Forfatter: Ole Blædel.
Titel: Et halvt år i Gestapos kløer. 27.10.1944-01.05.1945.
Forlag: Turbine Forlag.
Udgivelsesår: 2021.
Sider: 176.
Anmeldt af: cand.mag. Bjarne Maurer.
Rating: 4.
Et halvt år i Gestapos klør er en sympatisk og dokumentarisk beretning om en godsforvalter på Midtsjælland, som blev rekrutteret af skovridderen på Gyldenløves Høj til modtagearbejde for SOE. Det var typisk for den tidlige modstand, at det var personlige kontakter, som rekrutterede nye frihedskæmpere. Forvalteren deltog i den første nedkastning på Sjælland den 4. august 1943. Han blev arresteret af det tyske sikkerhedspoliti, assisteret af folk fra Schalburgkorpset, i oktober 1944. I første omgang blev han indsat i Frøslevlejren, men få måneder senere kom fangen med på den store juletransport til KZ-lejren Neuengamme og derfra til udekommandoen i Dalum nær den hollandske grænse. Her gravede fangerne kampvognsspærringer og løbegrave ofte i vand til livet. I slutningen af april og den første dag i maj 1945 hentede Røde Kors alle danske og norske fanger ud af, det som en forfatter har kaldt, ”Helvede har mange navne”.
Bogen er stramt kronologisk, og den bærende idé er at citere fra beretningsmaterialet, hvorfra forfatteren – som altså også er barnebarn – skriver en forklarende tekst. Konceptet virker upåklageligt, og man fastholdes i personens dramatiske rejse fra civilsamfund over modstand til den danske udgave af Holocaust. Som udgangspunkt er det bedst at citerede beretninger fremtræder i den originale form. Det ser ud til, at citaterne er blevet forsigtigt redigeret til moderne sprogbrug og tegnsætning. Næste alle beretninger, breve og andre skriftlige kilder fra besættelsen skriver navneord med stort. Beretningen er af høj kvalitet, idet Gert Blædel har en fin fornemmelse for den illustrative detalje uden at tabe det overordnede spor. Han er en glimrende fortæller. Der findes i dag et meget stort antal KZ-beretninger indsamlet af Frihedsmuseet, Frihedsfonden og Rigsarkivet samt lokale museer og arkiver. Men det er ret begrænset, hvad vi har om udkommandoen Dalum. De store koncentrationslejre havde mange hundrede udkommandoer og baubrigader.
Beretningen om modstandsarbejdet på Midtsjælland er spændende læsning og særligt den glidende overgang fra den forsigtige start til at være med i bevæbnede natlige aktioner er godt beskrevet. Beretningen nævner chokket, da næsten hele Hvidsten-gruppen bliver henrettet i sommeren 1944. Hvidstenfolkene lavede præcis den samme illegale aktivitet som Gert Blædel. Det mest dramatiske øjeblik er, da Blædel og gruppelederen, samt to folk fra SOE København, skal modtage chefen for SOE i Danmark – Flemming Muus – der returnerer med nye ordrer fra London. Alt er klart med dobbelte kodeord, men i selve situationen bliver den engelske maskine angrebet af en tysk natjager. Aktionen afbrydes, og folkene forsvinder ind i skoven. Næste dag finder man den nedskudte Lancaster, men mirakuløs har Muus og besætningen overlevet. Besætningen kommer til Sverige, og SOE´s leder kan genoptage sit arbejde med at skabe en undergrundshær.
Arrestationen følger et ikke ukendt mønster, hvor en detalje ødelægger en illegal aktion. Her er det en gammel lastbil med dårlige dæk, som udløser pågribelsen og oprulningen af det meste af modtagegruppen. Der er en forståelig bitterhed i beretningen, da det er medlemmer af Schalburgkorpset, der bistår Gestapo. Flere af gruppens medlemmer overlevede ikke besættelsen.
Det er kendt, at de danske KZ-fanger havde en mindre særstilling i lejrsystemet, idet de modtog tøj- og fødevarepakker, og at de danske myndigheder kendte de basale oplysninger om, hvem og hvor de 7.000 fanger var. Den store dansk-svenske redningsaktion var livsvigtig, da det lykkedes for Folke Bernadotte at få alle danske og norske fanger ud af Tyskland i absolut sidste øjeblik før det store sammenbrud. Antallet af døde danskere i KZ-systemet var på ca. 700. Men i Dalum døde kun 1 dansk fange.
Der er to forhold som beretningen og kommentarsporet ikke belyser. De danske fanger i udekommando Dalum var ikke særlig populære blandt de andre nationaliteter af fanger. Det er Røde Kor-pakkerne og den bestikkelse som cigaretter, med mere, kunne skaffe af fordele. Der har også være en vis klikedannelse de danske fanger imellem.
Den primære målgruppe for denne dokumentariske beretning er ungdom og skoleklasser. Den forklarende tekst, der følger beretningen, giver en introduktion til besættelsens og modstandsbevægelsen motiver og aktioners former. Det er den informative og pædagogiske tilgang, der er bogens berettigelse. Især kapitlet om Dalum bringer ny viden om denne lejr. De store og komplekse forhold om modstandskampen er ikke medtaget. Retorisk kunne bogen til sidst spørge, om det var det hele værd, og hvad der var den politiske og moralske værdi af kampen. Var der en militær og krigsøkonomisk effekt af aktionerne?
Sidst får vi gode nutidige fotografier af de steder, der nævnes i beretningen. KZ-monumenter vil få en stigende betydning i den fremtidige formidling af KZ og folkemordet.
Forlagets layout, design og tryk er enestående og fotografierne står skarpt.
Der gives 4 faner.
