Af Løjtnant I. Foltmann.
(Fortsat.)
Rekognoscering: De Apparater, der anvendes hertil er de mindst specialiserede, da de fordrer en Kombination af forskellige Egenskaber. De maa være saa store, at de kan medtage en Observatør, Fotografiapparater, et eller to Maskingeværer samt traadløse Telegrafapparater. De maa være lette at manøvrere, for at kunne undgaa det fjendtlige Skyts, og maa være i Besiddelse af god Stigeevne, for at kunne undslippe fjendtlige Maskiner. Saavidt det er muligt maa de nemlig ikke indlade sig i nogen Kamp, deres vigtigste Opgave er at skaffe de Oplysninger, i hvilken Anledning de er udsendt, og disse maa først og fremmest bringes tilbage.
Den taktiske Rekognoscering gaar ud paa at konstatere Beliggenheden af Skyttegrave, Forbindelsesgange og Batteristillinger, at undersøge om der foretages nye Arbejder eller finder Troppeforskydninger Sted umiddelbart bag Fronten. For at være nogenlunde sikret mod at blive ramt af Luftforsvarsskytset, maa Flyveren som oftest bevæge sig i ca. 3000 Meters Højde, hvorfra Rekognosceringen er temmelig vanskelig, naar man ydermere tager i Betragtning, at Fjenden ved Hjælp af Camouflage søger at skjule sine Arbejder og Bevægelser. Kanoner males saaledes, at de falder sammen med Terrainet, Batterier skjules af kunstigt Løv og og meget andet foretages for at vildlede Flyverne.
Den taktiske Rekognoscering er ordnet paa den Maade, at hver Flyvereskadrille har et bestemt Stykke af Fronten tildelt, som hver Dag skal gennemflyves. Paa denne Maade bliver det umuligt for Fjenden at foretage nogen Forandring, uden at Modparten opdager det; med mindre det gøres om Natten eller under ugunstige Vejrforhold. Flyverne udsendes dog ogsaa udertiden om Natten for ved Hjælp af Lysbomber at vaage over Fjendens Bevægelser.
Under disse Rekognosceringer har Fotograferingen spillet en overordentlig stor Rolle. De første Fotografiapparater, der anvendtes, var af de almindelige Typer, og der maatte foretages en Mængde Forsøg førend man naaede et tilfredsstillende Resultat. Erfaringen viste, at jo simplere Apparatet var desto større blev Resultatet, og de nyere Maskiner blev forsynet med Fotografiapparater, der var bygget ind i Førerhuset. Man betjente dem ved en enkelt Aftrækker, hvorved Pladen blev exponeret og samtidig en ny Plade fort frem. Naar de recognoscerende Maskiner gennemfløj deres bestemte Terrainafsnit, blev der samtidig taget en Række Fotografier af det gennemfløjede Terrain. Disse Fotografier blev dernæst klæbede sammen, saa de dannede et stort Kort, og de forskellige Chefer fik paa denne Maade et ganske ypperligt Billede af deres Frontafsnit. I mange Tilfælde viser Fotografier visse Ting, som hverken kan opdages med det blotte Øje eller gennem Kikkert. Hvis f. Eks. et Kompagni har gaaet tværs over en Græsmark, saa vil Flyverobservatøren, hvis deler gaaet forsigtigt, ikke være i Stand til at kunne se delte fra en 2000 Meters Højde. Et Fotografi af Marken, taget et Par Timer efter, vil derimod sikkert udvise, at nogen har passeret Marken.
Forud for alle Offensiver lader den angribende Part tage Tusinder af Fotografier for ved Hjælp af disse al undersøge Virkningen af sit Bombardement, og den Hjælp disse Luftfotografier yder, skal være ganske glimrende. Om Fotograferingens Betydning faar man et Begreb, naar man hører, at Englænderne alene i 1918 har taget 264,695 Luftfotografier over Vestfronten. Ved den langt udgaaende Rekognoscering, hvor det gælder om paa et saa tidligt Tidspunkt som muligt at fastslaa Fjendens Hensigter, viste det sig hurtigt al være nødvendigt at uddanne særlige Observatører til denne Tjeneste, saaledes at selv tilsyneladende Ubetydeligheder, der maaske dog kunde give Fingerpeg, ikke unddrog sig deres Opmærksomhed. Det drejer sig ikke alene om at fastslaa Beliggenheden af Lejre. Bivuaker, Ammunitionsdepoter, Troppetransporter, Størrelsen af disse, Vejanlæg og Jernbaneanlæg o. 1.; men en Røgsky kan f. Eks. have en Betydning, som maa fastslaas; eller en nedtrampet Vej, et mistænkeligt udseende Træ, som ikke vokser paa Jorden, men er blevet til paa et Værksted; hver lille Ting, som en almindelig Iagttager helt vilde overse, kan have sin Historie og Betydning for Flyverobservatøren.
Forberedelserne til Tyskernes Offensiv i 1918 blev saaledes konstateret ved Hjælp af Luftrekognoscering. Rekognosceringsmaskinerne er ikke Kampmaskiner, men alligevel maa de være bevæbnede for at de i et givet Tilfælde kan forsvare sig. De bevæbnes let og beskyttes stærkt. Naar som helst det er muligt, ledsages Rekognosceringsmaskinerne af hurtige Jagere, hvis Opgave det er at afslaa fjendtlige Maskiners Angreb. E rfaringen har lært, at Flyvning i Eskadrille i strategisk Øjemed var at foretrække frem for Rekognoscering med enkelte Maskiner; thi i første Tilfælde fik man Lejlighed til at sammenligne de forskellige Rapporter, ligesom den ene Observatør havde observeret noget, den anden ikke havde set.
Artilleriobservation. Den Opgave Flyveren har under Observation, er at udfinde det Maal, der skal beskydes og dernæst at vejlede Batterikommandøren under Beskydningen af dette. Som Meddelelsesmiddel fra Maskinen til Jorden anvendtes i Begyndelsen af Krigen kraftige Signallamper, Lyspatroner eller visse Bevægelser med selve Flyvemaskinen. Efter et Par Aars Forløb blev imidlertid alle de til Artilleriobservation anvendte Flyvemaskiner forsynet med traadløse Telegrafapparater, og siden da bar denne Forbindelsesmetode udelukkende været anvendt. Fra Batteriet giver man som Regel Meddelelse til Flyverne ved Hjælp af nogle store, rektangulære Lærreder, udlagte paa Jorden paa forskellig Maade. Det er navnlig for det langtrækkende Skyts Vedkommende, at Flyvemaskinen har spillet saa stor en Rolle. Ved Flyverobservatørens Hjælp blev man i Stand til med Nøjagtighed at bestemme, hvor Nedslagene laa. Bombekastning. Før Krigen var Nedkastning af Bomber fra Flyvemaskiner egentlig kun øvet mere systematisk i Tyskland. I de fleste andre Lande fik enkelte Militærflyvere Lov til som en Slags Belønning at foretage nogle Forsøg, og navnlig var dette Tilfældet paa de enkelte Flyvepladser, hvor Publikum betalte Entré; her blev Bombekastning nærmest foretaget for at more Publikum. At kaste med løse Bomber i Fredstid var imidlertid en Ting, noget helt andel var det at nedkaste Bomber mod et bestemt Maal, naar Fjendens Luflforsvarsskyts tvang Flyveren op i 5— 6000 Meters Højde og gjorde det vanskeligt for ham at manøvrere ind i en saadan Stilling, at Bomberne kunde kastes. Ikke desto mindre foretog engelske og franske Flyvere en Del dristige Bombardementstogter i Krigens Begyndelse. Ankommen til deres Maal styrede de ned i faa Hundrede Meters Højde og kastede derpaa deres Bomber.
De Fordringer, der stilles til en Bombekastningsmaskine er Stigeevne samt Løfteevne. De første Maskiner, der anvendtes hertil var de franske Voisin Apparater grundet paa deres Løfteevne. Desuden anvendtes Maskiner med tiere Motorer, der allerede havde eksisteret før Krigen i Rusland i Form af Sikorsky Biplanet og i Italien i Caproni Typen. Det bedste Apparat var imidlertid det franske Caudron Biplan med to Motorer; det havde en saadan Stigeevne, at Tyskernes Maskiner ikke kunde naa op paa samme Højde med det.
Bomberne, der anvendtes, var smaa Bomber af 5 — 10 kg Vægt. De var anbragt i Førerhuset, og Fly veren eller Observatøren kastede dem ned, naar de skønnede, det var passende. At man ikke paa denne Maade kunde opnaa nogen videre god Træfning er indlysende. En Bombe, der udkastes fra en Flyvemaskine er paavirket af Maskinens Fart samt Vindens Styrke og Retning. Det har vist sig, at en Bombe, der kastes fra 3000 Meters Højde fra en Maskine, hvis Hastighed er 175km i Timen, vil naa Jorden henimod 1000 Meter fremme foran det Sted, over hvilket den er udkastet. Følgen heraf var, at det blev nødvendigt, at have særligt konstruerede Sigteapparater til Brug ved Bombekaslningen. De Resultater, man opnaaede med saadanne mindre Bomber, var ogsaa temmelig ubetydelige. Den Skade, de forvoldte ved Sprængningen var ringe, med mindre de netop ramle de Maal, de var kastet efter. Takkel være Flyvemaskinens hurtige Udvikling, blev man imidlertid snart i Stand til at kunne medføre ganske anseelige Bomber i Flyvemaskinerne. Bombardementsmaskiner, der anvendes i 1916— 17 — 18 er saaledes i Stand til at kunne medtage flere Bomber, der hver vejer 300 kg. En af de sidste nye tyske Bombardementsmaskiner, der i Foraaret 1918 blev nedskudt i Frankrig medførte endog 2 Bomber, der hver vejede 1000 kg. Maalet for Bombardementseskadrillerne var at ødelægge Fjendens Tropper og Materiel i saa stor Udstrækning som muligt, Togterne blev foretaget i Eskadrille, d. v. s tiere, ofte indtil 50 Aeroplaner, fløj samlede mod et fælles Maal. At det var uhyre Mængder af Sprængstof, der blev nedkastet fra Luften, kan man tænke sig, naar man hører, al Franskmændene alene i Tiden fra 1. December 1917 til 15. Februar 1918 har nedkastet 192,000 kg Bomber fra Flyvemaskiner. Bombardementstogterne blev udført baade om Dagen og om Natten. Nattogterne var de mest virkningsfulde og de mindst farlige. Maskinerne kunde nemlig gaa ned i temmelig lav Højde uden at løbe synderlig Risiko for at blive ramt af Luftforsvarsskytset. Om Dagen foregik Togterne i 4000 til 5000 Meters Højde, fra hvilken Højde Bomberne kastedes. Under Offensiverne fløj Bombardementsmaskinerne i Grupper paa 6 til 10 Maskiner og nedkastede Bomber mod de Maal, der laa uden for Artilleriets Rækkevidde.
Typen paa moderne Bombardementsmaskiner er de tyske Go tlia og de engelske Han die y Page Biplaner, der foruden Besætning kan medføre indtil 1000 kg Sprængstof. I 1918 fremkom Tyskerne med en Bombardementsmaskine af kæmpemæssige Dimensioner. Den havde en Vingebrede paa 43 Meler og kunde foruden en Besætning paa 8 Mand medføre noget over 2500 kg Sprængstof. Jagere. Disse Maskiner kunde ogsaa benævnes Kampmaskiner, da deres Opgave er al opsøge Kampen med fjendtlige Maskiner. I Krigens første Maaneder anvendtes alle Maskiner som Kampmaskiner, naar Lejlighed gaves. Som Bevæbning anvendtes Pistol eller Karabin. De Allierede anvendte Voisin, F a rm a n og Vickers Biplaner, medens Tyskerne anvendte deres Tauber, Monoplaner med Motor og Propel anbragt foran Planerne. De Allieredes Maskiner var imidlertid de tyske overlegne i Manøvredygtighed, og det varede derfor ikke længe, inden Tyskerne havde konstrueret en Maskine, der kunde tage Kampen op imod disse. Dette var et Biplan med lo Motorer, en paa hver Side af Førerhuset, og den var i Fart og Stigeevne de Allieredes Maskiner overlegne. For at kunne tage Kampen op mod denne, byggede de Allierede en særlig Type Jagere. Disse var smaa, ensædede Monoplaner; de havde en Hastighed af 130 km i Timen og var bevæbnet med et Maskingevær, der skød fremefter imellem Propelbladene. Tyskernes Svar var det berømte F o k ke r m o n op 1 a n, der fremkom i 1916 og som var i Besiddelse af endnu større Fart og Stigeevne end de Allieredes Maskiner.
Den Udvikling, der nu finder Sted i Konstruktionen af Jagere, gaar ud paa at give disse saa stor Hastighed og Stigeevne som muligt; tbi den Part, der i en Lu ftkamp bar en Maskine med større Fart og Stigeevne end Modstanderens, vil i de fleste Tilfælde blive den Overlegne. De Jagere, som dernæst fremkommer, er smaa, ensædede Biplaner (fransk Neuport, tysk Aviatik og Albatros, engelsk Sopwitli og fransk Spad), der senere afløses af Jagertriplaner (lysk Fokker, engelsk Sopwitli). Jagerne er bevæbnede med el eller to fremadrettede Maskingeværer, der er fastbyggede i Maskinen, saaledes al der sigtes ved at styre bele Maskinen ind i Sigleretningen. Jagerflyvernes vigtigste Arbejde bar været at angribe fjendtlige Maskiner og Balloner. Kun ved al nedskyde et stort Antal Maskiner, kan man bibringe Fjenden Følelsen af at være underlegen i Luften. Kun Offensiven fører til noget Held for .lagerflyveren. Hans Maskine er heller ikke noget defensivt Vaaben. Han skal stadig søge at nedkæmpe Fjendens Artilleriobservationsmaskiner og Balloner, for saaledes al berøve det fjendtlige Artilleri dets „Øjne-1. Han skal endvidere bane Vej for sine egne Rekognoscerings- og Bombardementsmaskiner, d. v. s. forhindre, at disse angribes af fjendtlige Flyvere, hvorfor saadanne Eskadriller næsten altid ledsages af Jagere.
Jagerllyverne udsendes som Regel flere i Følge og llvver i saa Tilfælde temmelig tæt opsluttede enten som en „Kæde“ eller „Sværm“ . Det bar nemlig vist sig, al Modpartens Flyvere i mange Tilfælde betænker sig paa al angribe en saadan Formation, hvorimod enkelte Maskiner er lettere at faa Ram paa. Den berømte tyske Flyver Ritmester v. Richthofens Eskadrille, „the travelling circus", som Modstanderne kaldte den, tløj saaledes altid samlet og slog ned paa alle de fjendtlige Maskiner, den mødte paa sin Vej. Man bar ogsaa mange Eksempler paa, at to fjendtlige Jagereskadriller, hver paa 25—30 Maskiner, bar været i Kamp med hinanden. Adskillige Jagerllyvere bar ogsaa optraadt enkeltvis. Saadanne berømte Flyvere som Guy nem er, Nungesser, Ball, Bi shop , Bolcke , Im in elman n og L u f b er ry jagede næsten altid enkeltvis. Højt oppe i Luften lurede de paa deres Bytte, saa saare de fik Øje paa en fjendtlig Maskine, slog de ned paa denne. Kampen foregik saa Mand mod Mand. Man skulde belt ind paa 20—30 Meters Afstand fra sin Modstander for at faa Ram paa denne. At skyde paa nogen større Afstand var resultatløs, tbi Maskinens Rystelser, Projektilets Afdrift og Maalets hastige Bevægelse gjorde det næsten umuligt at ramme. Til Angreb paa Balloner og Luftskibe bar Jagerne været forsynet med Brandbomber og Brandpile. Man skulde tro, det var lettere at angribe en Ballon end en Flyvemaskine; men dette er ikke Tilfældet. 1 Nærheden af Ballonen er altid opstillet noget Luftforsvarsskyts, og Flyveren, der maa tæt ned til Ballonen, bliver herved udsat for en heftig Beskydning fra dette. Jagerflyvningen bar haft stor moralsk Virkning paa Troppemasserne. Den er uden Tvivl den mest heltemodige Flyvning. Den er virkelig Kampflyvning. Inl'an l e r i flyveren. I Modsætning til Betegnelsen „Infanteriflyver“ giver Betegnelserne „Rekognosceringstlyver“, „Observationsllvver“ og „Kampflyver“ en Idé om i hvilken Retning, man skalsøge disse Flyveres Speciale, men Ordet „Infanteriflyver“ er noget misvisende, skønt en af Opgaverne er at hjælpe Infanteriet under Angrebet. Under Artilleriets Spærreildsskydning blev det nødvendigt for Batterierne 4 eller 5 km. bag Fronten at faa nøjagtig Oplysning om Virkningen af deres Ild. Et Samarbejde mellem Batterierne og Infanteriet var derfor en nødvendig Faktor i denne Plan. Spærreildsskydningen skulde foregaa paa Klokkeslet. Klokken syv begyndte Skydningen og nøjagtig Klokken otte flyttedes Ilden 50 Meter længere frem, hvorefter det angribende Infanteri rykkede frem og tog den forreste fjendtlige Skyttegrav i Besiddelse. Klokken 8,15 blev Ilden atter flyttet 50 Meter, og en anden Bølge Infanteri rykkede frem og tog den næste Række Skyttegrave; saaledes fortsattes Slaget, indtil Hensigten var naaet. Men undertiden hændte det, at et eller andet Skytlegravsværk endnu var i en saadan Stand, at Besætningen kunde forvolde de angribende Fortræd og man maatte derfor have et eller andet Middel, hvormed man kunde underrette Artilleriet herom. Saa var det Flyvemaskinen kom til Hjælp og blev Forbindelsesleddet mellem Infanteriet og Artilleriet.
Maskinerne, der anvendtes hertil, fløj i ganske ringe Højde over Skyttegravene, i 30—50 Meters Hojde. Herfra havde Flyveren et udmærket Overblik over del beskudte Terrain og var saaledes i Stand til at bringe nøjagtige Meldinger tilbage. Meldingerne signaleredes til Jorden ved Hjælp af Blinksignaler eller ved skrevneMeldinger, der blev nedkastet i Meldingsposer.
Kort sagt, naar vedvarende Trommeild har afbrudt Forbindelsen og fjendtlige Angreb splitter Troppeafdelingerne, træder Infanteriflyveren i Virksomhed, idet han bringer Artilleriet og Reserverne de aller vigtigste Efterretninger. Han yder ogsaa Skyttegravsbesætningerne og det Mandskab, der ligger foran Kampslillingerne i besatte Minekratere og Granathuller, den nødvendige Undsætning ved f. Eks. at nedkaste Ammunition eller Forplejning til dem. Ligeledes holder han de Troppeafdelinger, der befinder sig i haard Kamp underrettet om alle indlrædende Situationer, med andre Ord, naar Ordonnans og Telefon ikke mere kan fungere, overtager Infanteriflyveren deres Opgaver.
Men han tager ogsaa direkte Del i Kampen. Naar Infanteriet gaar over til Angreb, da retter han Flyvemaskinens Maskingevær mod de flygtende fjendtlige Tropper. Han medfører Bomber, som han fra sin ringe Højde kaster ned over de fjendtlige Skyttegrave. Naar de fjendtlige Skyttegravsbesætninger ser Infanteriflyveren komme lige hen over Hovederne paa sig, flygter de af Skræk for hans Bomber op af Skyttegrave og Granathuller, og stiller sig paa denne Maade selv til Skive for Modpartens Infanteriild.
I Modsætning til andre Flyvere udfører han sin Mission under selve Kampen. Tyskerne har kaldt ham for „Infanteriets Skytsengel” ; thi det har vist sig, at de angribende Tropper føler sig beskyttede, naar de ledsages af Infanteriflyveren, samt at deres Angrebsiver holdes betydeligt oppe, naar de ser, at Infanteriflyveren beskyder de fjendtlige Linier. — Ved Forfølgelse yder Infanteriet ogsaa mere, naar det ser at Infanteriflyverens Ild bringer Uro og Forvirring i Fjendens Rækker. Anvendelsen af Hydroaeroplaner og Flyvebaade. Hydroaeroplanet har særlig Interesse for den Nation, der har en Kystlinie at beskytte, og det har i Krigen navnlig været anvendt af Englænderne. De mange Mile af Englands Kyststrækninger er Dag ud og Dag ind blevet afpatrouilleret af Hydroaeroplaner. Kun ved Hjælp af disse, har det været- muligt at afspærre Nordsøen. Skibe alene kunde ikke gøre det. Saa saare Flyveren opdagede et mistænkeligt udseende Fartøj, telegraferedes det til nærmeste Kyslstalion eller Skib.
Det har Aræret en værdifuld Hjælp til Opsporing og Bekæmpning af Undervandsbaade. I mange Tilfælde har Hydroaeroplanet selv angrebet en Undervandsbaad og med Held nedkastet Bomber mod denne. Det har været anvendt til Opsøgning af Minebælter og som Konvoj for Handelsskibe. Ogsaa som Artilleriobservationsmaskine har Hydroaeroplanet gjort Nytte. Englænderne fik navnlig Lejlighed til at anvende det som saadant under Dardanellerlelltoget. Takket være Hydroaeroplanet opnaaede de med deres 15 Tommer Skibskanoner ofte Træfning ved indirekte Skydning over en Afstand af 9000 Meter. Det har været anvendt paa Krigsskuepladserne i Ægypten og Afrika, i det hele taget alle Vegne, hvor de Allieredes Styrker har optraadt.
Som Bombardementsmaskine har det været anvendt mod Krigshavne og Dokanlæg. Navnlig Østrigerne og Italienerne i Adriaterhavet har anvendt det som saadant. Den største Betydning maa det vel siges at have som Rekognosceringsapparat for Slagflaaderne. Paa Grund af den tyske Flaades passive Holdning har Krigen imidlertid kun el enkelt Eksempel al opvise lierpaa, nemlig Kampen mellem en engelsk og tysk Flaadeafdeling ved Jyllands Vestkyst. Den engelske Admiral Beatty fik ved Hydroaeroplaners Hjælp Underretning om den tyske Flaadeafdelings Størrelse. Disse Meldinger var af saa stor Betydning for den engelske Admiral, at han forandrede hele sin Slagplan. Men ogsaa hans Modstander havde Luftfartøjer til Raadighed. Zeppelinere bragte den lyske Admiral von flipper Meldinger om Bealty’s Styrke og underrettede ham saa betids om, at Admiral Jellicoe’s Slagflaade var undervejs, at han kunde afbryde Kampen og trække sig tilbage, forinden Englænderne kunde faa Anvendelse for hele deres Styrke.
I del hele taget maa det siges, al Flyvemaskinen har haft en gennemgribende Indvirkning paa Verdenskrigen. Det har vist sig, at den ikke er et Vaaben, der bruges af Hær og Flaade paa samme Maade som Artilleriet — den er en hel ny Vaabenart, der fordrer en særegen Taktik
I. Foltmann.
