I den senere Tid ser man ofte den Anskuelse fremsat, at Flyverangrebene mod Tropper paa Jorden i frem tidige K rige sandsynligvis vil blive fø rt fra lav Højde. Grundene til, at denne Anskuelse har kunnet vinde frem, er mange:
1. Fremgangsmaaden er med Held anvendt af Tyskerne under Verdenskrigen.
2. Fremgangsmaaden egner sig bedre til Anvendelse under Bevægelseskrig end under S tillingskrig, og man gaar ud fra, at frem tidige K rige sjældent vil komme til at omfatte fo rholdsvis lige saa megen S tilling skrig som Verdenskrigen.
3. Luftmaalsartilleriets Skydemetoder er undergaaet en stærk Udvikling efter Krigen, saaledes at Opholdet i de højere Lu ftlag er blevet farligere fo r Flyverne end før, hvorimod Opholdet i de lave Højder, hvor Lu ftm aalsartilleriet ikke kan virke, nærmest er blevet mindre fa rlig t fo r dem, idet Maskingeværerne ikke i den her omhandlede Henseende er undergaaet nogen væsentlig U dvikling siden Verdenskrigen, hvorimod Flyvemaskinerne paa Grund a f deres stadigt fo røgede Fa rt og Manøvreevne er blevet vanskeligere at træ ffe.
4. Flyvemaskiner, der flyver i ganske lav Højde, kan, naar Terrainet er bølgeformet, udnytte Terrainform erne til usete at nærme sig stærkt til deres Maal, saaledes, at de overraskende kan gribe ind mod det.
5. Flyvemaskiner, der flyver ganske lavt, er vanskeligere at opdage og angribe fra Luften.
6. Træfsikkerheden bliver større i den lave Højde baade fo r Bombekastningens og Maskingeværskydningens Vedkommende.
7. Flyvem askiner kan, naar de kun skal optræde i lave Højder, medføre større Bombelast, end naar de skal kunne stige til store Højder.
8. Flyvem askiner spilder ingen Tid med at stige til en vis A rbejdshøjde inden Udførelsen a f deres Hverv.
Selvfølgelig er Fremgangsmaaden ikke forbundet med lu tter Fordele; a f Vanskeligheder, der knytter sig til den, skal nævnes:
1. Orientering og Manøvrering i den lave Højde er vanskelig, saaledes at Flyvningen bliver trættende og besværlig.
2. Ilden fra Maskingeværer, der er rettidigt i Stillingen, kan, naar den er velledet og velrettet, blive meget fa rlig paa de korte Afstande, der her er Tale om.
3. De Bomber, der skal kastes fra ganske lav Højde, maa have en særlig Konstruktion eller i hvert Fald en særlig Brandrørsindstilling.
Den største a f de Fordele, der er forbundet med Flyvning i lav Højde, er Muligheden fo r overraskende at nærme sig Maalet. Denne Mulighed er selvfølgelig ikke til Stede i ganske flad t og nøgent Land, men er dette blot nogenlunde bølgeformet, bebygget eller bevokset, saaledes som f. Eks. de danske Øer, vil Flyvemaskiner, naar de holder sig ganske tæt over Jorden ofte ved Udnyttelse a f Højdedrag, Skove eller Landsbyer usete kunne nærme sig til en A fstand a f en km eller mindre fra Maalet, og moderne Flyvem askiner tilbagelægger en km i 15 å 20 Sekunder. I S tilling skrig maa man vel nok regne med, at Meddelelsestjenesten er saaledes ordnet og Meddelelsesnettet saaledes udbygget, at fjendtlige Flyvemaskiner, der kommer ind paa eget Omraade, straks bliver meldt og alle truede Tropper alarmeret, men noget saadant vil man ikke kunne regne med i Bevægelsesk rig ; i den vil rettidig Alarm ering a f et Troppeled gennem andre Tropper, Sikringsdele e. 1. oftest ikke være mulig; her er enhver i Hovedsagen henvist til selv at sikre sig ved Udkig, og Maskingeværer, der, naar Flyvemaskinerne opdages, ikke er i Stilling, vil sikkert ofte ikke naa at komme i S tilling inden Angrebet. En yderligere Vanskelighed opstaar ved, at kuperet Terrain svækker Motorstøjen eller paavirker den saaledes, at den virker vildledende med Hensyn til A fstand og ’lyveretning. Endelig maa man vel være forberedt paa, at dermed saa danne Angreb vil blive anvendt Giftgasbomber sammen med Sprængbomberne. Anvendelsen a f disse vil yderligere besværliggøre en rettidig Beskydning a f de angribende Flyvem askiner, idet vel nok nogle vil foretrække at anlægge Gasmaske, forinden de paabegynder Skydningen. De anvendte Sprængbomber kan enten kastes fra den ganske lave Højde, i hvilken Flyvemaskinerne har nærmet sig Tropperne, eller Flyvemaskinerne kan paa det sidste Stykke, inden de naar Tropperne, ret brat stige til 2— 500 ms Højde og kaste Bomberne herfra. I sidste Tilfæ lde kan Bomberne være forsynede med Ø jebliksrør, saaledes at de springer i samme Ø jeblik, deres Forpart rører Jorden; i første Tilfæ lde maa Bomberne have Brandrør med forsinket Antændelse, saaledes at de Flyvemaskiner, der kaster dem, kan være i sikker A fstand, inden Sprængningen sker. Det har været foreslaaet at udruste Bomber bestemte til at kastes fra ganske lav Højde med særlige Brandrør, hvis Virkning var uafhængig a f Bombens S tilling i Nedslagsøjeblikket; herved vilde man undgaa Forsagere paa Grund a f det „flade“ Nedslag. Saadanne Bomber behøver ingen Styrehale, og deres Form er i og fo r sig ligegyldig, naar de blot giver god Sprængvirkning. Angrebene kan udføres i Forbindelse med Taageudvikling, saaledes at forreste Angrebsgruppe er forsynet med Taageudviklingsapparater og belægger Maalet med Taage, medens de efterfølgende bekaster den Taagestribe, der indeholder Maalet. Paa Grund a f de særlige Vanskeligheder, der er forbundet med Flyvningen i den lave Højde, vil man ikke kunne anvende Form ationer indeholdende talrige Flyvem askiner; det kan næppe lade sig gøre at lade mere end 3 Flyvem askiner fly ve umiddelbart sammen. Angrebsstyrken maa derfor antagelig sammensættes a f flere Grupper hver paa 3 Flyvemaskiner, og disse Grupper maa saa følge saa tæt efter hinanden som muligt. Hver Gruppe maa under Angrebet have sin bestemte Opgave, som den paa Forhaand maa være instrueret om. Der kan dog ogsaa være instrueret om flere Eventualiteter, og Føreren fo r Angrebsstyrken maa saa ved simple Signaler angive, hvilken Eventualitet der skal bringes til Udførelse. Udførelsen kan selvfølgelig variere meget efter Forholdene, og det er Flyverførernes Kunst i hvert enkelt Tilfæ lde at vælge den mest virkningsfulde Form.
Visse almindelige Træk i Angrebets Gang kan dog fastslaas. Som oftest vil Angrebet blive sat an mod et Maal, som er opdaget under en forudgaaende Rekognoscering; kun sjældent vil Forholdene være saaledes, at man sender Angrebsstyrken ud at finde et Maal, som den kan angribe. I det følgende vil jeg forudsætte, at Maalet er et levende Maal, hvis Tilstedeværelse er erkendt, forinden Angrebsstyrken starter fra Flyvepladsen. Føreren fo r Angrebsstyrken lægger sin Plan og instruerer sine undergivne. Derefter starter han som Regel lid t fø r Resten a f Styrken, der, naar den starter, følger en ganske bestemt befalet Rute. Føreren flyver im idlertid ud til Maalet og gør sig klar over dets nøjagtige Plads, Form , Udstrækning m. v., derefter flyver han Angrebsstyrken i Møde, sætter sig i Spidsen fo r den og fører den til Angreb paa Maalet, idet han om fornødent først ved et Tegn befaler den Eventualitet, der skal bringes til Udførelse. Hvis der raades over Taageudviklingsapparater, vil det være Maskinerne i forreste Gruppe, der vil være udrustede hermed. Denne Gruppe vil nærme sig Maalet i lav Højde, idet den beskyder det med Førergevæ rerne; ved Ankomsten til Maalet forskyder den sig, hvis det er Sidevind, en Smule op mod V in den og begynder Taageudviklingen; under Passagen langs Maalet beskydes dette med Observatørgeværerne, derimod vil disse Maskiner som Regel ingen Bomber have, idet Taageudviklingsapparaterne er ret tunge. E fte r Passagen a f Maalet vil Gruppen som Regel vende i en Bue, medens Føreren iagttager Maalet. De følgende Grupper bekaster under Passagen Maalet med Bomber enten fra den ganske lave Højde, hvori de nærmede sig (Bomber med forsinket Antændelse), eller fra en H ø jde, hvori de er sikre mod Sprængvirkning (Bomber med Øjebliksrør). Desuden beskyder de under Passagen Maalet med Maskingeværer i det Omfang, de har Tid og Lejlighed til. Saafrem t Føreren efter sin Passage a f Maalet ser Tegn til k ra ftige Modforanstaltninger, fjerner han sig som Regel og tiltræ der Hjem flyvningen fulg t a f de øvrige Grupper, der ligeledes kun har foretaget een Passage, men ser han, at der er skabt Panik og Opløsning, svinger han ned langs Maalet igen fulg t a f Resten a f Styrken og søger ved Maskingeværild at gøre Opløsningen fuldstændig, idet han dog, ind til alle Bomber er kastede, holder sig udenfor disses Sprængvirkningsomraade. Er Maalet f. Eks. en Kolonne sammensat a f forskellige Vaaben, koncentreres Anstrengelserne mod dens hestetrukne Dele, idet Betingelserne fo r at skabe Panik her er bedst. Naar Føreren skønner, at man ikke tør bruge mere Ammunition, giver han Tegn til Afbrydelse a f Angrebet og H jem flyvning, der ligesom Henflyvningen foregaar i lav Højde. Blandt gunstige Maal fo r Angreb a f denne A r t maa nævnes Transportskibe og ilandsatte Tropper, Kolonner a f enhver A rt, andre Troppesamlinger, saasom beredtstillede Reserver, Bivouakker, højere Stabe, sammentrængte Kantonnementer o. 1. Endvidere er Jernbanetog særdeles gunstige Maal, og et vellykket Angreb paa et kørende Tog vil ofte medføre en grundig Spærring a f den paagældende Jernbanestrækning. Ogsaa selve Jernbanelinien er et gunstigt Maal. Bomber med forsinket A n tændelse kastede fra en Flyvemaskine, der flyver paa langs ad Linien lige over Telegrafstængerne, kan næsten ikke forfe jle deres Maal. Endelig er Flyvepladser særdeles lønnende Maal, hvad der har givet sig Udslag i Slagordet, der siger, at man hellere skal ødelægge de fjendtlige Flyvem askiner paa Jorden end i Luften. Lønnende Troppemaal vil hyppigt forekomme under Landgang og Mødekamp samt under Tilbagegang og Forfølgning. Om Farligheden a f saadanne Bombeangreb giver et i Am erika afholdt Forsøg et godt Begreb. Ved dette Forsøg lod man en Flyvereskadrille uden Bomber angribe en Bataillon paa March. Saasnart Bataillonen opdagede Eskadrillen, blev der slaaet Alarm , og enhver søgte Dækning. Fra det Ø jeblik Eskadrillen passerede, blev enhver paa sin Plads, og nu erstattede man hver Mand, hver Hest og hvert Køretøj med Skiver a f tilsvarende A rt, hvorefter man afspærrede Terrainet og lod Eskadrillen gentage Angrebet med skarpe Bomber, som blev kastede fra 2— 300 ms Højde. Der blev kastet 116 Bomber å ca. 8 kg og skudt 450 Maskingeværskud. Resultatet blev, at 18 % a f Soldaterne, 16 % a f Hestene og 62 % a f Køretøjerne var ramt a f Bombesplinter eller hele Bomber. 52 % a f Køretøjerne var saa beskadigede, at de maatte regnes fo r ødelagte. Der var ingen Maskingeværtræ ffere i Skiverne. Ved det omhandlede Forsøg blev Flyvemaskinerne ikke beskudt fra Jorden, og Forsøget viser derfor ikke, hvorledes de virkelige Forhold vil arte sig, men kun, hvad der vil ske, saafrem t man ikke kan præstere et virksom t Forsvar mod den Slags Angreb. Der er næppe Tvivl om, at Angreb a f Dagbombardementsenheder er en Faktor, som man i frem tidige K rige i høj Grad maa regne med. T il en vis Grad kan disse Enheder siges at have overtaget Slagrytteriets gamle Opgave. Tilstedeværelsen a f dem tvinger Modstanderen til om Dagen saavidt m uligt kun at lade Tropper bevæge sig udfoldet mod A rtille ri og udsætter ham fo r store Tab, hvis Kampens K rav tvinger ham til at lade Kolonner færdes ved Dagslys. Dagbombardementseskadrillerne er et fa rlig t og slagkraftig t Kampvaaben a f en meget stor materiel og endnu større moralsk Virkning.
Ser man paa, hvad der fra Troppernes Side kan gøres fo r at undgaa Faren, kunde man maaske give følgende Raad:
1. Marcher og hvil om Dagen helst altid udfoldet. Opløs om Dagen helst Artilleri- og Trainkolonner og -parker, saaledes at flere Køretøjer ikke kan beskadiges a f samme Bombe.
2. Tvinger Forholdene til at marchere i Kolonne, maa Lu ftmaalsmaskingeværerne — som foreskrevet — springvis fø lge denne, saaledes at en Del altid er i Stilling, men Mandskabet ved disse Geværer maa sikkert til Stadighed have Gasmaske paa.
Til Slut vilde jeg gerne gøre opmærksom paa, at en Beskydning med Rekylgeværer og med Gevær 1889 (og tilsvarende Karabin) efter mit personlige Skøn ikke er helt uden Chancer, naar det drejer sig om saa lavtgaaende Flyvere, hvorfor disse Vaaben, hvis det er muligt, bør deltage i Beskydningen af Flyverne.
C. Førslev.
