Log ind

Flyvevåbnets statistiktjeneste

#

Indledning

Kort efter Flyvevåbnets oprettelse etablerede man efter amerikansk mønster en statistiktjeneste som støtte for ledelsen. Man søgte lierved at overføre visse driftsledelses- og kontrolfunktioner fra civile til militære forhold, således som det ofte sker i U.S.A.

I de forløbne år har statistiktjenesten udviklet og tilpasset sig de for Flyvevåbnet specielt gældende forhold — uden at man dog endnu har fundet statistiktjenestens endelige form. Her i landet har statistiktjenesten ikke vundet indpas i andre værn, men i visse NATO-hovedkvarterer arbejder den på tre-værns basis.

I den senere tid har man fra forskellig side vist øget interesse for Flyvevåbnets statistiktjeneste. En mindre kreds af officerer — hovedsagelig fra væmskommandoeme — er blevet orienteret, og dette indlæg har til formål at gøre hovedlinierne i denne orientering tilgængelige for et større forum.

 

Generelt

Definition

Statistiktjenesten er i Flyvevåbnet betegnelsen på en rapporterings- og registreringstjeneste for oplysninger om egne forhold. Statistik i dette ords sædvanlige betydning er mindsteparten af arbejdet og forekommer i reglen kun ved de højere stabe. Navnet Statistiktjeneste er direkte overført fra Statistical Services ved USAF.

Formål

Statistiktjenesten er en støttetjeneste med det formål at tilvejebringe og præsentere de for ledelsens (disponering og kontrol) nødvendige oplysninger om egne operative og logistiske (incl. personelle) forhold.

Populært sagt skal statistiktjenesten tilvejebringe ledelsens dispositionsgrundlag om egen aktivitet og egne forhold, medens efterretningstjenesten fremskaffer tilsvarende om fjenden.

Organisation

Statistiktjenestens organisation følger kommandoorganisationen, idet der indgår statistikfunktioner i stabe på ethvert niveau i Flyvevåbnet. Medens statistikfunktionernes placering internt i stabenes fredsorganisation er ret forskellig, findes statistikfunktionen i krigsorganisationen altid placeret i stabenes operationscenter, hvor den danner et såkaldt Combat Reporting Center. (Ved det allierede kommandosystems ikrafttræden indgår statistiktjenesten ved Flyvertaktisk Kommando i AIRBALTAP Combat Reporting Center).

Funktion

Ihvorvel statistiktjenestens funktionsområde er det samme på de forskellige niveauer i organisationen, lægges hovedvægten dog på forskellige dele af funktionsområdet, alt efter hvilket niveau man befinder sig på. Dette kan i grove træk anskueliggøres således:

Flyvestationsniveau: Indsamling af oplysninger og rapportkontrol.

Kommandoniveau:  Konsolidering af oplysninger og rapportkontrol.

Værnskommando: Analysering og præsentation af oplysninger samt rapportkontrol.

Skærmbillede 2021-02-21 kl. 16.03.21.png

I krigsorganisationen, hvor Combat Reporting centrene arbejder på døgnbasis, forøges bemandingsbehovet overalt med flere hundrede procent.

Værnskommandoens statistiktjeneste

Indsamling af oplysninger

Statistiktjenesten fødes med to forskellige kategorier af oplysninger:

Kategori I Normer, planer, programmer og krav, som udgives af Flyverkommandoen eller af højere nationale og NATO myndigheder, tilgår stabens statistikorgan via respektive sagsbehandlende stabsafdeling i Flyverkommandoen.

Kategori II Aktuelle oplysninger om opfyldelsen af den under kategori I specificerede målsætning tilgår stabens statistikorgan gennem underlagte enheders periodiske rapportering om aktiviteten ved enhederne. På vejen ind i Flyverkommandoen passerer sådanne rapporter gennem statistikorganet, som inden videresendeisen til sagsbehandlende stabsafdeling uddrager de fornødne oplysninger af rapporterne.

For de rapporter, som således passerer statistikorganet, varetager dette de almindelige rapportkontrolfunktioner, som kan opdeles i:

Stabsbehandling af rapportdirektiver (såvel behandling af nye direktiver, som revision af eksisterende direktiver), hvor statistikorganet tager sig af direktivets rapporttekniske indhold og udformning for de anvendte rapporteringsprincipper m. m., og hvorunder man specielt er opmærksom på, at dobbeltrapportering undgås.

Den udførende rapportkontrol med rapportering, der er iværksat, skal sikre at korrekte oplysninger er på rette sted i rette tid — således som beordret i rapportdirektiverne. Kontrollen omfatter:

Terminskontrol

— kontrol med rettidig rapportmodtagelse.

— kontrol med rettidig rapportafsendelse.

— orientering af modtager, hvis en termin ikke kan overholdes.

Indholdskontrol

— kontrol af udfyldning, opstilling m. m.

— kontrol af sikkerhedsklassifikation m. m.

— kontrol af anvendte koder, forkortelser m. m.

— kontrol af sammentællinger, udregninger m. m.

— kontrol af, at alle items, som kræves, er medtaget.

Behovskontrol

— rutinemæssig konstatering af, at behovet for rapporteringen stadig eksisterer.

Foruden ovennævnte rapporter, som passerer statistikorganet og rapportkontrolleres af dette, forekommer rapporter, som ikke passerer statistikorganet, men hvor dette delvis udøver rapportkontrol, fordi statistikorganet for staben som helhed styrer rapportkontrolfunktionerne. Som eksempel herpå kan nævnes:

Daglig Melding. Som eneste pcrsonelforvaltende myndighed i Flyvevåbnet har Flyverkommandoen behov for betydelig flere detailoplysninger om personel end om øvrige områder. Daglig melding, der skal dække dette behov, indgår derfor direkte til sagsbehandlende stabsafdeling, som også varetager den udførende rapportkontrol i forbindelse hermed.

Rapporter, der er underkastet rapportkontrol, kendetegnes med et rapport kontrol symbol (RCS), og som støtte til rapportkontrollen ved Flyvevåbnets myndigheder udgives Flyvevåbnets Rapport Log — en art katalog med et blad om hver rapport tildelt et RCS — indeholdende visse nøgleoplysninger om rapporten.

Endelig forekommer rapporter, som ikke passerer statistikorganet, og som lieller ikke er underkastet rapportkontrol. Som eksempel herpå kan nævnes:

Rapporter af økonomisk eller regnskabsmæssig karakter. Dette felt ligger udenfor statistiktjenestens område i Flyvevåbnet.

Rapporter af efterretningsmæssig karakter. Dette felt ligger altid udenfor statistiktjenestens område.

For fuldstændighedens skyld bør det fremhæves, at selvom rapportkontrolfunktionerne i Flyvevåbnet indgår som en integrerende del af statistiktjenesten, er disse funktioner ikke noget specielt for Flyvevåbnet. Tilsvarende findes inden for andre værn, f. eks. omtales funktionerne udførligt i Hærkommandoens Håndbog og Instruktion i Stabstjeneste.

Konsolidering af oplysninger

Statistikorganets konsolidering af oplysninger kan populært betegnes som en sammen dragning af mange rapporter og oplysninger til et mindre antal oplysninger udtrykt på en sådan måde, at disse direkte kan sammenlignes med den foreliggende målsætning. Da en væsentlig del af arbejdet er dataregistreringsopgaver, bar man indledningsvis måttet beskæftige sig meget med at fastsætte, hvilke kriterier man burde registrere, og få betegnelseme på disse kriterier udtrykt eentydigt og indarbejdet i normal Flyvevåben-sprogbrug — i målsætning såvel som i rapportering.

Der er gjort et stort arbejde for at opbygge og klarlægge sådanne definitioner (betegnelser på kriterier), som accepteres og anvendes (ensartet) inden for NATO-landene, men endnu liar man ikke tilendebragt dette arbejde.

Da statistiktjenesten skal tilvejebringe et helbedsbillede af egen aktivitet og egne forhold, er det nødvendigt, at den tilrettelægges i snæver relation til egen myndigheds opgave og ansvarsområde, hvis enkelte bestanddele (underopgaver) må klarlægges. Herved skabes en naturlig sammenhæng mellem de enkelte dele af helhedsbilledet, og det bliver muligt for ledelsen at konstatere, dels om et detailresultat i sig selv er godt eller dårligt, og dels hvorledes detailresultatet spiller ind på helhedsbilledet. Statistiktjenesten skal jo medvirke til at give ledelsen et dispositionsgrundlag for indsættelse af egne ressourcer med benblik på at nå det endelige mål (at løse egen myndigheds opgave).

Med udgangspunkt i en simplificeret (uklassificeret) fremstilling af Flyvevåbnets opgaver illustreres nedenfor princippet i tilrettelæggelsen af Flyverkommandoens statistik.

Skærmbillede 2021-02-21 kl. 16.05.38.png

I relation hertil opdeles statistikken først i 4 hovedafsnit svarende til anførte 4 underopgaver og herunder opdeles i afsnit svarende til de 9 typer af operativt udførende enheder. (Findes flere eskadriller inden for samme enhedstype, opdeles i reglen yderligere på eskadrille). For hver enhedstype (evt. for hver eskadrille) vises hvilken aktivitet, der er præsteret, idet man sammenligner den planlagte operative aktivitet med den aktuelt udførte.

Som en underbygning af det operative resultat belyser statistikken derpå visse af de forhold, hvorunder resultatet er opnået. For hver ressource (type) undersøges, om den operativt udførende enhedstype har haft rådighed over den planlagte (normerede) mængde, og om udnyttelsen heraf svarer til det planlagte. Eksempelvis belyses følgende om en enhedstype:

Skærmbillede 2021-02-21 kl. 16.07.28.png

Efter at have behandlet alle 9 operativt udførende enhedstyper på principielt samme måde følger i statistikken et femte hovedafsnit med oplysninger for »Flyvevåbnet Total« underopdelt efter ressourcetype i afsnit bl. a. om: Materiel, Personel, Forsyning og Faciliteter. Ligesom hvert »enhedstype-afsnit« sluttede med en rekapitulation, således slutter også hovedafsnittet om »Flyvevåbnet Total« med en rekapitulation, som på et enkelt blad viser Flyvevåbnets samlede resultat, men som til gengæld er mindre detailleret end førstnævnte rekapitulationer.

Statistikken kan følgelig anvendes, såvel hvis man ønsker en konsolideret opgørelse over et større område, som hvis man ønsker en detailleret opgørelse over et begrænset område.

Det er karakteristisk, at resultaterne måles ved de operativt udførende enheder, hvad enten det drejer sig om disse enheders egen aktivitet eller om støttefunktionernes indsats. Dette må ses som et udtryk for, at Flyvevåbnets egentlige opgaver kun løses gennem de operativt udførende enheders indsats. Al anden aktivitet betragtes som direkte eller indirekte støtte hertil.

Selvom de fleste områder af Flyvevåbnets aktivitet dækkes af statistikken, er der en grænse for, hvor detailleret man kan arbejde. Det er jo stadig helhedsbilledet, man må have for øje, og dette kan forsvinde, hvis enkelte områder gøres for detaillerede. Derfor må meget detailleret og mere speciel statistik holdes udenfor det, der her er omtalt som statistiktjeneste. Som eksempel herpå kan nævnes:

Flyvehavaristatistik, der udarbejdes af personel med direkte tilknytning til havarikommissionen.

Præsentation af oplysninger

Alle oplysninger, der indgår til statistikorganet, præsenteres under en eller anden form for andre —• de egentlige brugere. Denne præsentation sker på forskellig måde, dels efter arten af oplysninger, der er tale om, og dels efter hvem, der skal bruge oplysningerne.

I fredsorganisationen lægger statistikorganet hovedvægten på regelmæssig præsentation af materialet eller dele deraf i publikations- eller briefing-form:

Daglig: orienteres Flyvevåbnets ledelse om enkelte nøgleoplysninger

Månedlig: publiceres mere udførlige oplysninger, dels internt i Flyverkommandoen og dels til såvel overordnede som underlagte myndigheder.

Kvartårlig: publiceres det fuldstændige materiale med alle detailler, dels internt i Flyverkommandoen og dels til såvel overordnede som underlagte myndigheder.

Det anses at være af stor værdi, at et stort antal myndigheder gennem statistikpublikationeme råder over samme billede af Flyvevåbnets kapacitet. For underlagte myndigheder betyder statistikpublikationerne endvidere, at man fritages for selv at udarbejde tilsvarende materiale.

Som sidebemærkning skal det i denne forbindelse nævnes, at Flyverkommandoen har kunnet afvise adskillige krav udefra om rapporter ved at henvise til oplysninger tilgængelige i statistikpublikationerne.

I krigsorganisationen koncentrerer statistikorganet sin præsentation til det mere øjeblikkelige billede af, hvilke styrker der er til rådighed, og hvilke back up af logistik (incl. personmæssig) karakter der findes — alt sat overfor opgaven; det være sig beredskab, der skal holdes, eller et antal missioner, der skal udføres. Præsentationen sker normalt på oversigtstavler, som løbende føres å jour.

Hidtil er kun omtalt den forud planlagte præsentation af oplysninger. Sideløbende hermed virker statistikorganet — såvel i freds- som krigsorganisationen — som en art oplysningscentral for Flyverkommandoens sagsbebandlende personel. Besvarelsen af sådanne anmodninger om oplysninger indebærer i mange tilfælde, at statistikorganet supplerer de ønskede oplysninger med den fortolkning, som man fra et statistikfagligt synspunkt kan knytte dertil.

Som en videreførelse af funktionen: »Oplysningscentral« kædes statistikorganet ofte ind i udfærdigelsen af rapporter til højere myndigheder. Statistiktjenesten er dog også i dette tilfælde en støtte, som aflaster for så vidt angår selve rapportudfærdigelsen, medens den færdige rapport godkendes af sagsbehandlende stabsafdelingschef før fremsendelsen.

Uanset om statistikorganet er involveret i udfærdigelsen af sådanne rapporter eller ej, varetager dette rapportkontrollen med alle udgående rapporter, som er tildelt et rapporlkontrolsymbol.

Statistiktjenesten på kommandoniveau

Statistiktjenesten på kommandoniveau, som med hovedvægten på konsolidering af oplysninger og rapportkontrol burde dække hele statistiktjenestens funktionsområde, er endnu ikke overalt udviklet til dette stade.

Ved Flyvertaktisk Kommando er man meget nær dette mål, men hæmmes i den videre udvikling af en række uløste spørgsmål, dels af organisatorisk og dels af funktionsområde-mæssig art.

Statistiktjenesten på flyvestationsniveau

Statistiktjenesten på flyvestationsniveau — såvel som på underafdelingsniveau — indgår som en del af enhedernes normale funktioner. Specielle statistikorganer eksisterer ikke.

Flyvestationens statistikofficer må nærmest betragtes som en faglig konsulent, der tilrettelægger og koordinerer indsamling af oplysninger fra flyvestationens enkelte sektioner og underafdelinger, uden nødvendigvis selv at være kædet ind i de udførende funktioner i fredstid. Når flyvestationen krigsformeres, leder statistikofficeren Combat Reporting funktionen.

Afslutning

Det ligger i sagens natur, at statistiktjenesten har forbindelse med størstedelen af de arbejdsområder, som findes ved egen myndighed. I de fleste tilfælde vil en løsere arbejdsmæssig forbindelse næppe være tilstrækkelig — den bør udvikles til en snæver kontakt. Statistiktjencsten må i størst muligt omfang være orienteret om, hvilke større sager, der behandles i de enkelte afdelinger eller lign. i egen myndighed, samt om hvilke tanker og planer, der iøvrigt rører sig indenfor egen myndighed.

Ihvorvel statistiktjenesten af karakter er bagudrettet — beskæftiger sig med det, der er sket — må man populært sagt også have fingeren på egen myndigheds puls. Ellers kommer statistiktjenesten til at halte, og taber sin værdi.

Specielt er det vigtigt at arbejde snævert sammen med planlægnings- og kontrolorganerne i egen myndighed. I USAF stabe ser man dette ført så vidt, at man i Management Analysis funktionen har et organ, som koordinerer programmer, planer og lign. til en samlet målsætning — en overall plan. Blandt andet gennem statistiktjencstens resultater kontrollerer Management Analysis funktionen, at udførelsen af det planlagte løber som forudberegnet. Hvis dette ikke er tilfældet, forelægger Management Analysis funktionen de mulige modforholdsregler, som kan eliminere afvigelsen. Såvel Management Analysis som Statistical Services benhører organisatorisk normalt under Comptroller Division. I sidste ende er det jo pengene, der bestemmer aktiviteten.

I denne forbindelse er det naturligt til sidst også at nævne statistiktjenesten som et af hjælpemidlerne til bedre planlægning, bedre driftskontrol og dermed mulighed for bedre udnyttelse af bevilgede midler.

 

J. Kiessling.