Log ind

Flyvemaskinens Rolle i moderne Krigsførelse

#

Med denne Titel findes der i Juli Nummeret af „U . S. A ir Services“ , et amerikansk flyveteknisk Maanedsskrift, en Artikel af Major George Kenney af U. S. Army Air Corps. Forfatteren gør opmærksom paa den store Interesse, hvormed Flyvemaskinen omfattes a f de førende Militæ rstater og maner til Eftertanke om Rækkevidden a f dette Vaabens M uligheder, naar det anvendes paa rette Vis. Han peger paa de store Vanskeligheder, der opstaar fo r de krigsførende Parter, hvis alle Troppebevægelser og Forsyningstjenesten indenfor 350 km Afstand fra Fronten paa Grund a f Faren fo r Luftangreb skal udføres om Natten og uden Lys, og paa Muligheden fo r Anvendelsen a f Faldskærmsmænd, der forsynet med nogle faa K ilo Sprængstof betyder en Trusel mod enhver Bro, Snævring, Tunnelindgang, Trafikknudepunkt, saavel som mod Olie- og Benzinoplag, Vandværker, Elektricitetsvæ rker og Fabrikker, der blot ligger indenfor en Flyvemaskines Rækkevidde. Han advarer mod at drage forhastede Slutninger a f de Krigsbegivenheder, der siden Verdenskrigen er udspillet i Abessinien, Manchuriet, K in a og Spanien, og som han karakteriserer som indledende Træk paa K rigens store Skakbræt. De Oplysninger, der foreligger om disse Begivenheder, er ofte direkte i M odstrid og maa behandles med Varsomhed. Forfatteren gør dernæst Rede for, hvilke Hovedelementer et effektivt Luftvaaben maa indeholde, og konstaterer, at hverken Regeringstroppeme eller Nationalisterne i Spanien er i Besiddelse a f et saadant Luftvaaben. Der forefindes en forskelligartet Blanding a f ombyggede Trafikflyvem askiner a f udenlandsk Fabrikation og forældede Militæ rflyvem askiner suppleret med enkelte Flyvem askiner a f moderne Konstruktion. Fly ­ verne er hovedsagelig udenlandske frivillig e , og den spanske Ledelse er slap. An tallet a f Flyvem askiner er ringe, Træningen middelmaadig fo r saavel flyvende Personel som Jordpersonel, og hele Udstyret er afhængigt a f interesserede Nationers Fo rgodtbefindende. Fo r Ø jeblikket raader Regeringstroppeme over ca. 400 Flyvemaskiner, medens Nationalisterne har ca. 650. Meget faa a f Eskadrillerne paa begge Sider har mere end H alvdelen a f deres Maskiner flyveklar. Naar man endvidere tager Hensyn til det An tal Maskiner, der findes paa Depoter eller er til Hovedeftersyn, maa det betragtes som meget usandsynligt, at det An tal Maskiner, der dagligt anvendes a f Regeringstroppeme, overstiger 150 og fo r Nationalisternes Vedkommende 300. Disse Maskiner er spredt over en Fron t paa ca. 1000 kms Længde og om fatter alle T yp e r: Bombardement, Observation og Luftkam p. Selv om Maskinerne ikke var fordelt mellem de fo rskellige Hærførere, vilde deres Antal være utilstræ kkeligt til Luftoperationer i større Stil. De Bomber, der anvendes paa begge Sider, er smaa, deres Vægt overstiger sjældent 100 kg, og Efterretningerne tyder paa, at der er meget gammelt Ragelse imellem. E t virkelig t moderne Bombesigte findes ikke i Spanien. Ingen Nation vilde sende sit senest konstruerede Bombesigte til Spanien og løbe den Risiko, at det fald t i Hænderne paa en uvenlig Nation, der kunde benytte sig a f det i en maaske nær forestaaende K rig . Ingen a f Parterne har vist større Forstaaelse a f Luftvaabnets Anvendelse. Gang paa Gang hører man om, at man har ha ft travlt med at kaste Bomber over Fronten med ringe V irk ­ ning, medens Vejene nogle faa km bag Fronten var myldrende fulde a f Ammunitionstransporter, Forsyningskolonner og Reserver. Jernbaner a f vital Betydning fo r Forsyningstjenesten har man ladet urørt. Paa Grundlag a f disse Forhold har enkelte Iagttagere draget den Slutning, at Luftvaabnet ikke kan forhindre Bevægelse paa Veje og Jernbaner. Det er sandt, at et enkelt Angreb ikke kan forhindre Jernbanetog og Automobilkolonner i at fortsætte Marchen, saasnart de har repareret Skaden, men dersom Luftangrebene fortsættes mod disse Maal med korte Mellemrum, saaledes at Reparationsmandskabet ikke faar Arbejdsro, er det klart, at enhver regelmæssig T ra fik ad disse Færdselsaarer snart v il gaa i Staa. I Alm indelighed kan det siges, at Maalene fo r Luftangreb er blevet daarligt valgt. Dette skyldes enten u rig tig Brug eller Undladelse a f Brug a f Rekognosceringsmaskinerne og de Oplysninger, disse indbringer, eller Mangel paa Evne til at udsøge egnede Lu ftm aal; med andre Ord Ukendskab til Luftvaabnets Taktik og Strategi. Paa Grund a f den uhyre Slagkraft, Luftvaabnet besidder, naar det anvendes i Masse, doceres det overalt indenfor de førende Militæ rstater, at Kampflyvevæsenet skal holdes samlet under een Kommando og anvendes mod M aal a f vital Betydning. A t stykke det ud til Divisions- og Korpschefer og sprede dets K ra ft over et An tal lokale Fægtningsepisoder til Hjælp fo r A rtille ri betragtes som en alvorlig Fe jl. Det er netop denne Fe jl, man har g jort sig skyldig i under den spanske Borgerkrig, hvor Flyvem askiner bestemt til Bombardement, Observation og Luftkam p Gang paa Gang er blevet taget bort fra deres normale Funktion og anvendt til Angreb mod spredte Tropper i forreste Linie i Skyttegrave og Hulrum . Som Grund frem føres fra begge Sider Knapheden paa A rtille ri og -Ammunition, og at ingen a f Parterne ønsker at ødelægge Jernbaner, Fabrikker, Havneanlæg, Broer eller Byer, da de hver fo r sig haaber i en nær Frem tid at kunne gøre B rug a f disse Anlæg. En mere nærliggende Grund er im idlertid, at en klar Forstaaelse a f Luftvaabnets rette Anvendelse m uligvis ikke er til Stede. I Løbet a f M arts 1937, hvor særlig mange Luftangreb fandt Sted, meldes fra den spanske Regering om 112 Lu ftangreb mod Nationalisternes Frontlinie, medens kun 24 L u ftangreb er fordelt over andre Maal, saasom Jernbaner, Broer, Havne og Flyvepladser. Det antages almindeligt, at M adrid og- andre spanske Storbyer er udsat fo r en næsten daglig Regn a f Bomber, medens Sandheden er den, at ingen a f Parterne ønsker eller har fo rsøgt paa at ødelægge Byer. Nationalisterne har kun bombarderet M adrids Yderdistrikter, hvor Regeringstroppernes Fo rsvarsstillinger befinder sig. Den største Del a f M adrid er urørt og vil sandsynligvis heller ikke blive rørt paa Grund a f det store An tal a f M adrids Indbyggere, der er paa Nationalisternes Parti. Forfatteren gaar derefter over til at omtale Douhets Teorie r fo r Anvendelsen a f en Luftstyrke. Mange mener, at disse Teorier har lid t Skibbrud ved den spanske Borgerkrig, medens Sandheden er den, at de overhovedet ikke er blevet prøvet, da den Massevirkning, som Teorierne forudsætter, slet ikke er kommet til Udfoldelse. Nogle „Lænestolstrateger“ har fundet ud af, at Luftm aalsskytset kan holde de fjendtlige Flyvemaskiner borte. Der er endog a f enkelte Entusiaster frem sat den Paastand, at en Bombemaskines Levetid indenfor et moderne Luftm aalsbatteris Rækkevidde kun er ca. 12 Sekunder. Uheldigvis fo r denne Paastands Rigtighed flyver der stadigvæk Bombemaskiner rundt i Spanien til Trods for, at udmærket Udstyr a f Luftmaalsskyts er blevet gennemprøvet a f saavel Regeringstropper som a f Nationalister. Man er tilbø jelig til at glemme, at den moderne Flyvemaskine bevæger sig tre Gange saa hurtigt som Flyvemaskinen fra Verdenskrigen, og at Luftm aalsskytset som Følge deraf kun har en Tredjedel a f den Tid, der var til Raadighed i 1918, til at beskyde sit Maal i. De tunge Bombemaskiner opererede dengang i ca. 2000 m og de lette i 4— 5000 m. En moderne Bombemaskine fra en hvilken som helst a f de førende Militæ rstater kan tage fuld m ilitæ r Last op til over 7000 m. Selv den mest optim istiske Beundrer a f Luftm aalsskytset v il ikke gøre K rav paa at "kunne opnaa mange Træ ffere over 5000 m. I disse H ø jder er en aluminiumsbeklædt Flyvemaskine, hvis Motorer er udstyret med Lyddæmper, praktisk talt usynlig og ikke hørbar fo r en Mand paa Jorden. Træ f sikkerheden ved Bombekastning fra 4— 5000 m er endvidere større, end den var fra 3000 m nogle faa A a r tilbage paa Grund a f den store Forbedring a f Bombesigteme. Flyvemaskinens Hastighedsforøgelse og Evne til Flyvning i stadig større Højde kom plicerer i høj Grad P roblemet om dens virksomme Beskydning fra Jorden. Eksempelvis maatte Luftmaalskanonen i 1918 holde 400 m foran de langsomme Bombemaskiner, der opererede i 4000 m. Overfor en moderne Bombemaskine i 5000 m vil det være nødvendigt at lægge Sigtet 1700 m foran. Endvidere paavirkes Pro jektilet betydeligt a f de større Vindstyrker, der er fremherskende i de øvre Lu ftlag , og navnlig paa det Tidspunkt, hvor det har mistet en væsentlig Del a f dets Fart. I det store og hele maa man give Luftvaabnets Forkæmpere Ret, naar de paastaar, at det bedste Middel til at bekæmpe det fjend tlige Luftvaaben, er at anvende eget Luftvaaben til at bekæmpe Fjenden i Lu ften og til at bombardere hans Flyvepladser, Depoter og Fabrikker. Forfatteren vender sig nu til Begivenhederne i Spanien og frem drager enkelte Eksempler paa Luftoperationer, der giver Anledning til nærmere Eftertanke. General Franco, der heldigt havde gennem ført Opstanden i Marokko, fandt det nødvendigt at støtte General Mola, hvis Operationer i Spanien ikke gik saa godt. Regeringstroppeme beherskede endnu Gibraltarstrædet, eftersom den største Del a f Flaaden var forblevet loyal. A f Rapporten fra August 1936 frem gaar det, at General Franco erhvervede tolv tremotorede Trafikm askiner fra Italien og begyndte at færge sine Tropper fra A frik a til Spanien sammen med en væsentlig Del a f deres Udrustning. Hver Maskine medførte 32 Mand pr. Tu r og udførte to Ture om Dagen. Ca. 18.000 Mand og deres Maskingeværer blev paa denne Maade befordret til Spanien. Det er paa ingen Maade første Gang, saadanne Operationer er blevet udført. Englænderne har i Aarevis befordret Tropper ad Lu ftvejen til truede Lokaliteter i Palæstina, Mesopotamien og Indien. Japanerne gjorde det samme i Jehol-Affæ ren. General Badoglio flyttede ved Hjælp a f 12 Bombemaskiner hele den italienske Hærledelse fra Quorum til Dessie, ca. 170 km, i Løbet a f 90 M inu tter under den sidste Del a f K rigen i Abessinien. I Løbet a f de sidste Uger a f samme K rig blev 1000 Tons Forsyninger befordret ad Luftvejen til de hastigt frem rykkende italienske Kolonner, der var paa Vej til Addis Abeba. Russerne befordrer Tropper ad Luftvejen ved alle deres store M anøvrer. De første tyske Tropper, der drog ind i Wien fo r hurtig t at bemægtige sig denne strategisk vigtige By, kom ad L u ftvejen. Denne Befordringsmaade, som er uafhængig a f Veje, Jernbaner, Broer og Terrain, er en Faktor, som man ikke kan se bort fra. Selv om fjendtlige Jagere er stærke nok til at fo rhindre dens Udførelse om Dagen, v il den kunne udføres om Natten uden større Sandsynlighed fo r Forstyrrelse. Den Kendsgerning, at 100 a f vore Trafikm askiner kan flytte 2000 Mand eller 20 Tons Forsyninger 300 km i een Time, er nok værd at tage i Betragtning. Forfatteren omtaler dernæst den i militære Kredse velkendte Begivenhed, hvor 3 italienske Divisioner, a f hvilke de to var motoriserede, under Frem rykning mod M adrid blev standset og fuldkommen oprevet ved et Angreb fra Luften med 30 lette Bombemaskiner og 50 Jagere. Denne Historie har gentaget sig siden 1917. Tyskere, Englændere, Bulgarer og Østrigere har g jort samme E rfa ring , og Italienerne burde have været klogere efter deres egne E rfa rin ­ ger fra Abessinien, hvor de indfødte Tropper blev drevet paa vild Flug t a f de italienske Luftangreb. Ved Begyndelsen a f den spanske Borgerkrig blev der af begge Parter indkøbt et stort An tal Trafikm askiner, der blev omdannet til Militæ rm askiner og presset ind i Tjenesten som Bombemaskiner. Ved Ankomsten a f virkelige Militæ rm askiner forsvandt disse forhenværende Trafikm askiner ret snart fra Krigsskuepladsen, da de blev et let Bytte fo r forfølgende Jagere. Hermed skulde den Teori være bragt ud a f Verden, hvorefter vi fo r at skabe et Luftvaaben blot behøver at mobilisere Trafikflyvevæsenet. Selv om der kan skæres H uller i Kroppen paa en Trafikm askine til at skyde ud a f og kaste Bomber igennem, er Trafikm askinen kun en daarlig Erstatning fo r en v irkelig Militæ rmaskine. Omdannelsen betyder Nedsættelse a f Hastighed, Stigeevne, Rækkevidde og konstruktiv Styrke. Den Sukces, som Jagerne kunde notere overfor de omdannede Trafikm askiner, maa im idlertid ikke tages til Indtægt fo r den Paastand, at Jageren eller Forfølgermaskinen kan dominere Luftsituationen. De senere Typer a f hurtigere og bedre bevæbnede Bombemaskiner har ikke været saa let et Bytte og har ofte ud ført deres Togter uden overhovedet at blive indhentet a f de forsvarende Jagere.

Under Hensyntagen til den ringe Mængde a f paalidelige Oplysninger, der foreligger om den spanske Borgerkrig, bringer Forfatteren en summarisk Oversigt over de Slutninger, denne giver Anledning til.

1) T ra n sp o rt ad Lu ftv e je n i sto r S til a f T ro p p e r og Fo rsynin g e r, selv som E rs ta tn in g fo r T ra n sp o rt ved andre M id le r udgø r a fg jo rt en Del a f m oderne K rig s fø rse l.

2) Begræ nsning a f F jenden s F rih e d t il L u fta k tio n e r er en væ sentlig Indledning t il Jo rd opera tione r a f s tø rre Betydning .

3) D er m aa lægges stø rre Væ gt paa O pretholdelsen a f Lu fto p k la rin g la n g t in d i Fjenden s T e rrito rium og i det hele tage t paa L u fto p k la ­ ringen s O rganisa tion .

4) Saa længe som fje n d tlig L u fto p k la rin g kan ud føres, v il det ikke være m u lig t overraskende a t samm endrage elle r fo rskyde T roppestyrker selv a f m oderat Størrelse.

5) S tø rre Bevæ gelser paa V e je ved D ag slys er um uligg jo rt, saa længe F jenden h a r F rih e d t il Lu fta k tio n e r.

6) F je n d tlig L u fta k tio n kan ikke standses ved Lu ftk am p elle r Beskydn in g fra Jorden . „K on traba tte riskydning s"-M e toden , nem lig Angreb paa fje n d tlig e Lu ftb a se r, Flyvem a te riel og Fo rsyn in g e r, er lang t m ere e ffe k tiv .

7) Flyvem askinen gø r størst N y tte , n a a r den anvendes t il det Form aal, fo r h vilk e t den er konstrueret.

8) Flyvem askinen bør ikke benyttes t il A ng reb mod T rop p e r i S tillin g , men t il A ng reb mod vig tig e A n s ta lte r i B ag te rrain e t og mod saarbare Pu n k te r paa Forbindelses- og Fo rsy n in g slin ie r.

9) E t Lu ftvaab en er ikke blo t en S am ling Flyvem askiner. Ingen a f P a rtie rne i Spanien h a r et Lu ftva ab en i dette O rds egen tlige Forstand .

10) L u fts ty rk e r bør holdes under een Overkomm ando og anvendes t il at tilkæ m pe sig den endelige S e jr, men bør ikke stykkes ud i m indre D ele fo r a t opnaa Fo rd ele i E pisod e r a f m indre Betydning .

11) Flyvem askinen er ikke nogen god E rs ta tn in g fo r A r tille ri. Dens rette M a a l lig g e r uden fo r a lt A r tille ris Ræ kkevidde.

12) Pa a G rund a f M angel paa virk elig e L u fts ty rk e r i Spanien og det lille A n ta l Flyvem askiner, der er blevet anvendt, er Lu ftv a a b n e t som saadant endnu ikke t il D ato blevet prøvet der.

Forfatteren vender sig nu til Krigene i Kina og finder, at Hovedparten af, hvad der er sagt om Forholdene i Spanien, gælder fo r Kinesernes Vedkomende, der ikke ejer noget, der blot ligner et Luftvaaben. Japanerne er derimod i Besiddelse a f ret gode Lu ftstyrker, men synes at mangle en klar Opfattelse a f deres rette Anvendelse. Vaabnet spredes over tilfæ ldige Anvendelser i Forbindelse med Kampen i første Linie, medens de bedst egnede Maal fo r Flyverangreb, nemlig Jernbaner, Veje gennem iøvrig t ufremkommeligt Terrain, Vejbroer og Jernbanebroer, Motorvognskolonner og Tropper under March, lades upaaagtet. Kampene ved Shanghai frembyder det bedste Eksempel herpaa. I September og Oktober forsøgte de japanske Jordtropper forgæves at løbe det kinesiske Forsvar fo r Shanghai over Ende, medens den Mulighed, der forelaa fo r ved Hjælp a f Luftvaabnet at forhindre al T ra fik ad de to eksisterende Forbindelsesveje til Byen og derved udsulte den, ikke forsøgtes. Først ved Landsætteisen a f ca. 25,000 Mand japanske Tropper i Hankow Bugten, en Operation, der kun var m ulig paa Grund af, at Kineserne savnede et virkelig t Luftvaaben, blev Kineserne tvunget ud a f deres S tilling ved Shanghai. Nogle faa Maskiners Bombardement a f Kanton bevirkede, at Halvdelen a f denne Bys Befolkning blev evakueret og dog opnaaedes intet afgørende Resultat. Bombardement a f større Centrer kræver vedvarende Aktion a f et stort An tal Maskiner, dersom man v il standse Industrien. Japanerne opnaaede dog, at saa godt som alt, hvad der var tilbage a f kinesiske Jagere og Luftm aalsskyts, blev holdt tilbage til Forsvar a f disse Befolkningscentrer, saaledes at japanske Lu ftstyrker fik fr it Spillerum paa andre Fronter. Tyskerne opnaaede samme Resultat under Verdenskrigen ved nogle faa Bombetogter mod Paris og London. Ved Begyndelsen a f Krigen viste Japanerne en Del Forstaaelse a f Nødvendigeheden a f at vinde Overlegenhed i Luften. I Løbet a f de første ti Dage udførte de et systematisk Bombardement a f Flyvepladser, Depoter og Flyvem askinefabrikker. Den største Fab rik laa i Hankow. Den blev ødelagt, og det er sandsynligt, at Størsteparten a f Kinas oprindelige Lu ftstyrke gik til Grunde i Løbet a f Krigens to første Uger. E t a f Mysterierne ved Krigen i Kina er: Hvor er Japans Luftvaaben, og hvad bestiller det? Operationerne i Shanghai— Nanking tyder ikke paa Tilstedeværelsen a f mere end 200 Fly ­ vemaskiner a f alle Typer. Halvdelen a f dette Antal burde egentlig have kunnet udrette det, vi har hørt om til Dato. Hvor stor en Del a f Japans Lu ftstyrker der opererer i Nordkina, og hvad denne Del foretager sig, kendes ikke. Da Japan disponerer over ca. 2000 militæ re Flyvemaskiner, ser det ud til, at største Delen a f Luftvaabnet holdes tilbage fo r det Tilfælde,, at en anden Nation pludselig skulde bestemme sig fo r at optræde paa K rig sskuepladsen. Nogen Slutning angaaende Luftvaabnets Virkeevne kan ikke drages a f den kinesiske K rig . D ertil er Oplysningerne fo r fattige, og de anvendte Lu ftstyrker fo r ringe. Det, vi ved, er im idlertid ikke trøsterigt fo r dem, der ønsker at tro, at der ikke eksisterer nogen Trusel fra Luften. Ind til dette Tidspunkt er Gasbomber fra Flyvemaskiner ikke anvendt i Spanien eller Kina, medens Italien anvendte dem med stort Resultat i Abessinien. Emnet er ikke behageligt, men kan ikke afvises. Det er ikke fo r ingenting, at den engelske Regering har frem stillet og fordelt 45,000,000 Gasmasker og konstrueret Tusinder a f gassikre Opholdsrum paa de b ritiske Øer. Forfatteren slutter med at citere „Tim es“ : „De sidste Hemmeligheder, som skal overraske os i Krigen a f imorgen, er og forbliver under sikker Bevogtning.“

E — J.