Log ind

Feltmæssige Udrykninger med Rekrutter

#

I Artiklen „Organisation -— Uddannelse — Føring “i M ilitært Tid ssk rift N r. 6/1938 anstilles bl. a. nogle Betragtninger over, hvorledes man bedst udnytter den korte Uddannelsestid til at meddele Rekrutterne saavel de nødvendige manuelle Færdigheder og teoretiske Kundskaber som den bedst mulige T ilpasning til Feltlivets Kaar. Der slaas herunder til Lyd fo r Udrykninger i Terrainet paa en Maade, der i nogen Grad synes at tyde paa et Fe jlsyn med Hensyn til Uddannelsesprincipper i Almindelighed.

Det hedder i Artiklen bl. a. :

„Og her er vi ved Sagens Kærne : Udrykninger i Terrainet. Saadanne kan ikke finde Sted fo r ofte. Saasnart Eksercitsens og Fægtningens Grundregler og -principper er indøvet skematisk og form elt paa Eksercerpladsen, er Grundlaget skabt for Udrykninger i Terrainet, nærmere eller fjernere, alt efter M ulighederne fo r at finde tilgængeligt og egnet Terrain. Den fo rmelle Indøvelse a f Fægtning og navnlig Felttjeneste kan i de fleste Tilfæ lde foregaa og fortsættes i Terrainet under saadanne Udrykninger.“

Hertil skal bemærkes, at Uddannelse a f Rekrutter maa foregaa efter de pædagogiske Principper, der erfaringsmæssigt maa lægges til Grund fo r al Dygtiggørelse til Udøvelse a f sammensatte Funktioner under vanskelige og forskelligartede Fo rhold. Dersom en Mand, der hverken kan skyde eller ride, har sat sig fo r at uddanne sig i Skydning fra Hest i Terrainet, v il han handle meget uklogt, hvis han, fo r at fremskynde sin Uddannelse, saa snart han under betryggende Forhold har indøvet Skydningens og Ridekunstens Grundregler og -principper rent skematisk og formelt, sætter sig op paa en Hest og a f den lader sig befordre ud i Terrainet med et ladt Skydevaataen fo r dér at fortsætte sine Øvelser fra Hesten. Det vil ganske sikkert blive meget vanskeligt fo r ham overhovedet at gøre Frem skridt, og han maa være glad, hvis han undgaar at brække Halsen eller skyde sig selv eller Hesten. Principperne fo r Indøvelse a f sammensatte Funktioner kræver, at disse Funktioner først saa vidt m uligt opløses i deres enkelte Bestanddele, der da hver fo r sig gøres til Genstand fo r Indøvelse, vel at mærke ikke alene skematisk og formelt, men med en virkelig nøjagtig og grundig Tilegnelse fo r Øje. Derefter indøves simple Kombinationer a f det tillærte, og først, naar der er opnaaet tilstræ kkelig Færdighed heri, gaar man over til de mere sammensatte Funktioner. Paa hvert Udviklingsstadium er det a f stor Vigtighed fo r den hurtige, grundige og nøjagtige Tilegnelse a f den Fæ rdighed, man i Ø jeblikket arbejder paa at opnaa, at alle uvedkommende og distraherende Momenter holdes borte. N avnlig paa Begyndelsesstadiet maa man med Omhu vaage over, at de ydre Forhold mest m uligt begunstiger en Koncentration a f Opmærksomheden om Begyndelsesgrundene og en Indsættelse a f Kræ fterne fo r Tilegnelse a f de elementære Fæ rdigheder, der skal danne Udgangspunkter fo r den videre Udvikling. A t skyde lærer man derfor først og fremmest paa en Skydebane, at ride paa en Ridebane, at skrive ved et Skrivebord og at eksercere paa en Eksercerplads. Fø r Bestræbelserne paa Begyndelsesstadiet har givet sig Udslag i en vis Overlegenhed i Beherskelsen a f Stoffet, vil det være u rig tig t at gaa over til næste Stadium : Indførelsen a f de simple Kombinationer. Mangelen paa Sikkerhed i Begyndelsesfærdighederne v il nemlig ganske naturlig t fremkalde Forstyrrelsesmomenter, der gør det umuligt helt at koncentrere sig om Tilegnelsen a f de nye Momenter, som det næste Uddannelsesstadium rummer. Forlader man nu ogsaa dette Stadium paa et fo r tidlig t Tidspunkt, øges Vanskelighederne, og den Tid , der v il medgaa til at naa det Maal, man stræber efter — om dette i det hele taget naas — vil paa denne Maade blive betydeligt større end den, der vilde have været nødvendig, hvis man havde anvendt den mere regulære Metode. Den her skitserede Fremgangsmaade gælder saavel Indøvelse a f Enkeltmand som a f Samarbejdet mellem flere. Jo mere kompliceret et saadant Samarbejde er, des mere maa man vogte sig fo r at indføre nye Momenter, fø r der er opnaaet en vis Grad a f Overlegenhed i Udførelsen a f de allerede tilegnede Færdigheder. Det er paa Baggrund heraf, at man maa betragte Spørgsmaalet om det rette Tidspunkt fo r at forlægge Uddannelsen i Eksercits og Fægtning fra Eksercerpladsen til Terrainet. Spørgsmaalets Besvarelse maa selvsagt være stærkt a fhængig af, i hvor høj Grad den Eksercerplads, der er Tale om, egner sig til sit Form aal. Dersom Eksercerpladsen er til fuld Raadighed fo r Garnisonen og iøvrig t svarer til sit Form aal ved at byde særligt gunstige Betingelser fo r Tilegnelse a f eksercermæssige og andre gode militæ re Færdigheder, maa det være p rin cipielt rig tig t at udnytte denne Fordel mest m uligt frem for at vanskeliggøre og dermed unødigt at forhale Uddannelsen ved paa et forholdsvis tid lig t Tidspunkt at forlægge den til andre Steder, der allerede ved deres Forskelligartethed maa virke distraherende, og hvor Hensynet til andres — P rivatfolks eller Institutioners — Rettigheder altid maa haves fo r Øje. Det fremmer heller ikke Formaalet, naar man, som a f Forfatteren foreslaaet, til de øvrige Ulem per ved en forholdsvis tid lig og hyppig Forlæggelse a f Øvelserne fra Eksercerpladsen til Terrainet fø jer selve Øvelserne foreløbigt uvedkommende, feltmæssige Forstyrrelser ved at lade Udrykningerne strække sig over hele Døgnet med Feltforplejning, Bivuakering o. 1. Men er det da ikke a f Vigtighed, at Soldaten vænnes til at klare sig netop under feltmæssige Forhold? J o ! Selvfølgelig skal Soldaten, saa tidlig t det fo r den øvrige Uddannelses Skyld kan forsvares, vænnes til Feltlivets Besværligheder, ligesom han skal vænnes til at anvende de tillæ rte Fæ rdigheder under skiftende og vanskelige Forhold! Dog maa man herved stadig tage tilbø rlig t Hensyn til, at Tilegnelsen a f de fleste soldatermæssige Færdigheder gaar langt hurtigere fra Haanden, naar Feltlivets Besværligheder længst m uligt ikke blandes direkte ind i Bestræbelserne, og at Tilvænningen til Feltlive t og Tilpasningen a f de tilegnede Færdigheder til sk iftende ydre Forhold ligeledes gaar langt hurtigere og lettere fo r sig, naar man venter, til de omhandlede Færdigheder virkelig er kommet til U dvikling som Resultat a f en gennem det regelmæssige daglige Liv paa Kasernen og systematiske Øvelser paa Garnisonens Øvelsespladser foretagen, maalbevidst Omdannelse a f de civilt indstillede Rekrutter til m ilitæ rt indstillede Soldater.

O. W. Rasrmussen.