V.
Det sandsynlige Udbytte a f Recognosceringen den 1/7 om Morgenen: Divisionen har besluttet at udsende 2 Recognosceringspatrouiller å 3 Maskiner den 1/7 Kl. 630 Formiddag, den ene Patrouille mod Hovedstyrken mellem Holstebro og Herning, den anden Patrouille mod Detachementet Sydøst for Ringkøbing.
Selve Tidspunktet fo r Udsendelsen beror paa et Skøn, men bør vælges saaledes, at der er den største Sandsynlighed fo r at se de fjendtlige Tropper i Bevægelse, naar Flyverne naar frem.
Saavel Fjenden som 2’ Jydske Division har hver 1 Recognosceringseskadrille, og der vil fo r hver Eskadrille være saa mange Recognosceringsopgaver, at der ikke kan paaregnes A ssistance til Dækning a f Troppeforskydninger mod Indseende fra Luften. De udsendte Patrouiller skal derfor i Hovedsagen kun vogte sig fo r Fjendens Luftm aalsskyts og Maskingeværer. N aar man derfor alligevel vælger at udsende Patrouiller paa 3 Maskiner og ikke en enkelt Maskine, skyldes det, at man ved denne første og meget betydningsfulde Recognoscering ikke vil risikere, at Fjenden med en ringe Indsats a f Maskiner kan hindre vor Rekognoscering. Patrouillen mod Detachementet vil naturligst gaa over Vejle— Sdr. Omme-—Tarm mod Ringkøbing, da denne Vej maa anses som den sandsynligste Marchvej fo r Detachementet. Tropper, der marcherer paa Vejene om Dagen, viser sig i særlig Grad tydeligt fo r Flyveren, og han kan næsten skaffe fuldstændig Oplysning om disse Troppers Styrke og A rt. H ar man derfor valgt at marchere om Dagen — og her maa erindres, at paa den Aarstid er de egentlige Mørketim er kun ca. 4— 5 Tim er a f Døgnet, hvilket ikke er tilstræ kkeligt til at bringe Styrkerne en Dagsmarch frem — maa man gøre sig klart, hvilken Betydning fo r Opgaven det har, at skjule Troppernes March, Styrke og A r t fo r Fjendens Flyvere. Skal man virkelig have nogen Nytte a f at søge Flyverskjul, maa man blive i Skjulet, ind til man mener, Recognosceringen er afsluttet. A t Flyveren fjerner sig 20— 30 km, betyder ikke, at han er borte — det er fo r ham kun 6— 8 Minutters Flyvning — men kun en A fstikke r han foretager fo r igen at lokke Tropperne frem paa Marchvejen. Skal man derfor have Udbytte a f at søge Skjul, maa Tropperne være gemt 1, maaske 2, Tim er fo r at være nogenlunde sikre paa, at den fjendtlige Flyver har sluttet Recognosceringen i denne Omgang. Det er muligt, at Troppestyrkens Opgave ikke tillader, at man ligger i Flyverskjul i saa lang Tid, men saa vil jeg ogsaa anse det fo r rigtigst, at Kolonnen fortsæ tter sin M arch uanfægtet, trods fjendtlige Flyvere, da det ikke ved en skiftevis „Søgen Flyversk jul“ og „Fortsæ ttelse a f Marchen“ vil være m uligt at hindre Fjenden i at skaffe sig et fuldstændigt Overblik over Kolonnens Styrke, og der vil slides urim eligt paa Tropperne i Forhold til det, man opnaar. Flyveren v il have sin Opmærksomhed stærkt henvendt paa, om der i Kolonnen findes Kanoner, og man kan ved at dække Kanoner og Fo rstillinger med Presenninger gøre det umuligt fo r Flyveren at skelne Kanoner fra andre Køretøjer. Under Forudsæ tning a f udstrakt B rug a f Flyverskjul og tildækkede Kanoner vil jeg anse følgende M elding angaaende Detachementet fo r sandsynlig: K l. 700 saas Rytterpatr. paa Vejen Tarm— Hoven ved Gundesbøl og Øst herfor. Kl. 720 saas paa Strækningen Dejbjæ rg Plantage— Nørby, Tropper, der har søgt Flyverskjul i Gaardene langs Vejen Ringkøbing— Skem. Paa samme Vej holdt tildækkede Køretøjer ved Kolstrup og Nygaard. Paa Vejene Syd fo r Tarm saas intet fjend tligt. Saafrem t Flyverskjul kun anvendes momentvis, vil jeg an se følgende M elding fo r sandsynlig: Kl. 700 saas ca 2 Eskadroner R ytteri paa M arch ad Vejen Tarm— Hoven, Teten ved Gundesbøl. Kl. 720 saas en Kolonne bestaaende a f ca. 2 Regimenter Fod folk og 24 Kanoner paa M arch ad Vejen til Ringkøbing— Tarm , Teten ved Rabjærg, Køen ved Nørby. Paa Vejene Syd fo r Tarm saas intet fjendtligt. Da Hovedstyrken (Holstebro— Herning) i Hovedsagen ik ke behandles, er jeg ikke her gaaet nærmere ind paa Forholdene ved denne.
Tage Andersen.
