Log ind

Fægtningsskydning i 50 Aar paa Melby Overdrev

#

Den 12/17 April 1886 afsluttedes mellem Krigsbestyrelsen og Landbrugsministeriet en Overenskomst om Benyttelsen af et Areal paa Melby—Tollerup Overdrev til Fægtningsskydning. Det var før Indførelsen af Gevær 89, og man var altsaa kommet til det Resultat, at Fægtningsskydningen som en Afslutning og Prøve paa Uddannelsen i feltmæssig Skydning og Optræden med skarpladt Gevær krævede større og bedre egnet Terrain, end der hidtil havde været til Raadighed, for at give et bedre Udbytte af Anstrengelserne og Udgifterne. — Der havde tidligere været benyttet et Terrain paa Stevns, senere og indtil Overdrevet blev stillet til Raadighed — et Terrain Øst for Furesøen med Skudretning ud over Søen. Paa Fyen benyttedes et Terrain ved Nyborg og i Jylland ved Hald. Nu bestemtes, at de jydsk-fynske Fodfolks- og Rytterafdelinger fremtidig skulde afholde Fægtningsskydeøvelserne paa Overdrevet. — Ser man paa Indberetningerne om Øvelserne i Terrainet ved Furesøen og Grundlagene for de der afholdte Øvelser, er det intet Under, at Kravene om bedre Forhold blev saa stærke, at et bedre Terrain maatte findes. — Jeg skal kort i Uddrag gengive, hvad Lederen af Øvelserne, Chefen for Skydeskolen Kaptajn P. E. M. Ramsing, allerede efter Øvelserne i 1884 udtaler i sin Indberetning: ... Efter en nærmere Angivelse af Terrainets Beliggenhed mellem Dronninggaard og Virum med ringe Bebyggelse — kun Kaningaard (nu Aagesholm) — og et lille Hus ved Virum - Dronninggaard Vejen — udtaler Kaptajnen: „I det Hele taget et godt Manøverterrain og vilde som Følge heraf være særdeles vel egnet til Fægtningsskydeøvelser, forsaavidt det fuldstændig frit kunde afbenyttes. Der er imidlertid i saa Henseende adskillige Indskrænkninger af Hensyn til Dyrkningsforholdene, Græsgangenes Benyttelse m. m., og isajr opstod der en væsentlig Vanskelighed derved, at et Belte af omtrent 600 Alens Bredde, som strakte sig langs den vestlige Side af Dronninggaard—Virum-Veien fra Veien, der fra Kaningaard fører mod Øst, lige op til Virum, ikke turde betrædes, saa at Passagen mellem det Øst og Vest for dette Belte beliggende Terrain kun kunde ske, dels ad den føromtalte Vei fra Kaningaard dels ad en Markvei, der omtrent udfor den sydlige Ende af Virummose fører fra Dronninggaard—VirumVeien ud til Furesø.“ Det er endvidere ikke uinteressant at betragte det dengang anvendte Skivearrangement, Afstande, der blev skudt paa, og Skydemaade. Kaptajnens Udtalelser om Skiverne viser, at Lederen af Arrangementet havde omtrent de samme Opgaver at løse som nu, men Teknikken er unægtelig gaaet betydeligt frem. Om Skiverne hedder det: „Ved Skivearrangement for Fægtningsskydning gjælder det selvfølgelig om at fremstille Maalene saaledes, som de kunde antages at ville vise sig i virkelig Kamp. Det er imidlertid ikke muligt fuldtud at tilfredsstille denne Fordring, og navnlig frembyder det store Vanskeligheder at fremstille fjendtlige Troppers Bevægelse i Terrainet. Disse Vanskeligheder gjøre sig da navnlig gældende ved Forsvarsøvelser, hvor Fjenden antages at være den angribende og som Følge deraf Tid efter anden at forandre Formation og Plads i Terrainet. Naar man ved denne Øvelse indskrænker sig til at opstille Skiver paa de Steder, hvor Modstanderen forudsætter efterhaanden at ville indtage Stilling, kommer der til at mangle et væsentlig Led i Øvelsen, nemlig Beskydningen af Fjenden, medens han bevæger sig fra Stilling til Stilling, altsaa netop de Momenter, i hvilke Fjenden ofte byder mest Blottelse for Ilden.

Naar man ikke kan indrette Skiverne saaledes, at de kunne bevæges frem og tilbage paa større Strækning, hvilket i ethvert Fald vil udkræve stor Bekostning og et Terrain, som haves til Raadighed i længere Tid, maa man indskrænke sig til at markere Bevægelsen ved Skiver, der efterhaanden komme tilsyne paa Steder, hvor fjendtlige Tropper antages at befinde sig i givne Øjeblikke. En saadan Skive skal da igjen forsvinde, naar Fjenden forudsættes at have forsat Bevægelsen til et andet Sted eller rettere en anden Del af Terrainet, hvor han repræsenteres af en ny Skive, eller hvor han ikke mere kan ses. Et saadant Arrangement vil dog altid have den Mangel, at Maalet kun beskydes paa enkelte Punkter af den Strækning, som det antages at gjennemløbe, og ikke under hele Bevægelsen. Hertil kræves desuden et stort og kompliceret Apparat af bevægelige Skiver og Dækninger for Markører, som skulle betjene disse Skiver. Dette vil da navnlig være Tilfældet, naar man stiller den Fordring, at Skiverne i Antal og Dimensioner omtrent skulle svare til den Styrke, med hvilken Øvelsen foretages, da der i saa Fald for hver enkelt Stilling, der markeres, vil behøves et fuldstændigt Sæt saadanne Skiver. Dette er imidlertid ikke absolut nødvendigt, om det end kan være ønskeligt. Hovedsagen er, at Maalene fremstille fjendtlige Tropper i den Situation, i hvilken disse kunne antages at ville vise sig i den virkelige Kamp. Om Skiverne ere mindre end den supponerede Styrke, er da mindre væsentligt, naar Betingelserne for Ildens Ledelse ikke derved forandres. Da saaledes saavel Terrainforholdene som økonomiske Hensyn paabød en Formindskelse i Skivernes Antal, maatte man indskrænke sig til at markere enkelte Momenter af Fjendens Bevægelse, der gav Lejlighed til at beskyde en for kort Tid ad Gangen tilsynekommende Modstander, som iøvrigt paa større Strækninger af sin Fremrykningslinie supponeredes skjult af Terrainet. Ligeledes vare flere af Skiverne forholdsvis smaa.“ Skydemaademe var dengang Skytteild og Salveild. — Afstandene til Maalene maaltes enten paa Kort, der udleveres til Førerne, bedømtes paa Øjemaal eller bestemtes ved Salveild, hvor Nedslagene observeredes. Naar den første Maade ikke kunde anvendes, viser Beretningerne, at Afstandsbestemmelserne meget ofte var behæftet med meget store Fejl — 500-800 Alen, Træfningerne blev derefter, og navnlig, da der blev skudt paa meget store Afstande. Man synes nutildags, at det har været Spild af Ammunition, da Forudsætningerne for en Virkning af Ilden var minimale.

I Aarene 1887—88 blev Skydningerne afholdt dels i det nuværende Terrain og dels i et lyngbevokset Hedeareal, der nu dækkes af Liseleje og Asserbo Plantager. — Der var med den daværende Skovrider paa Tisvilde—'Frederiksværk Distriktet ikke helt Enighed om, til hvad og hvorledes Terrainet maatte benyttes. Forstraaden beklager sig i en Skrivelse til Landbrugsministeriet over, at Rytteri var redet over Terrainet under Øvelser. Formentlig har Forstraaden været bange for Lyngbevoksningens Ødelæggelse og Sandflugt.

Erfaringerne fra den russisk-tyrkiske Krig gjorde sig imidlertid gældende. Man forlod i Hovedsagen Salveskydningen og Skydning paa store sluttede Maal, der kun undtagelsesvis vilde vise sig i Terrainet, og Ilden mod og fra Skyttekæderne blev nu dominerende. Fra 1887 til 1907 lededes Fægtningsskydningsøvelserne af en Overledelse, hvis Chef var Oberst, og til hvis Raadighed der var stillet 2 Kaptajner, 2 Premierløjtnanter samt 1 Premierløjtnant, der var Kommandør for Skivedetachementet. Overledelsen havde Kvarterer og Kontorer i Frederiksværk, medens Skivedetachementet i de første Aar var indkvarteret i Melby og Tollerup Sogne. Fra 1908 til 1914 oprettes hver Aar et Pladskommandantskab i Frederiksværk med 1 Oberstløjtnant som Pladskommandant. Pladskommandanten traf alle Foranstaltninger vedrørende Skydeøvelsernes Forberedelse m. m. og de i Øvelserne deltagende Afdelingers Indkvartering og Forplejning. Lejrene ved Arresødal og paa Øvelsesstedet var ham underlagte, og det paahvilede ham at føre Tilsyn med Øvelsesterrainets Benyttelse og besørge dets Afspærring. Pladskommandanten gav paa Øvelsesstedet Chefen for den skydende Afdeling alle for Øvelsens planmæssige Gennemførelse nødvendige Oplysninger. Han forestod det Øvelsen vedrørende tekniske Arrangement.

Plan for Øvelserne tilgik Afdelingscheferne fra Generalkommandoen gennem Pladskommandanten. I 1914 var Forberedelserne til Fægtningsskydningsøvelserne omtrent afsluttede, da der den 1’ August fra 1’ Generalkommando kom Ordre til, at Befalingsmænd og Mandskab snarest skulde afgaa til deres respektive Afdelinger, da Sikringsstyrken var indkaldt. I 1915 var der ingen Fægtningsskydeøvelser. I Marts Maaned 1916 oprettedes Detachementet paa Melby Overdrev under en Kaptajn som Kommandør. De Funktioner, der tidligere hørte under Pladskommandanten, er nu overgaaet til Detachementskommandøren. Øvelserne anlægges og ledes af Regimentscheferne (Chefen for Livgarden), der angaaende Skivearrangement m. m. henvender sig direkte til Detachementskommandøren paa Melby Overdrev. Grundlagene indsendes til Generalkommandoen. I Fægtningsskydeøvelser i 1916 deltager kun Regimenternes Rekylgeværdelinger. I Melbylejren er der oprettet Kostforplejning for Detachementet, medens Indkvarteringen foregaar hos Beboerne i Melby Sogn. Den 19’ Februar 1917 oprettes atter Detachementet paa Melby Overdrev. Øvelserne anlægges og ledes som i 1916; Detachementet forplejes og indkvarteres som i 1916. Skydningerne foregik til Tider under vanskelige Forhold og i daarligt Vejr. Der indtraf et saa voldsomt Snefald, at der i et Par Dage kun kunde fremstilles faste Maal, idet alle Markørdækninger, der var føget fulde af Sne, først maatte renses. Skydningerne maatte foregaa fra samme Stilling paa søndre Revle. I Fægtningsskydningsøvelserne deltager kun Regimenternes Rekylgeværkompagnier og Livgardens Rekylgeværdeling. I 1918 foregaar Fægtningsskydningsøvelserne først paa Sommeren med Fodfolkets og Rytteriets Rekylgeværformationer. Skydningerne blev under de gunstigere Vejrforhold og Tider nu udvidet betydeligt og nærmer sig stærkt det Omfang, som de havde før Verdenskrigen. De skydende Kompagnier indkvarteres og forplejes atter i Arresødallejren.

Detachementet paa Melby Overdrev forplejes og indkvarteres i Melbylejren. Fra 1919 foregaar Fægtningsskydningsøvelserne atter i August—September Maaneder med Fodfolkets Rekrutter af Foraars- og Sommerholdet samt Rytterregimenterne og fra 1920 med Fodfolkets Rekrutter af Sommerholdet, Fodfolkets Sommerkorporalskole og Rytterregimenterne. Fra 1921—1936 deltager aarligt et eller flere af de frivillige Korps i Fægtningsskydningsøvelserne. I Juli 1924 udsteder Generalkommandoen „Bestemmelser som angaar Fægtningsskydningsøvelser“. Heri bestemmes Detachementskommandørens Forhold m. v„ Regler hvorefter Øvelserne skal gennemføres. Den i 1886 afsluttede Overenskomst om Terrainets Benyttelse, der som nævnt var femaarig, blev aldrig fornyet officielt, men Øvelserne fortsattes som sædvanlig til 1930, da Naturfredningsraadet i Forbindelse med Forstvæsenet rejste Spørgsmaalet om Terrainets Fredning. Det er jo et for Sjælland ejendommeligt Terrain, man kan sige med en noget vestjydsk Karakter med Strandklitter og bag disse Lyngheden med dens mangeartede Vegetation — tildels botaniske Sjældenheder som Vibefedt, hvidblomstret Lyng og en rig Svampeflora. Terrainet er ogsaa ofte Genstand for botaniske Ekskursioner. — Efter en Del Forhandlinger, hvori daværende Skovrider, nu kgl. Jægermester O. Fabricius, Generalkommandoens Lejrinspektør og daværende Detachementskommandør, Kaptajn Landt deltog, afsluttedes den 6’ Juni 1930 en Deklaration, der bl. a. bestemmer, at Arealet ikke maa afhændes, det skal bevares i dets nuværende Naturtilstand, der maa ikke plantes, og Arealet er overladt Krigsministeriet til militære Skydeøvelser. Der er derved sikret Krigsministeriet Brugsretten af et Fægtningsskydningsterrain, som trods sine Mangler, bl. a. den noget trekantede Form, næppe findes bedre paa Sjælland, idet Kattegat og Afspærring af Liseleje og en Del af Asserbo Plantage tillader en intensiv Udnyttelse af hele Arealet og betinger Skydninger med saa moderne Vaaben som Fodfolkskanoner og Morterer, ligesom Terrainet nu udnyttes i ikke ringe Grad af Hærens tekniske Korps, Artilleriskydeskolen og Hærens Skydeskole for Haandvaaben til Forsøgsskydninger. I Henhold til Krigsministeriets Skrivelse Nr. 364 af 21/2 1934 anlægges og ledes Øvelserne fremtidig af Generalinspektøren for Fodfolket. Melby Overdrevs 40 Aars Benyttelse markeredes i 1927 ved en Frokost under 5’ Regiments Fægtningsskydningsøvelser. Der deltog som inviterede de af Egnens Embedsmænd og andre, som Fægtningsskydningens Arrangement giver Anledning til Forbindelser og Embedsforretninger med, og Regimentets Personale blev for Midler, der var stillet til Raadighed af Krigsministeriet og Generalkommandoen, trakteret med Ekstraforplejning. Den kommanderende General, daværende Excellence, Generalløjtnant A. G. Nyholm, opridsede i korte Træk Fægtningsskydningens Historie i 40 Aar og takkede for det smukke Forhold, der altid havde hersket mellem Militæret, der var til Øvelserne, og Embedsmænd og Beboerne. Efter Frokosten overværede Gæsterne, samt mange Tilskuere, der undtagelsesvis fik Adgang til Terrainet og af Officerer fik Forklaring, en moderne Fægtningsskydningsøvelse. I Aar er det altsaa 50 Aar siden, de første Fægtningsskydninger fandt Sted i dette Terrain; man synes, det er en lang Tid, men hvad er der egentlig forandret? Ja, Taktik, Vaaben og deres Brug og Løsninger af Opgaver med de moderne Vaabens Samarbejde med Fodfolksgeværet. Det sidste var en Overgang ved at blive sat noget i Skammekrogen, sikkert med Urette. De automatiske Vaaben har deres store, specielle Opgaver, men de bruger for Løsningen en Mængde Ammunition. En veluddannet Skytte med sit Magasingevær vil kunne faa mere Nyttevirkning af Ammunitionen, han bruger. Om Fægtningsskydeøvelserne og Skivearrangement end ikke er ændret meget, bundet som man er af Sikringsforholdene, saa er der dog kommet mere krigsmæssig Optræden og Arrangement i Brug. Opgaven med Fremstilling af Maal og disses Beskydning er blevet vanskeligere; en Fremstilling af en nogenlunde krigsmæssig Situation lader sig vanskelig etablere med Skiver, og gøres Situationen nogenlunde krigsmæssig, frembyder den for vanskelige Opgaver for Troppernes Skydning i rette Tid og paa rette Maade. Tænker man sig f. Eks. en Maskingeværrede fremstillet, saa er det ikke nok at stille en Maskingeværskive i Terrainet — hvad man dog bliver nødsaget til — i Virkeligheden burde den jo være stærkt maskeret, og man skulde kun — i Kikkert — kunne opdage en enkelt Observatør. Hvad blev der saa af Skydningen? Man mangler det fjendtlige Maskingeværs Ild og dens Virkning. Dette kan kun delvis fremstilles — Blink, Ildunderlegenhedsflag —, men man kommer derved straks ind paa noget konstrueret, der maa forklares og ikke fremtræder logisk, som en Kampsituation vil udvikle sig. Man maa ogsaa erindre og ikke undervurdere den moralske Betydning af, at Skytterne virkelig opnaar Træfning og ser et Resultat af deres Skydning. Det er derfor skydepædagogisk hensigtsmæssig at anvende Faldfigurer i saa stor Udstrækning og under saadanne Forhold, som Omstændighederne tillader. Afdelingernes Udrykning til Fægtningsskydningsøvelsen imødeses af saavel Befalingsmænd som Mandskab med en vis Spænding. Nu skal det vise sig, om Skydeuddannelsen kan staa sin Prøve under de fra Skydebanerne ganske uvante Forhold, om det „kildrende“ Moment, at Geværet hele Tiden er skarpladt under hele Øvelsen, at Læreren ikke som til daglig staar umiddelbart ved Siden af Skytten, at denne skal optræde selvstændig og behandle Maalene paa en fornuftig Maade under Hensyn til egen Optræden i Terrainet. — For de fleste bliver Turen et varigt Minde om en — ofte anstrengende —, men særdeles interessant og lærerig Tur, hvor man egentlig først fik nogen Forstaaelse af Ildkamp og Ildens Virkning. — Desuden er der oftest nogen Festivitats over Turen, thi for de fleste er den smukke Egn ukendt, og Indkvartering i Arresødallejren — vist den skønneste Lejrplads i Danmark — har noget feltmæssig over sig, som maa tiltale enhver rask Soldat. Man maa haabe, at Melby Overdrev endnu i mange Aar maa bevares som Fægtningsskydningsterrain, hvor den menige Soldat — saa nær virkelige Krigsforhold, som Sikringskravene tillader — maa kunne uddannes i Skydning og Terrainbenyttelse, saa han kan være skikket til, naar Uvejret naar Danmark, at forsvare sit Hjem og sit Land.

MELBYLEJRENS TILBLIVELSE.

Det Detachement, der som Arbejdskommando oprettedes i Skydeterrainet til Opstilling af Skiver, Kulisser, Markering o. s. v., kommanderedes under Overledelsen af en Premierløjtnant, i Aarene 1887 og 1889—1892 af Ingeniørregimentet, i 1888 og 1893 til 1914 af Fodfolket. Der eksisterede ingen Lejr, Detachementet indkvarteredes i Melby og Tollerup Sogn, og da Bebyggelsen her er spredt, medførte det, at en Del Befalingsmænd og Mandskab maatte marchere 7—8 km daglig til og fra Øvelsesterrainet. Det var nødvendigt straks at skaffe Vand til Folk og Heste, og en Brønd gravedes i 1887. Det er den endnu eksisterende Brønd ved Kostforplejningsbygningen. Store Bekvemmeligheder under Opholdet paa „Sandet“, hvilken Betegnelse Terrainet snart fik — Liseleje Plantage og store Dele af Asserbo Plantage var ikke paabegyndt — blev der ikke budt paa. I 1888 bestemmer Krigsministeriet saaledes:

„ I Øvelsesterrainet skal opstilles følgende Telte:

1 større Telt til Depot for Skivemateriel,

1    —     —  hvor Skivereparationer kan udføres,

1 mindre — til Ammunition,

1    —    — til Vagtstyrke.

Endvidere: 1 større Telt, Messetelt for Officerer,

                  1   —     —         —        for Underofficerer,

                  1   —     —          —        for Mandskab.“

Forplejningen — saavel her som i Teltlejren ved Arresødal, hvor de skydende Afdelinger indkvarteredes, skete fra Bagagekøkkenvogne med tilhørende Enmandskedler. Da alt Materiel til Terrainet — Skiver, Kulisser m. m. — opbevaredes i Frederiksværk, delvis i Kjøbenhavn, maatte Detachementet lade det transportere pr. Axe til og fra Øvelses-

Skærmbillede 2020-08-19 kl. 14.42.29.png

terrainet. Premierløjtnant Delbanco beklager sig da ogsaa i sin Rapport fra 1CC9 over dette Arbejde, Tidsspilde og Udgift. Der var betalt 204 Kr. i Transportudgifter til Bønder fra Omegnen for Kørselen. Opførelsen af Barakker i Melbylejren er et indviklet Foretagende, thi snart var det Overledelsen — Detachementet —, der byggede, snart Direktøren for Artilleriets tekniske Tjeneste, snart Ingeniørkorpset, og om Vedligeholdelse bestemtes in-

Skærmbillede 2020-08-19 kl. 14.42.43.png

tet; i Praksis blev det nok Detachementet. Først den 1/4 1911 bestemmer Krigsministeriet efter en længere Redegørelse for Forholdene, indsendt af Ingeniørkorpset, at fra nævnte Dato skulde Korpset overtage Vedligeholdelsen af Lejren. — Det er jo ret indlysende, at saa mange Kokke maatte „fordærve Maden“. Barakkerne blev derefter. Det ses af Klagerne over dem. 1 1891 er der opført en Barakke til Materiel, i 1892 tre Barakker, og efterhaanden opstod en Lejr, som vel var anvendelig, men som snart gav Anledning til Anker. Mangelen paa ordentlig Vedligeholdelse og Tidens Tand medførte, at Forbedringer maatte foretages. I 1912 opførtes en Marketenderibarakke i 2 Dele — Køkken og Bolig for Marketenderen og hans Personale. Bagagekøkkenvogne afskaffedes, der blev lavet Kælder med Depot over, senere indrettet til Bolig for Kogerske. I 1913 byggedes Snedkerværksted og Kvarter; nu anvendes Barakken udelukkende til Kvarterer. I 1922 byggedes endelig et grundmuret Køkken til Mandskabsforplejning. Det bragte en stærk paakrævet Afløsning af et Bølgeblikskur og en i høj Grad uhygiejnisk Skraatagsbarakke med Køkken, Tørkostrum og Opvask. Men der var langt igen, før Lejren var i en forsvarlig Stand, og der manglede en Plan for Fornyelse af kassable og Forbedring af tilstedeværende Barakker. Hestestalden var fuldstændig kassabel. Hestene stod paa Sandjorden, og Stal-

Skærmbillede 2020-08-19 kl. 14.43.06.png

den var saa smal, at man maatte risikere Tab af alle Heste i Udebrandstilfælde. Der gravedes derfor en Brønd i Nærheden af Stalden og Marketenderbarakken, idet der var 40—50 m til Lejrens eneste Brønd ved Mandskabskøkkenet. Her maatte alle Heste ogsaa vandes (G. H. R. og 4. Dr. R.). I 1923 byggedes ny Staldbarakke, og de sanitære Forhold ordnedes ved Opførelsen af en samlet Latrine- og Pissoirbarakke. I 1924 opførtes af Barakker fra de nedlagte Lejre ved Vestfronten en Kontorbarakke, en Hestepasserbarakke med Fouragerum og Kvarter for Staldunderofficer og en Vagtbarakke. Samtidig byggedes nyt Opvaskerum, Brændselsskur, Kælder til Kartofler og Grøntsager. Lejren fik sin egen Brandsprøjte med Slangemateriel. I 1925 og 26 byggedes: Ny Barakke med Spisestue for Mandskab, Spisestue og Samlingsstue for Sergenter af Reserven samt Kvarter for Kokke og desuden Læskur for Afdelingens Mandskab. I 1927 flyttedes Soldaterhjemmet — K. F. U. M. — til dets nuværende Plads, Depot og Værkstedsbarakke — Snedker, Maler — opførtes af Barakker fra Vestfronten. I 1928 byggedes endelig 2 nye Mandskabsbarakker, to Messebarakker (fra Vestfronten) og en af de gamle Messebarakker flyttedes og anvendes nu til Ammunitionsdepot, en af de gamle Mandskabsbarakker blev til Cykleskur, Redskabsdepot m. m.

Skærmbillede 2020-08-19 kl. 14.44.45.png

I 1930 blev der indrettet Infirmeri, og 1932 indlagdes elektrisk Lys i Lejren. Det maa haabes, at den Ombygningsplan, der blev fastslaaet i 1924, snart maa blive gennemført i sin Helhed, •— der mangler endnu Kvarterer til Halvdelen af Detachementets Befalingsmænd samt Samlingsstuer for disse, — saa al Anvendelse af Telte i Melby!ejren kan undgaas og Lejren derved blive tidssvarende saavel for Befalingsmænd som Mandskab.

Landt.