Militært Tidsskrift Nr. 16/1928 har en Spidsartikel, hvori Kaptajn Halvor Jessen — efter først at have udcait sin Frygt for, at Chefen for Skydeskolen, Kaptajn Hartz, skal sætte Livet til ved sin Kritik af den Jessenske lette Lavet til Rekylgeværet — søger at fastslaa, hvor lidt Kaptajn Ilartz’s Artikel i Tidsskriftets Nr. 14/ 1928 har paa sig. Som et Slags afskrækkende Eksempel trækker Kaptajn Jessen tilsidst undertegnede frem af min, som jeg troede stedsevarende, Ubemærkethed ved at antyde, hvor ilde det gik mig, da jeg i 1913 vovede at modsige Kaptajnen, idet han udtaler haabet om, „at den nuværende Chef for Skydeskolen skal faa lige saa lidt Glæde af sin Modstand mod Indførelsen af Enhedsmaskingeværet, som Skydeskolens Chef i 1913 fik af sin Modstand mod Indførelsen af det danske Rekylgevær i Fodfolket."
Ja, hvad maa man ikke høre! Gik mine Bestræbelser ikke ud paa at faa indført Fodfolksvaabnet „uden Nerver", der i 1913 kun repræsenteredes af Mitrailleuserne eller, som de nu almindeligt kaldes, de tunge Maskingeværer? Fremgaar det ikke tydeligt af mine Artikler, f. Eks. den i Tidsskriftets Nr. 6/1913, at det kun var Rekylgeværet (Mitrailleusegeværet) som Erstatning for de tunge Maskingeværer (Mitrailleuserne), jeg ivrede imod? Udtalte jeg ikke, at vi skulde have baade tunge Maskingeværer og Rekylgeværer, altsaa baade Maskingeværer med Lavet og Maskingeværer uden fast Underlag? Og har disse Synsmaader til Dato vist sig at være fejlagtige, skønt der er gaaet 15 Aar, i hvilke en Verdenskrig har givet Anledning til en grundig Prøve a f dette som af mange andre Spørgsmaal? Nej, baade i Praksis i andre Lande og i vor Skydeskoles tilsyneladende ganske levedygtige Teori holder man endnu paa, at Fodfolket skal have baade tunge og lette Maskingeværer. Og, hvad der virker ganske forbavsende, selv Kaptajn Jessen er nu Forkæmper for et Maskingevær med Underlag, oven i Købet et saa fast Underlag, at Geværet efter det anførte er endnu mere urokkeligt end med den Lavet, Skydeskolens Chef anbefaler.
Jeg kan derfor ikke se, hvorfor Kaptajn Jessen drager Ordskiftet af 1913 frem netop nu, hvor han synes at have en helt anden Mening end den Gang om Værdien af Maskingeværet i Lavet. Hvis det kun er for at bekendtgøre for Kaptajn Hartz, at det ikke er nogen Fornøjelse at diskutere saglige Spørgsmaal med Kaptajn Jessen, skal jeg ikke sige imod, men jeg skal dog bemærke, at det var og er mig en Tilfredsstillelse, at jeg sagde min Mening, den Gang jeg i en ansvarsfuld Stilling syntes, at det tiltrængtes, selv om denne Mening gik paa tværs af den, der overvejende raadede paa Bjerget. Lykkeligvis synes paa den anden Side Kaptajn Jessen at være glad ved sin Virken for Rekylgeværet under dets Udvikling fra let til tungt Maskingevær, men man kan dog med god Grund sige, at Kaptajn Jessen og andres Kamp for Rekylgeværet har været medvirkende til, at vi ved Verdenskrigens Udbrud ikke havde faaet indført et „rigtigt" Maskingevær — som Kaptajn Hartz træffende udtrykker sig — og fremdeles ikke er kommet videre. Man maa nu kun haabe, at Kaptajn Jessens nyeste Idé, Indførelsen a f et Enhedsmaskingevær, der praktisk talt vil gøre hele Fodfolket til Maskingeværafdelinger, ikke yderligere maa forhale Indførelsen af et med Udlandets tunge Maskingeværer jævnbyrdigt Maskingevær i særlige Maskingeværkompagnier.
Chr. Qvist.