Hvor vigtig Flyvemaskinernes Rekognoscerings- og Bombardementsvirksomhed er, faar man tnaaske bedst et Indtryk af ved at betragte den Mængde Midler, man har bragt i Anvendelse for at indskrænke eller umuliggøre denne Virksomhed. Det bedste Middel til at indskrænke Fjendens Handlefrihed i Luften er og bliver et veludviklet Kamp /U in vu ie se n . Af de Flyvemaskiner, der er nedskudt under Verdenskrigen, er det Kampflyvemaskinerne, der har nedskudt det langt overvejende Antal.
Hidtil har Kampmaskinerne praktisk talt kun kunnet virke om Dagen, men man vil rimeligvis i Fremtiden se dem anvendt ogsaa om Natten i Forbindelse med Lytteposter og Frojektører. For bedre at kunne modstaa Kampmaskinernes Angreb slutter Bombardements-og Rekognosceringsmaskiner sig sammen i stive, ordnede Formationer (Flugter), der f. Eks. kan være ordnet paa den i Figuren viste Maade. En Flugt omfatter oftest fra 3 til 8 Maskiner. Førermaskinen gaar forrest og lavest, noget bagved og over den gaar 2 å 3 andre Maskiner, og hvis Flugten omfatter
flere, gaar disse i en 3. Række endnu højere og endnu længere tilbage. De lodrette og vandrette Afstande mellem Rækkerne i Flugten stræbes holdt nede paa 50 m ; jo bedre Flyvere jo tættere Formation. Førermaskinen maa ucføre sine Sving paa saa stor Radius, at Formationen kan følge sluttet med. Under Kamp beholder enhver sin Plads i Formationen: Maskinerne i Flugten bestryger gensidig hverandres døde Vinkler.
Lnflniaalsslqilsct er som Afværgningsmiddel af langt ringere Virkning end Kampflyvevæsenet; men man maa dog vogte sig for at undervurdere dets Betydning, der kan vokse efterhaanden som dets Materiel udvikles. Lufmtaalsskytset kan deles i Luftmaalskanoner og Luftmaalsmaskingeværer. Virkningsomraadet for moderne Luftmaalskanoner naar saa højt op, som det er Flyvemaskinerne muligt at færdes, d. v. s. op til 8 å 10000 m Højde; til Gengæld egner Luftmaalskanoner sig daarligt til Beskydning af lavtgaaende Flyvemaskiner; for det første vil deres Ild derved let bive farlig for egne Tropper, som de fjendtlige Flyvemaskiner netop befinder sig over, for det andet er Skydemetoderne ofte mindre egnede til Skydning paa smaa Elavationer, og endelig vil saadanne lavtgaaende Flyvemaskiner ofte være skjulte for Luftmaalsbatteriet, med mindre dette har valgt en dominerende Stilling, hvad der er af andre Grunde er uheldigt.
Det Skudantal, der i Verdenskrigen er afgivet af Luftmaalskanoner for hver nedskudt Flyvemaskine, er tilsyneladende overordentligt stort; selv mod Krigens Slutning, hvor Materiel og Metoder var højest udviklet, afgav det franske Luftmaalsartilleri med sit bedste M ateriel ca. 4000 Skud for hver nedskudt Flyvemaskine. Sammenligner man imidlertid dette Skudantal, der gennemsnitligt er brugt for at ødelægge en fjendtlig Kanon, er det ikke sikkert, Luftmaalsartilleriet falder stærkt igennem.
For at Skydning med Kanoner mod en Flyvemaskine skal kunne give andet end tilfældige Resultater, er det en Betingelse, at Flyvemaskinen flyver i ret Linie; det forudsættes da ogsaa i alle Skydemetoder, at den gør dette. Man vil derfor se, at en Flyvemaskine tildels kan beskytte sig mod Artilleribeskydningen ved at foretage uberegnelige Sving og Drejninger. Man vil imidlertid let indse, at disse Manøvrer ikke lader sig foretage med de stive Formationer, hvori Bombardements- og Rekognosceringsmaskinerne slutter sig sammen for at beskytte sig mod Kampmaskinerne; disse Formationer danner derfor relativt gunstige Maal for Luftmaalsartilleriet. Det forstaas saaledes let, at Bombardements- og Rekognosceringsflyverne bliver vanskeligt stillede, naar de baade skal gardere sig mod Kampflyvemaskinerne, der kræver Sammenslutning, og Luftmaalsartilleriet, der kræver „Voltigering“. Luftmaalsartilleriet kan benyttes om Natten, idet Flyvemaskinerne findes ved Hjælp af Lytteapparater og belyses med Projektører. Selv om man ikke kan belyse Flyvemaskinen, kan man skyde paa den efter Lyden, men Træffesandsynligheden bliver i saa Fald mindre.
Luftmaalsmaskingeværerne kan med rimelig Udsigt tilvirkning kun bruges tilBeskydning af Flyvemaskiner, der er indenfor en Afstand af ca. 1000 m. I Højder paa over 1000 m er Flyvemaskiner derfor forholdsvis sikre mod Beskydning fra Jorden med Maskingeværer. Almindelige Haandvaaben er praktisk talt uden Virkning mod Flyvemaskiner. Luftmaalsmaskingeværerne har under Krigen ofte været formeret i særlige Afdelinger, men den eneste rationelle Metode er sikkert at udstyre alle Afdelinger med Maskingeværer indrettede til Beskydning af lavtgaaende Flyvemaskiner, saaledes at de selv sættes i Stand til at overtage deres Forsvar mod disse; denne Foranstaltning er saa meget lettere gennemførlig, som Hærens almindelige Maskingeværer ved Paasætning af særlige Sigtemidler (aftagelige) og ved Udstyrelse med særlig Ammunition (Lys- Brand- og Panserprojektiler) kan indrettes til Brug mod Flyvere.
Under Verdenskrigen har det Antal Flyvemaskiner, der er skudt ned af andre Flyvemaskiner, været mange Gange større end det Antal, der er skudt ned fra Jorden. Den Omstændighed, at Natbombardementsmaskinerne gerne følger bestemte Ledelinier, har givet Anledning til Anvendelsen af de saakaldte Spærreballoner (mindre end de almindelige Observationsballoner), der i een eller flere Rækker sendes op for ved Hjælp af deres Kabler at spærre vedkommende Ledelinie. Afstanden mellem Ballonerne i en Linie er saa stor, at der er større Udsigt til, at en ankommende Flyver gaar mellem Kablerne, end til at han støder mod et af dem. For at faa Kablerne ført til store Højder, kan man indskyde flere Balloner i forskellige Højder paa hvert Kabel. Spærreballonerne har nærmest været af moralsk Virkning, idet Flyverne ikke benyttede de Ledelinier, som de vidste var spærrede; der er derimod vistnok kun et Par Eksempler paa, at Flyvemaskiner virkelig er fløjet mod deres Kabler og styrtet ned som Følge heraf.
C. Førslev.
