IV.
(Fortsat fra M il. Tidsskr. N r. 8/1931).
Divisionen har ønsket at trække Flyvepladsen frem fra Kolding til Terrainet Syd for Vejle fra den 2/7 Eftm. Det er naturligt, at Divisionen ønsker Flyvepladsen saa tæt ved Divisionskommandoen som muligt, da det letter Fo rbindelsestjenesten betydeligt. Paa den anden Side v il det være vanskeligt at faa mange Pladser, som egner sig til Hovedflyvepladser, idet man stadig maa have fo r Øje, at Pladsen saa skal anvendes til Natflyvning. Og skal en Plads anvendes til N atflyvning, maa der kræves et Areal paa 600 X 600 m uden Begrænsninger og med gode Indflyvningsforhold. Ved gode Indflyvningsforhold forstaas, at der ikke i Pladsens umiddelbare Nærhed er Skove, høje Bygninger, Skorstene og lign., som det v il være vanskeligt eller um uligt at afmærke ved Belysning. Desuden skal Pladsen være nogenlunde plan og helst en Græsmark, da Stubmarker efter længere Tids fug tig t V e jr er uanvendelige. Endvidere skal Pladsen helst give Mulighed fo r en god O pstilling a f Eskadrillens Telte, f. Eks. Anbringelse langs en Skovkant. Telte er meget vanskelige at skjule mod Indseende fra Luften, da det ikke er m uligt at male dem med en Farve svarende til Omgivelserne, idet M aling gør Lærredet utæt. Dette er Krav, som gør det klart, at en Hovedflyveplads kun flyttes, naar det er absolut nødvendigt, og man maa sikkert gaa den Mellemvej, naar Afstanden mellem Divisionskom mandoen og Flyvepladsen bliver fo r stor, at oprette frem skudte Flyvepladser, der anvendes til Flyvning om Dagen, tæt ved Divisionskommandoen. Kravene til en frem skudt Flyveplads er saa forholdsvis smaa, at omtrent enhver stor Gaard har en anvendelig Plads, eventuelt efter mindre Æ ndringer som Fældning a f Træer, Nedlægning a f Telefonlinier og lign. Paa disse Flyvepladser behøves ikke Telte, men kun mindre Depoter a f Benzin, Olie og Reservedele. Udvælgelsen a f Pladsen og selve Flytningen a f Eskadrillen overlades til Eskadrillechefen, idet Divisionen giver sine Ønsker angaaende Pladsens Beliggenhed og Tidspunktet, fra h vilket Eskadrillen skal være klar til Rekognoscering fra den nye Flyveplads. Forbindelsestjenesten mellem Divisionen og Eskadrillen ordnes ved en Forbindelsesofficer. Hans Hjælpemidler er Telefon og Motorordonnans. Forbindelsesofficerens Tjeneste er meget vigtig, og skal den udføres med virkelig t Udbytte, stille r den store K rav til Forbindelsesofficerens Dygtighed. Han skal til Stadighed være inde i Situationen, saa han kan være en virkelig Raaclgiver fo r Divisionskommandoen ved Anvendelsen a f Flyverne, og han skal hele Tiden være kla r over Forholdene ved Eskadrillen, kende An tallet a f flyveklare Maskiner, vide hvorlænge Besætningerne har været paa Vingerne i det paagældende Døgn, og overbringe Eskadrillechefens Forslag om Opgaver fo r Eskadrillen til Divisionskommandoen.
Forinden jeg gaar over til at omtale det sandsynlige U dbytte a f Rekognosceringerne den 1/7 om Morgenen, v il jeg i Korthed nævne Rekognosceringsflyvevæsenets Opgaver. Rekognosceringsflyverne kan betragtes som flyttelige Observationspladser, der om nødvendigt kan anbringes lodret over Maalet. Brugen a f Fotografiapparater giver desuden en Række nøjagtige Oplysninger, som kan studeres senere. Oplysningerne kan altid udnyttes meget hurtigt, da de meddeles ved Radio, Signaler eller Nedkastning direkte til den Myndighed, som skal udnytte dem. Men Vanskelighederne ved at frem skaffe Oplysningerne er mange og afhænger a f flere Forhold: Antallet a f Flyvem askiner, Flyvetiden (det Tidsrum , Besætningen kan være paa V in gerne i et Døgn), Fjendens Luftvæ rnsskyts og Jagere, og ikke mindst de atmosfæriske Forhold. Naar Eskadrillen har 10 Maskiner, kan man efter faa Dages Anvendelse kun regne med 6— 7 flyveklare Maskiner pr. Dag; her regnes med, at Eskadrillen faar Erstatning fo r tabtgaaede Maskiner. Flyvetiden, der naturligvis kan sættes noget op under særlige Forhold, maa som Gennemsnit sættes til ca. 3 Tim er pr. Dag fo r hver Besætning, hvilket vil sige, at man ved Eskadrillen kan magte 18— 21 Tim ers Rekognoscering i Døgnet. Men Eskadrillen har ingen Jagere til Dækning og maa derfor, fo r at sikre sig nogenlunde Ro til Løsning a f Opgaverne, gaa i Pa trouiller paa ca. 3 Maskiner, hvilket atter indskrænker Rekognosceringstiden til 6— 7 Tim er pr. Døgn. N aar dette tages i Betragtning, forstaar man, at der i Reglen vil være flere Opgaver til Eskadrillen, end denne kan magte, og det er derfor nødvendigt, at Divisionen angiver den Rækkefølge, i hvilken Opgaverne ønskes løst, og Divisionen maa ikke anvende Flyvere til Løsning a f Opgaver, som lige saa godt kan løses a f andre Vaaben. Anvendelsen a f vore Flyvere under Efteraarsøvelserne giver næppe et fuld t korrekt Billede a f de virkelige Forhold. Selve Øvelsestiden er kortvarig, der kan derfor stilles større Krav til Materiellet, og Flyvetiden kan stige til 5— 6 Tim er i Døgnet, da Besætningernes Nerver slet ikke paavirkes under Fredsforhold. Desuden bliver Rekognosceringerne betydeligt lettere (hurtigere at gennemføre), naar Divisionen, i Stedet fo r en Styrke paa ca. 20,000 Mand, kun er paa 5— 6000 Mand, saa jeg v il mene, at man under virkelige Forhold, ikke vil faa den F ly verhjælp, man egentlig er vænnet til at regne med. Fjendens Luftvæ rnsskyts hindrer Rekognoscering om det paagældende Sted og vanskeliggør derved Rekognosceringen og um uliggør lodrette Optagelser med Fotografiapparat. Fjendens Jagere kan, naar de er i Overtal, hindre enhver Rekognoscering, og jævnbyrdige kan de genere Rekognosceringen saa meget, at Udbyttet er minimalt.
De atmosfæriske Forhold har stor Indflydelse paa Rekognosceringen. Taage hindrer al Rekognoscering, Regn og lave Skyer vanskeliggør Rekognosceringen. Det er uhyre vanskeligt under en Flyvning i lav Højde at stedfæste de fj. Tropper eller S tillinger, man ser paa Jorden, da Flyvemaskinen bevæger sig saa hurtigt, at en Nedskrivning eller Indtegning paa K o rt er umulig, og det opnaaede Resultat afhænger derfor a f Observatørens Hukommelse og Opfattelse a f det observerede. Og det v il være ugørligt under en Flyvning i lav Højde at kredse over M aalet a f Hensyn til Beskydningen fra Jorden, saa Observationen kan kun foretages ved en O verflyvning under stadige Kursændringer, hvilke yderligere vanskeliggør Stedfæstelsen; og her er sikkert et Tilfælde, hvor Flyverne under Øvelserne gør sig skyldige i ukrigsmæssig Optræden. Enhver Flyvehøjde maa være tilladt, men Maaden, man optræder paa, maa være krigsmæssig, og krigsmæssig udført Flyvning i lav Højde maa i Reglen give ringere Resultater, hvilket ikke altid er Tilfæ ldet under vore Øvelser. Flyvning i lav Højde maa her ikke fo rveksles med det Forhold, at en Flyver under en Rekognoscering momentvis gaar ned i lav Højde fo r at skaffe detaillerede Oplysninger.
Rekognosceringsflyvevæsenets Opgaver kan deles i:
Rekognoscering,
Artilleriflyvning,
Fodfolksflyvning og
Kampopgaver.
Rekognosceringen kan igen deles i Øjenrekognoscering og fotografisk Rekognoscering. Øjenrekognosceringen spiller den forholdsvis største Rolle under Bevægelseskrigen, medens Betydningen a f den fotografiske Rekognoscering vokser stærkt under Stillingskrigen. Angaaende Flyvehøjder ved Rekognoscering kan der ikke gives Tal, men det maa være en Regel, at der flyves saa højt, som det er m uligt under Hensyn til Løsningen a f den stillede Opgave. Rekognoscering om Natten gælder sæ rligt Veje, Jernbaner eller Bivuakpladser. Togter mod Fjendens Bivuakpladser giver sikkert det bedste Resultat i de første Nattetim er eller de sidste Tim er fø r Solopgang. A rtille rifly vn in g kan være Lureflyvning, Indskydning eller Kontrol med Virkningsskydning. Ved Lureflyvningen søger Flyverne at finde og melde om Maal fo r A rtille rie t. Flyv ningen vil hovedsagelig foregaa bag egen forreste Linie, dækket a f eget Luftvæ rnsskyts. Meldinger afgives direkte til den Artillerienhed, Flyveren er underlagt. Finder A rtille rie t Maalet lønnende, vil Flyveren naturlig t bistaa ved Indskydning og Kontrol a f Virkningsskydningen. Dette vil sikkert være et a f de sjældne Tilfælde, hvor Flyvere anvendes ved A rtille rie ts Indskydning, idet Flyvernes Opgaver fo r A rtille rie t i Hovedsagen vil blive en Kontrol med Virkningsskydningen. Fodfolksflyveren skal støtte egne forreste Troppers Kamp. Norm alt skal Flyveren skaffe Oplysning om Fjendens forreste Linie, hans Støttepunkter og Samlingssteder fo r Reserver samt eventuelle fremskudte A rtille ristillin g e r. Men ofte skal Flyveren tillig e skaffe Oplysning om egen forreste Linies Plads. Skal Fodfolksflyveren gøre sig Haab om at stedfæste fjendtlige og egne Troppers Plads i et ofte oprodet Terrain uden væsentlige Holdepunkter, maa Flyvningen foregaa i lav Højde og under stærk Beskydning og medfører en stor Risiko fo r Tab. E r man underlegen i An tallet a f Flyvere, bør den kun udføres i tvingende Situationer, hvor Flyverne sættes ind uden Hensyn til Tabene.
Kampopgaver fo r Rekognosceringsflyverne er Angreb med Rekylgeværer mod Maal paa Jorden eller Bombe togter. A n greb med Rekylgeværer kan være planlagte og befalede a f Troppeføreren, men vil i Reglen foretages paa Flyverens eget Initiativ, naar lønnende Maal byder sig. Derimod vil Bomber kun medføres, naar Ordre om et Bombetogt foreligger. Alle Rekognosceringsflyvemaskiner kan ikke medføre Bomber. A f det foregaaende ses, at der kan tilfalde Rekognosceringseskadrillen mange og forskelligartede Opgaver. Det er nu Eskadrillechefens Opgave at sørge fo r den bedst mulige Anvendelse a f Eskadrillen, og det vil være heldigt, at det allerede om Aftenen meddeles, hvilke Opgaver der ønskes løst den følgende Dag, samt at Tidspunktet fo r Løsningen saavidt m uligt overlades Eskadrillechefen, der da kan disponere frie re over sin Eskadrille og indrette sig under Hensyntagen til P’j endens Flyvervirksomhed.
Tage Andersen.
