Log ind

Feltartilleriets udvikling

#

Af major B. Møller, chef for Feltartilleriafdelingens Taktik & Organisationssektion ved Hærens Artilleriskole.

Indledning

I en artikel i Dansk Artilleritidsskrift gennemgik museumsinspektør Ole L. Frantzen, Tøjhusmuseet i august 1997 artilleriets historiske udvikling i perioden 1400 - 2000. 1 afslutningen konkluderede han, at historisk set er artilleriets udvikling som oftest forløbet som en evolution, hvor nyt og gammelt har fungeret side om side, uden at det ældre materiel nødvendigvis blev anset for forældet, fordi det fortsat var i stand til at løse bestemte opgaver. I tre bestemte perioder, hvor det omkringliggende samfunds udvikling er forløbet dynamisk, er artilleriets udvikling også forløbet meget hurtigt:

- I renæssancen i den anden halvdel a f 1500-tallet, hvor forladekanoneme af bronze og støbejem for alvor begyndte at dominere i forhold til smedejersskyts.
- I den industrielle revolutions æra, fra 1860 til 1920, hvor overgangen fra glatløbet forladeartilleri til moderne riflet bagladeartilleri fandt sted.

- I kommunikationssamfundets tidsalder, fra ca. 1980 til i dag, hvor ildledel­ sen automatiseres og nyt rør- og raketartilleri indføres.

Sigte og disposition

Ingen er vel i tvivl om, at vi befinder os i en tid, hvor den teknologiske udvikling forløber dynamisk og hurtigt i det omkringliggende samfund, og sigtet med denne artikel er derfor at tage over, hvor Ole L. Frantzen stoppede og beskrive feltartilleri­ ets status og udvikling frem til år 2010, som den ser ud fra Hærens Artilleriskoles side.

Artiklen vil tage udgangspunkt i feltartilleriets struktur og midler. Dernæst beskrives det operative miljø, de deraf afledte krav til artilleriet og dets evne til at leve op til de stillede krav anno 1998. I forlængelse heraf redegøres der for den teknologiske udvikling på området for sluttelig at beskrive feltartilleriets påtænkte udvikling, som den er beskrevet i Delkoncept for Feltartilleriet.

Feltartilleriets struktur og midler

Generelt

Feltartilleriet er et våbensystem, der indgår på troppeenheds- og højere niveauer og anvendes til at gennemføre målopklaring og med indirekte ild at bekæmpe mål overalt på kamppladsen i rammen af disse enheders kamp. Feltartilleri er et fleksi­ belt tyngdedannelsesmiddel, hvis virkning hurtigt kan forlægges på kamppladsen i al slags vejr, dag og nat. Feltartilleriet udgør derfor troppenheds- og højere ni­ veauers væsentligste ildstøttemiddel og inkluderer såvel rørartilleri som raketka­ stere. (1)

Struktur

Feltartilleriets opgaver løses i Danmark a f Nærstøtteartilleriet og Puljeartilleriet. Nærstøtteartilleriet indgår organisatorisk i brigader og kampgrupper og yder primært nærstøtte til disse i forbindelse med kontaktslaget, medens Puljeartilleriet, der organisatorisk indgår under den højere fører, anvendes i forbindelse med gennemførelseafdybdekampenogtilsuppleringafnærstøtteartilleriet. Ikkeindsat nærstøtteartilleri anvendes til at supplere puljeartilleriet.

Midler

Feltartilleriet udgør et våbensystem bestående af:

- Målopklaringsmidler, der fremskaffer måldata og omfatter artilleriobserva­ tører, radarsystemer, pejlesystemer og sensorer.
- Skyts og ammunition, der gennemfører målbekæmpelsen og omfatter rørartilleri, raketartilleri samt artilleriammunition med forskellige virkningskarakteristika som f.eks. brisant, Improved Conventional Munition (ICM), mine, lys og røg.

- Førings- og andre led, der sikrer optimal udnyttelse af det samlede våbensystem og bl.a. omfatter artillerielementer ved brigade- og højere niveauer, ildledecentraler og skydecentraler samt forbindelsesled og observationstroppe.

Det operative miljø og de afledte krav tilfeltartilleriet (2)

Det operative miljø

Dansk forsvar skal kunne deltage i såvel konfliktforebyggelse og krisestyring som i egentlige i forsvarsmæssige kamphandlinger i NATO-regi i forbindelse med forsvaret af dansk territorium og tilstødende nærområder. I forbindelse med konfliktforebyggelse skal forsvaret endvidere kunne deltage i operationer i rammen af NATO, FN, og OSCE.
For alle danske enheder gælder, at de skal kunne indsættes i rammen af den i 1991 vedtagne ny N ATO-strategi, der benævnes Ccunter Concentration Operations (CCO). For Danske Division (DDIV) og Den Internationale Brigade (DIB) gælder endvidere, at disse skal kunne indsættes udenfor landets grænser i Centralregionens område som en del af hhv. Corps LANDJUT (DDIV) og ACE Rapid Reaction Corps (ARRC) (DIB).

CCO bygger på, at der i forhold til den tidligere Forward Defence’s lineare strategi nu er et større operationsområde, der skal kunne forsvares af færre styrker, der til gengæld står overfor en væsentligt reduceret trussel.

CCO gennemføres ved indledningsvis at lade reaktionsstyrker, der udgøres af et begrænset antal styrker med et højt beredskab, overvåge et truet område og senere sinke en evt. angriber, indtil hovedforsvarsstyrker, der kræver en vis varslingstid, før de er opstillet og deployeret til indsættelsesområdet, er ind­ satsklare. Disse indsættes derefter således, at nogle korps/divisioner bringer fjenden til standsning, hvorefter andre korps/divisioner gennemfører modangreb m.h.p. at tilbageerobre tabtgået terræn og tilintetgøre de fjendtlige styrker/bringe de fjendtlige styrker i en sådan tilstand, at de ikke på et senere tidspunkt kan angribe NATO territorium igen.

DDIV indgår i Corps Landjut-ramme i hovedforsvarsstyrkeme og DIB i ARRC-ramme i reaktionsstyrkeme.

Endelig skal begrænsede enheder kunne indsættes "globalt", dvs. udenfor det europæiske område i forbindelse med konfliktforebyggelse.

Afledte krav til artilleriet

For hovedparten af danske artillerienheder betyder dette, at disse i rammen af hhv. DDIV (CorpsLANDJUT) ogDIB (ARRC) fremoverskalkunnedeltageiløsningen af langt mere nuancerede opgaver end tidligere og herunder bl.a. være i stand til deltage i/støtte:

- Fremrykning på op til 300 km i rum med betydelig bredde og ofte med åbne flanker for i forlængelse heraf at gennemføre angrebskamp eller defensiv kamp i en dybde på op til 100 km.

For feltartilleriet stiller dette krav om:

- Evne til at samvirke effektivt på de forskellige føringstrin.

- Stor rækkevidde, ildkraft, mobilitet og pansring.

- Evne til at kæmpe under alle lys- og vejrforhold.

-Evne til hurtig tyngdedannelse og til hurtig tyngdeforlægning.

- Evne til at indsætte bekæmpelsesmidlerne koordineret og overraskende.

- Evne til at sikre sig selv.

For feltartilleriet som våbensystem stiller dette krav om rådighed over:

- Målopklaringsmidler, der kan fremskaffe præcise real-time måldata på såvel aktive (skydende) mål for artilleriet og på passive (ikke skydende) prioriterede mål indenfor en divisions ansvarsområde dvs. med en rækkevidde på ikke under ca. 40-50 km m.h.p. at muliggøre umiddelbar bekæmpelse i dybden af rummet og "forme kamppladsen" for de enheder, der udkæmper kontaktslaget. Endvidere er der behov for indhentnings- /målopklaringsmidler, det kan tilvejebringe måldata for prioriterede mål i området mellem 50 - ca. 150 km, der udgør en divisions interesseområde. Desuden rådighed over målopklaringsmidler, der kontinuerligt kan virke til støtte for kontaktslaget. Alle målopklaringsmidler skal kunne indsættes i lys og i mørke og kunne overføre måldata (helst) i digitaliseret form direkte til bekæmpelsesmidlerne.

- Dette peger i retning af rådighed over radarsystemer og langtrækkende sensorer samt evt. pejlesystemer til indhentning i dybden af rummet samt til gennemførelse af "Battlefield Damage Assessment" dvs. vurdering af ildens beliggenhed og effekt i målet, og

- rådighed over radarsystemer og artilleriobservatører med observationsud­ styr med mulighed for digitaliseret transmission af måldata.

- Bekæmpelsesmidler, der muliggør umiddelbar bekæmpelse afmål i dybden af det støttede niveaus rum m.h.p. at "forme kamppladsen" for de enheder, der udkæmper kontaktslaget. Dvs. bekæmpelsesmidler med stor rækkevid­ de og virkningssektor, med evne til koordineret, hurtigt, overraskende og koncentreret at bekæmpe såvel flade- som punktmål, samt med en mobilitet og pansring (egenbeskyttelse), der muliggør hurtig indsættelse (stillingsindtagelse, skudafgivelse og stillingskifte) i forhold til støttede niveaus manøvre.

- Dette peger i retning af rådighed over autonomt, selvkørende rør- og raketartilleri, der ideelt set er pansret; men til en vis grad kan kompensere herfor gennem spredning af pjecer.

- Mobilitetskravet, til hurtig indsættelse og overraskende, koncentreret anvendelse peger ligeledes på bekæmpelsesmidler med evne til at bære en relativ stor ammunitionsmængde og på autonome bekæmpelsesmidler med en høj grad af automatisering og skudkadence på det enkelte pjece.

- Evnen til at bekæmpe mål på stor afstand og evnen til at bekæmpe andre måltyper end flademål peger på anvendelse afmoderne skytssystemer med stor kaliberlængde (rørskyts) samt for rør- og raketartilleri på anvendelse af moderne evt. intelligente ammunitionstyper.

- Et automatiseret skyde-, ildledelses- og føringssystem fra observatør til skyts og imellem føringstrinene m.h.p. fremme samvirke, koordination og reducere tidsforbruget fra målerkendelse til målbekæmpelse.

- I forbindelse med indsættelse "globalt" må målopklaringsmidlemes værdi fremhæves til overvågning, erkendelse og fastlæggelse af kombattanters brug/påståede brug af indirekte skydende våben samt efterretningsindhent­ ning og evt. Battlefield Damage Assessment. Ved egen indsættelse af målbekæmpelsesmidler må faktorer som mobilitet, hurtighed i indsættelse og egenbeskyttelse fremhæves.

Feltartilleriets evne til at leve op til de afledte krav

Generelt

Ved indgangen til 1998 må det konkluderes, at feltartilleriet endnu kun i begrænset omfang er i stand til at leve op til de krav, der kan udledes fra det operative miljø. Lykkeligvis kan det dog samtidig konstateres, at feltartilleriets evne til at leve op til dele af kravene allerede i den nære fremtid, dvs. fra primo 1998 og frem til ca. år 2001- 2003, vil bedres betragteligt som følge af indførelse af såvel nye målopklarings- som bekæmpelsesmidler og som anført under den påtænkte udvikling.

Målopklaringsmidler

- Artilleriobservatører. Kun ca. 50% af artilleriets observatører råder i dag over tidssvarende laserafstandsmålere og termisk udstyr. Der er ikke i det eksisterende udstyr mulighed for digital overførelse af måldata. Måldata sendes "voice" over radioudstyr, der dog er forberedt for digital transmis­ sion. Mindre end 50 % af artilleriobservatøreme besidder den samme taktiske mobilitet og egenbeskyttelse, som de enheder, de skal støtte. Alle artilleriobservatører råder i dag over et præcist stedbestemmelsesudstyr i form af Global Positioning System (GPS).

- Radarsystemer. Der rådes i dag kun over et morterpejleradarsystem, der har været operativt siden 1967. Systemet må vurderes såvel teknisk som operativt forældet og har begrænset rækkevidde. Det udfases omkring år 2000 og erstattes af et tidssvarende artilleripej leradarsystem, der kan pejle både morterer og rør-/raketartilleri. Der rådes indtil da ikke over tids­ svarende radarsystemer, der kan pejle rør- og raketartilleri.

- Pejlesystemer. Der rådes i dag over pejlemateriel i form a f glimtpejlere og lydpejlemateriel. Begge systemer er teknisk og operativt forældede.

Glimtpejlere kan kun anvendes i relativt åbent terræn. Lydpejlemateriel kræver relativ lang forberedelsestid ved indsættelse og kan maksimalt anvendes til stedfæstelse af rørskyts ud til ca. 20 km. Begge systemer forventes udfaset omkring år 2000 i takt med indførelse af det ovenfor an­ førte radarmateriel.

- Sensorer. Der rådes i dag ikke organisatorisk over sensorer, der kan tilvejebringe måldata for ikke skydende, prioriterede måltyper i dybden af indsættelsesrummet dag og nat.. For at kunne indsætte sensorer i dybden kræves der rådighed over egnede fremføringsmidler som ubemandede luftfartøjer, "Unmanned Aerial Vehicles" (UAV) eller sikkerhed for real­ time dataoverførsel fra evt. andre våbenarter, som måtte have ansvar for indsættelse heraf med målopklaringsspecifikke sensorer.

Bekæmpelsesmidler

- Rørartilleri. Der rådes i dag over fem skytstyper i feltartilleriet. Heraf er de to, 155 mm kanon og 203 mm haubits, allerede i dag under udfasning. Begge skytssystemer er såvel teknisk som operativt forældede og kan ikke anvende moderne ammunitionstyper. De tre øvrige typer udgøres af:

- 105 mm haubits, der alene anvendes i national rolle til fordel for lokalforsvars- og regionale enheder. Haubitsen må vurderes operativt forældet, idet den har kort rækkevidde, ikke kan anvende moderne ammunitionstyper og har begrænset effekt mod alt andet end bløde mål. 105 mm haubits anvendes i dag alene i mangel af bedre.

- 155 mm haubits M 114/39, der for nærværende indgår som "standardpje­ cen" ved puljeartilleriets enheder. Der er tale om en trukket pjece. 1forhold til de af det operative miljø udledte krav må pjecen vurderes begrænset operativt anvendelig som følge af manglende pansring, mobilitet, ræk­ kevidde, sideretningsfrihed, manglende evne til hurtig indsættelse, manglende evne til at bære ammunition og manglende automatiseret (hurtig og kontinuerlig) skudafgivelse samt autonomi. Pjecen kan anvende moderne ammunitionstyper, men vil maksimalt kunne virke ud til 24 km, hvilket må vurderes utilstrækkeligt for puljeartilleri. Pjecen er samtidig mandskabskrævende og må som følge af mangel på fleksibilitet, mobilitet og egenbeskyttelse også vurderes mindre egnet i relation til globale indsættelser.

- 155 mm haubits M 109 A3, der for nærværende indgår som "standardpje­ cen" ved brigadeartilleriets enheder. I forhold til de ovenfor anførte krav må pjecen vurderes rimeligt operativt anvendelig, idet den er selvkørende, mobil, yder en begrænset beskyttelse for personellet gennem en let pansring, har ubegrænset sideretningsfrihed, kan medføre en rimelig ammunitionsmængde og kan anvende moderne ammunitionstyper. På minussiden må anføres, at pjecen ikke er tilstrækkelig automatiseret til at kunne gennemføre hurtig og kontinuerlig skudafgivelse, ikke er autonom, kun har en maksimal rækkevidde som for M 114/39 anført og har en høj teknisk levealder, idet den er indført midt i 60’eme i det danske forsvar. Der er kun begrænsede udviklingsmuligheder for pjecen, der også i flere af de større NATO-lande nu overføres til lavt prioriterede enheder som erstatning for ældre trukne pjecesystemer.

- Raketartilleri. I løbet af 1998 indføres flerskudsraketkastere af typen Multiple Launch Rocket System (MLRS) i feltartilleriet, og den første enhed påbegyndes uddannet ultimo 1998. Systemet skal indgå med et batteri å 8 i DDIV puljeartilleri og et reduceret batteri å 4 i Landzealands puljeartilleri. Der er tale om et moderne, pansret, autonomt system med endog meget stor ildkraft og med en rækkevidde på indledningsvis ca. 45 km med moderne selvdestruerende mine- eller ICM-ammunition. Systemet er meget fleksibelt og meget operativt anvendeligt i forbindelse med gennemførelse af bekæmpelse af mål i dybden. Der er endvidere et stort udviklingspotentiale i systemet, der også må vurderes velegnet i forbindelse med global indsættelse, såfremt, der skulle opstå behov for indsættelse af denne skytstype. Som nærstøtteartilleri er raketartilleri generelt mindre egnet som følge et stort sikkerhedsområde for egne udækkede styrker.

- Ammunition. Feltartilleriets beholdninger til rørartilleri omfatter i hovedsagen brisant ammunition. Af nyere ammunitionstyper forefindes desuden typer med subammunition (ICM) og røggranater af typen Feid Wedge. Alle af kaliber 155 mm, der generelt er den eneste kaliberstørrelse, hvor udvikling finder sted. For såvel de nyeste som de ældre typer gælder, at de med feltartilleriets eksisterende våbentyper alene kan anvendes på skudafstande op til 18 km. Der rådes ikke over mere moderne ammunitionstyper,dermuliggørforøgelseafskudafstandene. Meddeeksisterende ammunitionstyper kan feltartilleriet således ikke bekæmpe mål i hele dybden af korpsets/divisionens indsættelsesrum og kan ikke gennemføre bekæmpelse af hårde punktmål og mål under bevægelse. Den eksisterende ammunition må derfor vurderes begrænset operativt anvendelig, idet den primært er anvendelig - og her meget anvendelig - i forbindelse med kontaktslaget. 1forbindelse med globale indsættelser kan rækkeviddekra­ vet formentlig i en del tilfælde reduceres, og ammunitionen må i denne forbindelse vurderes at have en rimelig operativ anvendelighed.

Automatiseret skyde-, ildledelses- ogføringssystem

Et automatiseret skyde-, ildledelses- og føringssystem fra observatør til skyts og imellem føringstrinene m.h.p. fremme samvirke, koordination og reducere tidsforbruget fra målerkendelse til målbekæmpelse råder feltartilleriet ikke over i dag. Det eksisterende Skyde- og Ildledelsessytem for Feltartilleriet (SIF) er et velfungerende databeregningssystem. SIF omfatter i dag ikke føring ud over, hvad der er indbefattet i begrebet ildledelse, altså de lavere føringsniveauer.

Den teknologiske udvikling på Feltartilleriområdet

Generelt

Den teknologiske udvikling, der ikke mindst på computersiden er sket siden slutningen af 80éme, har også militærteknologisk haft stor betydning. På såvel målopklarings- som bekæmpelsessiden er der i de senere år sket stor udvikling af nyt kompliceret materiel med stor effekt samtidig med, at moderne teknologi ofte medfører forenkling i virkemåde og betjening. For feltartillesystememe er udviklingstendenserne efterfølgende anført.

Målopklaringsmidler

Udviklingstendenserne går mod systemer, der:

- kan målbestemme med stor nøjagtighed, identificere og fastlægge måltype og herigennem styrke grundlaget for valg af bekæmpelsesmiddel,

- kan målpunktsbestemme og identificere våbensystemer, inden de kommer til skud og herved give mulighed for at bekæmpe mål med stor bevægelig­ hed,

- give sammenhæng mellem målopklaringsmidlemes og bekæmpelsesmid­ lernes og rækkevidde/dækningsområde, og

- kan formidle disse data real-time og direkte til bekæmpelsesmidlerne.

Der er tale om en kombination af forskellige teknologier som f.eks. radar og optronik spændende ffaartilleripejleradarer over UAV til målopklaringsartilleri- granater. Specielt forventes sensorteknologi at gennemgå stor udvikling fremover.

Bekæmpelsesmidler

Udviklingstendenserne går mod systemer, der:

- For leveringsmidlernes vedkommende går mod autonome våbensystemer med stor ildkraft, mobilitet og overlevelsesevne.

- På rørartillerisiden sker udviklingen næsten alene for 155 mm kaliberet med udvikling af længere rør, kaliberlængde 52, der med mundingshastig­ heder på ca. 1000 m/s og "Base Bleed" granater vil kunne række min. 40 km og med specialgranater forventelig op til 60 km. For kaliberlængde 39 forventes ikke skudafstande på over 30 km. Endelig forøges ildkraften gennem en automatisering af skudafgivelsen, der muliggør en kraftig forøgelse af antallet af afskudte granater pr. tidsenhed.

- På raketartillerisidenskerudviklingen i NATO-regialene for MLRS-typen gennem en forøgelse af rækkevidden for forskellige ammunitionstyper. Under anvendelse af "ATACMS" ammunition er rækkevidden allerede i dag over 100 km og søges stadig udviklet.

- På ammunitionssiden går udviklingen for granater, raketter og brandrør mod mulighed for bekæmpelse af hårde og halvhårde mål ved benyttelse af "cargo" ammunition, hvorved forskellige typer "submunition" kan udlades over målet samt udvikling/indføring af intelligente grana- ter/raketter med dertil hørende sensorteknologi til at finde specielle måltyper. Indførelse af intelligent ammunition betyder, at punktmål - også under bevægelse - vil kunne bekæmpes. Endelig pågår en udvikling for granater/raketter mod - under anvendelse af GPS - at programmere intelligent ammunition til at søge mod et måls koordinater, hvorefter et søgehoved overtager styringen i granat-/raketbanens slutfase.

Skyde-, ildledelses- ogføringssystemer

Udviklingen går mod automatiserede systemer, hvor flere og større enheder bindes sammen i netværk - også ud over det nationale niveau. Den kommunikationsmæssi­ ge kapacitet forbedres i et sådant tempo, at det må vurderes, at det mere vil være niveauernes økonomi og vilje til proceduremæssigt samarbejde, der sætter grænser for udviklingen end teknologien. EDB, der nødvendigvis skal understøtte skydeledelse, ildledelse og føring i fremtiden, forventes at få stadig større databehandlingskapacitet og robusthed.

Feltartilleriets påtænkte udvikling (3)

Generelt

Feltartilleriets opgaver er og vil fortsat være at gennemføre målopklaring og med indirekte ild at bekæmpe mål overalt på kamppladsen i rammen a f brigadernes og de højereliggende niveauers kamp, ligesom dele a f hærens enheders indsættelse til løsning a f opgaver i internationalt regi om nødvendigt skal kunne støttes.

Feltartillerisystemet skal derfor døgnet rundt kunne leve op til de krav, der kan afledes af det operative miljø. Som anført i pkt. 5 kan feltartillerisystemet endnu ikke på alle områder leve op hertil, trods væsentlige og meget positive modemiseringstiltag for feltartilleriet i de kommende år, der vil medføre en betydelig forøgelse af feltartilleriets målopklarings- og målbekæmpelseskapacitet. Denne modernisering samt andre - efter Hærens Artilleriskoles vurdering - nødvendige tiltag for perioden frem til år 2010 beskrives efterfølgende.

Målopklaringsmidler

- Artilleriobservatører. Der indføres i perioden nyt bærbart mørkekampsma­ teriel inkl. nye laserafstandsmålere. Indfasning er planlagt påbegyndt ved enhederneprimoår2000. Alleobservatørerforventesvedperiodensudløb udstyret med mørkekampsmateriel, idet eksisterende ældre udstyr tildeles lavt prioriterede enheder. Ved periodens udløb forventes artilleriobserva­ tører endvidere at råde over en terminal, der tilsluttet mørkekampsmateriel og GPS muliggør overførsel af data i digitaliseret form. Før systemet kan virke uden voice-kommunikation mellem observatør og skydecentral, skal der endvidere anskaffelses et "strap-on" retningsbestemmelsesudstyr, der kan virke sammen med det øvrige system. Der er endnu ikke truffet beslutning om anskaffelse heraf. Såfremt der i perioden ikke afsættes midler til anskaffelse af pansrede køretøjer til de observatører, der følger pansrede infanterienheder eller pansrede enheder, vil dette udgøre et væsentligt problemområde for artilleriet ved perioden udløb.

- Radarsystemer. Der indføres i perioden et moderne artillepej leradarsystem, benævnt A R T H U R (Artillery Hunting Radar). A R T H U R indsættes i delinger åto radarsystemer. Der oprettes to delinger ved Danske Divisions­ artilleri, en deling ved Landkommandoartilleriet/Landzealand og en deling ved DIB brigadeartilleriafdeling. ARTHUR forventes operativ ved enhederne ca. 2001. I forbindelse med indfasning udfases brigadeartillriaf- delingemes morterpejleradarer, idet denne del af målopklaringen også vil blive varetaget af ARTHUR. Artilleripejleradarsystemet vil - ud over at fungere i den normale artilleristruktur - også kunne indsættes selvstændigt f.eks. i forbindelse med fredsbevarende opgaver.

- Pejlesystemer. Itaktmedindførelseafartilleripejleradardelingemeudfases målopklaringsbatteriemes Glimt- og Lyd(pejleradar)delinger samtidig. Der indføres ikke erstatningsmateriel i perioden, idet pejleopgaveme kan varetages bedre og hurtigere af artilleripejleradardelingeme. Der forudses ikke senere behov for anskaffelse af lydpejlemateriel.

- Sensorer. I perioden forventes endvidere indfaset to UAV-delinger, der skal indgå i hhv. Danske Division og Corps Landzealand. Første enhed forventes operativ ca. 2001- 2002. Typevalg forventes ultimo 98 eller primo 99. Der er endnu ikke truffet beslutning om det organisatoriske tilhørsforhold af Hærens Operative Kommando. Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at U A V både skal kunne virke til efterretningsind­ hentning og til målopklaring - uanset det organisatoriske tilhørsforhold. Derfor kræves der forventeligt mere end blot en sensortype til det valgte system.

Bekæmpelsesmidler

- Rørartilleri. Ved periodens start er 155 mm kanon og 203 mm haubits allerede under udfasning, idet ét 203 mm batteri må videreføres et stykke ind i perioden, indtil indførelse af raketartilleri er sket i Landzealands område.

- 105 mm haubits anvendes alene i lokalforsvars- og regionale enheder. Haubitsen er operativt forældet og anvendes alene i mangel af bedre. Den foreslås udfaset sidst i perioden og erstattet af 155 mm M l 14/39 ved disse enheder.

- Moderne pjece til puljeartilleriet. Der er i perioden behov for tilgang af et moderne, autonomt skytssystem, kaliberlængde 52, med stor rækkevidde, sideretningsfrihed og evne til hurtig og koncentreret indsættelse samt god egenbeskyttelse. Et projekt omhandlende anskaffelse af i alt 36 stk. ny pjecer til erstatning for de eksisterende 72 stk. M 114/39 er foreslået af Hærens Artilleriskole til gennemførelse i perioden. Et moderne skytssy­ stem i puljeartilleriet vil med et mindre stykantal kurtne varetage løsning af puljeartilleriets opgaver på tilfredsstillende måde, når det ses i sammen­ hæng med samtidig supplerende anskaffelse a f raketkasterartilleri. 155 mm haubits M 114/39 foreslås overført til lavere prioriterede enheder sidst i perioden som konsekvens heraf.

- Moderne pjece til nærstøtteartilleriet. 155 mm haubits M 109 A3 vurderes som tidligere anført rimelig operativt anvendelig perioden ud - også i forbindelse med global indsættelse. Der er kun begrænsede udviklingsmu­ ligheder for pjecen, der dog med relativt få midler kan gøres autonom ved indbygning af GPS, gyro og mundingshastighedsmåler. Der er som følge af rørets kaliberlængde 39 ringe mulighed for at forøge pjecens rækkevid­ de. Pjecen bør snarest efter periodens udløb udskiftes med en moderne autonom, pansret pjece med kaliberlængde 52. Pjecens tekniske levealder medfører, at den herefter må forventes udfaset.

- Raketartilleri. 11løbet af 1998 indføres flerskudsraketkastere af typen Multiple Launch Rocket System (MLRS) i feltartilleriet, og den første enhed påbegyndes uddannet ultimo 1998. Systemet skal indgå med et batteri å 8 i DDIV puljeartilleri og et reduceret batteri å 4 i Landzealands puljeartilleri. Det er Hærens Artilleriskoles vurdering, at med indførelse af yderligere 6 stk. MLRS sidst i perioden, der muliggør opstilling af to ens batterier med tre delinger å 3 stk., kan puljeartilleriets stykantal rørskyts reduceres til de foreslåede 36.

- Artilleriammunition med forskellige virkningskarakteristika som f.eks. brisant, ICM, mine, lys og røg forefindes allerede i tilstrækkelig mængde i artilleriets beholdninger. Der er i perioden primært behov for anskaffelse af moderne granater, der kan forøge rækkevidden af de eksisterende skytssystemer samt for anskaffelse af mere sofistikerede granater og brandrør med mulighed for bekæmpelse af hårde og halvhårde mål ved benyttelse a f "cargo" ammuni­ tion og/eller anskaffelse af intelligente granater/raketter med dertil hørende sensorteknologi til at finde specielle måltyper, idet indførelse af intelligent ammunition betyder, at punktmål - også under bevægelse - vil kunne bekæmpes.

Skyde-, ildledelses- ogføringssystemer

Dette kræver tilførelse af et moderne kommunikationssystem med stor datatrans­ missionskapacitet til feltartilleriet indenfor perioden, såfremt de kommende målopklarings- og bekæmpelsesmidlers kapacitet skal kunne udnyttes effektivitet. Kommunikationsdelen af SIF er under udvikling og forventes implementeret indenfor kort tid. Herved bliver det muligt digitalt at overføre måldata fra artilleriobservatøren og øvrige målopklaringssystemer via ildledecentral og skydecentral til den enkelte pjece i form af skuddata. Herved reduceres det samlede tidsforbrug fra målerkendelse til målbekæmpelse, ligesom det under anvendelse af individuelle skuddata til pjecerne bliver muligt at øge overlevelsesevnen gennem spredning af pjecer. På længere sigt bør SIF suppleres med et egentligt føringssystem, indlednings­ vis evt. gennem et "interface" til det kommende føringssystem for hærens enheder, DACCIS.

Afslutning

Som det er fremgået a f denne artikels indhold, har kravene til feltartilleriets materiel ændret sig radikalt i 90’eme. Dette er dog ikke alene en funktion af en ændret strategi/doktrin. Det er også en følgevirkning af den teknologiske udvikling, der er sket siden størstedelen a f artilleriets materiel blev indført eller besluttet indført. Som alle andre steder i hæren er dele afarven mere anvendelig end andre. Og som i alle andre dele af hæren er der lykkeligvis på væsentlige områder enten indført moderne materiel, eller det indfases indenfor en overskuelig årrække. For feltartilleriets mulighed for at løse sine opgaver overfor den højere fører udover kontaktslaget, er den kommende indførelse afmoderne målopklaringsmidler  med lang rækkevidde og mulighed forreal-time overførsel afmåldata sammen med indførelsen af raketkasterartilleri, der kan udnytte disse data til bekæmpelse af prioriterede mål i dybden a f den højere førers rum, således ikke alene "et must" for at kunne løse nye eller udvidede opgaver. Det er samtidig første trin i opfyldelsen af længe nærede ønsker om at styrke puljeartilleriets generelle virkemuligheder overalt på kamppladsen. Det er således Artilleriskolens håb, at der indenfor perioden afsættes de nødvendige midler til materielanskaffelser som et moderne skytssystem, modeme/intelligent ammunition og udvikling af SIF for derigennem at give den højere fører rådighed over et tidssvarende og slagkraftigt ildstøttevåben og dermed styrke hans mulighed for at forme kamppladsen i overensstemmelse med hensigten.

Noter

1. HRN 043-001, Feltartilleriets Kampforhold, (FELTART KAMP) kap.l og Land Force Tactical Doctrine, ATP-35(B), pkt 0212.

2. Delkoncept for Feltartilleriet (DEFA), Afs. .A, Rapport fra udvalget vedrørende Forsvarets Materiel, kap. 1og HOK STUVPROG JAN 96, Notat vedr. JDIV operative miljø.

3. D E F A anbefalinger samt Rapport fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel og hærens Prioriterede plan for Materielanskaffelser (PRIMAT).