Om Port Arthurs Forsvar har en fransk Officer i Revue du génie militaire", Maj 1905, givet en Del Oplysninger, som han har fra en russisk Ingenierofficer, der har deltaget i Fæstningens Forsvar.
Vi skal paa Grund af den Spænding, hvormed enhver nok saa lille positiv Efterretning on Forholdene ved P. A. imodeses, tillade os i det følgende — dog med alt Forbehold at gen give, hvad der forekommer os af størst Interesse.
b. Land befæstningen
Ifolge det approberede Projekt skulde Landbefæstningen bestaa af 6 Forter, 5 Værker aabne i Struben, 4 Batterier, 3 Intervalkaponierer, 1 Lynette og adskillige Skanser.
Den Dag Fjendtlighederne aabnedes var Forterne Nr. 1, Nr. 2 (Kikwan?), Nr. 3 (Erlingschan?) og Nr. 4 (Anteschan?) næsten færdige, af Fort Nr. 5 (Etseschan?) var Terrepleinet for. beredt og Graven halvt færdig; paa Fort Nr. 6 var Arbejdet ikke paabegyndt, og kun 3 af Forterne var bestykkede. Ar. bejdet paa de 5 Vaerker, der var aabne i Struben, var endnu laengere tilbage, Kasematter, Grave og Kontreskarpekaponierer var for storste Delen ufuldendte.
Bestykningen paa Forterne, 15 cm Kan., gammel Model, var anbragt under aaben Himmel, snart foran, snart skaaret ned mellem Kasematbygningerne, der var stobte af Beton og beregnede til at kunne modstaa 15 cm Projektiler.
Adgangen til Fortet skete ad en Bro over Graven, hvis Eskarpe og kontreskarpe paa de færdige Steder var udfort af Beton. Graven flankeredes fra Kontreskarpekaponierer, der ved en Poterne stod i Forbindelse med det Indre af Fortet.
De i Struben aabne Værker havde paa de tre sider en flankeret Grav, og var ligesom Forterne til Dels forsynede med Betonkasemater.
I al Almindelighed gjorde Værkerne et meget fuldendt Indtryk, mange steder var Betonen endnu ikke dekket med Jord, og det kuperede Terræn med forte, at der foran dem fandtes store dede Vinkler.
Det samlede Antal kanoner i Batteri var pa se og Landfronten tilsammen 500, der deg i Juni og Julived Hjalp af Nyt fra Skibene ( 30 tkr. 15 cm Kan, System Canete . 50 tkr. hurtigskydende Kanon) hlev lagt op til c. 600 Str.
Arbejder udførte i Løbet af Belejringen.
I slutningen af Maj tog man fut pas de forskellige Armeringsarbejder, der maatte udfores af Besætningen, da de kinesiske Arbejdere havde forladt Byen pas nogle fra Hundreder nar. Da der i Fæstningen af Ingeniører kun fandtes. 30 Officerer og 500 Underofficerer og menige, maatte det en lige Jordarbejde overlades til Fodfolket, der til Juli kan arbejdede om Natten, men senere hande Dag of Nat, maar ikke Japanernes Ild lagde Hindringer i Vejen.
Skyttegravene var 1,20 m dybe og Brystret forsynet med Skydeskar. Traverser fandtes i stort Antal og Opholdsrum, hvis Loft var dannet af 2 Last Jernbaneskinner med et even overliggende 2 tykt Lac Murværk af naturlige Sten og Cementmetel, indbydes med visse Mellemrum. I de impro Vierde Batterier, hvor man havde lade sig neje med at byre Opholdsrummene af Træ og Jord, maatte man i September he slutte sig til at rive dem ned, fordi en enkelt Grants Gennem slag af Loftet ofte melforte, at alle i Rummet blev saarede er dræbe
Som Hindringsmidler anvendes:
1) Pigtraadshegn for alle Værker og Skyttegrare. Pa Grund af Mangel paa Traad maatte man nøjes med at gøre Hegnene 2 m brede, Plæene var af Tre, men stod kun daarligt fast i den stenede Jordbund.
2) Miner og ladderminer med vekslende Ladninger. Han tændelse anvendes i Begyndelsen elektriske ledninger, men da disse snart blev odlagte af de japanske 15 cm Granater, der frembragte Tragte pas indtil 2 m Dybde, maatte man over til at grave Ledningerne m ed Saaledes anfores, at man til Anlag af en Klaverbladsmine pea 10 Miner i 100 m Afstand fra Amestedet brugte 200 Mali Maaneder! Senere venite man stor Udstrekning med godt Resultat forskellige stomatisk virkende Trendingskonstruktioner.
3) Ulvegrave af almindelig Type, som dog hurtig blev javnede ved den Japanske Artilleriid
4) Forlag, der kan viste ringe Modstand mod Artilleriilden.
5) Et Hegn med Metaltrad hvorigennem der sendtes elektrisk Strom paa 500 Volt, viste sig unyttigt, da Japanerwed Hjælp af Sakse med isolerede Haandag let fik klippet det itu.
Vel de forste Angreb poa 203 Hajen i slutningen af Angst hostede man forskellige Erfaringer, der bl.a. bevirkede, at man foregede Murværkstykkelsen over Opholdsrummene i Skyttegravene til 3,50 m, hvorved de Mer i stand til at mod stas 15 em Granater, at man formindskede Brystersheden og anlagde nogle Here Skyttegave til Flankering af de dode Vinkler, og endelig forsynede man Skyttegravene med stormtrin for lettere at kunne mode Japanerne med Bajonetten.
Hval de permanente Konstruktioner angaar, saa var Beton hvælvingernes Tykkelse (c.1 m) kan det halve af, hvad man bruger i Europa. I Almindelighed kunde de modstas de 15 cm Granater, men en enkelt Gang Mev dog en Having Fort Nr. 2 gennemslaset af en 15 em Granat, og en i den Anledning af General Steel nedsat Kommission anforte, at Grunden hertil rimeligvis laa i, at der ved Betonens Tilberedelse var benyttet Havvand, og at Halvingen ikke var bleven dekket med det projekterele Lag Jord: et enkelt Medlem anforte, at Grunden snarere maatte soges i, at Blandingen var for wag, og at man i stedet for Skærver havde benyttet Sten samlede op ved Strandbredden.
Da Japanerne i Oktober begyndte at anvende 28 em Hanhitzer, maatte man overalt give sig til at forstærke Overdækkene. De Rum, der nu opfertes, gav man ikke storre Bredde end 3-4 m og dækkede dem med et fladt Betonloft paa 3m Tykkelse hvorover der anbragtes et 4 m tykt Lag Murværk af naturlige Sten saa store som muligt-i Cementmortel. I Fort Nr. 5 dannedes Loftet af 2 Lag I-Bjælker, Profil Nr. 15, og derover 4m af det for omtalte Murværk, en Konstruktion, der ydede saa fortrinlig Modstand mod de 28 cm Granater, at disse efter Anslaget sprang tilbage, inden Granatens Sprængning fandt Sted. Allerede ved Kampene om Kintschau i Slutningen af Maj benyttede Japanerne sig af Haandbomber, som de kastede ned i Skyttegravene, og som kunde saare eller dræbe en halv Snes Mand, naar de faldt i en sterre Klynge Folk. Bomberne bestod af 3 sammenbundne brisante Sprænglegemer, i Midten et Melinitprisme og for hver Ende et Pyroxylinprisme, hvoraf det ene var forsynet med en Knaldkviksolvhætte og 10-15 em Bickford Traad. Bomberne vejede 820 g, og de blev baarne i en Lærredspose, der hang i en Snor omkring Halsen, ved Livremmen var anbragt en tændt Lante.
I August Maaned begyndte Russerne under General Kondratenkos Vejledning at fabrikere Haandbomber. Tre Laboratorier indrettedes og under hele Belejringen forfærdigedes c. 18000 Stykker. De russiske Haandbomber lavedes af afskudte 47 mm Patronhylstre, der efter at være fyldte med 600 eller 1400 g Sprængstof, foroven lukkedes med Beg og forneden paa Siden forsynedes med et Hal, hvori der anbragtes en Knaldkvikselvhætte og i denne e. 12 em Bickford Traad. I Stedet for som Japanerne at have en tændt Lunte ved Livremmen, gik man senere over til at anbringe et Tændrer med River paa Tændsnoren, hvorved man ogsaa i Regnvejr var sikker paa at faa Tandsnoren tændt.
Det berettes, at de russiske Soldater ogsaa benyttede 80 mm Granater fra Skibsskytset som Haandbomber, idet de forst temperede dem til 5 à 6 Sekunder, derefter slog dem haardt imod Jorden og saa, naar de havde hert at Tændsatsen brændte, hurtigst muligt kastede dem ud imod Japanerne.
At de russiske Soldater satte megen Pris paa Bomberne fremgaar af, at de ofte, naar Japanerne kom i Nærheden, smed deres Geværer til Side for at have frie Hænder til at betjene sig af Bomberne.
Fæstningens Forsyning med Ammunition m. m.
Ammunition til Kalibre over 15 cm var kun til Stede i ringe Mængde, medens der til de 15 cm Kanoner var 300 Skud pr. Kanon, et Antal der blev noget foroget ved Omdannelse af gamle kinesiske Projektiler og ved at benytte nogle Støbejerns Øvelsesgranater; endelig kunde Kusserne mod Slutningen af Belejringen bruge de ikke eksploderede japanske 28 cm Granater, da deres Morterer var riflede modsat Japanernes. Mangelen paa Morterer af ringe Kaliber var i hej Grad folelig, og man segte at hjælpe sig paa folgende Maade: En Stebejernsgranat, der indeholdt 5 à 10 kg Skydebomuld, forsynedes i sin Bagende med et rundt Træskaft af en Dimension, der svarede til Kalibret af den Kanon ved Hjælp af hvilken Projektilet skulde slynges ud, og i Forenden med en Perkussionsindretning. Som Regel benyttedes 47 mm Kanoner, der med en Ladning paa af den normale formaaede at sende Projektilet indtil 200 m bort. I Begyndelsen af Belejringen indtil August sked Russerne hensynslost, idet de stolede paa en snarlig Undsætning, efter denne Tid sparede de mere paa Ammunitionen, og fra November affyredes der ikke mere end 4-5 Skud i Degnet pr. 15 cm Kanon.
Japanske Angrebsarbejder.
Baade i Anvendelsen af den flyvende og den skridtvise Sape, viste Japanerne stor Dygtighed. Deres Skyttegrave var uden Brystværn, 1,20 m dybe og smallere foroven end forneden, Siderne altsaa underskaarne, saaledes som man ogsaa har set det anvendt under Boerkrigen.
Med deres Mineangreb paa Fort Nr. 2 og Nr. 3's Kontreskarpekaponierer var de derimod mindre heldige. Begge Steder ferte de to Minegange frem, men Minerne blev saa daarligt for dæmmede, at Virkningen paa Kaponiererne blev betydningslos. Russerne var lige begyndt paa Kontre-Mineanlæg, da Fæstningen kapitulerede.
Erfaringer.
Smaa Morterer er uundværlige mod Saper og ved Modangreb mod de nærmeste Skyttegrave.
Batterier maa ikke, som ensket af de russiske Artillerister, anbringes paa Bakkekammen, men skal trækkes ned bag den. Saafremt Forsvarsartilleriet staar under aaben Himmel, vil det meget hurtigt blive underlegent. For at kunne fore et nogenlunde langvarigt og kraftigt Forsvar, maa det anbringes under Panser, der som tidligere nævnt ganske manglede i P. A.
Under Kampen om 203 m Hejen faldt der i Minuttet paa dette Sted 40 à 45 28 cm Granater foruden 15 em Granater. For at kunne udholde en 12 Maaneders Belejring og for at kunne besvare en saadan Beskydning maa der i Fæstningen mindst findes 3000 Skud pr. Kanon i Batteri.
Det i P. A. værende tekniske Personale viste sig ganske utilstrækkeligt, Officerer og Underofficerer maatte gaa fra det ene Arbejdssted til det andet for at sætte Arbejderne i Gang, og det var dem umuligt at forblive paa et Sted for at vaage over Udførelsen. Det er nødvendigt, at der i en Fæstning findes et stort teknisk Personel, og det vilde være meget nyttigt, om Fodfolket allerede i Fredstid, endnu mere end det sædvanlig finder Sted, blev øvet i Anvendelse af Feltbefæstning og Udførelse af Jordardejder. Krigen i Ostasien har saa tydeligt som vel muligt vist, at Infanteristen ofte maa gøre Tjeneste som Jordarbejder ikke blot i Fæstningskrigen, men ogsaa i Feltkrigen.
I nogle folgende Smaastykker berettes bl. a., at Japanerne, for at hindre deres Fodfolk i at gaa tilbage, under et af Angrebene paa 203 m Hejen lod deres Artilleri udfore en fejende Ild over Terrænet bag Stormlinierne, ligesom japanske Mitrailleser skal have skudt paa egne Reserver, naar de trykkede sig ved at gaa frem.
General Kondratenkos Fald siges at være foregaaet paa folgende Maade: En Dag henimod Midten af December holdt Generalender som Russerne siger var Sjælen i Forsvaretet Krigsraad med 14 andre Officerer i en af Kasematterne paa Fort Nr. 2, hvis Grav allerede var i Japanernes Hænder. Alle Officererne sad om et Bord, General Kondratenko med Ryggen til en Gennemgang ind til Nabokasematten, hvori der opholdt sig en Ingenierunderofficer. En 28 cm Granat slaar gennem Hvælvingen i Nabokasematten og springer i dette Rum. Underofficeren tager ingen Skade, men Kondratenko og 7 andre Officerer dræbes, og de 7 overlevende blev alle saarede. Paa Generalens Legeme fandtes mærkelig nok intet Spor af Saar eller Forbrænding.
Ved Angrebet paa Fort Nr. 2 var det, takket være de dede Vinkler, temmelig let lykkedes Japanerne at fore deres Saper frem til Glaciset. En Granat slog igennem Loftet paa Kontreskarpekaponieren, og gennem denne Aabning trengte Japanerne ind i Kaponieren, som Russerne imidlertid ved Hjælp af Sandsekke havde delt i to Dele, og forst efter 25! Maaneda Forlob kom Japanerne ved Anvendelse af rogudviklende stoffer i Besiddelse af den sidste Halvdel af Kaponieren.
S. P.
