Log ind

Et Par Bemærkninger med Hensyn til Øvelsen i Brugen af Fodfolkspaden

#

Fra Skydeskolens almindelige Kursus i 1880 var jeg kommanderet i Lejren ved Hald med 11te Bataillon ; her fik jeg Øjnene op for, hvormeget man kan udrette i kort Tid med Fodfolkspaden, naar Befalingsmænd og Menige ere vel instruerede og indøvede i Brugen af denne. I samme Lejrsamling udrykkede den Lejrbrigade, hvortil 11te Bataillon hørte, en Eftermiddag for i Løbet af Af­ tenen og Natten at forstærke en Stilling ved Hjælp af den flygtige Feltbefæstning og næste Morgen modtage Fjenden i denne; under denne Øvelse havde jeg Lejlighed til at se den store Forskjel, der dengang var tilstede paa Arbejder udførte med Fodfolkspuden, og jeg kom til den Overbevisning, at de bedst instruerede Afdelinger ikke alene bleve først færdige med Anlæget af Skyttegravene, men deres Værker ydede langt bedre Dækning end de Værker, om man tør benævne dem saaledes, der vare op­ kastede af de mindre godt instruerede Afdelinger. Da der i Anvisningen til Brugen af Fodfolkspaden af 1873 var gaaet ud fra, at hver 3die Mand var forsynet med en Spade, medens [{ompagniernes lleholdning ved l{undgjørelse for Hæren Nr. 60 1879 tillod Forsyning med Spade til hver anden Mand, søgte jeg under mit Ophold paa Skydeskolen og i Vinteren 1880-81 at finde en praktisk Maade at øve Brugen af Fodfolkspaden paa, naar hveranden Mand var forsynet med Spade. Med min daværende Kompagnichefs Tilladelse afholdt jeg derefter med Aprilholdet i Sommeren 1881 og med Novemberholdet i Maj og Juni 1882 Øvelse i Brugen af Fodfolkspaden, som senere angivet, men efterat "Vejled­ningen ved Brugen af Fodfolk spaden, udkom i Juli 1882, maatte jeg arbejde efter denne, hvorved jeg fik Lejlighed til at sammenligne de to Arbejdssystemer. Det er Re­sultatet af denne Sammenligning, som jeg skal paavise.

Man skulde tro, at Nytten af den flygtige Feltbefæstning (Skyllegrave m.m.) under en eventuel Krig ansaas for uomtvistelig; men er dette tilfældet staar Øvelsen i Brugen af Fodfolkspaden næppe i Forhold hertil. 

Betragt f. Ex. Slaget ved Gravelotte den 18. August 1870, hvor Fransk­ mændenes venstre Fløj var forstærket med Skyttegrave og l{anonindskjæringer, hvor Gaarde vare indrettede til Forsvar etc., kort sagt, hvor den flygtige Feltbefæstning var anvendt i stor Udstrækning af General Frossard, der i "rapport sur les operations du deuxieme corps" hævder som Aarsag til [{orpsets ringe Tab den Omstændighed, at dets Fodfolk og Artilleri var nedgravet i Skyttegrave og kanonindskjæringer. l(orpsets Tab var 3,26 pCt. af dets hele Styrke, eller 621 Mand af c. 19000 Mand Inf. og Rytteri, uagtet 26 tydske Batterier og Fodfolket af  VII. og VIII. Armeekorps beskød det i flere Timer.  

Af de Saarede var 90 pct. trufne af Geværprojektiler; Artil­ leriet alene var intet Sted i Stand til al fordrive hans Skytter fra Skyttegravene, og det uagtet han ikke overalt havde iagttaget den Forsigtighedsregel, at maskere sine Skydeskaar*1. Eller læs i Militært Tidsskrift 9de Aargang  "om de tyrkisk- russiske Feltbefæstninger, et Afsnit af Oberst Hoskjærs Rejserapportn, og Nytten af den flyg­ tige Feltbefæstning og med den Øvelsen i Brugen af Fodfolkspaden maa erkjendes fuldt ud.

*) Ifølge den preussiske Generalstabs Værk om Krigen 1870/11 lstc Del 2det Bind var henimod Kl. I 11 Batterier af VIII. og 7 ar VII. Armeekorps med ialt108 Kanoner i Stilling foran lste Armee Yed Gravelotte.  Kl. mellem 2-3  havde VIII. Armeekorps 11 og VII. 10 Batterier i første Linie og 3 i Reserve. Kl. 5 vare 23 Batterier i første og 3 i anden Linie i Stilling ved Gravelotte, og først Kl. 9 lykkedes det at tage Franskmændenes flygtige Felt­ Leræstnniger med Storm.  Helge Kaptejn Nieuwenhuis"s prisbelønnede Afhandling i Militært Tidsskrift 9de Aargang, var Ammu­ nitionsforbruget ved Batterierne af VIII. Armeekorps den Dag 5919 Granater og Br. Gr.og ved VII. Armeekorps 3221 Granater og Br. Gr. samt 16 Kardætsker.

 

Hvorledes vil det stille sig hos os med llrugen af Fodfolkspaden under en eventuel Krig? Mon Tiden ikke undertiden vil blive knap tilmaalt til Anlæg af Skyttegrave og da især i Tilfælde, hvor de skulle anlægges ved Hjælp af Fodfolk spaden alene, uden at andet Værktøj kan til­ vejebringes, f. Ex. under en Tilbagegang, hvor et l{om­ pagni eller en llataillon sendes tilbage, forinden Hoved­ styrkf)n selv gaar tilbage, for at besælle et i Flanken paa Tilbagetogslinien værende Defilee, af hvis llesiddelse det heles Frelse afhænger? Jo I men netop derfor gjælder det om, at Alle ere vel instruerede og indøvede, saa at Tid ikke tabes med Famlen eller Instruktion, der kunde være given i Fredstid.  

Arbejderne ved den flygtige Feltbefæstning falde i tre Hoveddele, nemlig:  

I.  Valg af Stillingen og Troppernes For- deI in g i denne. Arbejdet herved tilfalder nærmest Cheferne for de større Troppelegemer.  

2. 11 d I in i ens  nærmere BetegneIse og VaIg af Profil, hvilket undertiden paahviler l{ompagnichefen,  f. Ex. i Forpoststillingen for Piketler og Fellvagter, men i Reglen Bataillonschefen, som anført i Militært Tidsskrift 1Ode Aargang af Oberst Klüwer.  

3. Udførelsen af selve Anlægene.  

Lad os se paa denne sidste Del og da særlig paa, hvad der falder ind under Brugen af Fodfolkspaden; thi dette angaar nærmest os subalterne Fodfolksofficerer. Hvorledes gaar det nu med de i Fredstid trufne Forberedelser, saa Alle vide, hvad de skulle gjøre, naar de komme paa Stedet hvor der skal arbejdes hurtigt og godt. 

Ifølge Allerhøjeste Anordning af 18de Marts 1881 angaaende Program for Fodfolksregimenternes Uddannelse skulle SekondløjtnantskolensElever bibringes Kendskab til Terraingjenstandenes Indretning til Forsvar, særlig med Hensyn til brugen af Fodfolkspaden; Sergentskolens Elever bibringes Kendskab til de Arbejder, som kunne udføres ved Hjælp af Fodfolkspaden, saavelsom til Le­delsen af disse Arbejder; Korporalskolens Elever skulle lære Terraingjenstandenes Indretning til Forsvar; med Eleverne i Underkorporalskolen og medMandskab af April- og Novemberholdet ere Øvelser i Brugen af Fod­ folkspaden derimod ikke forlangte, men blive vistnok som Regel afholdte, om ikke alle Steder i det Omfang, som de fortjene.  

Og hvem skal saa være Leder af disse Øvelser? Ovennævnte Allerhøjeste Anordning, der fastsætter, hvilke Discipliner Kompagnichefen selv skal lede, og hvilke Pnimierløjtnanter, Sekondløjtnanter og Underofficerer maa lede under hans Ansvar, omtaler jo ikke Øvelser med Fodfolkspaden med Mandskab og bestemmer allsaa ikke, hvem der skal lede disse Øvelser. I Juli 1882 har vel "Vejledning ved Brugen afFodfolk spaden", afløst den i 1873 udkomne «Anvisning !il Brugen af Fodfolkspaden»; men den fastsætter heller ikke , hvem der skallede Øvelsen, ligesaalidt som den blev ledsaget af Bestem­ melser om, i hvilken Udstrækning der skulde afholdes Øvelse efter den m. m.

Der havdes altsaa fuldstændigt frit Valg af, hvem der skal være Leder af disse Øvelser; men mon en ung Premierløjtnant dermaaske kun paa Officerskolen theoretisk har anlagt SKyttegrave og udført andre Arbejder med Fodfolkspaden, eller en Sekondløjtnant, der Vinteren forud i en Sekondløjtnantskole nogle faa Timer praktisk har udført Arbejdet ved at anlægge de i "Vejledningen" angivne Profiler og i Theori har lært alle Maalene udenad, uden at nogen egentlig Forestilling om Skyttegravens Værd er bibragt ham - og selv har han ikke ved Studering haft Lejlighed til at tilegne sig denne Kundskab - mon saadanne unge Officerer ere egnede til at bibrage Mandskabet den rette Interesse for Arbejdet ved at forklare Mandskabet eller bedre vise det, hvor langt eller rettere hvor kort et Riffelprojektil er i Stand til at trænge ind i en hurtig opkastet Jordvold* ). Turde det derfor ikke være rettest, om Kompagnichefen eller en ældre Premierløjtnant, hvis en saadan haves ved Kompagniet, ledede denne Øvelse, der dog ikke kan frakjendes stor Betydning, ja maa anses for at være en af de vigtigere Øvelser.

Uddannelsestiden hos os er kort - især for April­ holdet med det største Antal Rekruter og den korteste Uddannelsestid, navnlig de Aar, hvor Regimentet indkalder Mandskab til større Øvelser i Lejr eller kantonnement -,  · Skydning, Felttjeneste  og Exercits lægge Beslag paa næsten al den Tid, I{ompagniet er samlet til Øvelse; mon det derforikke vilde være mere hensigtmæssigt - da Bestemmelser intet Sted fordre, hvormegen Øvelse i Brugr.n af Fodfolkspaden Mandskabaf April- og Novem­ berhold skal have - at lære dette grundigt eet Profil for Uækværn til Reserver og eet for Skyttegrave end at indøve flere, der ikke faa Tid til at fæstne sig i Mandens Erin-: dring, og til Normalprofil for Dæk værn til Reserver at vælge Profil FFigur 8 i "Vejledning ved Brugen af Fod­ folkspaden •, maaske med en liden Udgravning foran, saa at Opfyldningen blev lidt højere,og til Normalprofil for Skyttegrave Profil A Figur 3 i «Vejledningen• for Skyller, liggende paa begge Knæ, men som Regel medBonetter og derfor noget udvidet, og med saa smal en Uerme som mulig, da den brede Berme generer mange i Skyde­ stillingen.  (En Mellemting mellem Østerrigs kl. og gr. Schfltzengraben.)  

For at vælge «Vejledningen"s Profil F Figur 8 fremfor Figur 9 til Normalprofil for Dækværn til Reserver taler, at Udgravningen i Figur 8 yder bedre Plads til Bevægelser med Reserver end den i Figur 9, og at Værnet, skjøndt kun beregnet til Dækning for 2 Geledder, siddende med Ryggen fremad, det ene paa Bermen, det andet paa Bankettet, dog kan yde Dækning for 4 Geledder, de 2 siddende som angivet, og de 2 siddende paa Udgrav­ ningens Bund, ligeledes med Ryggen fremad.  For at vælge •Vejledningen"s Profil A Figur 3 for Sk)•tter liggende paa begge [{næ, forandret som angivet, taler for det første, at Soldaten under Skarpskydningen har fallet Tillid til denne Stilling ved noder Skydningen fra Slæde at se,  hvilke Resultater han selv er i Stand til at opnaa endog paa lange Afstande i denne i Mod­ sætning til Skydning i andre Stillinger; for det andet, at Soldaten i denne Stilling kommer bedre op· mod det dækkende Værn end i den knælende eller liggende Stil­ ling og derved frembyder et mindre Maal; med andre Ord: Normalprofilet fordrer af Soldaten den bedste Skyde­ stilling og yder ham bedre Dækning end andre Profiler af lignende Dimensioner.  

Normalprofilet bør som Regel være forsynet med Bonet ter (maskerede og afrundede).  Vel er det en Hovedregel at stræbe efter, at Ens Skyllegrave ikke præsentere sig mere end yderst nød­ vendig for Fjenden og lette ham [ndskydningen og Be:. skydningen ved at afgive gode Rr.tningspunkter, og det maa erkjendes, at en Sk)·llegrav med Bonetter, naar disse ikke ere maskerede, tegner sig meget tydeligere og vækker Fjendens Opmærksomhed paa langt større Afstande end en Skyttegrav uden disse, men for det første er det en let Sag at afrunde Bonetterne og maskere Skyde­ skaarene med en Græstørv, Lyng, Ris, l{orn eller lig­ nende,  en  Forholdsregel, der aldrig maa glemmes e 11 er und I ad es; for det andet have Skydeforsøg godt­ gjort, at Bonetterne forøge Dækningen meget betydelig, idet omtrent f>O pCt. Træffere, undertiden flere, blive stikkende i dem*); for det tredie have Bonetter vakt  Bevisthed om tryghed hos Folkene under Ophold i Skyttegrave, der vare forrygende med saadanne, selv om de paa en saare uheldig Maade præsenterede sig for Fjenden, saaledes som Russernes usværtede Lærreds­ sandposer foran Plewna; for det fjerde endelig forøges ved Anlæg af Boneiler ikke i nogen væsentlig Grad den Tid, der medgaar Lil Anlæg af Skyttegraven, naar llonetlen anlægges samtidig med, at Volden bygges, og ikke tilsættes, efter at denne er færdig og beklædt. F'or at vælge Skyttegrave med Bonetler til Normalprofil taler allsaa, at disse yde langt bedre Dækning end Skyttegrave uden Bonetter, al Bonetterne styrke Folkenes Mod og Tillid, og at Vanskeligheden ved at skjule Skyttegraven med Bonetter i Modsætning til Skyttegrave uden disse langtfra forøges i samme Forhold som Skyttegravens Evne Lil al yde Dækning.

 

*) Osterreichische  militarischc  Zeitschrift  XV. Jahrgang l. Band: Der Kampf um Fetdschanzen •, cine taktische Studie von Morits Urunner, hvoraf nedenstnaendc Udskrift er tagen, viser tydelig Llonetternes Nytte.

 

de paa en saare uheldig Maade præsenterede sig for Fjenden, saaledes som Russernes usværtede Lærreds­ sandposer foran Plewna; for det fjerde endelig forøges ved Anlæg af Boneiler ikke i nogen væsentlig Grad den Tid, der medgaar Lil Anlæg af Skyttegraven, naar llonetlen anlægges samtidig med, at Volden bygges, og ikke tilsættes, efter at denne er færdig og beklædt. F'or at vælge Skyttegrave med Bonetler til Normalprofil taler allsaa, at disse yde langt bedre Dækning end Skyttegrave uden Bonetter, al Bonetterne styrke Folkenes Mod og Tillid, og at Vanskeligheden ved at skjule Skyttegraven med Bonetter i Modsætning til Skyttegrave uden disse langtfra forøges i samme Forhold som Skyttegravens Evne Lil al yde Dækning. 

Hvis man gaar ud fra, at Profil A i "Vejledningen" bør anvendes med Bonetter som Normalprofil, men i Anledning af Bonetterne ændres lidt, vilde det da ikke være heldigt samtidig at kaste Maalet " Spadeskaft" bort - thi Soldaten forvexler ofte dette med Maalel "Spade I æ n g de", naar han i samme Profil skal erindre begge Maal - og f. Ex. angive Dimensionerne for Nor­ malprofilet for Skyllegrave saaledes : 

 

Udgravningens 

Brede foroven 3 Spadelængder, Bunden 2 S.

Dybde I Spadelængde. 

Samme Steds findes Optegnelser over Skyderorsøg for at be­ stemme Bonetternes Størrelse, foretagne mod en Plankevæg med indtegnede Bonetter. 

I ste  Forsøg: 46 Træffere (5 i et Skydeskaar), deraf opfangedes: i de 8" høje Bon etter 23 Træffere, og i de 11" høje Bonetter 34 Træffere. 

2det Forsøg: paa 2oox Arstand afgaves 240 Skud, deraf trar i de 8" høje Bonetter 15, udenfor disse ,·ar 12 Trær­ fere, og mod de 11" høje Bo netter var kun 2 Træffere. 

Opfyldningens 

Brede foroven 2½ S., i Bunden 2½ S. Højde inden Udgravning af Skydeskaar 1 S. 

Bermens 

Brede knap I Bl. 

 

Anlæget af Opfyldningens indvendige og Udgravnin­ gens udvendige Skraaning gjøres saa stejl, som Jordarten tillader, c. 114 Anlæg. Skydeskaarets Ilund gives det An­ læg, som Skyttegravens Beliggenhed i Terrainet fordrer; her kan varieres meget, eftersom den er beliggende paa en Højde eller i fladt Terrain. 

 

Udførelsen nf Anlæg 11f Skyttegrave, 

Hvorfor ikke have en Arbejdsmaade ,· som man kan anvende med lige stort Udbytte baade til Øvelse og i Krigen? "Vejledningen" siger Side 4: •\'ed alle Øvelser skal Afløsningen ske samtidig for Alle i Holdet, omtrent hver 10 Minutter, under andre Omstændigheder kan den, som leder Arbejdet, tillade frivillig Afløsning mellem Bodekammeraterne indbyrdes, hvorved der er Udsigt til at faa større Nyttevirkning af de kraftigere og mere duelige Folk". Hvorfor skal man ikke øve Mandskabet i den Arbejsmaade, man vil anvende, naar der ikke graves til Øvelse, men for at skaffe sig Dækning mod Fjendens Projektiler? Hvorfor ikke tillade den frivillige Afløsning ogsaa under Øvelser? Der kan maaske indvendes derimod, at den dovne 1'fand lettere faar Lejlighed til at drive, men naar Befalingsmændene passe paa, kan dette let forhindres; der kan endvidere og med større Vægt indvendes mod den frivillige Afløsning, al den daarlige og uøvede Arbejder ikke faar saamegen Øvelse i Brugen af Fodfolkspaden, som naar Afløsning kommanderes, men mon man i det ringe Antal Timer, vor korte Uddannelseslid levner til Graveøvelser, vil være i Stand til al bibringe en Mand, hvis civile Livsstilling aldrig har medført Brugen af en Spade eller lignende Værktøj, og for hvem Brugen af 

Spaden falder meget vanskelig, nogen ordentlig færdighed eller Udholdenhed i Brugen af fodfolkspaden? Det opnaas næppe, - og mon man ikke faar større Udbytte af en saadan Mands J{ræfter og tillige, som angivet i "Vejled­ ningen», større Nyttevirkning af den kraftigere og mere øvede Graver, ved at lade den daarlige Graver, naar han bliver træt af at bruge Spaden, strax afløse af den øvede, og lade ham tage fat paa Arbejdet med Hænderne eller paa Stampningen af Jorden i Opfyldningen? 

Ved 25. Bataillons ;t f{ompagni er med !\landskab al' AJ)rilholdet i Sommeren 18k I og med Novemherholdel i Foraaret 1882, forinden "Vejledningen ved Urugen af fodfolkspaden"  udkom,  blevet  udført Skyttegrave  efter 

hosstaaende Profil som Regel i 25-30 Minutter - for en enkelt Deling år Aprilholdets Vedkommende undertiden i let Jord paa 17-18 Minutter -  men altid beklædte med 

Græstæpper, samt forsynede med Bon eller og maskerede Skydeskaar, og det viste sig, at Mandskabet havde lellern ved at lære og erindre Maalene paa denne Grav end se­ nere paa de i «Vejledningen" angivne, ved hvilke de ofte forvexlede !\'laalene Spadelængde og Spadeskaft. Der blev arbejdet efter nedenstaaende Arbejdsmaade, der salte Kompagniet i Stand til hurtigere at tilvejebringe en Ordentlig Skyttegrav end efter den Arbejdsmaade, der er angivet i Vejledningen, og som senere blev fulgt. Ved [{ompagniet bar altid det ene Geled Spade, og var der el ulige Antal :\land tilstede, bar den blinde Rode ogsaa Spade. I "Vejledningen" Side 30 er forudsat, at Delingens Endepunkter ere betegnede, jeg turde kun forudsætte, at l(ompagniets Ildlinie var angivet, og Bestemmelse truffen om, paa hvilke Strækninger der skulde anlægges Skytte­ grave, saml al disse Stykkers Endepunkter vare be­ tegnede. 

Mandskabets Opstilling. 

Ankommen i Nærheden af det opgivne Sled opmar­ cheredes paa Linie omtrent parallelt med den flygtig betegnede Ildlinie eller rettere forreste Gravrand, og der kommanderes: 

Arbejdets Udførelse, Gravningen. 

Lad os betragte Arbejdet ved en enkelt Sektion, eftersom denne var Arbejdsenheden. Antages det, at der var 8 Mand i Sektionen, vare altsaa de 4 forsynede med Spader; disse afstak først den forreste Gravrand, maalte il Spadelængder tilbage og afstak den bageste, dernæst begav de 2 Mand nærmest højre Fløj sig lil denne, medens de 2 andre gik til Midten af Sektionens Stykke, og begge Steder optoge de en smal Græstørv tværs over Graven; dernæst afskrælledes Græstørven i saa store Stykker som muligt, men kun c. 3" tykke.  Dette skete paa følgende Maade: de med Spaden forsynede Mand toge 2 og 2 Opstilling ved de af dem dannede Riller med Front mod venstre Fløj, stak deres Spader ind i Rillen omtrent parallelt med Grønsværens O\'erl1ade c. 311 under denne, medens Mandskabet, der ikke havde Spader, liggende  paa [{næ,  med Hænderne  hjalp til at faa de 

tynde Græstørv (Græstæpper) rullede hele op og lagte bag ud for at anvendes tilsidst. ( r gammel Græsjord er del ofte lykkedes at tage Græstæpper op paa over 2 □ Alen). 

Saasnart hele Sektionens Stykke var skrællet, be­ gyndtes der paa at opkaste Opfyldningen, og Arbejdet med Spaden udførtes som angivet i "Vejledningen II nederst Side 3 og øverst Side 4, kun med den Forskjel, at de store af Mandskabet (I. og tildels 2. Deling) i Reglen arbejdede paa I{næ eller i den Stilling, der efter nogle faa Øvelser var bleven dem bekvemmest. Naar en Mand blev træt af at bruge Spaden, a11øste hans Rodekammerat ham uden [{ommando, og de, der ikke arbejdede med Spaden, arbejdede med Hænder og Fødder ved al opsætte bageste Side af Opfyldningen, slampe denne fast eller skjule Sten i den. Ingen l\Iand hvilede, før hele Sektionens Stykke var færdigt; blev en Rode færdig, før de andre, log den strax fat, hvor der trængtes til dens Hjælp. Naar Graven var færdig ( i flegnvejr skraanedes Grav­ bunden bagud, hvor fornødent Al1øb for Regnvandet dannedes), og Opfyldningen havde faaet den Form, den skulde have, gik Sektionsføreren hen ad Opfyldningen og afsatte for hvert Skridt Midleliuien i et Skydeskaar, der udgravedes tildels med Spadebladets Side og gjordes rigelig el Spadeblad dybt, saa bredt indvendig, at et Gevær, efterat Skydeskaaret var beklædt, netop kunde ligge deri, og udvendig 1 Spadeblads Længde paa hver Side af Midtelinien; tilsidst lagdes Græstørven paa, og herved overhold tes, at Opfyldningens Overflade, l<'orsiden af Skydeskaai·ene, fik samme Udseende som Terrainet foran, at Bonetterne afrundedes og Skydeskaarene maskeredes med en Græstørv eller lignende. Forinden Mandskabet aftørrede Spaderne for at anbringe dem i Hylstrene, hen­ tede hver Mand sit Gevær for, som .angivet i Militært Tidskrift 9de og I Ode Aargang af DHrr. Obersterne Jør­ gensen og l{lflwer, at indrette sin Plads med Huller for Albuer, Huller eller Opfyldninger for Hnæ etc.; naar dette var sket, iførte han sig sit Lædertoj og Tornyster og satte sig med Ryggen op mod forreste Gravskraaning, hvor han havde en bekvem Stilling at hvile sig i efter Arbejdet og var fudlstændig dækket. 

Hvad der bragte mig til at anvende Spaderne paa ovenanførte Maade til Afmærkning af forreste Gravrand, var Erkjendelsen af, at man maatte være fuldstændig overtydet om, at Skyttegraven eller de enkelte Dele af den e, hvis den skulde anlægges i Echelonform, var afsat rigtig, forinden man tog fat paa Udgravningen; thi er Graven først anlagt, og man ikke med Sikkerhed ved, at der er Tid til at anlægge en ny, knytter man vist som oftest sit Forsvar til den, selv om dens Beliggenhed er mindre heldig, hvad ogsaa er udtalt i ,, Vejledningen" Side 9;  men Spaderækken  præsenterede sig saa tydelig, at man ved at fjerne sig lidt temmelig let kunde overtyde sig om, at Skyttegraven var afsat paa rette Sted, og at de enkelte Liniers !leliggenhed i Forhold  til hverandre var rigtig, man havde et Iiorrektiv for den første Beteg­ nelse af lldlinien, der vistnok er værd at benytte. 

Forskjellen mellem "Vejledningen" og den her om

talte Fremgangsmaade er med Hensyn til Forberedelserne fra det Øjehlik, da Rompagniet er kommet paa Stedet, hvor Skyttegraven skal anlægges, og indtil at det egent­ lige Arbejde (Gravningen) begynder, forsaavidt Skyttegraven skal anlægges i en sammenhængende Linie, kun Spa­ dernes Anvendelse til Afmærkning; men skal den anlægges i afbrudte Stykker eller i Echelont'orm, sker Forberedel­ serne hurtigere efter ovennævnte Fremgangsmaade end efter • Vejledningen 11 , og det er lettere at undgaa Løben frem og tilbage og Uorden, naar hver Mand først faar anvist sin Arbejdsplads og dernæst gaar lige tilbage og affører sig sin Udrustning, end naar han først har afført 

sig sin Udrustning  og dernæst kommer  paa Linien  paa 

I Kommandoen:  "Til Gravning  fremad•,  og  det da  viser 

sig, at der ikke er Plads i de enkelte Echeloner til den Styrke, man havde beregnet, men at noget af Mandskabet skal omfordeles og da enten maa lade sin Udrustning ligge bag den Echelon, hvor det ikke selv er, eller maa bære sin Udrustning frem eller tilbage til de Steder, hvor dets endelige Plads bliver; Tid tabes herved, og Tiden er ofte kostbar; endelig kan man ikke, hvis man holder sig til "Vejledningen 11, uden Tidsspilde anvende Spade­ rækken som l{orrektiv for den flygtige, første Betegnelse af lldlinien. 

Forskjellen mellem selve Ardejdsmaaderne er, at ved ovennævnte Arbejdsmaade vinder man: 1) at man ikke behøver at rangere Mandskabet forinden Øvelsens Be­ gyndelse; 2) at Arbejdet udføres hurtigere efter denne, end naar Afløsningen kommanderes, eftersom hver Afløs­ ning medfører en Standsning, og endelig, 3) at Sektions­ føreren stadig kan have sin Opmærksomhed henvendt paa selve Arbejdet, saa at Graven og Opfyldningen faa de rette Oimensioner, Opfyldningen bliver tilbørlig stampet, og alle Sten begravne etc. etc., uden at han idelig kaldes fra sit Arbejde for at sørge for, at hver l\ode tager med, hvad der tilkommer den; naar der arbejdes som angivet "Vejledningen" Side 31, kommer der nemlig ofte til at 

staa smaa Jordlegemer, som hverken den ene eller den anden af de tilgrændsende Naboroder vil erkjende for sit, før Sektionsføreren befaler at tage det med. 

Holder man paa ved alle Øvelser, at Opfyldningen, hvad enten Skyttegraven er opført for en Feltvagt eller et Rompagni, altid bøjes tilbage forbi Graven, behøves ikke yderligere Øvelse i Anlæg af Skyttehuller, da disse kun ere Skyttegrave for to. 

Hvis man paa Grund af vor korte Uddannelseslid vilde indskrænke Antallet af de Profiler, der læres Mand­ skabet, til 2, et for Dæk værn til Heserver og et for Skyttegrave, eller maaske kun til eet, alene opført ved Hjælp af Fodfolkspaden - thi tillader Tiden Anlæg af Dækværn for Reserver, haves vist som oftest Lejlighed til at faa andre Hedskaber til Hjælp -  burde man da ikke ved Undervisningen i Sekondløjtnant-, Sergent-, l{orporal- og Underkorporalskolen, foruden de i • Vejled­ ningen" anførte Profiler,  tillige lære Eleverne al udføre el af de mest almindelige Værker i den flygtige Feltbe­ fæstning, som kan udføres ved Hjælp af Fodfolkspadeu i Forbindelse med de Jledskaber, der medføres af en Ba­ taillon paa Patron- og Bagage karrer, og lade et saadant Værk blive staaende? Mandskabet kunde da lære, hvor­ ledes et saadant Værk ser ud og benyttes, og derved vilde det blive lettere at lede Anlæget af lignende Værker, thi nu har Mandskabet i en Provindsgarnison kun saare ringe Begreb om et flygtigt Feltværk. 

Materiellet til, at Fodfolket hos os til enhver Tid 

kan være i Stand til at udbytte Fordelene ved Anven­ delsen af den flygtige Feltbefæstning, synes at være til­ stede, idet hvert l,ompagni er forsynet med 90 Fodfolk­ spader, og det paa Bagagekarren medfører 4 Spader og 2 Hakker og paa Patronkarren 2 Spader; men Materiellets Tilstedeværelse er ikke tilstrækkeligt, Enhver af os, der skal anvende det, maa tillige forstaa at udnytte det paa bedste Maade. Som et Middel, der kunde bidrage hertil, skal  jeg  tillade  mig at anføre Oprettelsen af et c. 14 

Dages Kursus i Pionertjeneste for Fodfolksregimenternes Befalingsmænd ved de 2 Balailloner, der ikke uddanne Aarels Aprilhold, i Lighed med hvad der sker ved de preussiske Infanteri- Regimenter. Fodfolksregimenterne sende aarlig Officerer og UnderofficerP.r paa Pionerskole ved lngeniørregimentet; men jeg ser ikke rellere end, al deres der erhvervede [{undskaber først ville komme Re­ gimenlerne rigtig Lil Nytte, naar der stilledes en lille Sum til Raadighed til lndkjøb af Lægter, Brædder, Søm etc., og der opretledes Pionerskoler ved F'odfolksregi­ menterne, hvor de Befalingsmænd, der have været paa Pionerskole ved lngeniørregimenlel, bleve Forstandere og Lærere og bragte deres specielle Kundskaber videre i Fodfolket. 

Da Fodfolkspuden, der er udgaaet fra den danske Hær, visselig har bidraget sil til Udviklingen af den flygtige Feltbefæstning, bør det danske F'odfolk, der af Forholdene saa stærkt er henvist til Defensiven, om ikke gaa foran for andre Nationers Fodfolk i Brugen af Fod­folkspaden og Indøvelsen af den flygtige Feltbefæstning, saa dog være blandt de første i saa Henseende. 

Artikel
Publiceret den 3. jul. 1887
Kommentarer i denne artikel: 0

DEL

Tags

Relaterede artikler

Emner