Log ind

Flodovergange i Verdenskrigen

#

I Serien „Taktische Erfahrnngen atm clou Weltkrietj 19141918“*) er som Hefte 7 og med ovennævnte Titel udkommet en Fremstilling af Major a. 1). von Bose af XXII li. K.s Overgang over Save Oktober 1915 og Centralmagternes Overgang over Donau November 1915.

Næst at anbefale Heftet til Selvstudium for baade „Taktikere“ og „Teknikere" (skal vi for Resten ikke snart se at lægge bort denne Talemaade, der antyder en Skillelinje, som forhaabentlig slet ikke findes, og som i hvert Fald ikke bor findes), skal jeg kort referere den førstnævnte Overgang som den efter min Mening lærerigeste.

XXII TYSKE RESERVEKORPS OVERGANG OVER SAVE DEN 7—10 10 1915.

Angrebets Formaal og Plan.

Efter at Rumænerne i Efteraaret 1914 havde spærret for alle Transporter af Krigsmateriel til llulgarien-Tyrkiet, stod for Tysk- land-Østrig — for at kunne forsyne det ved Gallipoli haardt trængte Tyrk i — kun tilbage Jernbanelinien Belgrad—Nisch—Sofia. Det krævede Serbiens fuldstændige Besejling, og omvendt — brod Tyrkiet sammen, var Faren stor for, at Rumænien gik med de Allierede.

Skærmbillede 2020-10-14 kl. 13.42.21.png

I Løbet af Sommeren 1915 var det tyske Angreb i Rusland bragt til en foreløbig Afslutning, og Østrigerne havde standset de italienske Angreb; i September planlagdes derefter Dannelsen af en ny Hærgruppe v. Mackensen med Opgave; „die serbische Armee zu sehlagen, wo er sit' findet, und baldmoglichst die Verbindung iiber Land von Ungarn naeh Bulgarien zu offnen und zu sichern." og bestaaende af k. u. k. Armé (G k. u. k. I)iv.), Opgave: Overgang over Donau og Save med Hovedkræfterne mod og hojre (vest) om Belgrad, tyske 11. Armé (7 tyske Div.), Opgave: Overgang over Donau r. 50 km nedenfor (ost for) Belgrad, bulgarske Armé (4 bulgarske Div.), Opgave: Fremrykning fra Ost mod Serbernes Ryg og Forbindelseslinier.

De 2 forste Arméer skulde begynde Operationerne den (5/10, Bulgarerne den 11 10.

Den 18 9 fik Hærgruppe Mackensen Meddelelse om, at nogle af de til 3. Armé beregnede Divisioner ikke kunde løsrives fra Ostfronten, hvor Russerne havde begyndt Angreb; der maatte derfor i Stedet tilfores tyske Tropper, nemlig XXII R. K. (fra Warschau) og 26. I. D. (fra Lyck).

Den 28/9 bestemte Hærgruppen, at 3. Armés hojre Floj skulde gaa over den 6 10, Hovedmassen den 7/10 (efter en grundig Artilleriforberedelse) og 11. Armé den 8/10, iovrigt i Hovedsagen som tidligere bestemt.

Paa Grundlag heraf befalede 3. Armé den 29/10, at Angrebet skulde ske saaledes (fra hojre Fløj):

XIX k. u. k. A. K. Overgang over Save ved Boljevci—Kupinova, An- gnebsretning; Syd, Opgave; Flankesikring mod Vest og Vildforing af Fjenden.

XXII t. R. K. Overgang over Save over de 2 „Zigeuner- ^

Inseln“ (s. v. f. Belgrad), Angrebsretning: Sydost. | Hoved- VIII k. u. k. A. K. Overgang over Save ved og Øst for j angreb. Belgrad, Angrebsretning: Syd.

Artilleriets Indskydning skulde ske den 5/10, Virkningsskydningen den 6/10 og Hovedangrebet den 7/10 Kl. 3.00 (Landstigning paa 2. Bred).

26. I. D., der var Arméreserve, skulde udfore en artilleristisk Demonstration i Rummet mellem XIX A. K. og XXII R. K.

Handlingsgrundlaget for XXII R. K.

Man antog, at den serbiske Hær stod med en Division af 2. Opbud omkring Obrenovac (lige over for XIX A. K.) og med en S. f. Belgrad. Til Bevogtning af Save derimellem (den Strækning, Korpset skulde gaa over) antoges en Gruppe paa en Divisions Styrke. Disse Antagelser viste sig i Hovedsagen at være rigtige; den sidstnævnte Gruppe, der var af 3. Opbud, bestod dog af 20 Batailloner og 75 Kanoner. Om Fordelingen af det svære Artilleri vidste man intet. Serbiske Flyvere saas sjældent, Balloner aldrig.

XXII R. K. (43. og 44. R. D.) bestod af 26 Batailloner, 2 Ka- valleriafdelinger, 6 Artilleriafdelinger, 2 Bjergbatterier, 6 Pionerkompagnier.

Paa den Strækning, XXII R. K. skulde gaa over, har Save Hovedretning fra S.V. til N.O.; ved Belgrad falder den i Donau. Omtrent fra Sammenstodspunktet og strækkende sig mod V. lober en Højderyg, der begrænser Flodsengen mod N. Hele det mellem Floden og Højderyggen liggende (trekantede) Areal var sat under Vand af Østrigerne. Opmarch til Udgangsstillingen — Saves Norddige — maatte derfor ske fra Fløjene, hvad der navnlig for hojre Flojs Vedkommende (44. R. I).) var meget vanskelig, idet Vejen over Oversvømmelsen gik ad en 800 m lang, daarlig og delvis sonderskudt Spang (uden Rækværk).

Save er paa denne Strækning ved de 2 Øer „Kleiner Zigeuner Insol“ (mod N.O.) og „Grosser Zigeuner Insol” (mod S.V.), der begge var besat af Serberne og forstau'ket, delt i 2 Lob; Bredden af det nordlige var 300—500 m, af det sydlige r. 250 m, mens den tæt ovenfor ( S.V. f.) Grosser Zigeuner Insel var r. 750 m. Strømmen var stærk. Mellem Grosser Zigeuner Insel og sydlige Bred var en Korebro og en Spang, mellem Kleiner Zigeuner Insel og nordlige Bred en Dæmning. Den sydlige Bred var tildels sumpet.

Floddalen læderskedes af det hoje og stærkt udbyggede Parti

S. f. Belgrad — Banova- og Topciderskohojderne —, der hævede sig til Kote 215, mens det højeste Punkt paa Nordsiden af Save var Kote 115 (paa XXII R. K.s venstre Fløj).

Endelig kunde XXII R. K.s Angreb tages i venstre Flanke og Ryg af Artilleriet i Belgrads gamle Kastel — Kaligmedan.

Forberedelser.

Den 27/9 var Udladningen af XXII R. K.s kæmpende Styrker endt; Underbringeisen fandt Sted 8—10 km bag (N.V. for) Save, 43. R. D. forrest, 44. R. D. bagest.

Korpset havde lange og haarde Kampe bag sig; forst og fremmest maatte derfor Udrustningen istandsættes. Uddannelse finde Sted, Erstatningsmandskabet „indpasses i Enhederne“ og Beholdninger fornyes (eksempelvis skulde ved Angrebet hver Infanterist medfore 150 Patroner og 3—1 Konservesportioner.) I Fægtnings- trainet erstattedes de vanlige Vogne af Kærrer og Pakdyr.

For Pionererne gjaldt det navnlig om Rekognoscering for Overfærgningssteder, Udladesteder for Pontonnerne og Brosted; da der kun raadedes over 50 Pontonner, der fordeltes med 25 til hver Division, og da disse Pontonner — selv bortset fra Opgaven: Overfærgning — kun rakte til r. 270 m Bro, mens det valgte Brosted (fra nordlig Bred til Gr. Zigeuner-Insels nordlige Del) var r. 3,00 m, maatte Supplering fremføres. Det lykkedes dog i forste Omgang kun at fremskaffe 1G østrigske Pontonner. Marchvejene til Overfærgningssteder skulde rekognosceres, udbedres, afmærkes og slores, og Bromateriellet skulde fremfores.

For Artilleriet drejede det sig om Fremføring af Ammunition, Indretning af Batteristandpladser, Hovedobservationsstader (paa ovennævnte Højderyg) og fremskudte Observationsstader (paa Save- diget), Bygning af Telefonnet, artilleristisk Maalrekognoscering og -fordeling, Ordning af Kommandoforholdene (foruden Korpsets eget Artilleri blev tildelt en Del — navnlig svært Artilleri og Bjergartilleri).

Overfærgningens Forlob.

Den artilleristiske Demonstration udførtes planmæssigt den 6/10, men uden at man kunde konstatere, om det tilsigtede Maal var naaet; den 7/10 fortsattes Skydningen til Støtte for XXII R. K.s Angreb.

XXII R. K.s artilleristiske Indskydning, der oprindeligt var fastsat til den 5/10, blev senere beordret udfort den 6'10, og kunde paa Grund af Usigtbarhed forst begynde Kl. 9—10. Virkningsskydningen fandt derefter Sted i direkte Fortsættelse deraf; Virkningen kunde ikke erkendes.

I Løbet af Natten den 6—7/10 vedligeholdtes en svag Artilleriild, navnlig over de serbiske Broer fra Gr. Zigeuner-Insel til sydlig Bred.

Under stærkt Uvejr opmarcherer 44. R. D. i Lobet af Natten 6—7/10, og med Y>—1 Times Forsinkelse støder 1. Vending fra og naar omend med Vanskelighed i Land, men under den fortsatte Overføring lides saa store Tab baade i Personel og i Pontonner, at Overfærgningen maa standse Kl. 6.45 (der er da kun 7 Pontonner tilbage ved Divisionen); paa dette Tidspunkt er næsten hele III/207. R. overført til Sydspidsen af Gr. Zigeuner-Insel, mens 208. R. kun har 500—550 Md. paa sydlig Bred. Forbindelse med de overførte mangler, og Ildunderstøttelse fra nordlig Bred svigter. I Lobet af Dagen bedres dette Forhold noget, og det lykkes med enkelte Pontonner at fore Fodfolksammunition over.

43. R. D.s Opmarch sker uden væsentlige Forsinkelser, og Kl. 2.20 steder 1. Vending fra Land for at naa Nordspidsen af Gr. Zigeuner- Insel, men da Pontonnerne er nær Maalet, belyses de af en østrigsk Lyskaster, og der lides store Tab. Overfærgningen fortsættes under heftig serbisk Ild, men ved Daggry maa den standse (der er da kun 1 Ponton tilbage og 1 af 8 fremskaffede Baade); der er 6 Kompagnier af 204. R. ovre. 11/203. R. stormer Kl. 2.30 efter 1 Times Artilleriforberedelse over Dæmningen til Kl. Zigeuner-Insel, men Angrebet afslaas. Ny Artilleriild mod de nu afslørede Maskingeværer og ny Storm Kl. 14.30; den lykkes. Bataillonen sætter sig fast paa Øens Sydspids; Minekastere trækkes frem.

VIII A. K. ved Belgrad har ligeledes haft svære Kaar og kun faaet 4 Batailloner over.

XIX A. K., der allerede skulde gaa over den 6/10, er først kommet over den 7/10; Angrebstropperne ligger fast foran den serbiske Stilling.

I Løbet af Natten 7—8/10 holder Overfærgningen atter paa (det var lykkedes at udbedre nogle af de saarede Pontonner, saa- ledes at 44. K. I). raadede over 10, 43. R. I)., over 3. hvortil i Lobet af Natten kom de 16 østrigske Pontonner, der stilledes til Itaadighed for 43. R. I).), og ved Daggry, da Overfa'rgningen atter standser, er af 44. R. 1). paa sydlig Bred 2>.| Btl. af 208. R., paa Gr. Zigeuner- Insel 2 Btl. af 207. R. — og af 43. R. D. paa Gr. Zigeuner-Insel 204. Pi. og 1 Jægerkomp. Endvidere er det lykkedes at lægge Feltkabel over don nordlige Savearm. 11203. R. fastholder Kl. Zigeuner- Insel.

Skønt uden Artillerihjælp kaster 208. R. fra Kl. 5.30 Serberne tilbage fra den forreste Stilling, og en Del støder frem mod N.V. og lægger Haand paa den serbiske Spang, mens Resten besætter en Brohovedstilling saa langt fremme, at fjendtlig Infanteriild mod Overgangen er udelukket. Resten af Regimentet gaar derefter over.

Samtidig renser de 2 Btl. af 207. R. sammen med 204. R. med det underlagte Jægerkomp. Gr. Zigeuner-Insel for Serbere; Korebroen falder uskadt i Tyskernes Hænder.

I Lobet af Dagen den 8/10 gaar Overforingen kun langsomt, dels paa Grund af det ringe Tal af Pontonner og dels paa Grund af den serbiske Artilleriild, der ogsaa ligger over de 2 Broer.

Men endnu engang griber 208. R. dristigt til.

Efter at 207. R. i Hovedsagen er kommet over, løsgør 208. R. sine Styrker fra Brohovedstillingen og gaar — uden at afvente Ordre, Forstærkning eller Artillerihjælp (den kommer dogj — frem til Angreb, og Kl. 16.30 har Regimentet Tag i Banovahøjden. Samtidig faar det tyske Artilleri Ram paa det serbiske, der delvis bringes til Tavshed. Virkningen breder sig mod Nord, saaledes at Kaa- rene for Overforingen lettes. 204. R. gaar over Broerne, og 203. R. fores i Pontonner fra Kl. Zigeuner-Insel til sydlig Bred.

Ogsaa VIII A. K. vinder frem og finder Kaligmedan rømmet.

XIX A. K. ligger fast.

Broslagningen og Overgangens Fuldførelse.

Natten den 8—9/10 og Formiddagen den 9 lo fortsættes Overfærgningen; der bygges Pontonfærger og Ramper, og noget af Artilleriet færges over. Telefonlinien forlænges til Banovahøjden. Trop- perm- klarer sig stadig med den medforte Forplejning. Ved Middagstid standses Overfærgningen for at frigøre Pontonnerne til Broslagningen.

Dagen den 9 10 gaar med Artillerikamp, serbiske Modangreb, der afvises, og fortsat tysk Fremrykning.

Allerede fra Kl. 7 er man begyndt med Aflæsning af Bukke-, Bjælke- og Dækmateriel ved Brostedet. Ved Middagstid, da Pontonnerne skal indbygges (foruden de uskadte 16 østrigske Pontonner er det lykkedes at skrabe ialt 18 tyske Pontonner sammen, d. v. s. ialt r. 185 m Bro), er allerede indbygget 3 Bukkefag (d. v. s. r. 15 m Bro), og i Mellemtiden indtræffer 2 af Korpset den 8/10 (!!) rekvirerede Krigsbroekvipager, saaledes at Broslagningen kan fuldfores; den 10/10 Kl. 2.30 er Broen klar. I Løbet af den 10/10 overfores Hovedmassen af Korpset.

Bemærkninger.

Forfatteren knytter til Fremstillingen følgende Bemærkninger.

Terrainforholdene var yderst vanskelige, og Korpset var med Hensyn til Overgangsrum bundet, saa at der næppe kan kritiseres noget vedrørende Valg af Overgangssteder. Saaledes var det rimeligt at udnytte de 2 Øer til at mindske Overfærgningslængden til det mindst mulige.

Det vil dog formentlig være berettiget hertil at føje, at man ved at lade 208 R. gaa over noget sydligere (hvor, maatte Detailrekognosceringer afgøre) vilde have mindsket Overfærgningslængden for dette Regiment til r. det halve, hvorved man væsentlig vilde have oget Chancerne for Held. I Virkeligheden laa jo 208. R. den 7/10 med bare 2 å 3 Kompagnier paa sydlig Bred ganske isoleret og endog uden virksom Artillerihjælp. Faren for at isolere Regimentet vilde næppe være væsentlig større ved at skyde det noget mod Syd (Serberne blev jo klemt fra alle Sider), og Sandsynligheden taler for, at man den 7/10 Morgen da vilde have haft op imod dobbelt saa stor Styrke ovre. At det til Trods for Regimentets svære Stilling ikke lykkedes Serberne at feje det bort, og at det endog den 8/10 er dette Regiment, der ved sin Dristighed og Energi 2 Gange bringer Begivenhedernes Hjul i Gang, kommer jo ikke den Sag ved.

Mest fordømmer Forfatteren og med Rette, at Bromateriellet i ganske utilstrækkelig Grad var til Stede ved Angrebets Begyndelse. Selv om man ganske ser bort fra, at der ved Overfærgningen maatte gaa Materiel tabt, var det raadige Materiel end ikke tilstrækkeligt til at overbroe den nordlige Savearm paa det smalleste Sted; folden sydlige fandtes ikke en Stump, og man kunde naturligvis ikke paa Forhaand gaa ud fra, at de 2 Broer fra Gr. Zigeuner-Insel til sydlig Bred uskadt skulde falde i Angribernes Hænder. Det er et rystende Eksempel paa, at en Forer ruser frem i et Angreb uden at sikre sig teknisk. Det er — man kan vel bagefter have Lov at sige desværre — samtidig et straalende Eksempel paa, at Lykken sommetider er bedre end Forstanden.

Ser man omvendt ganske bort fra Broopgaven, var Pontonmateriellet ogsaa for faatalligt til at lose Overfærgningsopgaven paa rette Vis. Med de 50 Pontoner kunde der af Korpsets r. 2G.000 Mand Fodfolk overføres r. 750 i en Vending. Da hver Vending i gunstigste Fald maatte regnes at tage 'G—1 Time, var der truende Fare for, at 2. Vending vilde finde 1. Vending som Lig, naar de satte Foden paa 2. Bred. Naar Dagen gryede maatte i hvert Fald saa store Styrker være ovre, at man var Forsvareren jævnbyrdig, og tidligere end det valgte Tidspunkt kunde Overfærgningen paa den anden Side — paa Grund af de daarlige Tilmarchforhold — ikke begynde; ogsaa dette maatte fore til, at man sikrede sig ved et rigeligt Overfærgningsmateriel. Endelig maatte man jo ogsaa regne med Tab.

Først naar alt er gjort, hvad kan gøres for at sikre Sejren, har Lykken og Kækheden Lov at raade.

Forbindelsen mellem de overførte Styrker og 1’ Bred svigtede næsten totalt i Begyndelsen. Forfatteren angiver, at bare 1 Flodkabel for hver Division i vavsentlig Grad vilde have hjulpet de overførte saavel som Kommandomyndighederne navnlig ved at muliggøre for overførte Artilleriobservatører at lede en Hjælp med liden.

Man maa ubetinget give Forfatteren Ret i, at det — ogsaa i 1915 — var galt at indskyde den 5 10 eller 6/10 og dernæst først udfore Angrebet tidligt den 7/10. Overraskelsen, der er et sine qua non næsten ved alle Angreb og særlig ved Angreb over Vandhindringer, gik paa denne Maade ganske tabt, og de Tab, der var lidt af Serberne under Artilleriilden, kunde erstattes. Paa den Maade forklares den store Styrke, hvormed saavel det serbiske Fodfolk som dets Artilleri den 7/10 Morgen kunde møde Angrebet; talende herom er Tabslisterne. Den 7 og 8/10 var Tabet ved 208. R. ialt 328; ved 207. R. 160; ved 204. R. 393 (heraf Hovedparten den 7/10). De 3 Pionerkompagnier ved 44. R. D. mistede den 7/10 106, og de 3 ved 43. R. D. 142.

Endelig peger Forfatteren paa, at det for Angrebets videre Gennemførelse er tvingende nødvendigt, at Overgangen over Broerne sker paa Kommando ved et fuldstændigt „Bloksystem“. Herved vil det være muligt 1) at fremme Overgangshastigheden mest muligt ved at undgaa Uorden, Stød og Stop og 2) at værge sig virksomt mod Luftangreb ved at „blokere“ Overgangen, naar Luftangreb truer.