Log ind

Felttoget i Mantsjuriet 1900

#

(Hermed 1 Skitse.)

Af Premierløjtnant E. Rønning ved Generalstaben.

I. Ruslands Stilling før Fjendtlighedernes Udbrud.

Da det i Foraaret 1900 begyndte at se truende ud i Kina, stod der for de evropæiske Stormagter betydelige Interesser paa Spil. I en ganske særlig Grad var dette Tilfældet for Ruslands Vedkommende, idet Rusland paa en Strækning af 9700 km. er landfast forbundet med Kina. Desuden var det for Rusland vderst vigtigt, at den under dets Auspicier paabegyndte Bane igennem Mantsjuriet kunde fuldføres snarest mulig og uforstyrret.

Ruslands Interesser gaa imidlertid videre endnu. Saaledes som Forholdene have udviklet sig, ligger hele Mantsjuriet i den Grad inden for Ruslands Interressesfære, at det — under den ene eller den anden Form — med Naturnødvendighed før eller senere maa blive russisk. Ligeledes maa det altid være Ruslands Bestræbelse som det svage Kinas Nabo at sikre sig Hovedindflydelsen paa dette Riges Politik og holde sine Medbejlere ude. Udbruddet af Urolighederne i 1900 kan næppe have ligget i Ruslands Interesse. Selv om man kunde tænke sig, at det nuværende Øjeblik var gunstigt til at fiske i rørt Vande (Englands Afmagt paa Grund af Krigen i Sydafrika), maa man dog ved rolig Overvejelse komme til det Resultat, at alt, hvad Rusland vilde kunne opnaa derved, vilde det opnaa langt lettere, billigere og sikrere, om alt var gaaet roligt til, og Boxerbevægelsen ikke havde kaldt Ruslands Medbejlere frem paa Skuepladsen. Absolut ugunstige Omstændigheder for Rusland var det ogsaa, at Banen gennem Mantsjuriet endnu ikke var færdig, og at de russiske Tropper i Østasien vare under en ret indgribende Omorganisation. En ganske anden Sag er, at da nu Urolighederne alligevel brød ud, har det russiske Diplomati og den russiske Krigsføring naturligvis søgt al drage saa megen Fordel som muligt af den dei’ved skabte Situation.

Det bliver nødvendigt her at kaste et Blik paa Betydningen af Ruslands Stilling i Asien.

Sibirien.

Kolonisationen af Sibirien begyndte i Aaret 1581, da Kasakhøvdingen Jermak Timoféjef overskred Ural. 1654 satte Russerne sig fast ved en af Amurs Bifloder, Schilka, og i de følgende A ar kæmpede de med Kina om Herredømmet over Amurfloden. Resultatet blev, at Plusserne i 1689 — samme Aar som Peter den Store kom til Magten — igen trak sig tilbage fra Amurs H ovedflod. Først i 1854 blev Bestræbelserne for at sætte sig fast ved denne genoptagne. 1858 afstod Kina venstre Amurbred og 1860 Kystdistriktet Øst for Ussurifloden til Rusland. Det ses altsaa, at medens det vestlige Sibirien (indtil noget Øst for Bajkalsøen) har været under russisk Herredømme i 250 — 300 Aar, er dette Herredømme i de t østlige Sibirien kun c. 40 Aar gammelt, en Omstændighed, der naturligvis har meget stor Betydning for en Mobilisering. Sibirien er for Rusland ikke blot et Deportationssted og et Marked for dets Produkter. Dette er noget rent underordnet. Dets Hovedbetydning ligger i, at det er et A fløb for Ruslands Overbefolkning. Thi — saa mærkeligt det end lyder — er Rusland (eller dog Dele deraf) overbefolket. Den langt overvejende Del af Befolkningen er Agerdyrkere, men Rondejorden er knapt tilmaalt, Dyrkningen endnu .idet intensiv, og efterhaanden som Familierne forøges, bliver det vanskeligere og vanskeligere for dem at leve af deres Jordlod. Industrien kan endnu ikke beskæftige den Arbejdskraft, der bliver tilovers fra Landbruget. Denne maa derfor søge andre Steder hen, og saa finder den i Sibirien et Land med rige Fremtidsmuligheder (frugtbar Jord, store Skove, store mineralske Rigdomme), et nyt og større Rusland, hvor Naturforhold, Klim a og Livsvilkaar ligne Hjemmets saa meget, at den russiske Bonde har let ved at slaa sig ned og finde sig til Rette dér. Paa denne Maade har Strømmen over Land bredt sig over Vestsjbirien; til Østsibirien er den hidtil overvejende gaaet ad Søvejen.

E t vigtigt Led i Kolonisationen har Hæren været, idet som Regel det fra de sibiriske Afdelinger hjemsendte Mandskab, der gaar over i Reserven, bosætter sig i Asien. Regeringen begunstiger delte — som overhovedet Kolonisationen — ved, naar Mandskabet forpligter sig til at bosætte sig i disse Egne, at give deres Familier fri Rejse dertil fra Evropa. Paa denne Maade have de østasiatiske Afdelinger deres Reservister forholdsvis nær ved Haanden, hvilket har saa meget mere Betydning, som den bosiddende Befolkning (saavel Russere som Indfødte) i Amurdistriktet, Kystegnen og en stor Del af det egentlige Sibirien er fri for Værnepligt. Civilisationens yderste Forposter er her som paa de andre Grænser K a s a k e r n e 1). De bo langs Ussuri og Amur, i Transbajkalien, i det sydlige Sibirien, i Semirétsche o. s. v. og danne saavel en væsentlig Del af de mobile Tropper som en vaabenøvet Landstorm i Grænsedistrikterne. Det har været Ruslands stadige Bestræbelse at n a a ud t i l Havet, ogsaa paa denne Kant. Den hidtil vigtigste Søstad, Vladivostok , bar den Mangel, at dens Havn er tilfrossen i flere Maaneder af Aaret. Men i Po rt Arthur, som Rusland ved Traktat af Marts 1898 har forpagtet af Kina paa 25 Aar, har det faaet en fuldstændig isfri Havn. Port A rthur er imidlertid væsentligst Fæstning og Krigshavn, men i dens Nærhed har man begyndt Anlæget af en helt ny Stad, Dalni, ved Talienvan Bugten, en By, der menes at ville udvikle sig til en Handelsstad af første Rang, da den ligger ved en fortrinlig Piavn og bliver det kommercielle Endepunkt folden sibiriske Bane.

Søvejen bar jo hidtil været Ruslands bekvemmeste og hurtigste Forbindelse med Østasien. Den vil sikkert ogsaa efter Jernbanens Anlæg hævde sin Betydning, der vel endog snarest vil vokse ved den forøgede Udførsel af Østsibiriens Produkter.

Af Forbindelserne til Land s igennem Sibirien ere Landeve jene faa i T al og primitive, og paa Grund af de uhyre Afstande tager Benyttelsen af dem lang Tid. Vigtigst for Operationerne ere naturligvis Vejene i Transbajkalien fra de Punkter, hvor Jernbanen hører op, til den kinesiske Grænse. A f disse Veje fik den fra Stretensk langs Schilkafloden til Pokrofskaja ved Am ur Betydning som Etapevej, fordi Schilka i Størstedelen af Juni og Juli Maaned paa Grund af stærkt Lavvande ikke kunde besejles af de sædvanlige Dampere. Ogsaa Vejen fra Stretensk til Stary Tsurukhajtu ved Mantsjuriets Nordvestgrænse fik Betydning, men dog i mindre Grad, da den ikke blev Hovedforbindelseslinie. Men begge disse Veje — der egentlig kun vare Ridestier, til Nød passable for Kærrer — maatte undergaa betydelige Forbedringer, inden de kunde benyttes. Ved den transbajkalske Militærguvernør, General Matsijefskis, Energi og ved A n ­ vendelsen af en meget betydelig Arbejdsstyrke lykkedes det dog at gøre dem begge til Nød passable i Begyndelsen af Oktober Maaned. 370 km. Vej var udbedret i Løbet af de 2 Maaneder.

Floderne ere talrige og sejlbare, og da man forholdsvis let har kunnet sætte de forskellige Flodsystemer i Forbindelse med hinanden, kan man i stor Udstrækning benytte Flodvejene, ikke alene i Flodernes Hovedretning Syd-Nord, men ogsaa i Retningen Vest-Øst. Imidlertid or ogsaa denne Vej lang, betydelige Omveje og talrige Omladninger ere nødvendige, og Floderne ere tilfrosne en stor Del af Aaret. Betydelig gunstigere Forhold end de andre Floder frembyder Am ur, dels fordi dens H ovedretning er vest-østlig, dels fordi den løber ud i et isfrit Hav. Floden selv kan dog kun besejles fra Begyndelsen af Maj til Midten af Oktober, og Lavvande om Sommeren — navnlig i dens ene Kildeflod Schilka — kan indskrænke denne Periode yderligere, saaledes som bl. a. Forholdet var i 1900. Paa Am ur og dens Bifloder gaa ialt ca. 100 mindre Dampere, hvis Transportevne kan forøges ved at tage talrige Pramme og Tømmerflaader til Hjælp. En væsentlig Ulempe har det i Begyndelsen af Felttoget været, at Amurs højre Bred oven for Khabarofsk var i kinesisk Besiddelse.

Den tredje og langt den vigtigste Forbindelse til Lands er d e n sibiriske Jernbane, hvis Betydning i kommerciel Henseende maaske mindre ligger i, at den er den nærmeste Forbindelse mellem Evropa og det stille Ocean, end i, at den er Hovedaare for det uhyre Land, den gennemløber. I m ilitæ r Henseende er den den korteste, sikreste, og — i Tilfælde af Krig med en overlegen Sømagt — den eneste mulige Forbindelse mellem Evropa og Østasien, der tillader Rusland inden for en rimelig Tidsgrænse at omfordele sine Stridskræfter paa disse Steder. Efter at man havde opgivet at bygge Strækningen Strétensk— Khabarofsk (langs Schilka og Amur) — der syntes overflødiggjort ved Anlæget af den mantsjuriske Bane — og Linien Syd om Bajkalsøen — der af Bekostningshensyn blev erstattet med en Dampfærgeforbindelse over Søen — var Banen i alt væsentligt f æ rd ig og taget i Brug, inden Urolighederne i Kina begyndte, idet der kun manglede en ca. 60 km. lang Strækning (der for øvrigt blev aabnet allerede 14. Juli 1900)') fra Irkutsk til Bajkalsøen. Banen staar ved Tscheljabinsk i Forbindelse med det evropæiske Banenet. Dens østlige Endepunkt er Stretensk ved Schilka, idet Strækningen Vladivostok—Khabarofsk (ved Amur) nu maa betragtes som en egen Linie. Rejsens Varighed kan regnes saaledes:

St. Petersborg— Irkutsk . . . . . 12 Dage (Jernb.)

Irkutsk— Stretensk............. . .  4     —       —

Stretensk— Khabarofsk. . . . . . 7    — (Flodvejen)

Khabarofsk— Vladivostok .......1/2  — (Jernb.)

St. Petersburg— Vladivostok ca. 25 Dage.

(Rejsen Odessa— Port Arthur ad Søvejen tager ca. 30 Dage.)

Den egentlig sibiriske Del af Banen (Vest for Irkutsk) skal være godt bygget, den tran sba jkalske Del (Irkutsk— Stretensk) mindre godt, ligesom der har vist sig Vandmangel ved Stationerne og andre Ulemper. Fuldtud har Banen ikke kunnet tilfredsstille de Krav, der stilledes til den under Mobiliseringen; det er ikke lykkedes at bringe det daglige Togantal op til det planmæssige (10 Militærtog i Døgnet i hver Retning; ved Slutningen af Aaret var man naaet til 8). De to Hovedulemper, at Banen var afbrudt ved Bajkalsøen og langs Amur, kunde der ikke raades Bod paa. Man havde vel begyndt at anlægge den én Gang opgivne Linie Syd om Bajkalsøen, men den var ikke færdig endnu, og i den største Del af Sommeren har man kun haft én Dampfærge og nogle mindre Fartøjer til at besørge Overfarten over Søen (70 km.). Der er gennemgaaende overført 2 Togladninger daglig i hver Retning, altsaa en betydelig Standsning i Trafikken. I øvrigt har man arbejdet energisk paa at hæve Manglerne ved Banen, og man har taget en Mængde rullende Materiel fra Banerne i evropæisk Ru sland til Hjælp. Paa den særlig udsatte Del, den transbajkalske Bane, blev Banevogterpersonalet, der er ca. 2500 Md. stærkt, bevæbnet med Geværer.

Mantsjuriet. Mantsjuriet er ca. 950,000 □ km. stort med vistnok 7Va Million Indbyggere1). Hoveddelen af Landet, de to store Provinser H olungkiang (T s i t s i k a r) og G i r i n , danner et næsten regelmæssigt Rektangel, der begrænses paa 3 Sider af russisk Territorium: mod Nordvest (Grænseflod Argun), Nordøst (Grænseflod Amur) og Sydøst (Grænseflod Ussuri), paa den fjerde Side af Mongoliet. Fra Rektanglets sydlige Hjørne] skyder den tredje Provins S c hø ngking (Mukden), i Omfang den mindste, men langt den folkerigeste — 34 Indb. pr. □ km. mod 7 i Girin- og 1 i Tsitsikarprovinsen pr. □ km. — sig som et Splitflag ned omkring Ljao-tong Bugten, mod Øst begrænset af Korea, mod Vest af Mongoliet og Petschili. Den ender mod Syd i L jao-tong Halvøen (der af Russerne kaldes Kvantun).

Mantsjuriet er en Kedel, omsluttet paa alle Sider af Bjerge. Regnet fra Nordspidsen løber Bjergkæden Store Khingan mod Sydvest ca. 100 —200 km. fra Grænsen og fortsætter sig ned i Mongoliet, medens en anden Kæde, hvoraf Lille Khingan udgør en Del. løber mod Sydøst, i Hovedsagen langs Amur, en tredje strækker sig langs Sydøstgrænsen og ender paa Ljao-tong Halvøen, og en fjerde Vestfra strækker sig henimod denne langs Nordsiden af Ljao-tong Bugten. I Vinklen mellem Store og Lille Khingan løber Floden Nonni, Biflod til Mantsjuriets nordlige Hovedflod Sungari, der falder ud i Amur. Den sydlige Hovedflod L jao-ho baner sig Vej gennem Bjergene til Ljao-tong Bugten. Begge Hovedfloderne og deres vigtigste Bifloder ere sejlbare og sætte, da de i mægtige Buer gennemløbe Landet, en forholdsvis stor Del af dette i bekvem Forbindelse med Omverdenen.

Klimaet er et udpræget Fastlandsklima med meget kold Vinter og meget varm Sommer. Slutningen af Juli og hele August Maaned er Regntid, i Resten af Sommeren er der i Reglen klart Vejr og ringe Regn. Under den første Periode af Operationerne var Vejret fortrinligt, men allerede i Begyndelsen af September begyndte Nattefrosten. Landet er gennemgaaende skovrigt, paa mange Steder dog træløst, mod Sydvest er det Steppe. En stor Del er under Kultur; Agerbrug og Kvægavl ere de vigtigste Næringsveje. Den overvejende Del af Befolkningen er Kinesere og Mantsjuer, der have antaget kinesisk Sprog og Kultur.

Igennem dette Land skærer den m antsjuriske (officielt russisk: den østkinesiske) Jernbane i en næsten ret Linie, idet den omtrent følger Sydvestgrænsen af det af de to nordlige Provinser dannede Rektangel, og berører eller gaar tæt forbi de store Byer Khajlår, Tsitsikar, Khulan-tschen og Ninguta. Den gaar af fra den transbajkalske Bane ved Stationen Kajdalovo (ca. 150 km. Vest for Stretensk) og støder til Ussuribanen ved NikolskUssuriski (ca. 80 km. Nord for Vladivostok). Inden for kinesisk Omraade er den ca. 1200 km. lang. En Traktat af August 1896 gav Tilladelse til at anlægge denne Bane. Arbejderne begyndte i September 1897. Fra Kharbin — ca. 400 km. fra Sydøstgrænsen — gaar i en næsten ret Vinkel en 1000 km. lang Gren af mod Sydvest over Mukden til P o rt Arthur. Den blev paabegyndt straks efter Port Arthurs Afstaaelse til Rusland, og det bliver utvivlsomt den, der faar mest Betydning. Hovedbanen har kun nær Grænserne Bjerge at overskride, ellers ere Vand­ løbene de eneste Hindringer af Betydning, den møder. Sydgrenen gaar igennem mere bjergfuldt Terrain. A fstanden mellem Stationerne er ca. 30 km. Der arbejdedes indtil Urolighedernes Udbrud med store Styrker (de menige Arbejdere væsentligst Kinesere) paa hele Banens Længde. Begge Grene vare tilsammen delte i 22 Bygningsdistrikter. Det synes, som om der. da Urolighederne tvang til at opgive Arbejdet, ikke har manglet meget i, at Banen kunde benyttes i hele sin Længde. Det fremgaar saaledes af Beretningerne om Ødelæggelserne og af andre Efterretninger, at Banelegemet saa godt som overalt har været anlagt, at Skinnelægningen kun har manglet paa kortere Strækninger, at Stationsbygningerne vare opførte og Broerne — ikke alene Træbroer, men ogsaa Jernbroer — adskillige Steder saa vidt færdige, at de kunde benyttes, samt at Arbejdstog have kunnet køre paa store Strækninger af Linien. Det skal ogsaa, hvis Forstyrrelserne ikke vare komne, have været paatænkt at aabne midlertidig Trafik paa Strækningerne Kharbin— Port Arthur og Kharbin— Nikolsk Ussuri.ski i Juli 1900 paa den øvrige Del i Foraaret 1901.

Den Traktat, der gav 1 Let til Baneanlæget, gav ogsaa Ret til at holde en særlig, russisk Beskyttelsesvagt for Banen. Denne Troppestyrke, der staar under do russiske, militære Myndigheder, men underholdes af Jernbaneselskabet R. var ved Urolighedernes Udbrud ca. 4500 Mand stærk. Den kom til at spille en væsentlig Rolle under Operationerne, saavel ved den Kampkraft, den repræsenterede, som navnlig ved sit Terrainkendskab, saa meget mere som Russerne manglede paalidelige, detaillerede Kort over Mantsjuriet2). Krokier, udfærdigede af Officerer af Beskyttelsesvagten, gjorde derfor i mange Tilfælde fortrinlig Nytte.

II. Urolighedernes Udbrud.

I Mantsjuriet mærkede man i lang Tid kun meget lidt til Boxerbevægelsen. Endnu den 4. Juli — 3 Uger efter Erobringen af Takuforterne — meldte den mantsjuriske Banes Overingeniør, Jugovitsch, fra Kharbin, at alt var roligt, og at de kinesiske Generalguvernører svarede for Russernes Sikkerhed, for saa vidt disse ikke selv begyndte paa Fjendtligheder. Men allerede den næste Dag brød der alvorlige Uroligheder løs i Mukden og Omegn. Den 7. Juli opsnappede Jernbanepersonalet i Nærheden af Telin en — maaske dog falsk — kejserlig Proklamation, hvori det befaledes de kinesiske Tropper at slutte sig til Boxerne. Hermed var altsaa Bevægelsens Karakter givet. Den 8. modtog Overingeniøren en Opfordring fra Generalguvernøren i Mukden, tiltraadt af Generalguvernørerne i de andre Provinser, til at standse Arbejdet paa Jernbanen, overgive dennes Ejendele til de kinesiske Myndigheder og forlade Landet. Overingeniøren afslog detteJ).

Den svage Beskyttelsesvagt, der var spredt over en Sti’ækning af 2300 km., kunde ikke skærme Banen eller de ved denne beskæftigede Arbejdere mod den fjendtlige Befolkning, der understøttedes af regulære, kinesiske T rop ­ per. (Allerede den 23. Juni havde Banens Ledelse ganske vist forlangt Beskyttelsesvagten forstærket, men det havde endnu ikke kunnet ske). De kinesiske Arbejdere forlod Arbejdet og sluttede sig delvis til Boxerne. Stillingen var uholdbar, og den 10. Juli gav Overingeniøren derfor A r ­ bejdsstyrken og Beskyttelsesvagten O r d r e ti 1 a t t ræ k k e sig tilbage, for Grænseafsnittenes Vedkommende, som naturligt var, til russisk Territorium , for de midterste A fsnits Vedkommende til Kharbin, det vigtigste Punkt paa Banen, hvor der fandtes store Depoter, som man ikke vilde opgive.

Paa flere Steder havde de svage, russiske Styrker imidlertid allerede maattet vige for Overmagten, og slap kun med Nød og Næppe bort, takket være Kinesernes Fejghed. Disse besatte Banelinien, ødelagde den saa meget som mulig, brændte Stationsbygningerne og B roerne; Russerne maatte søge bort fra Banelinien, ofte ved forcerede Marcher om Natten omgaa de Punkter, hvor Fjenden spærrede dem Vejen, undertiden slaa sig igennem med Bajonetten; Flygtningene vare i Reglen i en yderlig udmattet Tilstand, naar de endelig naaede i Sikkerhed. Beskyttelsesvagten i Mukden maatte slaa sig igennem i østlig Retning til Korea, hvor den blev venligt modtaget. Detachementet fra Telin og nærmeste Stationer havde en meget vanskelig og farefuld Tilbagegang til Kharbin. Lettest gik det i de vestlige Afsnit af Banen, hvorfra man gik tilbage til GI. Tsurukhajtu ved Transbajkaliens Grænse, og i de sydlige Afsnit, hvor Besætningen blev optagen af et fra Port A rthur fremsendt Detachement. Fra Afsnittene nærmest Østgrænsen gik Russerne overhovedet ikke tilbage; de kinesiske Arbejdere forlod ganske vist Arbejdet, men dette blev fortsat med de russiske.

Udover dette var i Slutningen af Juli Maaned Kharbin og nærmeste Omegn den eneste Del af Banelinien, der endnu var i Russernes Besiddelse. Chefen for Beskyttelsesvagten, Gm. Gerngross, overtog Kommandoen her. Kharbin var ikke befæstet, men blev indrettet til Forsvar. T il Raadighed for Forsvaret havde Generalen en ret betydelig Styrke af Beskyttelsesvagten1), et Forraad af ca. 3000 Geværer og 3 Metalkanoner, støbte i Kharbin. En Del af Geværerne udleveredes til de russiske Arbejdere. Kvinder, Børn og ikke vaabenføre A r ­ bejdere blev saa vidt mulig sendt bort ad Sungarifloden. Kineserne angreb Kharbin den 2G. Juli med G000 Md., men Russerne tog Offensiven og adsplittede dem fuldstændig. Den 27. og 28. forefaldt forskellige Kampe, den 30. søgte Russerne uden Held at kaste Fjenden ud af en Stilling, hvori han havde sat sig fast. Kineserne afventede imidlertid ikke et nyt Angreb, men trak sig tilbage i Løbet af Natten og foretog efter denne Tid intet yderligere Angreb paa Kharbin. Andre Steder vare Kineserne i øvrigt begyndt at blive dristigere. De vovede nu endog at angribe russisk Territorium . Den 14. .Juli søgte man at standse russiske Skibe paa Am ur ud for den kinesiske By Ajgun, og næste Dag angreb Generalguvernøren af Tsitsikars Tropper den russiske By B 1 agovjéschtschensk ved Amur, et Angreb, der kunde være blevet farligt, hvis det var blevet ført igennem med den fornødne Energi.

III. Russernes Mobilisering1 og Opmarche.

Do omtalte Begivenheder traf ikke de russiske, militære Myndigheder uforberedte, men Forberedelserne kunde blot ikke være endte endnu paa dette Tidspunkt. Begivenhedernes Udvikling i Peking i Forsommeren 1900 krævede hurtig Indgriben. Rusland var nærmest ved Haanden. Den 12. Juni landsattes i Tientsin en 1. Echelon af Troppestyrken fra Kvantun Halvøen, 1700 Mand med 4 Kanoner under Oberst Anissimof, omkring den 20. Juni fulgte — efter Takuforternes Erobring — Gm. Stessel (Chef for 3. østsibiriske Skyttebrigade) efter med en noget større Styrke. Over Halvdelen af T rop ­ perne paa Kvantun Halvøen vare derved bortsendte og maatte erstattes fra Amurdistriktet, hvorfra der ogsaa snart blev sendt Tropper direkte til Petschili. Men man kunde — med mulige Uroligheder i Mantsjuriet for Øje — ikke svække sig for stærkt i Amurdistriktet og maatte oven i Købet tænke paa at forøge Styrken. De nødvendige Forholdsregler bleve trufne rask og resolut. R u s l a n d s S t r i d s k r æ f t e r i A s i e n ere fordelte i 3 Militærdistrikter: A m u r d i s t r i k t e t , T u r k e s t a n og Sibirien. Det sidste danner efter sin Beliggenhed Reserve for de 2 andre. Amurdistriktet bestaar af de 3 Provinser: Kystomraadet, det egentlige Am urland og Transbajkalien, der styres af Militærguvernører. Halvøen Kvantun indtager en Særstilling.

Tropperne ere dels aktive og da i Reglen paa forstærket Fredsfod eller næsten paa Krigsstyrke, dels R e - serve(kadre-)afdelinger med ringe Fredsstyrke, bestemte til at firdobles ved Mobilisering (1 Ball. paa 5 Komp. udvikles til et Regiment paa 5 Batailloner), saaledes som Tilfældet er med næsten alle Afdelingerne i Militærdistriktet Sibirien. De aktive T rop p e r — hvortil Kasakerne af I. Opbud (tjenstgørende) rnaa regnes — danne altsaa saa at sige en staaende Hær af fortrinlig Kvalitet, med T rop ­ per, der ere vante til Feltlivet og til Østasiens K lim a 1).

Reserveafdelingerne og Kasakafdelingerne af II. og III. Opbud (hjemsendte) maa derimod karakteriseres som Nyformationer. De svage Fredskadrer slaa langtfra til ved den enorme Udvikling vod Mobilisering. Man har derfor i stor Udstrækning maattet gribe til at forsætte Officerer og Underklasser fra Afdelinger i evropæisk Ru sland til disse Afdelinger. A f Mandskab mødte ved Mobiliseringen gamle Aargange, der i 8 Aar eller mere havde været hjemsendte. Afdelingerne rnaatte sammenarbejdes, før de kunde bruges. Men Mandskabets Soldateregenskaber, den gode Uddannelse under den lange Tid, det havde ligget til Fredstjeneste, og den fortrinlige Aand, hvoraf ogsaa dette Mandskab var besjælet, hjalp over Vanskelighederne. Det har for en stor Del været saadanne Afdelinger, der have baaret Felttogets Besværligheder og Kampe, og deres Præstationer have været al Æ re værd.

Troppernes Disloka tion i Militærdistriktet Am ur og paa Kvantun Halvøen ved Urolighedernes Udbrud fremgaar af Skitsen. Ialt vi lde der ved Mob i l iser ing blive til Raadighed fra russisk Asien:

Skærmbillede 2022-10-26 kl. 14.38.17.png

Skærmbillede 2022-10-26 kl. 14.38.27.png

Skærmbillede 2022-10-26 kl. 14.38.38.png

Den 23. Juni udgaar en kejserlig Ukas om Am u rdistriktets M obilisering , den 30. Juni sker det samme for Kvantuns Vedkommende. Den 21. Juli befales tillige Mobilisering af alle Tropper i M ilitæ rdis t r i k t e t S i b i r i e n og S e m i r é t s c h e n s k O m r a a d e t .

De aktive Troppe rs M obilisering kunde ikke støde paa store Vanskeligheder, da de jo næsten have Krigsstyrken i Fredstid. Det maa imidlertid tages i Betragtning, at en Del af dem — som tidligere omtalt — vare under Omorganisation (4. Skyttebrigade var netop omdannet fra Liniebrigade, de resterende Linicbatailloner skulde omdannes til Skytteregimenter ;i 2 Batailloner, hvorved der skulde dannes en 5. og 0. Skyttebrigade). Denne Udvikling har selvfølgelig krævet baade Forøgelse af Kadrerne og betydelig Tilgang af Reservister. Der har ogsaa i Sommeren 1900 fundet store Forsættelser Sled til disse Afdelinger — saavel som til Reserveafdelingerne — fra Afdelinger i evropæisk Rusland. Imidlertid synes nogle af de omorganiserede Afdelinger at have gjort Tjeneste — i det mindste under en Del af Felttoget — i deres gamle Skikkelse. Man har altsaa opsat Omorganisationen til et belejligere Tidspunkt, en Stilstandsperiode under Operationerne eller lignende. Langt større Vanskeligheder maatte naturligvis R e ­ serveafdelingernes M obilisering volde. Fredsstyrken var jo kun ringe, eller der fandtes slet ingen. Reservisterne maatte dels komme fra det tyndt befolkede Sibirien med dets store Afstande og daarlige Forbindelseslinier, dels — tillige med største Delen af Befalingspersonalet — fra Evropa.

Der oprettedes i Amurdistriktet ialt 8 Erstatningsbatailloner, i Sibirien 7 (1 pr. Reservebataillon). B e ­ hovet af Reservister kan derefter anslaas til ca. 100000 Mand for samtlige mobiliserede Afdelinger i Asien; den langt overvejende Del er kommen fra Sibirien. Behovet af Fleste bar ogsaa været meget stort, men har let kunnet tilfredsstilles, da Sibirien er et meget hesterigt Land, og Udskrivningen var ordnet i Fredstid1). A f Beholdninger og T rain havde Afdelingerne alt, hvad de behøvede. I Betragtning af Omstændighederne maa M obiliseringen siges atvære hurtig og heldig tilendebragt. Mandskabet er mødt hurtig og flinkt, der var forbavsende faa Udeblivere. Aanden i de nyskabte Afdelinger var fortrinlig. Mobiliseringen var for Afdelingernes Vedkommende tilendebragt før den planmæssige Tid, hvorimod den for Institutionernes og Trainformationernes Vedkommende ofte trak ud over denne Tid. I M ilitæ rdistriktet Am ur — Mobiliseringsordren udgaaet Ti. Juni — vare Kasakafdelingerne af II. og III. Opbud gennemgaaende formerede omkring den 7. Juli, de af Reservebataillonerne udviklede Regimenter den 15. og 17. Juli, i Militæ rdistriktet Sibirien — Mobiliseringsordren udgaaet den 21. Juli — vare de formerede henholdsvis i Begyndelsen af August og omkring den 10. August. Kasakafdelingerne have altsaa gennemgaaende brugt ea. 14 Dage, Reserveformationerne ca. b Uger for at blive krigsberedte. Den sibiriske Reserve-Artilleriafdeling maatte man give A fkald paa at udvikle efter Planen (til 4 A fdelinger å 2 Batterier). Den var først nylig oprettet og havde hverken Personel eller Materiel nok til den store Udvikling. Den vedblev derfor at bestaa som Afdeling paa 2 Batterier, medens et Reservebatteri fra Saratof skulde udvikle 2 Afdelinger ;i 2 Batterier til Erstatning for de manglende.

Det kinesiske Angreb paa Blagovjéschtschensk og — den ganske vist temmelig ringe — Fare for Forstyrrelse af M obiliseringen fra Kinesernes Side bevirkede nogen Forsinkelse, ved at man maatte samle Reservisterne i Mareheafdelinger og bevæbne dem, inden de passerede de mere udsalte Strækninger. En Del Reservister blev ligeledes — i hvert Fald midlertidig — holdt tilbage til Forsvaret af Blagovjéschtschensk. T i l Sikring af Grænsen dannedes for øvrigt paa de mere udsatte Steder en frivillig Grænsevagt, 1 Mand af hver 2— G Gaarde. I Ussuridistriktet var den ca. 4000 Mand stærk og inddelt i 00 russiske og 2 indfødte Sotnjer. Da den vaabenføre Del af Kasakbefolkningen var rykket ud, dannedes denne Vagt i Hovedsagen af gamle, udtjente Folk eller unge Mænd, der endnu ikke havde naaet Værnepligtsalderen. Undertiden deltog ogsaa Kvinderne i Vagttjenesten. Institutionen skal have gjort megen Nytte.

Den russiske Regering nøjedes imidlertid ikke med at mobilisere de asiatiske Tropper. I Erkendelse af, hvor meget der stod paa Spil, bestemte man sig til ogsaa at sende betydelige Forstæ rkninger fra Evropa. Den G. Juli blev 3. og 4. Skyttebrigade (fra Militærdistrikterne Ktjef og Odessa) med deres Artilleri, den 14. Juli endvidere 1. og 2. Skyttebrigade (fra Militærdistriktet Varschava) samt 5. Skyttebrigade (fra Vilnadistriktet) beordrede til at afgaa til Østasien. Forstærkningerne fra Evropa afsendtes u n d e r 3 F o r m e r : 1) som e n k e l t v i s F o r s æ t t e l s e af Officerer og tjenstgørende Mandskab fra Afdelinger i evropæisk Rusland til asiatiske Afdelinger, 2) v e d Udskillelse af hele A fdelinge r eller Underafdelinger af de evropæiske Tropper til Udvidelse af de alt bestaaende eller til Dannelse af nye Afdelinger i Asien, 3) ved m idlertidig A fsendelse af evropæiske Afdelinger dertil. D e n første Maade er navnlig bleven benyttet til at fylde Reserveafdelingernes Kadrer og bringe dem paa Krigsstyrke, f. s. v. Reservemandskabet fra Sibirien ikke slog til. D e n anden Maade er navnlig bleven benyttet til at udvikle de østsibiriske Liniebatailloner til Skytteregimenter, til at danne det nye 24. Skytteregiment, Port Arthurs Fæstnings-Fodfolksregiment o. s. v., til at forstærke Beskyttelsesvagten for Banen o. 1. Fra Militærdistriktet Kijef er der alene paa disse 2 Maader gaaet over 200 Officerer og 4000 Mand til Østasien. De A fdelinger, der midlertidig afgik til Østasien, indkaldte — saa vidt vides — ikke Reservister, men bragtes paa Krigsstyrke ved Tilskud fra andre A fdelinger. Den væsentligste Del af dem udgjordes af do ovennævnte Skyttebrigader, der dog ikke alle kom af Sted, idet efter Pekings Erobring 1. og 2. Skyttebrigade, der netop vare indtrufne til Ødessa for at indskibes der, fik Kontraordre og transporteredes tilbage til Garnisonerne. Ligeledes synes i hvert Fald maaske ogsaa 5. Skyttebrigades Artilleri at være blevet i Evropa. Uden at medtage de enkeltvis rejsende Officerer og Underklasser, hvis Antal det er vanskeligt at faa et Skøn over, kan man anslaa S t y r k e n a f tle f r a E v r o p a afgaaede A fdelinger til:

Skærmbillede 2022-10-26 kl. 14.39.44.png

Medregnes de talrige Reserveanstalter — Feltlazaretter o. 1. — samt de Enkeltrejsende, er der saaledes nok gaaet mindst 50000 M and fra evropæisk Rusland til Østasien, deraf mindst Halvdelen ad Søvejen. I F o r e n i n g m e d T r o p p e r n e f ra R u s si s k A s i en udgør dette en Styrke af ca. 190000 Mand, der ere indtrufne paa Krigsskuepladsen eller mobiliserede i Asien. A f den sidste Gruppe kom en Del ikke til Anvendelse. De til Operationerne bestemte Tropper indordnedes i 4 Arm ékorps: det alt bestaaende, der nu fik Navnet 1. sibiriske, under Glt. L i n e v i t s c h og 2. s i b i ­ riske, der blev sammensat af Tropperne i Amurlandet og Transbajkalien (de nydannede 5. og 0. Skyttebrigader), vistnok 1. sibiriske Fodbrigade (2 Reserveregimenter), den transbajkalske Fodkasakbrigade, nogle Kasakregimenter, 2 . østsibiriske Artilleribrigade m. m. Korpskommandoen oprettedes dog først 18. Sept. Chefen blev Glt. Baron Kaulbars. Disse 2 Korps vare permanente Formationer.

De to andre, 3. sibiriske A rm ékorps — T rop ­ perne fra Militærdistriktet Sibirien: 2.— 4. sibiriske Fod ­ brigade, (8 . evropæiske SkyttebrigadeV), den sibiriske Kasakdivision, 1.— 3. sibiriske Artilleridivision o. s. v. — under Glt. M uilo f, Chef for 20. Inf.div., og Landgangskorpset — de fra Evropa ad Søvejen overførte to Skyttebrigader m. m. — under Chefen for 11. Arm ékorps, Glt. F i l i p po f , vare derimod midlertidig oprettede, kom egentlig kun til at bestaa paa Papiret og opløstes efter nogle Maaneders F o rlø b *). Men heller ikke 1. og 2. Korps kom til at optræde samlede.

O p mare hen foregik for de østsibiriske Troppers Vedkommende mest pr. Fodmarche, for en Del dog pr. Jernbane og ad Flodvejene, for Afdelingerne fra det indre Sibirien pr. Jernbane til Transbajkalien, i Reglen til Stretensk, og videre pr. Fodmarche eller ad Schilka og Amur. Herved blev Stretensk som Jernbane-Teteetapestation et Punkt af overordentlig Betydning. A f Afdelingerne fra Evropa gik kun 3. Skyttebrigade med Jernbanen, 4. og 5. Skyttebrigade og næsten alle de andre Afdelinger ad Søvejen').

Opmarchen kunde kun foregaa langsomt. Rejsen ad Søvejen, fra Odessa til Port A rthur, tager som tidligere omtalt ca. 3G Døgn, Tilvejebringelse og Indretning af Skibene til en saa lang Rejse maatte ogsaa kræve Tid. Man benyttede dels Flaadens Troppetransportskibe og de store, russiske Selskabers — navnlig den frivillige Flaades — Skibe, dels (og i stor Udstrækning) Skibe af andre Nationaliteter. Fo r disses Vedkommende vare Transporterne overdragne til det russisk-danske østasiatiske Selskab2), der benyttede en halv Snes Dampere, hvoraf dets egen „Korea“ , Piesten tyske, engelske, østrigske og en italiensk. Selskabet har ialt befordret ca. 200 Officerer og 10000 Mand, Resten er transporteret paa russiske Skibe. 1. Echelon af 4. Skyttebrigade naaede Port A rthur den 6 . September, 1. Echelon af 5. Skyttebrigade afsejlede fra Odessa den 14. August og indtraf i Vladivostok i sidste Halvdel af September, Kom ple tteringen til de ø s tsibirisk e A f d e lin g e r er afgaaet fra Odessa tidligst i Slutningen af August og altsaa begyndt at indtræffe i Østasien i Begyndelsen af Oktober, de sidste Transporter først i December.

liv ad Opmarchen tilLand s angaar, havdeTropp e r n e i A m u r d i s t r i k t e t forholdsvis korte Opmarchelinier, men maatte for en stor Del benytte Fodmarche. Fo r d e perm anente A fdelinge rs Vedkommende var Opmarchen vistnok overalt endt i Midten af Juli, de transba jkalske Kasaktropper vare færdige til at overskride Grænsen den 14. Juli. A f A fdelingerne fra det indre S ib irie n — som altsaa koncentreredes ved Hjælp af Banen — begyndte d e n sibiriske Kasakdivision og andre Dele af 3. sibiriske A rm ékorps at indtræffe i Transbajkalien i de sidste Dage af August. Paa samme Tid eller lidt senere indtraf Teten af 3. evropæiske Skyttebrigade i Stretensk. Som tidligere omtalt kunde d en sibiriske Bane ikke helt tilfredsstille de — unægtelig store — Fordringer, der stilledes til den. Fra Fjendtlighedernes Begyndelse indtil Midten af Oktober er der tran sportere t med Banen og videre over Bajkalsøen ca. 54400 Mand, 11400 Heste og 3 M illioner kg. Bagage og Materiel. Regnes denne T id til 70 Dage, er der pr. D a g gennemsnitlig transporteret ca. 780 Mand, 100 Heste, 43000 kg. Materiel, altsaa næppe mere end 2— 3 Troppetog daglig. Grunden til denne ringe Præstation kan vel til Dels skyldes Mangler ved Banen selv, men sikkert i langt højere Grad Manglen paa Transportmateriel paa Bajkalsøen, hvilket bevirkede ikke faa Forsinkelser1). Saaledes ophobedes i Tidsrummet 10.— 31. Aug. en betydelig Mængde Tropper i Irkutsk og Omegn. Enkelte Afdelinger maatte vente her indtil 9 Dage. E t mindre Jernbaneuheld i Natten 4 .-5 . Septbr. afbrød ogsaa Trafikken i nogle Dage. Desuden maatte der — paa Grund af Misvækst i Transbajkalien — fremskydes store Mængder af Forplejningsgenstande (der i Hovedsagen maatte komme fra evropæisk Rusland), ved Hjælp af Banen, og ligeledes kunde Transporterne af Jernbanemateriel, saavel til den sibiriske Bane selv som til den mantsjuriske, ikke skydes til Side. Den civile Person- og Godstrafik blev naturligvis stærkt hemmet, og Masser af Udvandrere, der ikke kunde komme videre, maatte interneres langs Banelinien. F r a Stretensk er der i Løbet af 3 Maaneder transporteret ca. 46200 Mand, 9100 Heste og 3,9 Millioner kg. Materiel og Bagage videre ad S c h ilk a o g A m u r paa Dampere, Flodlægtere og Tønnnerflaader, der til Dels vare byggede af Soldaterne selv. I 90 Dage udgør dette pr. D a g gennemsnitlig lidt over 500 Mand, 100 Heste og 43000 kg. Bagage. Der samledes efterhaanden saa store Forplejningsforraad, at man var sikret indtil Udløbet af Januar 1901. A f S a n i t e t s i n s t i t u t i o n e r og- m a t e r i e l havde man ligeledes rigeligt, takket være den særdeles betydelige Hjælp, som „det røde Kors“ ydede.

IV. Operationsplan.

Overbefalingen i Østasien var delt imellem den kommanderende General i Amurdistriktet, Glt. Grodekof, og Chefen for Stillehavseskadren, Viceadmiral Alekséjef, under hvem Halvøen Kvantun med de dér garnisonerede Tropper og Fæstningen Port Arthur sorterede, og som tillige lik Overledelsen af Operationerne i Petschili med Chefen for 1. sibiriske Armékorps, Glt. L i ­ ne vitsch, under sig som Chef for den landsatte Styrke. Denne Deling af Kommandoen, som tidligere maaske var naturlig, maatte ved Operationer i Mantsjuriet være mindre heldig, thi ved den Fremrykning fra mange forskellige Punkter, som maatte blive nødvendig, gjaldt det netop i høj Grad om Enhed i Ledelsen. Imidlertid har Delingen næppe faaet stor Betydning. Under den første Periode af Operationerne var Styrken paa Kvantun Halvøen saa ringe, at der ikke kunde gøres Regning paa dens Indgriben, og senere, da den blev forstærket og begyndte sin Fremrykning for Alvor, var Opgaven bleven betydelig simplificeret, saa at det ikke var vanskeligt at skaffe Samvirken til Veje.

Hovedm aalet for O perationerne i Mantsjuriet maatte være: a t t ilin t e t g ø r e de kin e siske S trid s ­ kræ fter og at e rob re Lande t . Men der frembød sig et nærmere Maal, som man ikke kunde skyde til Side: at be fri Kha rbin og den dér indesluttede, russiske Styrke. Dette Maal maatte man først søge at naa; ved at Fremrykningen mod Kharbin til Dels maatte foregaa langs Banelinien, vilde man paa samme Tid opnaa igen at bringe denne i Russernes Magt. Maaden, hvorpaa Maalet skulde naas, maatte — foruden af Fjendens Forhold — i høj Grad afhænge af Fordelingen af de Kræfter, der stod til Raadighed, af Opmarcheforholdene og af de gunstigste Fremrykningslinier. Paa disse havde Fjenden i øvrigt naturligvis koncentreret sine Tropper.

Over for sine asiatiske Naboer kender Rusland kun én Form for Strategi, en energisk Offensiv. Det maa aldrig lade sig angribe paa sit eget Territorium . Frygten for dets straffende I laand og Troen paa Umuligheden af at modstaa det regner Rusland for det bedste Forsvar for sine Grænser. Der kunde — saavel af denne Grund, som fordi Kharbin maatte undsættes snarest mulig — ikke være Tale om at vente, til Opmarchen af de store Styrker, der vare satte i Bevægelse, var endt. Det gjaldt om at begynde Fremrykningen straks, saa snart blot den tilstrækkelige Styrke var til Stede. A t man har skønnet rigtig over, hvad der var tilstrækkeligt, viser Resultatet. Kineserne fik ganske vist T id til at rette ét Angreb mod russisk Territorium (Blagovjéschtschensk); men Afstraffelsen blev til Gengæld saa eftertrykkelig, at Troen paa Russernes Uimodstaaelighed er bleven fuldstændig genoprettet.

D e Tropper, der vare til R aadighed , vare i Hovedsagen fordelte paa følgende Steder:

1) K v a n t u n H a l v ø e n . A f de 8 Batailloner af 3. Skyttebrigade m. m., der garnisonerede her, vare de 6 afgaaede til Petschili. Som Erstatning indtraf ad Søvejen fra Amurdistriktet efterhaanden 8 Batailloner af 1. og 2. Skyttebrigade m. m. 1. Echelon landsattes i Port Arthur den 17. Juli. Indtil da var der kun 1 Skytteregiment til Stede, der i Hovedsagen maatte blive som Sikkerhedsbesætning i Port A r th u r1).

2) Egnen om Po ss jé t Bugten. Her garnisonerede 12 Skyttebatailloner af 2. og 4. Brigade, hvoraf fire vare afgaaede til Petschili, to til Kvantun. T il Raadighed altsaa 6 Batailloner.

3) Nikolsk-U ssuriski, hvortil Tropperne fra Vladivostok og Omegn let kunde drages pr. Bane. Iberegnet disse Tropper laa her 14 Skyttebatailloner mest af 1. og 4. Brigade og talrige Tropper af andre Vaaben. 2 Batailloner vare afgaaede til Petschili, 4 til Kvantun, 4 synes at være trukne til Khabarofsk. Da Vladivostok har 2 Fæstningsregimenter som Sikkerhedsbesætning, maa altsaa de resterende 4 Batailloner have været anvendelige til Operationerne.

4) Khabarofsk. Garnison: 2 Liniebatailloner m. m. Hertil kom 1 Liniebatl. fra Iinan og vistnok 4 Skyttebatailloner fra Vladivostok. 1 Liniebatl. i Nikolajefsk maatte blive dér som Sikkerhedsbesætning'). Anvendelige : 7 Batailloner m. m.

5) Blagovjétschtschensk: 2 Liniebatailloner, \lk Regiment Amurkasaker, 2. Artilleribrigade m. m. Bekvem, men ikke ganske sikker Forbindelse ad Am ur og Schilka med Stretensk i Transbajkalien. 6) T ransba jkalien: 4 transbajkalske Fodkasakbatailloner, 10 Reservebatailloner, 4 Rytterregimenter, 5 Ratterier m. m. Desuden naturlig Opmarchezone for Tropperne fra det indre Sibirien. Hovedsamlingspunkter for Tropperne: Stretensk og Tschita.

Endelig skal blot bemærkes, at der af de i Semirétschensk Omraadet mobiliserede og sammendragne Tropper dannedes et særligt Detachement, Dsjarkent Detachementet, til eventuelle Operationer mod Kuldscha (paa Kinas Nordvestgrænse). Om dets Virksomhed foreligger der intet af Betydning. D e senere opmarcherende T roppe r maatte naturligst komme til at forstærke Grupperne paa Kvantun Halvøen og ved Nikolsk Ussuriski (2 Skyttebrigader m. m. fra Evropa), samt ved Blagovjétschtschensk og i Transbajkalien (3. sibiriske Armeekorps, 3. Skyttebrigade fra Evropa m. m.).

A f naturlige Frem rykning slinier frembød der sig følgende:

1) fr a Po rt A rthu r langs Jernbanen over M u k - ri en og videre langs Banen mod Kharbin eller ad Landevejen til Girin;

2) f r a Possjét Bugten over Khun-tschun ad Vejen til Ninguta;

3) f r a Nikolsk langs Banen Nord om Ninguta mod Kharbin. De to sidstnævnte overskride den sydøstlige Randkæ de;

4) Flodve jen fra Khabarofsk ad Am ur og Sungari til Kharbin , eventuelt videre mod Boduné eller T sitsikar;

5) Vejen f r a B l a g o v j é s c h t s c h e n s k over Mergen og T sit sik a r langs Jernbanen mod Kharbin eller videre langs Vejen over Boduné mod Girin. Vejen overskrider Lille Khingan og følger Floderne Nonni og Sungari;

6 ) f r a Transba jkalien: Vejene over GI. Tsur u k h a j t u til K h a j l å r og over Abaga jtu langs Jernbanen til samme Sted og videre derfra langs Jernbanen til Tsitsikar. Vejen overskrider Store Khingan. Det ses, at de under 2) og 3) nævnte Fremrykningslinier forholdsvis hurtig løbe sammen ved Ningutå, de under 5) og 6) nævnte først senere ved Tsitsikar og endelig samtlige i Egnen om Kharbin eller Girin. De større kinesiske Byer vare i Reglen befæstede, ligesom de nævnte Veje — og Sungarifloden — paa flere Steder vare spærrede af Befæstningsanlæg, der dog ikke havde synderlig Modstandskraft over for moderne A r ­ tilleri, selv ikke over for Feltskyts.

Selv om O p e r a t i o n s p l a n e n — saavidt os bekendt — ikke foreligger officielt, kan man af Udførelsen let slutte sig til, at den med det første Maal, Kharbins Befrielse, for Øje har gaaet ud paa en koncentrisk Frem rykning mod denne By af G rupperne fra N i k o l s k , K h a b a r o f s k og T r a n s b a j k a li e n — altsaa langs Banelinien og ad Sungarifloden. Hvorvidt G ruppen fra Blagovjéschtschensk efter den oprindelige Plan fra Begyndelsen har skullet deltage i denne Fremrykning, er vel mere tvivlsomt. Den synes at have været for ringe d ertil; men Angrebet paa Blagovjéschtschensk tvang til at forstærke den, og dens senere Deltagelse i Fremrykningen mod Kharbin kan meget naturligt forklares som en Fortsættelse af den taktiske Forfølgning efter Sejren ved Ajgun for at udnytte det Overskud af Kræfter, der efterhaanden var samlet der. Ligeledes synes Frem rykningen fra Possjét Bugten at være et selvstændigt Foretagende, fremkaldt ved Ønsket om at bemægtige sig Fæstningen Khun-tschun; videre Fremrykning herfra vilde føre til Samvirken med Nikolsk Gruppen. Naar man tager den forholdsvis ringe Styrke, Russerne fra Begyndelsen raadede over, i Betragtning, bliver det ogsaa sandsynligt, at de ikke have villet dele sig i for mange Grupper. Operationerne paa de indre Linier maatte jo være i høj Grad fordelagtige for en Modstander, der kunde benytte sig deraf. Russerne have vel nok kendt de kinesiske Førere og Tropper saa godt, at de vidste, hvad de omtrent kunde tillade sig. A t de have haft Ret i ikke at sprede sig mere, viser den ikke ubetydelige Kampkraft, de kinesiske Tropper lagde for Dagen i de første Kampe, inden de vare bievne demoraliserede ved Nederlagene, ligesom de russiske Officerer stadig udtale, at de kinesiske Soldater udmærket forstod at dø. Var de blevet bedre førte, kunde de være blevet farlige Modstandere.

De 3 Detachementer, der saaledes fra først af vare formerede med den Opgave at trænge frem mod Kharbin, maa oprindelig være tænkt sammensatte omtrent saaledes: N i k o l s k D e t a c h e m e n t e t , Gm. T s c h i t s c h a g o f : 4 Batailloner, 10 Sotnjer, 10— 26 Kanoner. K h a r b i n D e t a c h e m e n t e t : Gm. S å k h a r o f (fra Khabarofsk): 7V2 Bataillon, 3 Sotnjer, 26 Kanoner. Kha jlar Detachementet, Gm .Orlof (fra Transbajkalien): indtil 14 Batailloner, 24 Sotnjer, 34 Kanoner. De 3 nævnte Detachementskommandører — ligesom i det Hele taget de fleste af de Officerer, der have ført højere Kommando under dette Felttog — ere Generalstabsofficerer, der igennem det særlige Avancement i Generalstaben i en ung Alder ere naaede frem til de højere Grader. Flere af dem beklædte ved Krigens Udbrud ganske andre Stillinger, men man synes netop at have benyttet Lejligheden til at lade dem lære Krigen at kende og vise, hvad de duede til. Gm. T s ch itschagof (født 1852, Gm. 1894) var Militærguvernør i Kystomraadet (Ussuriprovinsen), medens Såkha ro f (f. 1853, Gm. 1897, for sit Forhold under Felttoget udnævnt til Glt.) var Stabschef ved den for hele Riget fælles Grænsevagt (o: militært organiseret Toldpoliti) ogOrlof(f. 1855, Gm. 1899) var Lærer ved Generalstabsakademiet i St. Petersborg. R ennenkam p f (f. 1854, Gm. 1900), der kom til at føre den fra Blagovjéschtschensk fremrykkende Styrke og viste sig som en fortrinlig Ryttergeneral, var Stabschef ved Troppekommandoen i Transbajkalien (se Side 109).

V. Erobringen af det nordlige Mantsjuri.

Den 9. Juli udstedte den russsiske Kejser O rdre til at overskride Grænsen. Det varede dog endnu nogle Dage, inden Indrykningen kunde ske.

Rusland udstedte ingen Krigserklæring. Det hævder overhovedet, at det slet ikke har ført Krig mod Kina, men er kommet som Kejseren af Kinas Ven for at hjælpe ham mod hans oprørske Undersaatter. Denne Opfattelse faar sit Udtryk i Svaret paa et Telegram, som Kejseren af Kina den 2. Juli sender den russiske Ke jser, og hvori han anraaber om hans Bistand og Mægling over for de andre Magter. Svaret — a f 12. Juli — gaar ud paa, at Kinas Tilstand gaar Rusland nær til Hjerte, men den uklare Situation, Uvisheden om Gesandtskabernes Skæbne o. s. v. vanskeliggør Mægling. Rusland ønsker at afvende Farerne for Kina og er rede til at yde sin Hjælp for at undertrykke Urolighederne i det Haab, at Kina selv ogsaa vil gøre alt derfor. — Rusland har konsekvent gennemført denne Optræden som ædelmodig Ven (Pekings Rømning, Demobiliseringen o. s. v.), samtidig med, at dets Tropper bankede saavel de regulære, kinesiske Tropper som Boxerne af. Det har efter sine Sejre med Fordel kunnet indtage denne Særstilling, vel vidende, at det vistnok er den eneste Magt, som den kinesiske Regering virkelig har Respekt for.

Imidlertid krydsedes de russiske Planer til Dels ved Angrebet paa Blagovjéschtschensk.

Det var kommet til de russiske Myndigheders Kundskab, at der samlede sig kinesiske Tropper paa højre Amurbred, over for denne By, og at Guvernøren i Ajgun (40 km. længere nede ad Floden) havde „erklæret Rusland K rig “ . Den 14. Juli stoppede Kineserne ved Kanonskud en russisk Damper udfor Ajgun. Paa Efterretningen herom rykkede Militærguvernøren i Amurlandet, Glt. Gribski, selv med et mindre Detachement ud fra Blagovjéschtschensk langs den russiske Bred mod Ajgun. Han kom imidlertid snart til den Overbevisning, at den kinesiske Bred var stærkt besat og talrige Batterier anlagte, og da der om Aftenen hørtes heftig Skydning fra Blagovjéschtschensk, maatte han skyndsomst vende om for at dække Byen, der ikke er befæstet, og hvor der kun var efterladt en meget ringe Styrke.

8000 Kinesere havde den 15. Juli om Aftenen nærmet sig Blagovjéschtschensk paa modsat Bred og aabnet Ilden fra 8 Kanoner, der vare bragte i Batteri ved Landsbyen Saklialin. Stillingen var kritisk, et energisk Angreb havde utvivlsomt gjort Kineserne til Herrer over Byen. Det udeblev imidlertid, Besætningen blev forstærket ved Frivillige fra Byen og ved Kasaker fra Omegnen, medens den ukampdygtige Del af Befolkningen foreløbig blev bragt i Sikkerhed i de nærmeste Landsbyer. Da Glt. Gribskis Detachement Kl. 4 Fm. den 16. Juli naaede tilbage til Byen, var den første Fare overstaaet, og Russerne kunde med 6 Kanoner besvare Ilden. A rtilleribeskydningen vedvarede dog lige til den 17. Aften, da Russerne endelig tik Overtaget, og det kinesiske A rtilleri, der havde skudt særdeles godt, maatte trækkes tilbage. Det genoptog dog senere Kampen, vistnok efter at have faaet Forstærkninger, og Beskydningen vedvarede, men lidet energisk, indtil den 23. Juli. Styrken paa kinesisk Side var efterhaanden vokset til ca. 18000 Mand — hvoraf c. 7000 ved Ajgun og et mindre Detachement oven for Blagovjéschtschensk — med 45 Kanoner, og det hed sig, at der ventedes yderligere Forstærkninger fra Tsitsikar. Der blev gjort et Par Forsøg fra Kinesernes Side paa at gaa over Amur, navnlig fra Ajgün til Egnen Øst for Floden Seja, hvor der boede en Mængde Mantsjuer, men Forsøget blev afvist af et der staaende russisk Detachement, og en Landgang af russiske Jagtkommandoer paa den kinesiske Bred Natten til den 19. Juli, hvorved en Del af Ajgün blev stukket i Brand, og flere kinesiske Piketter tagne eller fordrevne, betog Kineserne Lysten til offensive Foretagender paa denne Kant. Russerne sikrede sig yderligere ved at fordrive den bosiddende mantsjuriske Befolkning fra Egnen Øst for Seja1).

Alligevel var Faren for Blagovjéschtschensk ikke afvendt. Man raadede indtil den 37. Juli til Forsvaret kun over 3 Batailloner, 1 Lokalkommando, 1 Kompagni Reservister, 5 Sotnjer Kasaker, 480 Landstormsmænd fra Omegnen og G70 bevæbnede Borgere, en Styrke paa ca. 4500 Mand, altsaa kun lU af Modpartens Styrke. Der blev ogsaa straks, saasnart man erfarede noget om Angrebet, truffet Foranstaltninger til at komme Byen til Hjælp baade fra T r a n s b a j k a l i e n og fra K h a b a r o f s k . Her viser sig den forstyrrende Indflydelse, denne Begivenhed havde paa Operationerne, idet baade General Sakharofs, Tschitschagofs og Orlofs Detachementer derved synes at være bievne svagere end oprindelig paatænkt. Fra T ran sb a jk alien (Stretensk) afgik Oberst S chw erin med 2 l /2 Bataillon, 1 Sotnje og 4 Kanoner ad Flodvejen og naaede Blagovjéschtschensk i Dagene den 37.— 39. Juli. Endnu 3 Batailloner Fodfolk og 13 Kanoner skulde følge efter. Der er dog vistnok afgaaet endnu mere Fodfolk, ialt 6 Batailloner. Fra Khabarofsk afsejlede Oberst Serviano f den 18. Juli med 3 Batailloner, 1 Kasaksotnje, S Kanoner og 2 M orterer1) ad Amur. Han havde omkring den 24. Juli nogle mindre Fægtninger i Egnen om Jekaterino-Nikolskaja med Kinesere paa Flodbredden, og forjog i øvrigt efter telegrafisk Ordre fra Glt. Gribski de kinesiske P o ­ ster, han traf paa, og ødelagde deres Forskansninger. Han indtraf i Blagovjéschtschensk Natten til 2. August.

Blagovjéschtschensk var atter den 31. Juli blevet heftig beskudt, men det russiske Artilleri havde bragt Fjendens til Tavshed, og der var blevet foretaget et heldigt Udfald. I det hele taget havde Russerne i disse Dage begyndt at gaa mere aktivt til Værks, hvortil de nu følte sig stærke nok. Saaledes besatte General R ennen kam p f (under Sejladsen fra Stretensk med en Del af Forstærkningerne derfra) den 28. Juli den kinesiske Fæstning Mokho, c. 50 km. neden for Schilkas Sammenløb med Argun, og foretog den 29. med et Detachement af alle Vaaben et Strejftog ind paa kinesisk Grund, slog en kinesisk Troppestyrke og bemægtigede sig Guldlejerne ved Sjeltukha Floden. I øvrigt sikrede han ligesom Servianof Sejladsen paa Am ur ved at forjage de kinesiske Poster paa højre Bred og besætte denne med Kasakposter. Han naaede Blagovjéschtschensk Natten 3.— 4. August, inden Hovedudfaldet fandt Sted.

T il dette, der blev besluttet, saasnart Servianofs Detachement var ankommet, og som førte til Fæ g t n i n gen ved A jgun den 4. August, raadede man — foruden over Rennenkampfs Tropper, hvis Styrke ikke opgives — over 73,4 Bataillon, 7 Sotnjer og 20 Kanoner altsaa 7— 8000 Md. uddannede Tropper, hvortil kom c. 1000 Frivillige og Landstormsmænd — dog med Fradrag af, hvad der maattc blive i Byen som Sikkerhedsbesætning. G lt.S u b - bo titsch førte Befalingen over Udfaldstropperne. Den 2. August Kl. 3 Fm. begyndte Overgangen over Amur. Landsbyen Sakhalin blev erobret og Frem rykningen fortsat paa højre Bred i Retning af Ajgun. Den egentlige Fægtning begyndte d. 4. Kl. 2 Em. og varede til Aften. Kineserne havde forskanset deres Stillinger og havde rigelig Ammunition, men deres Artilleri skød slet og blev snart bragt til Tavshed af det russiske, der derefter skred til en meget omhyggelig Forberedelse af Fodfolksangrebene, som saaledes kunde foretages med ringe Tab. Kineserne holdt sig imidlertid haardnakket i deres Stillinger og rømmede dem først, naar Angrebet var ført nær ind, for straks at indtage en ny Stilling længere tilbage. Paa denne Maade maatte Russerne efterliaanden kaste dem ud af 4 Stillinger efter hinanden. Først henimod Kl. 9 Aften var Modstanden b ru d t; Kineserne gik tilbage i 2 Retninger, dels mod Ajgun og dels mod Mergen.

Medens General Subbotitsch var nødt til at give Hovedmassen af Tropperne Hvile efter den haardnakkede Kamp, fremsendte han Detachementer af alle Vaaben i begge Retninger til Forfølgning. Ved Ajgun, hvor en fjendtlig Arriéregarde havde sat sig fast, og hvor der ogsaa var anlagt Skyttegrave, kom det til en ny, haard og langvarig Kamp, der til Dels førtes fra Hus til Plus og endte med Byens fuldstændige Ødelæggelse. Mod Mergen rykkede General Rennenkampf frem. Medens Hovedstyrken under Oberst Servianof fulgte efter, ilede Generalen selv forud med nogle Kasaksotnjer, indhentede i Løbet af Natten den fjendtlige Arriéregarde, der forgæves søgte at sætte sig fast og standse ham, fortsatte Forfølgningen hele den 5. August under stadige Kampe, hvorved han forvandlede Fjendens Tilbagegang til Flugt, og vendte Natten til den G. tilbage til Hovedstyrken. Kinesernes Tab havde været store, Russernes — p. G. af den omhyggelige Ildforberedelse — kun ubetydelige. Der blev taget flere Kanoner og Mitrailleuser samt en Mængde — til Dels moderne — Geværer.

D e m o d K ha rbin frem sendte Detachementer havde imidlertid forlængst overskredet Grænsen. T s c h i t s c h a g o f s N i k o 1 s k D e t a c h e m e n t , der р. G. af Afgivelser til andre Steder kun kunde blive svagt, с. 2 Batailloner, 2 Eskadroner og 6 Bjergkanoner, erobrede den 18. Juli den lille Fæstning Ekho, Nord for Ningutå; den 19. Juli og 2. August fandt mindre Sammenstød med Kineserne Sted i Omegnen af Ningutå, hvor en Del af Detachementet, maaske Hovedstyrken, synes at være bleven staaende temmelig længe uvirksom. Vejene vare p. G. af stadig Regn næsten ufremkommelige og Styrken for ringe til at angribe Fæstningen, og man har derfor maattet indskrænke sig til at observere den. En Del, vel hovedsagelig Rytteriet og Beskyttelsesvagten under Oberst Denisof, fortsatte Bevægelsen mod Kharbin, hvor den indtraf den 5. August, 2 Dage efter Såkharof.

Gm. Såkharof, der gik ad Flodvejen fra Kliabarofsk, havde efter Servianofs Afgang (se Side 108) kun 4 Batailloner, 4 Sotnjer, og 26 Kanoner hos sig, indskibede paa 87 Fartøjer. Den 22. Juli passerede han MikhajloSemjonofskaja ved Sungaris Udløb i Am ur og fortsatte derpaa Sejladsen op ad Sungari, idet han paa Vejen forjog eller afvæbnede de kinesiske Poster. Den 25. erobrede han ved et kombineret Angreb fra Land- og Flodsiden den kinesiske Fæstning Ba jan tu , der forsvaredes af 2000 Md. Dagen efter standsedes han af Fæstningen Sjan-sin, der ved sin Beliggenhed ved Mudandsjans Udløb i Sungari, omgivet af Flodarm e, er meget vanskelig tilgængelig. Da Kommandanten afslog enhver Opfordring til Overgivelse, blev der den 27. om Aftenen bragt Kanoner i Batteri, og den 28. om Fo rmiddagen gik man efter 3 Timers Beskydning over til Storm. Kineserne, der havde udholdt Artilleriilden særdeles godt og ogsaa satte sig haardnakket til Modværge mod Fodfolksangrebet paa alle Punkter, der egnede sig til Forsvar, tog tilsidst Flugten. Deres Antal var c. 4000. A f de 22 erobrede Kanoner vare flere moderne, hurtigskydende. Dermed var Modstanden paa denne Frernrykningslinie brudt, og den 3. August naaede Detachementet uden yderligere Hindringer Ivharbin, der jo for Resten allerede havde befriet sig selv.

General O r l o f 1) modtog den 21. Juli i Tschita sin Udnævnelse til Chef for den transbajkalske Fodbrigade, der den 14. August skulde være sammendraget ved T surukhajtu. Ved Efterretningen om Urolighedernes U d ­ brud fremskyndede han imidlertid Formeringen og koncentrerede til Abagajtu i Stedet for til Tsurukhajtu, fordi Fremrykningslinien fra Abagajtu bød færre Hindringer, mere Vand og Græs og Mulighed for at overraske Fjenden. Allerede den 25. Juli kunde han overskride Grænsen, foreløbig dog kun med 2 Batailloner, 1 Rytterregiment, 1 Batteri og 1 Sotnje af Beskyttelsesvagten ved Abagajtu, samt ved Tsurukhajtu med 2 Sotnjer og 1 Kompagni af Vagten, der vare gaaede tilbage fra Khajlår. De 2 andre Batailloner af Fodbrigaden ere rimeligvis foreløbig holdte tilbage for eventuelt — ligesom andre Tropper fra Transbajkalien — at afgaa til Blagovjéschtschensk. Fremrykningen kunde altsaa foregaa i 2 Kolonner, Hovedstyrken fra Abagajtu. Men p. G. af Forplejningsvanskeligheder maatte venstre Kolonnes Fremrykning fra Tsurukhajtu opsættes nogle Dage. Ogsaa de andre Afdelinger vare for øvrigt udmattede af de anstrængende Koncentrationsmarcher, hvorfor O rlo f tilstod Rytterregimentet og Batteriet 2 Rastdage i Abagajtu, medens han selv med Bataillonerne og 1 Sotnje af Beskyttelsesvagten begyndte Fremrykningen. Den 25. Juli overskred O rlof altsaa Grænsen, den 30. stødte han ved Stationen O n g u n 2) paa c. 10000 Md. kinesiske Tropper, hvoraf et talrigt Rytteri (Mongoler), men kun med 2 Kanoner. Rytterregimentet og Batteriet stødte først til ved Middagstid, Bataillonerne vare derfor i flere Tim er alene udsatte for Fjendens Angreb. De havde imidlertid indtaget en fortrinlig Stilling og tog Sagen med stor Ro. Der blev kogt af og spist til Middag holdvis, og da Forstærkningerne indtraf, blev der givet dem 2 Timers Hvil, saa at de i Ro kunde fortære Maden, der i Forvejen var tilberedt til dem. Rytterregimentet blev derpaa sendt ud for at omgaa Fjendens Flanke, c. Kl. 2 Em. aabnede Batteriet Ilden, kort efter fulgte Angrebet, og Fjenden kastedes fuldstændig. Russerne forfulgte paa en Strækning af 15— 18 km. Kineserne, der efterlod 8— 900 Døde; Russernes Tab var ubetydeligt.

Følgerne af denne Fægtning var, at Kha jlår nogle Dage efter uden Modstand faldt i Russernes Hænder, at der under Resten af Felttoget herskede R o i Mongoliet, og at en fjendtlig Kolonne, der fra Khajlår var sendt frem mod Tsurukha jtu , trak sig tilbage uden Kamp. General O rlo f havde straks efter Fægtningen sendt største Delen af sit Rytteri og Artilleri frem for at besætte Khajlår. F jenden , der var blevet forstærket fra Tsitsikar, syntes først at ville holde Byen, men trak sig efter et mindre Sammenstød tilbage fra den. Den 3. August besatte O rlo f Khajlår, hvor han forefandt meget store Forplejningsforraad, der kom til god Nytte under Resten af Felttoget, lian sendte straks et Detachement, bestaaende af Rytteri og Artilleri, videre frem for at holde Føling med Fjenden, men standsede selv i Byen med Hovedstyrken for at ordne sin Forbindelseslinie og afvente Forstærkninger.

Som omtalt Side 102 havde Russerne v e d P o s s je t Bugten ret betydelige Kræfter staaende, af hvilke dog største Delen enten var afgaaet eller skulde afgaa til Kvantun og Petschili, saaledes at en Offensiv herfra næppe oprindelig har været paatænkt. Tæt ved Grænsen laa imidlextid den kinesiske Fæstning Khun-tschun med en talrig Besætning som en stadig Trusel og bandt en betydelig russisk Styrke, der ellers kunde finde udmærket Anvendelse f. Eks. ved Ningutå. General Grodekof besluttede derfor at skille sig af med denne Modstander og overdrog Udførelsen til Gm. A j gu stof, der med 6 Skyttebatailloner, 2 Sotnjer, 3 Batterier (1 Bjærg-, 1 Morter- og 1 Batteri formeret af Positionsskyts) samt Vs Sapørkompagni og en lille Belejringspark den 29. Juli brød op fra Novokijefskoje ved Possjétbugten og efter en natlig Marche og en Kamp, der varede hele Dagen, den 30. om Aftenen bemægtigede- sig Khun-tschun. Hermed var man sikret mod Foretagender fra Kinesernes Side paa denne Kant, og Vejen til Ningutå var aaben fra Syd.

O m k r i n g d e n 5. A u g u s t v a r S t i l l i n g e n i det nordlige M antsjuri følgende: Kineserne vare overalt slaaede og i Tilbagegang. A jgu s to f stod i Egnen om Khun-tschun. En Del af hans Tropper vare trukne tilbage for at afgaa til Petschili og Kvantun. T schitschago f observerede endnu med sin H ovedstyrke mod Ningutå, en Del af Detachementet under Denisof havde naaet Kharbin, hvor ligeledes Såkharo f var indtruffet. Blagovjéschtschensk var befriet, og Fremrykningen derfra kunde begynde. O rlo f havde naaet Khajlar og opklarede videre frem. Nogle mindre Opklaringskommandoer, der fra U s s u r i vare trængte c. 100 km. ind i Mantsjuriet, fandt alt roligt og Befolkningen i Færd med Markarbejdet. P a a andre Krigsskuepladse var der siden den 15. Juli, da Tientsin blev erobret af de Allierede, ikke sket noget af Betydning. General Linevitsch overtog den 2. August Kommandoen over Magternes Tropper i Petsehili for at begynde Fremrykningen mod Peking.

Såkharof havde altsaa løst sin foreløbige Opgave, at undsætte Kharbin, medens de andre Detachementer endnu vare langt tilbage. Men han havde ganske vist ogsaa haft den letteste Fremrykning. Hans Stilling var imidlertid ikke uden Fare, og hans første Bestræbelser maatte gaa ud paa at fuldstændiggøre Kha rbin s Befæstning, sikre Forbindelsen ad Sungarifloden — ad hvilken de endnu i Kharbin værende Kvinder og Børn bleve sendte bort — samt igen at bringe i hvert Fald de nærmeste Dele af Banelinien i Russernes Magt, for at Arbejderne kunde blive genoptagne og navnlig Telegrafforbindelsen retableret. Sejladsen paa Sungari sikredes ved armerede Dampere med Skyttekommandoer om Bord. Den 5. August blev en Damper beskudt fra Bredden ved Bajansusu, men Afstraffelsen paafulgte øjeblikkelig, og senere foregik Sejladsen fuldstændig uhindret. Dertil egnede Punkter, f. Eks. Bajantu befæst edes som Etapestationer. Den 15. August brød Sakharof op mod Fæstningen Asjé-khe med 16 Kompagnier, 12V2 Sotnje, 16 Kanoner og et Sapørkommando. Det selvstændige Rytteri under Gm. Gerngross og Oberst Denisof stødte den 17. paa Fjenden, der havde taget Stilling, og kastede ham tilbage til Asjé-khe. Den 18. om Morgenen blev Byen angrebet, og Kl. 12 Middag trængte Russerne ind i den. Besætningen flygtede mod Girin, men blev paa Vejen angrebet og til Dels opsnappet af Denisofs Rytteri. Fra Asjé-khe udsendtes der mindre Detachementer til Fo rbindelse med Nikolsk Detachementet ved Ningutå og til Besættelse og Bevogtning af Banelinien.

Gm. Rennenkam p f var Natten til den 6. August vendt tilbage fra Forfølgningen efter Sejren ved Ajgun. Imidlertid maa man have besluttet Frem rykning ogsaa fra Blagov jéschtschensk, hvor der nu var betydelige Kræfter samlede, thi allerede den 6. gaar Rennenkampf igen frem med 41/» Sotnje og 2 Kanoner. Den 7. naar han den fjendtlige Arriéregarde, der er ca. 1000 Md. stærk med 10 Kanoner, angriber straks og driver den tilbage under stadig Kamp, uagtet det gennemskaarne Terrain er i høj Grad ugunstigt for Rytteriets Bevægelser og ofte tvinger til at sidde af. Om Aftenen fik Fjenden imidlertid Forstærkning af regulære Tropper, og naaede derved en Styrke af 3000 Md. Fodfolk. Stolende paa deres Overtal, gik Kineserne over til energiske Modangreb, der imidlertid afvistes. Rennenkampf gik dog noget tilbage for at overnatte i Ro. Da der i hans Ryg viste sig betydelige Skarer, øjensynlig Forsprængte fra Ajgun, blev der i Løbet af den 8. og 9. August afsendt et stærkt Detachement*) fra Blagovjéschtschensk for at dække hans Forbindelseslinie og rense Terrainet for Forsprængte.

Den 8. og 9. August fortsatte Rennenkampf Frem ­ rykningen under stadig Kamp, men naaede kun et kort Stykke frem (den 8. saaledes kun 10 km.), da Terrainet blev mere og mere vanskeligt, og Fjenden, der stadig forstærkedes, gjorde haardnakket Modstand. Den 10. August havde Fjenden taget en Stilling paa Østskraaningen af Lille Khingan (o: foran Passet) med c. 4000 Md. Fodfolk, 5000 Ryttere og 12 Kanoner. Trods den store Overmagt besluttede Rennenkampf dog at angribe med sin Haandfuld Kasaker. Da Fjenden gik over til Modangreb, blev Situationen dog meget kritisk, og kun den Dygtighed, hvormed; Rennenkampf manøvrerede med sine Reserver, og den Dristighed, hvormed han satte sine Kanoner ind, frelste del lille russiske Detachement. Fjenden blev kastet og gik i Uorden tilbage bag Pashøjden. Den 12. August blev Rennenkampf forstærket af det fra Blagovjéschtschensk den 8. afgaaede Detachement, og den 15. lykkedes det ham i Forening med Forstærkningerne at tage K h in g an Passet. Fjenden, der blev omgaaet og taget i Flanke og Ryg, led store Tab. Frem ­ rykningen blev derefter fortsat under stadige Sammenstød Dag og Nat. Det forudilende Rytteri omgik Byen Mergen, der var pallisaderet og besat af Fodfolk, angreb den fra Tsitsikarsiden og tog den efter en Times A rtille ribeskydning den 17. August. Fjenden led store Tab under Tilbagegangen. I Mergen blev der gjordt Holdt for nogle Dage, Rytteriet opklarede videre frem og bemægtigede sig Overgangene over Nonni. Resulta te t af den 12 Dages Forfølgning hertil (6.— 17. August) var Fjendens fuldstændige Demoralisation. De kinesiske Tropper vare ikke længere i Stand til at yde den ringeste Modstand, men flygtede, saasnart Russerne nærmede sig. Russernes Tab havde været ret betydelige: 3 O fficerer og 22 Mand Døde, 5 Officerer og 79 Mand Saarede. Under den videre Fremrykning havde de saa godt som ingen Tab.

Den 21. August blev Fremrykningen fortsat fra Mergen, Kineserne gik skyndsomst tilbage og søgte kun ved Underhandlinger at standse Fjenden, men uden Resultat. Den 25. passerede Rennenkampf selv med 460 Kasaker og l ridende Batteri Floden N em e r ad et vanskelig fremkommeligt, sumpet Delilée. Den 28. omgik han T sitsik a r mod Øst, nærmede sig Byen ad Vejen fra Kharbin, standsede i Kampstilling, og sendte en Pa rlamentær derind med Opfordring til Overgivelse paa Naade og Unaade med en Times Betænkningstid. Den store og forholdsvis velbefæstede By (70000 Indb.) overgav sig virkelig til hans faa Hundrede Ryttere. Tropperne søgte at undslippe, men led store Tab ved Artilleriild og Indhug. En Kasakpatrouille, der var svømmet over Nonnifloden og havde bemægtiget sig Overgangen paa Khajlar Vejen, fik den 29. Forbindelse med Orlofs Rytteri.

Detachementet etablerede Telefonledning langs sin Forbindelseslinie. Den 29. var Ledningen ført frem til Mergen.

General O rlo f havde som omtalt naaet Khajlår den 3. August. Under Opholdet her blev han naaet af eftersendte Forstærkninger, nemlig de 2 resterende Batailloner af Fodkasakbrigaden, og vistnok 2 Batailloner af de 2, af Reservebataillonerne i Amurdistriktet udviklede, Regimenter. Telegraflinien blev retableret og Arbejdet genoptaget paa den tilbageerobrede Del af Jernbanelinien, hvorved bl. a. de kinesiske Fanger fandt Anvendelse.Den 4. August havde O rlof fremsendt et Rytterdetachement med Kasakbatteriet for at holde Føling med Fjenden. Dette Detachement fulgte efter en mindre Fægtning ved Dsjarmete den 11. August efter Fjenden frem til Stationen Jakschi, hvortil der ogsaa blev fremskudt Fodfolk. Russerne bleve her den 13. angrebne af 7000 Mand kinesiske Tropper og maatte tidlig næste Morgen tiltræde Tilbagegangen. General O rlof var brudt op fra Khajlår med Hovedstyrken den 13. August. Ved Efterretningen om A n ­ grebet (man erfarede, at det var Fjendens Hensigt at jage Russerne ud af Khajlar) brød han den 14. tidlig om Morgenen op fra sin Bivuak og naaede Kamppladsen Kl. 2 Em. efter en Marche paa 38 km. i stærk V arm e1) Tornystrene vare aflagte paa Hvilepladsen, 8 km. bag Kamppladsen. Efter Ankomsten til denne tik Brigaden et kort Hvil og skred derpaa til Angreb, idet Hovedstødet rettedes mod Fjendens venstre Flanke. Efter en omhyggelig Ildforberedelse fandt Stormen Sted ved 5-Tiden, begunstiget af et stærkt Torden- og Haglvejr. K ineserne oppebiede ikke Indbrudet. Desuagtet blev en stor Del af dem afskaarne; Hærføreren, den energiske og dygtige General Pao, faldt. Trods Trætheden og det opblødte Jordsmon, der i høj Grad vanskeliggjorde Bevægelserne, forfulgte Russerne dog endnu Fjenden 15 km. og standsede først Kl. 11 Aften ved Stationen Jakschi, hvor den fjendtlige Arriéregarde blev jaget ud af sin Bivuak, som Russerne derpaa indtog. Rytteriet blev skudt endnu længere frem, over Jakschi Passet.

Fægtningen ved Jakschi gjorde Russerne til Herrer over Landet lige til Store K h in g a n . Først ved Passet, der Øst for Stationen Irekte fører over Hovedkæden, stødte man igen paa alvorlig Modstand. Kineserne havde her, forstærket med nye Afdelinger, indtaget en i Fronten uangribelig Bjergstilling. Styrken var 5— 10000 Md.

Russerne naaede den 23. August Aften Irekte og gik i Bivuak her skjult og uden Bivuakild. Stillingen blev omhyggelig rekognosceret. O rlof havde forøvrigt i Hovedtrækkene fattet Planen for Angrebet tidligere, endnu under Opholdet i Khajlår, paa Grundlag af Baneingeniørernes og Beskyttelsesvagtens Officerers Beskrivelse af Terrainet. Denne Plan gik ud paa Angreb mod begge Fjendens Flanker, nemlig Omgaaen af den højre af Fodfolk og Omfat ten af den venstre i Forbindelse med Fastholden i Fronten, medens yderligere 4 Sotnjer Rytteri ad et 30 km. sydligere liggende Pas blev sendt frem imod Tsitsikar Vejen, 35 km. bag Fjendens Ryg. Fægtningen begyndte den 24. Kl. 2 Fm .; c. Kl. 7 aabnede det russiske Artilleri Ilden og bragte hurtig det fjendtlige til Tavshed, hvorefter man, da Fjenden efter SOMinutters Forløb syntes rystet, gik over til et almindeligt Angreb. Kineserne oppebiede ikke dette, men trak sig tilbage. De søgte vel at standse i selve Passet, men kastedes atter og blev under den videre Tilbagegang angrebne af den omgaaende Rytterkolonne, der efter en Marche paa c. 90 km. med beundringsværdig Nøjagtighed greb ind i Fægtningen. Det kinesiske Rytteri undslap vel for en Del i nordlig Retning, men Resten af Korpset blev taget eller adsplittet. Russernes Hovedstyrke forfulgte Fjenden over en Strækning af 40 km. I hurtige Marcher (345 km. i 11 D age1)) fortsattes nu Bevægelsen til Fuljardi, hvor Detachementet skulde søge at indtræffe den 2. Sept., da man ventede, at Rennenkampf paa dette Tidspunkt skulde kunne naa Tsitsikar, og man kunde haabe paa ved en Samvirken mellem de 2 Detachementer at hindre de kinesiske Tropper i at undslippe fra Tsitsikar. Rennenkampfs Hurtighed havde jo imidlertid gjort Beregningerne til Skamme, idet han allerede den 28. August havde taget Tsitsikar, hvorved ganske vist c. 2500 Mand undslap.

E f t e r a t de 2 D e t a c h e m e n t e r h a v d e f o r e n e t sig, overtog General O rlo f som den ældste Kommandoen over den samlede Styrke og overdrog Rennenkampf Befalingen over det forenede Rytteri, 10 Sotnjer, 1 Kasakbatteri — 1028 Heste, G Kanoner. Kharbin var jo allerede forlængst undsat, og Sakharo f var i P’ærd med at rense Banelinien mellem denne By og Tsitsikar for kinesiske Bander. Fo r O rlo f frembød sig derfor som det næste naturlige M a a l 2): Fremrykning mod Boduné, saa meget mere som de kinesiske Tropper vare gaaede tilbage ad denne Vej. Den videre Bevægelse fik da ogsaa denne Retning. Rennenkanip f brød op fra Tsitsikar den G. September, men synes i de første Dage kun at liave gjort forholdsvis smaa Dagsmareher, idet han holdt sig 30— 40 km. foran Orldfs Fodfolk, hvis Fremrykning sinkedes ved de slette Veje. Den 10. Sept. synes han imidlertid at have faaet Frihed til at gaa frem paa egen H aan d1), og nu kom der igen Fart i hans Bevægelser. For at sikre sig O v e r g a n g e n o v e r S u n g a ri ved Boduné ilede han med et Pa r Sotnjer forud,bemægtigede sig efter et Rid t paa c. 130 km. i 20 Tim er Overgangsstedet og passerede med stor Vanskelighed — men uden at møde Modstand — den stærkt opsvulmede, 5 km. brede Flod, til Dels ved Iljælp af skrøbelige kinesiske Flodfartøjer. Uden at vente paa sin Hovedstyrke gik Rennenkampf straks den 11. Sept. videre til Boduné, hvor han ankom Kl. 8 Aften og fordrede øjeblikkelig Overgivelse og Afvæbning af Tropperne. Den opskræmmede Kommandant tænkte ikke paa Modstand, og den næste Morgen holdt „Tigergeneralen“ — som Kineserne havde døbt ham — sil Indtog i den overraskede By med sine' IVa Sotnje.

General Sakharo f havde nu som den ældste overtaget den samlede Ledelse af Operationerne i det nordlige Mantsjuri. Efter hans Anvisning blev den videre Fremrykning rettet mod Girin og kom til at foregaa i 2 Kolonner, idet Rennenkanip f med Rytteriet fulgte den lige Linie ad en Vej Syd for Sungarifloden for at nærme sig Byen fra Syd, medens O rlof selv med Hovedstyrken, støttet af et fra Kharbin fremsendt Detachement — 4 Sotnjer og 2 Kanoner — under Oblt. D u r o f 2), skulde nærme sig Byen fra Nord, idet han benyttede Vejen Nord for Sungari. Ogsaa her synes llennenkampf i Begyndelsen at være bleven holdt tilbage af Hensynet til at rette sig efter den anden Kolonnes Marche, men da han fik Melding om, at Girin var ubesat, gik han rask frem med et Pa r Sotnjer, tilbagelagde de sidste 140 km. i 25 Tim er trods de slette Veje og besatte den 24. September Girin uden Modstand. Den 20. naaede Gm. Krysjanofski med Nikolsk Detachementets Rytteri — 5 Eskadroner, 8 Kanoner — Byen, hvor saaledes de fra Øst og Vest fremtrængende russiske Detachementer rakte hinanden Haanden.

Orlofs Hovedstyrke (den nordre Kolonne) naaede ikke Girin. Endnu inden den var kommen til Jernbanestationen Sungari II, fik den Ordre til at bøje af mod Kharbin for at vende hjem. De militære Begivenheder havde nu udviklet sig saaledes, at en Del af Tropperne kunde undværes ved Operationerne. Og i Transbajkalien hvor den største Del af den arbejdsdygtige mandlige Kasakbefolkning var indkaldt under Fanerne, trængte man i høj Grad til Arbejdskraft til Markarbejdet. Oblt. Durofs Detachement blev derimod foreløbig ved Sungari’ II, men afgik den 29. Sept. til Girin — hvor det indtraf den 2. Oktober — for at holde Byen besat, medens Rennenkampf skulde rykke videre mod Mukden. R ennenkam p f var dog allerede straks efter Krysjanofskis Ankom st brudt op mod denne By med sine 2 Sotnjer og samledes den 28. med sin Hovedstyrke, der ikke var gaaet over Girin.

General S a k h a r o f havde imidlertid udsendt et Par mindre Ekspeditioner fra Kharbin. Saaledes sendte han den 1. September Gm. Alekséjef' (Chef for 5. østsibiriske Skyttebrigade) med et Detachement m odTsitsikar for at bringe Banelinien i Russernes Magt og søge Forbindelse med Orlof. Efter en ubetydelig Fægtning den 2. Sept., og efter at Forbindelsen var skaffet til Veje, fik Detachementet den 5. Ordre til at tiltræde Tilbage­ marchen. Det havde paa sin Vej fundet Banelinien kun lidet beskadiget og Telegraflinien i Orden. Den 12. Sept. blev Byen Khulan-tschen, c. 30 km. Nord for Kharbin, besat af et fra denne By udsendt Detachement. Besætningen — 5000 Md. — undslap mod Nord efter en svag Modstand; G Kanoner erobredes. Endelig blev den 12. Sept. som tidligere omtalt Obtl. Durofs Detachement afsendt m od B o dune for at støtte Orlof.

I d e t østlige M an ts juri var endelig den 29. August Ningutå faldet i Russernes Hænder, idet N i k o l s k D e t a c h e m en te t , der nu var blevet forstærket, bl. a. fra Ajgustofs Khun-tschun Detachement og fra Blagovjeschtschensk, til 4 Batl., 7 Esk. og Sotn., 28 Kan. og nu kommanderedes af Gm. Ajgustof, efter en natlig Marche den 28. slog de kinesiske Tropper i en mindre Fægtning Nord for Byen og bemægtigede sig Overgangen over Floden Mudandsan og den næste Dag efter en svag Modstand besatte Byen selv. Besætningen flygtede. T il Forfølgning fremsendtes hele Detachementets Rytteri med ridende Artilleri — 5 Esk., 8 Kan. — under Gm. Krys j a n o f s k i (Chef for den ussuriske Rytterbrigade) i Retning af Omosso, medens der hurtigst mulig blev sendt Fodfolk efter. Den 7. Sept. besatte Krysjanofski uden Tab Omosso, den 2G. naaede han Girin, hvorved han frigjorde Rennenkampf, der var ankommen to Dage tidligere og nu kunde fortsætte Bevægelsen mod Mukden.

Med Orlofs Indtræffen ved Tsitsikar, Alekséjefs Ekspedition mod denne By og Tschitscliagofs Erobring af Ningutå v a r H ovedlinien af den m antsjuriske J e r n b a n e a t t e r f u l d s t æ n d i g i R u s s e r n e s M a g t (Begyndelsen af September). Med Rennenkampfs Besættelse af Girin den 24. Sept. og den omtrent samtidige Indtræffen af en Del af Nikolsk Detachementet her k a n E r o b r i n g e n a f M a n ts j u r i e t s 2 n o r d l i g e P r o v i n s e r b e t r a g t e s sorn fuldbyrdet. Den ordnede Modstand var ophørt; der stod imidlertid endnu tilbage at bringe Landet helt til Ro og udrydde Røveruvæsenet. General G rodeko f havde ledet Operationerne fra Khabarofsk og stod i stadig, telegrafisk Forbindelse med de fremrykkende Detachementer. Allerede i Slutningen af September var Telegraflinien ført frem langs Sungari over Kharbin lil Girin.

VI. Erobringen af det sydlige Mantsjuri.

Som tidligere omtalt var K vant u n II a 1 v ø en ved Urolighedernes Udbrud stærkt blottet for Tropper, idet den overvejende Del af Fredsgarnisonerne var afgaaet til Petsehili, og Erstatningen først efterhaanden indtraf, dels fra Amurdistriktet, dels fra Evropa. De russiske Troppers Opgave maatte derfor i Begyndelsen blive stærkt begrænset: at optage de tilbagegaaende Dele af Beskyttelsesvagten og dække Banelinien i saa stor Udstrækning som muligt.

I dette Øjemed blev i Begyndelsen af Juli et af Port Arthurs Garnison afgivet Detachement (c. 1 V-> Bataillon, 1 Batteri og en mindre Rytterstyrke) under Oberst D om b r o f ski skudt frem til det vigtige Jernbaneknudepunkt Taschi-tschao, hvorfra han tillige kunde dække den ikke mindre vigtige Kystby Inkou med dens store Oplag af Jernbanemateriel m. m. Den 14. Juli optog han i denne Stilling de under Afsnitskommandøren, Oberst Mischtschenko, tilbagegaaende Dele af Beskyttelsesvagten for Jernbanelinien Syd for Mukden. Dombrofski holdt sin Hovedstyrke samlet ved Taschi-tschao, medens de øvrige Stationer vare besatte af mindre Styrker. Situationen begyndte snart at blive truende. I Egnen mellem Mukden, Taschi-tschao og Inkou foregik der store Forskydninger af kinesiske Tropper, i GI. Njutschuan — hvor der befandt sig en ringe russisk Styrke, medens et Pa r javanesiske og 1 russisk Torpedobaad laa i Havnen — saa det ogsaa meget alvorligt ud, og selv paa Dombrofskis Forbindelseslinie, langs Jernbanen, ved Hajdsjou og Sen-ju-tschen viste der sig større kinesiske Afdelinger.

Men imidlertid vare de første, fra Vladivostok afgaaede Tropper den 17. Juli indtrufne i Port Arthur, og et Detachement paa 2 Batailloner, 1 Batteri og '/» Sotnje under Oberst K h o r u n s j e n k o f blev straks skudt frem ad Banen til Støtte for Dombrofski. Den 20. var dette Detachement samlet overfor den kinesiske Fæstning Senju-tschen og maatte blive staaende for at observere den. Man kunde ikke lade den ligge upaaagtet paa Forbindelseslinien, men paa den anden Side var det forbudt at begynde paa Fjendtligheder, før Kineserne selv begyndte. Dette skete imidlertid den 25. Juli, og Russerne greb straks Lejligheden til at skille sig af med deres Modstander. Fæstningen blev stormet samme Dag. Den 27. foretog en Del af Detachementet en mindre Ekspedition ad Banen til Hajdsjou. Fjenden blev fordrevet fra Banelinien. Den 2G. Juli blev Dombrofski selv ved Taschitschao angrebet af 2 kinesiske Kolonner — den ene paa 5000 Md. — fra Nord og Øst, men tvang ved korte, offensive Stød dem begge til at gaa tilbage. Da der i d e n n e u t r a l e Z o n e 1) imod Traktaten havde vist sig kinesiske Tropper, blev der fra Port A r ­ thur tillige udsendt mindre Detachementer dertil for at holde Orden og afvæbne de kinesiske Afdelinger. I Slutningen af Juli landede Gm. Fleischer (Chef for 1. østsibiriske Skyttebrigade) i Inkou og overtog nu L e d e l s e n a f O p e r a t i o n e r n e i d e t s y d l i g e M a n t - sjuri. 31. Juli— 1. August indledede han en koncentrisk Frem rykning mod H a jd s jou af sin egen Kolonne fra Inkou, Dele af Dombrofskis fra Tashi-tschao og Khorunsjenkofs fra Sen-ju-tschen. Men Khoriinsjenkof havde allerede, inden han modtog Ordren, paa egen Haand angrebet og forjaget Kineserne, der derved undslap, inden Ringen kunde lukke sig om dem. Khorunsjenkof fortsatte derpaa Fremrykningen mod Nord langs den ødelagte Banelinie. General Fleischer samlede derefter hele Styrken under sig og begyndte den 10. August en almindelig Frem ­ rykning med 4— 5 Batailloner, 2 Kompagnier og 2 Sotnjer af Beskyttelses vagten og 10 Kanoner og Feltmorterer f r a Taschi-tschao langs Jernbanen mod Nord. Den 10. og 11. blev Fjenden under stadige Kampe kastet tilbage til Kha j-tsch en, og den 12. maatte han rømme ogsaa denne Stilling og gaa tilbage til Ajsandsan, forfulgt af Russerne, der erobrede flere moderne Kanoner.

Den russiske Fremrykning gik her imidlertid i Staa for et længere Tidsrum , vistnok fordi Styrken var utilstrækkelig for en mere indgaaende Offensiv. Fjenden holdt sig med betydelige Kræfter dels i Egnen om Njutschuan (3000 M d .)1), dels S y d fo r Mukden (5000 Md. med et stærkt Artilleri), fik stadig P^orstærkninger Nord fra og befæstede sine Stillinger. Ganske vist synes den ved Nju-tschuan staaende Styrke i Slutningen af August at være trukket længere tilbage til Hovedstyrken i Egnen om L jao-jan — hvor der i Begyndelsen af September var samlet en meget betydelig Styrke i en stærkt befæstet Stilling og med mindre Detachementer fremskudte mod Khaj-tschen, hvor Russerne vare standsede — men i Midten af September findes der atter en anselig kinesisk Troppestyrke i eller ved Nju-tschuan. Imidlertid var den 14. August Peking blevet erobret af de Allierede. Den 25. udgik det russiske Udenrigsministeriums bekendte Cirkulære til Gesandterne om Pekings Rømning, og den 8. September havde allerede 5 russiske Regimenter forladt Byen. En Del af disse Tropper overførtes til Kvantun, hvor desuden den 6. September den fra Evropa afsendte 4. Skyttebrigade begyndte at indtræffe. I Midten af September overtog Glt. S u b b o ti t s c h (bekendt fra Belejringen af Blagovjeschtschensk) B e f a l i n g e n o v e r T r o p p e r n e i det sydlige Mant sj uri og traf straks Forberedelser til at genoptage Fremrykningen.

Øjensynlig for at sikre denne, der truedes i Flanken af den ved Nju-tschuan staaende, 6000 Md. stærke, kinesiske Troppestyrke, afsendtes General Fleischer med 6 Batailloner, 2 Sotnjer og 10 Kanoner mod Njutschuan, som han besatte den 24. September efter at have drevet Fjenden ud af en Række befæstede Stillinger og kastet ham tilbage mod Nord. Samme Dag rekognoscerede Stabschefen, Oberst Artam ono f, efter Subbotitschs Ordre den fjendtlige Stilling ved A jsand san og fandt den stærkt befæstet, vanskelig angribelig i Fron tenl ), godt støttet i Flankerne og besat af c. 14000 Md. uddannede Tropper med 30 Kanoner. Subbotitsch raadede til Fremrykningen ialt over 11 Batailloner, 6 Sotnjer og 40 Kanoner. A n ­ grebet foretoges den 26. September. Fremrykningen skete i 3 Kolonner: Fleischers Tropper fra Nju-tschuan mod Fjendens højre Fløj, Artam onof med 5 Batailloner og Hovedstyrken af Artilleriet i Centrum langs Banen og en mindre, flyvende Kolonne under Oberst Mischtschenko mod Fjendens venstre Fløj. Fleischer havde en besværlig Fremrykning under stadig Fægtning mod den fra Nju-tschuan tilbagegaaende Modstander, Mischtschenko blev selv angreben af overlegne Kræfter, som han dog slog tilbage, hvorimod Artam onof forholdsvis let gennembrød Fjendens Centrum — et fremspringende, dominerende Højdeparti, der dannede Nøglen til Stillingen, fandtes rømmet — og tvang liam til Tilbagegang.

Den 27. Sept. fortsattes Forfølgningen. Mischtschenkos Korps blev skudt frem som en selvstændig Avantgarde og fulgtes af Artamonofs Tropper, medens Fleischers, der vare udmattede af de 3 foregaaende Dages Marcher og Kampe, efter Bestemmelsen skulde have Rastdag. Fjenden var imidlertid standset i en Stilling ved Stationen S c h ak h e og gik endog angrebsvis til Værks over for Mischtschenko, og selv over for Hovedstyrken, der under Artam onof ilede ham til Hjælp. Navnlig foretog det kinesiske Rytteri gentagne Angreb i Russernes Flanke og Ryg. Kampen varede fra om Morgenen til Kl. 4 Em., da Russerne endelig efter en omhyggelig Artilleriforberedelse gik over til Angreb, hvorefter Fjenden straks gik tilbage. Fleischers Tropper, der vare bievne alarmerede straks om Morgenen, naaede først Kamppladsen om Aftenen. Den 28. fortsattes Fremrykningen atter. Fjenden havde sat sig fast i en stærk Stilling foran Ljao-jan. Russerne rykkede frem i 3 Kolonner. Fløjkolonnernes omgaaendc Bevægelser drev Kineserne ud af Stillingen; disse Kolonner fortsatte Fremrykningen og traf om Eftermiddagen sammen i Ljao-jan, medens Artamonof i Centrum paa Grund af det vanskelige Terrain, T rop ­ pernes Udmattelse og Manglen paa Rytteri maatte indskrænke sig til at forfølge med Ilden. Den 29. September synes at have været Rastdag, men den 30. fortsattes Fremrykningen. Fjenden gik tilbage i 3 Retninger, mod Vest, mod Øst og mod Nord — mod Mukden — og syntes ikke mere at tænke paa ordnet Modstand.

Den 1. Oktober Aften gik Avantgarden — efter i Løbet af 2 Dage at have tilbagelagt 75 km. — i Bivuak c. 12 km. fra Mukden. I Bivuaken modtog General Subbotitsch imidlertid Anmodning fra Købmændene og de Kristne i Mukden om snarest at besætte den, da de kinesiske Soldater plyndrede, og der herskede fuldstændigt Anarki i Byen. Subbotitsch sendte straks Mischtschenkos Avantgarde, forstærket med 1 Sotnje, 1 Batteri og nogle Jagtkommandoer, alt under Oberst Artamonof, frem til Rekognoscering af Byen. Kl. 4 Fm . den 2. Oktober besatte Detachementet den brændende By, som de kinesiske Tropper opgav efter nogle Gadekampe. Ved Efterretningen om Besættelsen sendte Subbotitsch straks yderligere Forstærkning af Fodfolk, og Kl. 9 Fm. holdt han selv sit Indtog i Mukden. En stor Del af Byen var nedbrændt, men det lykkedes Russerne at redde bl. a. Kejserpaladset.

Fremrykningen blev derefter fortsat i flere Retninger, og den 5. Oktober rykkede Mischtschenkos Avantgarde ind i Telin, hvor næste Dag Rennenkampf, der var rykket frem fra Girin over I-tun-tschou, indtraf. Her mødtes altsaa efter 2 Vs Maaneds Felttog de nord- og sydmantsjuriske Hære, Banelinien var n u — ogsaa for den sydlige Grens Vedkommende — fuldstændig i R u s s e r n e s M a g t , og d e n t r e d j e o g s i d s t e Provin s af M an ts juriet var erobret. Modstanden var ganske vist ikke ophørt, den fortsattes under den lille Krigs Former, men den var i hvert Fald brudt, de kinesiske Tropper vare i fuld Opløsning og i militær Henseende ikke mere værd end de Røverbander, til hvilke de sluttede sig. Netop i de samme Dage vare — ved de Allieredes Besættelse af Schanhai-guan (ved Petschili Bugten) den 1. Oktober og Russernes Fremmarche derfra mod K i n t s h o u — Kineserne bievne afskaarne fra Forbindelsen med Petschili, og Russerne trak Ringen sammen ogsaa fra Sydvest.

M a n t sj u r i e t s E rob rin g var altsaa i Midten af Oktober Maaned fuldbyrdet i store Træk, det vil sige: Russerne havde faaet saa fast Fod, at Erobringen kunde betragtes som fuldstændig sikret. Men — som General Subbotitsch sagde i sin Befaling efter Indtagelsen af Mukden: det var kun den første Del af Opgaven, der var løst; tilbage stod endnu at bringe Landet til Ro. Det var ingen let Opgave. Store Strækninger af det vare endnu slet ikke betraadte af Russerne, idet disse hovedsagelig kun vare Herrer i et Bælte langs deres Fremrykningslinier, og de ubetraadte, vanskeligt tilgængelige Egne, navnlig de sydøstlige Randbjerge, øvre Sungaris og Mudandsans Floddale o. s. v., hvis Befolkning under det kinesiske Herredømme havde været halvt uafhængig, vare sikre Tilflugtsteder, saavel for Røverne, der for en stor Del havde deres Hjemsted her, som for Resterne af de kinesiske Tropper, der sluttede sig til og uden større Vanskelighed smeltede sammen med Røverbanderne.

Krigens Fortsættelse maatte derfor for Russerne blive L a n d e t s U n d e r t v i n g e l s e i d e t en k e l t e , idet de — samtidig med at overholde R o og Orden i de af dem besatte Egne og beskytte Banelinien og de øvrige Lokaliteter af Betydning — maatte opsøge Røverne — „Khunkhuserne“ — i deres Smuthuller og tilintetgøre Banderne eller afvæbne dem. Opgaven krævede baade T id og Kræfter. Uden at gaa ind paa Enkeltheder skulle vi blot nævne, at man har delt de urolige Strækninger i Rayoner, hver under Befaling af en Officer, der havde Ansvaret for Rolighedens Opretholdelse i Rayonen, og som til Raadighed havde en mobil Styrke. Ligeledes har man taget de kinesiske Myndigheder til Hjælp, idet de Embedsmænd, der ikke vare for stærkt kompromitterede, bleve genindsatte i deres Stillinger, ligesom der blev oprettet et særlig kinesisk, beredent og Fodpoliti til Undertrykkelse af Røveruvæsenet. Den mere aktive Del af Opgaven — Opsøgning og Afvæbning af Banderne — førte til talrige Ekspeditioner, lige fra ganske kortvarige og foretagne med smaa Styrker til store, kombinerede Operationer af Ugers Varighed, hvorved en Mængde forskellige Detachementer med en samlet Styrke paa flere Tusende Mand bleve satte i Bevægelse'). Først i Efteraaret 1901 kan Landet siges at være bragt nogenlunde til Ro. Paa det Tidspunkt, da det egentlige Felttog kan betragtes som afsluttet — i Midten af Oktober — vare de 3 evropæiske Sky tteb rigader indtrufne til Krigsskuepladsen og til Dels allerede komne til Anvendelse, hovedsagelig dog kun i 2. Linie. A f 3. Skyttebrigade — der var gaaet med den sibiriske Bane — blev 1 Regiment over Khabarofsk og Nikolsk dirigeret til Tschitschagofs (Ajgustofs) Detachement, Resten gik til Kharbin, hvor den anvendtes som en mobil Reserve. 4. Brigade, der ad Søvejen var gaaet til Port Arthur, optraadte i det sydlige Mantsjuri, 5. Brigade, der var gaaet til Vladivostök, kom mulig slet ikke, i hvert Fald først senere, til at overskride Mantsjuriets Grænse.

I Militär Wochenblatt Nr. 2/hhu angives — efter den officielle „Russiske Invalid“ — d e n m obiliserede r u s s i s k e S t y r k e i Ø s t a s i e n den 14. Oktober til 126 Batailloner, 118 Eskadroner og Sotnjer og 336 Kanoner (foruden Fæstningstropperne og 8 Mitrailleusebatterier)2), ialt 3900 Officerer og 173000 Mand. Heraf skulde 67 Batailloner, 62 Sotnjer og Eskadroner og 208 Kanoner befinde sig inden for M antsjuriets Grænser (Kvantun dog iberegnet.) Ved dette Tidspunkt vare allerede en Del af de sibiriske Tropper igen bragte paa Fredsfod; deres A n ­ vendelse havde vist sig unødvendig. A d anden V e ja) kommer man til følgende Ford e l i n g a f T r o p p e r n e i n d e n f o r M a n t sj u r i et s Grænser, en Fordeling, der i Hovedsagen stemmer med den i Militär Wochenblatt angivne, om end Tallene ere lidt lavere. Fo r Rytteri og Artilleri kendes Fordelingen kun i store Træk.

I. Under Glt. Kcm lbars (Chef for 2. sibiriske Armékorps, indtruffen i Sept.):

Skærmbillede 2022-10-26 kl. 14.53.48.png

Hertil kommer af BeskytteIsesvagten for Banen mindst 8 Kompagnier, 19 Sotnjer, saa at d en samlede S ty rke altsaa bliver c. 58 Batailloner, 60 Eskadroner og Sotnjer og 180 Kanoner. Dette repræsenterer altsaa den Del af de opbudte Kræfter, der direkte er kommen til Anvendelse ved Undertvingelsen af Mantsjuriet.

VII. Demobiliseringen.

Rusland havde straks, da det begyndte at se truende ud, bestemt sig til at opbyde en saa stor Styrke, at det i alle Tilfælde kunde være Herre over Situationen. Men saa snart Begivenhederne viste, at denne Styrke kunde formindskes, har det lige saa resolut gjort Skridt hertil. Krigen krævede store direkte Udgifter og lagde desuden Beslag paa en Mængde Arbejdskraft, der haardt savnedes i det tyndt befolkede, russiske Asien. Det gjaldt derfor om at naa Maalet med saa ringe Ofre som mulig. Allerede straksj efter Pekings Erobring (14. Aug.) var jo Afsendelsen af en Del Tropper — navnlig 1. og 2. Skyttebrigade — fra evropæisk Rusland til Østasien bleven opgivet.

Efter at Beslutningen om Pekings Rømning var taget, og efter Indtagelsen af Tsitsikar og Ninguta udgik den o. September en kejserlig Ordre, hvorefter en Del af de sibiriske Reserveafdelinger og Kasakafdelinger af 2. og 3. Opbud, der endnu ikke vare komne til A n ­ vendelse, atter skulde sættes paa Fredsfod. Endelig den 3. Oktober, altsaa umiddelbart efter Indtagelsen af Mukden, fulgte en ny , kejserlig Ordre — til den fuldstændige Demobilisering. Denne skulde gennemføres efterhaanden. D e t første Skridt gik ud paa: a) at alle A fdelinger, der endnu ikke havde overskredet Kinas Grænse, straks skulde sættes paa Fredsfod, Erstatningsformationerne opløses o. s. v .; dog skulde Batterierne foreløbig beholde deres Heste, og de 5. Batailloner af de sibiriske, fra Reservebatailloner udviklede Regimenter kunde foreløbig blive paa Krigsfod; b) a f Tropperne i Mantsjuriet skulde en saa stor Del, som skønnedes nødvendig, blive paa Krigsfod, de øvrige Afdelinger hjemsende Reservemandskabet, men foreløbig beholde de udskrevne Heste; c) Tropperne i Petschili og de fra Evropa overførte 3 Skyttebrigader m. m. skulde blive paa Krigsfod. D e t andet Skridt skulde bestaa i efterhaanden, som Gangen i Underhandlingerne og de politiske Forhold tillod det, at bringe ogsaa de øvrige Afdelinger paa Fredsfod og lade de i Evropa hjemmehørende Afdelinger vende tilbage dertil.

U d f ø r elsen. 1. S k r i d t . A f de under a) anførte Afdelinger vare de fleste af Erstatningsafdelingerne opløste og de sibiriske Reserveformationer bragte paa Fredsfod inden Udgangen af Oktober, de sibiriske Kasakafdelinger i Løbet af December og Januar. A f de under b) anførte opløstes den transbajkalske Fodbrigades Stab i Slutningen af November, dens Batailloner i Tidsrummet November— Januar, de transbajkalske og amurske Rytterregimenter dels allerede i Oktober, dels i Februar, Reserveformationerne i Am urdistriktet ligeledes i Februar. Paa Krigsfod blev i Mantsjuriet foreløbig 1., 4. og 5. østsibiriske Skyttebrigade med et tilsvarende Rytteri og Artilleri. De under c) anførte Tropper i Petschili vare 6 Regimenter af 2. og 3. østsibiriske Skyttebrigade, 1 Kasakregiment m. m.

2. Skridt. Fra Petschili er efterhaanden alt trukket bort undtagen 1 Regiment af 2. Brigade, nogle Kasaksotnjer og maaske lidt Artilleri. Hovedkvarteret er Schanhaj-guan. Troppestyrken i Mantsjuriet har man derimod — som det ogsaa var at vente — ikke kunnet formindske i nogen væsentlig Grad. De evropæiske Skyttebrigader ere trukne bort, men til Erstatning synes man at have draget noget mere af G. Skyttebrigade til. 3., 4. og 5. e v r o p æ i s k e S k y t t e b r i g a d e ere vendte tilbage til Evropa ad Søvejen. De to sidstnævnte indtraf ved Nytaarstid i sydrussiske Havne, 3. Brigade er derimod først i Marts Maaned 1901 afgaaet fra Vladivostok og altsaa indtruffet i Begyndelsen af Maj.

H jem transporterne til Lands af hele A fdelinger og af Reservister foregik ret bekvemt, indtil Dampskibstrafikken paa Am ur og dens Bifloder i Slutningen af Oktober maatte standses p. G. af Frosten. Efter dette Tidspunkt maatte man benytte Fodmarche, hvilket var forbundet med store Besværligheder. Langs Vejene maatte der i Etapestationerne være opvarmede Lokaliteter til Underbringelse af Marchekommandoerne o. s. v. Marchepræstationerne, navnlig de transbajkalske Kasakers1), paa Hjemvejen ere ikke mindre beundringsværdige end paa Udvejen, særlig da de klimatiske Forhold vare ganske anderledes ugunstige (bundløse Veje, Snestorme o. ].).

Skærmbillede 2022-10-26 kl. 14.55.34.png

Skærmbillede 2022-10-26 kl. 14.55.49.png

Ganske sikkert maa til disse T al lægges en Del flere Kasaksotnjer der — selv om det ikke fremgaar af Fo rtegnelserne — endnu maa befinde sig i Mantsjuriet. Endvidere maa til Okkupationsstyrken regnes B e ­ skyttelsesvagten, der nu er gaaet ind under den russiske G r æ n s e v a g t 1) som dennes „ t r a n s a m u r s k e “ A fdeling, medens den vedblivende underholdes af Jernbaneselskabet. Den skulde efter Planen forstærkes betydelig og navnlig udrustes med Artilleri (Pansertog?). I Slutningen af 1901 angives dens Styrke til 28,000 Md. og 22 Kanoner. Man regner derfor næppe meget fejl ved at anslaa O kkupationsarm eens Styrke i Slutningen af 1901 til c. 55,000 Md.

A lt tyder saaledes paa, at Rusland vil holde godt fast paa Mantsjuriet, og ligesaa lidt som Kina selv kan tænke paa at erobre det tilbage, har Japan eller nogen anden Magt Udsigt til at kunne frarive Rusland dets Bytte. En japanesisk Offensiv kunde maaske i Begyndelsen have Held med sig over for Po rt Arthur, Vladivostok eller et andet udsat Punkt, men en Fremtrængen dybere ind i Landet vilde ende med at brydes mod de vældige Masser, som Rusland, naar det har frie Hænder i Evropa, efterhaanden og — som Begivenhederne have vist — endda ret hurtig kan stille i Marken i Østasien. Den Styrke, Rusland raader over p a a Stedet, er siden Krigen allerede forøget med 3 Reservebatailloner — 1 i Sibirien og 2 i Anm rdistriktct — altsaa paa Krigsfod lo Batailloner, foruden 5 Fæstningsbatailloner, og Reserveformationerne ere indordnede i Brigader (paa Krigsfod vistnok Divisioner)’ ) ligesom Reserveformationerne i evropæisk Rusland, hvorved Krigsberedskabet er blevet forhøjet. R u s s e r n e s T a b i M a n t s j u r i e t har fra Fjendtlighedernes Begyndelse i Juni 1900 til 28. A p ril 1901 udgjort (Fægtningstab):

Skærmbillede 2022-10-26 kl. 14.56.22.png

eller c. 3 " o af Styrken, hvis man regner denne til 70,000 Md. Tabene ved Sygdom have sikkert heller ikke været betydelige, da det fremhæves, at Sundhedstilstanden stadig har været god, og da Mandskabet har vist en glimrende Udholdenhed over for Anstrengelserne.

„Militär Wochenblatt“ karakteriserer den russiske Offensiv i Mantsjuriet som rask, indledet med tils t ræ k k elig e K ræ f te r og fu ld t m a a lb e v id s t og energisk gennem ført.

Man har dertil vist Lov til at føje, at — selv om det mere var de vanskelige Terrainforhold, de store A fstande, de slette Veje o. s. v. end den Modstand. Fjenden ydede, der voldte Vanskeligheder — tjener hele Felttoget saavel den russiske Ledelse som den russiske Soldat i høj Grad til Ære. Det Held, der fra først til sidst har fulgt de russiske Vaaben, var ikke blindt. Det har sin Rod i den omhyggelige Forberedelse og resolutte og energiske Gennemførelse. A t Felttoget har været l e d e t 1 kan der ikke være Tvivl om, men Overledelsen har vel under saa vanskelige Kommunikationsforhold næppe altid kunnet gøre sig direkte gældende. Hvor dens Befalinger ikke i rette T id ere naaede frem til Fronten, have Underførerne imidlertid resolut selv taget Initiativet. A t Operationerne i disse Tilfælde have faaet den rigtige Retning, taler saavel for Underførernes Dygtighed som for den Klarhed, hvormed Ledelsen har forstaaet at angive Maalet. Energien og Hurtigheden i Bevægelserne skyldes sikkert ikke mindst det, at det var unge Mænd, der førte Kommandoen. Særlig fæstner Opmærksomheden sig vel ved Orlofs og Rennenkampfs — og da navnlig den sidstes — Fremrykning. Ikke helt med Urette er det sagt, at „Mantsjuriet er blevet erobret ved Hjælp af Hesten og Sablen“ .

Juni 1901. rettet Marts 1902.

Skærmbillede 2022-10-26 kl. 14.57.17.png