Log ind

Flyvepladser Forbindelsestjeneste

#

1. Recogniseringsflyvevæsenet

Rekognosceringsflyvevæsenets Nyttevirkning er i højeste Grad afhængig af Forbindelsestjenestens Ordning og af dets Flyvepladsers Beliggenhed og Tilstand. Til en god Flyveplads stiller man følgende Fordringer: Den skal være plan med jævn og fast Jordbund (helst Grønsvær), dens Udstrækning maa være en saadan, at man med alle Vindretninger (Flyvere lander altid mod Vinden) har 3 400 in Afløb, efter at Maskinen er sat paa Jorden; det maa herved erindres, at en Flyvemaskine under Landing nærmer sig Jorden i en ret flad Bane (Hældning ca. 1/.,„), og at høje Begrænsninger (Allétræer, Husrækker, Telefonlinier), som skal passeres i Landingen, bevirker, at Flyvemaskinen normalt først kan sættes i en Afstand fra dem af ca. 20 Gange deres Højde. Der maa let kunne skaffes telefonisk Forbindelse med de Myndigheder, som de paa Pladsen stationerede Flyverenheder arbejder for og af Hensyn hertil og navnlig af Hensyn til det ligeledes nødvendige personlige Samkvem mellem Flyvevæsenets og Stabenes Personale, er det ønskeligt, at Afstanden til de nævnte Stabe ikke er for stor. Pladsen maa ligge nær gode Veje, og dens Omgivelser maa være saaledes, at de tillader en lidet iøjnefaldende Anbringelse af de Hangarer og Telte, der skal rumme Flyvemaskiner og Mandskab. Der maa være Adgang til Vand. Indretningen af en Flyveplads kræver ofte betydeligt Arbejde (Rydninger, Planeringer, Opførelse af Telte og Hangarer, Tilvejebringelse af Radioog Telefonforbindelser, Indretning af Værksteder og Anlæg af Depoter m. m.), og det er derfor en Regel, at man aldrig flytter en Flyveplads, hvis ikke Forhcldene gør det nonuftviKjelitj nødvendigt. Den T id det tager for en Rekognosceringsflyvemaskine at tilbagelægge Distancen fra Flyvepladsen til Fronten, vil som Regel ikke virke sinkende, idet Maskinen jo oftest skal være i en vis Højde ved Ankomsten til Fronten. Antager vi f. Eks., at en Rekognosceringsmaskine, der under Stigning tilbagelægger 150 km i Timen, skal udføre en Fotografering i en Højde af 3000 m, og at den bruger 20 M inutter for at stige til denne Højde, saa vil en Afstand mellem Flyveplads og Arbejdssted paa 50 km ikke virke sinkende paa Maskinens Arbejde, idet denne Vejlængde tilbagelægges, medens Maskinen stiger til sin Arbejdsliøjde. Det, der er af Vigtighed, er, at Flyvevæsenet er godt installeret og i god og bekvem Forbindelse med de Myndigheder, det arbejder for; det spiller en underordnet Rolle, om de Distancer, der skal gennemflyves, bliver nogle Kilometre længere eiler kortere.​​​​​​​

Imidlertid kræver som før omtalt Hensynet til Forbindelsestjenestens forsvarlige Ordning, at Rekognosceringsflyvevæsenets Flyvepladser lægges i ikke for stor Afstand fra deStabe, for hvilke det arbejder, idet baade telefoniske Forbindelser med og navnlig de personlige Besøg ved disse derved vanskeliggøres.

Det vil ofte vise sig praktisk at fordele Enheder af Rekognosceringsflyvevæsenet i Dybden paa 2 Flyvepladser, saaledes at man har en fremskudt Flyveplads eller Arbejdsflyveplads og en tilbagetrukken Flyveplads eller Basisflyveplads. Det er fra Arbejdsflyvepladsen, Maskinerne starter, og paa den de lander efter udført Hverv; det er der, Eskadrillechefen (-cheferne) som Regel opholder sig, og det er paa den, Fotografsektionen arbejder, og fra den Forbindelserne til Stabe m. v. udgaar. Det er derfor Arbejdsflyvepladsen, der skal være saa nær som muligt ved de Stabe, som Eskadrillerne arbejder for; dog holder man altid Flyvepladserne udenfor det fjendtlige Artilleris virksomme Skudvidde. Man kan ofte helt undgaa at rejse Telte eller Hangarer paa Arbejdsflyvepladsen, idet Flyvemaskinerne om Natten eller ugunstige Vejrforhold bringes under Tag paa Basisflyvepladsen, derimod maa der paa Arbejdsflyvepladsen findes Benzin og et ringe teknisk Hjælpepersonale. Paa Basisflyvepladsen maa findes Hangarer eller Telte til samtlige Flyvemaskiner, og her maa Flyvemaskinerne efterses og repareres, hvorfor næsten hele det tekniske Personel findes her.

Det er selvfølgelig bekvemmest, hvis Arbejds- og Basisflyveplads kan falde sammen; dette vil desto lettere være muligt, jo mere stabile Forholdene er. Under Bevægelseskrigen vil Regelen sikkert blive, at de er adskilte, under Stillingskrigen, at de falder sammen. Foruden disse Hovedflyvepladser kan man, naar Forholdene gør det ønskeligt og muligt, have flere Hjælpeflyvepladser beliggende nær de forskellige Kommandostationer, som man arbejder for. Paa Hjælpeflyvepladserne findes ikke til Stadighed Personel af Flyvetropperne.

Hvor mange Flyvepladser man skal have for de forskellige Leds Rekognosceringsflyvevæsen, afhænger af mange forskellige Forhold. Som oftest vil man lade Armekorpsets Rekognosceringseskadriller benytte samme A rbejdsflyveplads, idet det vil være Regelen, at Armekorpset kun har en fotografisk Sektion. Divisioner, der raader over fotografiske Sektioner, kan uden større Ulempe have selvstændig Arbejdsflyveplads, dog maa det erindres, at Chefen for Armekorpsets Flyvevæsen har desto lettere ved at føre Tilsynet med og ordne Sammenspillet mellem Korpsets Eskadriller, jo mere samlet disse underbringes. Af Hensyn til Faren for Bombardement fra Luften holder man ikke af at underbringe for mange Eskadriller paa samme Basisflyveplads, paa den anden Side vil man af Hensyn til Materiellets Vedligeholdelse og Tilsynet med Enhederne ikke sprede dem altfor stærkt i Bredden. Kun hvis Terrainet er saa fattigt paa Steder, egnede til Flyvepladser, at man ikke kan finde een til hvert Armekorps, kan man tillade sig at have fælles Arbejdsflyveplads for 2 Armekorps. Som før omtalt er det bekvemmest, at Arbejds- og Basisflyveplads falder sammen, Leddelingen i Dybden med fremskudt Arbejds- og tilbagetrukken Basisflyveplads har dog bl. a. den Fordel, at Flyvevæsenet lettere kan udføre en Fremrykning eller en Tilbagegang, idet man lader Arbejdsflyvepladsen gaa over til at blive Basisflyveplads og vælger en ny Arbejdsflyveplads eller omvendt.

2. Kampflyvevæsenet.

Til Kampflyvevæsenets Flyvepladser stilles, hvad Størrelse angaar, de samme Fordringer som til Rekognosceringsflyvevæsenet. Kampflyvevæsenet er som oftest ikke tildelt lavere Myndigheder end Armeen. Enhederne af Kampflyvevæsenet maa være i Forbindelse med de Myndigheder, de er underlagte og desuden med de Organer, der kan følge de fjendtlige Flyvemaskiners Færd, saasom Ballonkompagnier, Luftmaalsbatterier m. fl. Da Kampflyvemaskiner saa hurtigt som muligt skal kunne anfalde fjendtlige Maskiner, der kommer ind over eget Terrain, er det af Vigtighed, at deres Flyvepladser er trukket saa langt frem som muligt, d. v. s. frem til Grænsen for det fjendtlige Artilleris virksomme Ild. Hvor store Enheder, man skal lade benytte samme Flyveplads, afhænger af Terainet (d. v. s. af, hvor hyppigt Pladser egnede til Flyvepladser forekommer) og af, hvor stærk Tildelingen af Flyvevæsen er paa vedkommende Front. Det hyppigste vil vistnok være, at en Gruppe paa 3 -4 Eskadriller, altsaa en Styrke svarende til en Bataillon, benytter samme Flyveplads. En Leddeling af Flyvepladserne i Dybden i fremskudt Flyveplads og Basisflyveplads kan findes.

3. Bombardementsflyvevæsenet

Til Flyvepladser for Dagbombardementsmaskiner stilles samme Fordringer som til Flyvepladser for Rekognoscerings- og Kampflyvemaskiner, men til Flyvepladser for Natbombardementsmaskiner maa stilles særlige Fordringer, idet de af Hensyn til Usikkerheden ved Landing om Natten maa have ca. dobbelt saa stor Udstrækning i hver Retning som Flyvepladser til Brug om Dagen, d. v. s. man maa have 6—800 m Afløb, hvor man om Dagen nøjes med 3—400. Flyvepladserne for Bombardementsenhederne kan ligge ret langt tilbage, idet Maskinerne, naar de passerer ind paa fjendtligt Omraade skal være i en Højde, som det med de tungtlastede Maskiner tager ret lang Tid at naa. En Afstand til Fronten paa 50-70 km \il normalt ikke virke sinkende. Bombardementsflyvevæsenet maa foruden med de Stabe, det er underlagt, være i Forbindelse med Rekognosceringsflyvevæsenet for hurtigt at faa tle Oplysninger, der interesserer det, og desuden maa det af Hensyn til sin Sikring være i Forbindelse med Kampflyvevæsenet og med Luftmaalsskytset.

C. Førslev.