I „Revue d'Infanterie“s Hefte af December 1938 findes en udmærket Redegørelse for et fransk 75 mm Batteris Forhold under de Allieredes Bestræbelser for at dæmme op for det tyske Gennembrudsforsøg mellem Soissons og Reims fra 27’ Maj til 2’ Juni 1918. Idet der iøvrigt henvises til selve A rtiklen, skal der her gives et Uddrag af den. Som Situationen form er sig de første Dage, er en samlet Ledelse af Kampen vanskelig for ikke at sige umulig, og de i forreste Linie kæmpende Enheder ser sig henvist til selv at skabe det fornødne Samarbejde. Vedkommende Batterichef, Forfatteren, gør alt for at holde Forbindelse med Fodfolket; han gaar selv frem for a t se, hvor Fodfolket er, og han sender Forbindelsesofficerer eller -underofficerer alt efter Forholdenes Bydende. Til Gengæld ser vi da ogsaa, hvorledes Fodfolket iler til for at hjælpe Batteriet, da Fjenden er ved at trænge ind i Stillingen. I det hele et smukt Eksempel paa Samarbejdet paa Kamppladsen, der har Bud ikke til A rtillerister alene, men ogsaa til dette Tidsskrifts Læsere af andre Vaaben. Dertil kommer, at Batteriets Kamp i højeste Grad viser Fordelen ved under saadanne Forhold at have god Observation samt korte Forbindelser indenfor Artilleriet, og derfor supplerer Eksemplet udmærket Artiklerne „Fodfolk og A rtilleri“ i dette Tidsskrifts Februar og M arts Numre. Det omhandlede Batteri h ar Nr. 45 og hører sammen med Nr. 44 og 46 til 275’ Feltartilleriregim ents 2’ Afdeling. Denne indgaar i 45’ Div., der midt i Maj 1918 sættes ind ca. 7 km N.N.V. f. Reims mellem 21’ engelske Div. tv. og 134’ Div. af egen Hær th. Divisionen har været med til at standse det tyske Fremstød mod Montdidier i Begyndelsen af April og har herunder lidt svære Tab. Disse er erstattet, og Div. er nu udhvilet og fuldt kampklar. Den spænder over en Front paa ca. 7 km og har i 1’ Linie fra venstre 6’ Tirailleurregiment, Groupe de bataillons
d’Afrique og 1’ Ti railleurregiment. I Reserve staar 3’ Zouaves bag venstre Fløj. 2’ Afdl./275’ F. A. R. er den 26’ Maj i Stilling V. f. SaintThierry i Orden fra Nord 44’, 46’ og 45’. Afdelingen er Støtteartilleri for 6’ Tirailleurregiment. Sidstnævnte Batteries Stilling er i Skovkanten ca. 1 km V. f. Saint-Thierry med Observation ved det „pansrede Hus,, i den nordvestlige Udkant af SaintThierry. Batteriet er vel forsynet med Ammunition; i et særlig godt overdækket Rum har det en ca. 7000 Skud. Hidtil har der været meget roligt paa denne Del af Fronten, men der gaar Rygter om, a t et stort, tysk Angreb er nær fores taaende. Henimod Kl. 21 meddeler Afdelingschefen Battericheferne, at nogle Fanger har røbet, at det ventede tyske Angreb vil blive sat an her næste Morgen — altsaa den 27’. Lidt efter kommer der Ordre til at udføre den planlagte „Modforberedelse“, og de Allieredes Artilleri tager fat. Skydningen bliver ubesvaret fra tysk Side, og efterhaanden falder der atter Ro over hele Fronten. Nogle Timer senere, præcis Kl. 1 den 27’ Maj, begynder den tyske Artilleriforberedelse. Som et Uvejr raser den hen over de Allieredes Stillinger, selvfølgelig besvaret efter bedste Evne af de Allieredes Artilleri. Takket være en omhyggelig udført Sløring synes 45’ Batteris nøjagtige Stilling uopdaget. Der falder nogle Hundrede Granater a f Mellemkaliber omkring Batteriet uden at gøre hverken dette eller Forbindelserne til Observationsstade og Afdeling Skade. Inden Fjendens Artilleriforberedelse begynder, rømmer Fodfolket de forreste Stillinger og bereder sig paa at modtage Angrebet i en tilbagetrukket Hovedkamplinie mellem Kanalen og Vej Nr. 44. Ved Daggry bryder Angrebet frem. Batteriet har Ordre til at beskyde alle Maal af Betydning inden for dets Maalomraade Og det mangler ikke paa Maal. Eksempelvis nævner Forfatteren, hvorledes han opdager, at Fjenden er ved at bringe Maskingeværer i Stilling foran en Skyttegrav V. f. Soulains Skoven. Nogle Indskydningsskud mod Geværerne synes ikke a t anfægte Betjeningsmandskabet; men saa gaar Batteriet over til Virkningsskydning med Brisantgranat, og Billedet ændres totalt. Mandskabet forlader Geværerne og styrter bort fra det farlige Omraade. Lidt efter kommer 10 å 12 —-6 spændige Ammunitionsvogne ud af Soulains Skoven paa Vej ned mod Kanalen over et vanskelig passabelt Terrain, der er gennemskaaret a f Skytteog Løbegrave samt Pigtraadshegn. Det er lige et Bytte for et velindøvet, let Batteri. Da Vognene, der kører 3 ved Siden af hinanden, er naaet frem mellem 2 Skyttegrave, hvortil Afstandene er nøje kendt, aabner Batteriet Uden, der udføres som Springild med passende Fejning. I Løbet af et P ar M inutter falder der en 70— 100 B risantgranater over Vognkolonnen; Spændrytterne, der ikke er saarede, flygter til Fods. Hestene stejler og falder, et P ar Vogne kører løbsk og ender i Skyttegravene, 2 Vogne springer i Luften. Batteriet slutter Skydningen med nogle Lag temperet Granatkardæsk. Det bliver Aften, og Angrebet stilner af. Situationen synes at være god ved 45’ Div., der tilsyneladende h ar hævdet den tilbagetrukne Hovedkampstilling. Men lidt efter lidt rygtes det, at 21’ engelske Div. er blevet kastet tilbage, og a t 45’ Div. har m aattet bøje venstre Fløj tilbage for at holde Forbindelsen med Englænderne. Div. har endog været nødt til at sætte sin Reserve, 3’ Zouaves om Hermonville, ind til venstre for 6’ Tirailleurregiment. Natten forløber temmelig roligt. Den 28’ Kl. 8,00 faar Bc./45 følgende Ordre fra Afdelingen: „Udfør straks og personlig en Rekognoscering om Fort Saint-Thierry for at finde et Observationsstade, der egner sig til Brug ved eventuelle Skydninger mod Nord eller Nordvest.“ Ordren er ikke helt almindelig. Hvorfor skal Bc. selv rekognoscere? Det synes i en saadan Situation mere naturligt for Afdelingen a t lade Rekognosceringen udføre af en Ordonnansofficer ell. lign. og derpaa meddele Bc./45 Resultatet i Stedet for at tage Bc. bort fra Batteriet paa et Tidspunkt, hvor der formentlig maa have været god Brug for ham her. Men, Afdelingens Ordre om den „personlige“ Rekognoscering kan jo tilskrives, dels at den ikke selv har h aft en Rekognoscent og dels, a t Afdelingschefen har vidst, at Bc. ikke i Batteriet har Personel egnet til a t løse denne Opgave paa tilfredsstillende Maade.
Ordren antyder, at 21’ engelske Div. er haardt trængt, og at 45’ Div.s venstre Flanke er truet. Bc. giver ældste Løjtnant Kommandoen ovier Batteriet, som nu støtter G. B. A., og gaar derpaa kun ledsaget af en geværbevæbnet Ordonnans gennem Pouillon til Fortet — som forøvrigt ikke længere er noget Fort, men kun en Grusbunke. I Pouillon møder Bc. Dele af 6’ Tirailleurregiment, som fortæller, a t de er i 2’ Linie. Paa den videre Vej op til Fortet finder Bc. bortkastede Tornystre og Geværer — Tegn paa hastig Tilbagegang af baade engelske og franske Tropper Bc. naar op paa Fortet, der har været benyttet som Observationsstade for en Divisions- eller Korpsstab. Nu er Stedet forladt, alle Telefonledninger er klippet over, og — det mærkeligste af det hele — det svære engelske Artilleri sender fra Tid til anden en Granat mod Fortet. F ra Fortet er glimrende Observation mod Nord og Nordvest. Der kæmpes tilsyneladende heftigt om Villers-Franqueux. løvrigt høres kraftig Maskingeværild mellem Prouilly og Hermonville. Der synes derimod ikke a t være engelsk A rtilleri i Virksomhed Vest for Pouillon bortset fra det, der skyder mod Fortet. Bc skyder Genvej tilbage gennem Skoven lige Øst for Batteriet; her møder han en tysk Patrouille, som skyder paa ham og derpaa skyndsomst forsvinder.
Bc. gør Situationen op saaledes:
— der kæmpes mellem Prouilly og Hermonville;
— Dele af Tirailleurregimentet forsvarer sig haardnakket i Villers-Franqueux;
— mindre, tyske Styrker er træ ngt frem mellem Hermonville og Villers-Franqueux;
— baade de engelske og de franske Styrker har undladt at besætte F ort Saint-Thierry, trods dets Betydning for Sikringen af 45’ Div.s venstre Flanke
Da Bc. naar tilbage til Batteriet ca. Kl. 11,30, er der lige modtaget følgende Ordre fra Afdelingen: „45’ Div.s Artilleri skal trækkes sydpaa. Afdelingen skal dække Tilbagetrækningen. 45’ Batteri skal derpaa dække Afdelingens Tilbagegang. Der vil tilgaa Batteriet nye Ordrer ca. Kl. 16.“
Ordren kan ikke misforstaas, men den er langtfra fyldestgørende. Ikke et Ord om Situationen i al Almindelighed eller om Fodfolkets Bevægelser i Særdeleshed. Og hvor gaar Afdelingen hen? Hvilken Hovedskudretning skal Batteriet have? O. s. v. Hvis Afdelingschefen ikke paa et tidligere Tidspunkt har gjort Battericheferne bekendt med Afdelingens Forhold ved Tilbagegang mod Syd, saa maa man sige, at Ordren er for lakonisk. Selvfølgelig bør enhver Chef af yderste Evne søge at forstaa og loyalt udføre enhver af nærmeste foresatte givne Befaling, selv om denne kun er halvkvædet Vise og kræver mere „Initiativ“ end almindelig — men der kan ikke være Tvivl om, at ovenciterede Ordre under Fredsøvelser vilde have givet Anledning til en mere end almindelig skarp Kritik.
Bc./45 føler, og med Rette, a t Faren truer nordfra, og han lader derfor Batteriet udføre Frontforandring, saa det kommer til at staa paa aaben Mark med Front mod Nord og Hovedskudretning Villers-Fi-anqueux. Batteriets Maskingevær bringes i Stilling ca. 100 m Nordøst for Batteriet paa en lille Høj, hvorfra der er et glimrende Skudfelt mod Nord. Maskingeværets Opgave er at nærsikre Batteriet. Kl. er nu 13, og lidt efter prodser Afdelingens 2 andre Batterier (44’ og 46’) paa og kører bort mod Syd gennem Merfy.
Inden Afmarchen søger Batterierne at ødelægge den efterladte Ammunition ved at sætte Ild paa den. Blandt Projektilerne er en Del Gas- og Røggranater, og da Vinden er nordlig, bliver 45’ Batteri snart indhyllet i en tæt, ildelugtende Taage, som i høj Grad vanskeliggør Observationen. Dette er næsten katastrofalt i denne Situation, hvor Batteriet i Forvejen har meget daarlige Oplysninger om, hvor eget Fodfolk er og slet ikke ved, hvor det særlig skal lægge sin Ild for at yde Fodfolket virkelig Støtte. De smaa Fodfolksenheder, der fra Tid til anden passerer Batteriet paa Vej mod Syd, giver selvfølgelig visse Oplysninger om eget Fodfolks Placering. Da Oplysningerne er modstridende, er deres Værdi mere end tvivlsom. Bc./45 mener dog, at Fodfolket ved 14-Tiden holder Pouillon, Thil og Højderne Sydvest for Courcy. For a t faa nærmere at vide sender Bc./45 Patrouiller til Pouillon og Thil samtidig med, at han lægger Ild over Loivre, Vejen Villers-Franqueux—Loivre, Chauffour Skoven og de nærmeste Vejkors paa Hovedvej 44. Batteriet skyder næsten uafbrudt; men det er det eneste Batteri, der skyder, idet ogsaa det tyske Artilleri tier. Stilheden er lige ved at gaa Bc./45 paa Nerverne. Ved 16 Tiden dør ogsaa Fodfolksilden hen Nord og Nordvest for Batteriet, medens der stadig høres livlig Skydning længere vestpaa. Og Afdelingen lader stadig ikke høre fra sig. Forfatteren forklarer, hvorfor han ikke gaar tilbage med sit Batteri nu, hvor han jo faktisk har løst Opgaven „at dække de 2 andre Batteriers Tilbagegang“. For det første lyder hans Ordre paa a t afvente ny Ordre „henimod Kl. 16“ ; det er et vagt Begreb; men Ordren kan ikke misforstaas, der skal afventes ny Ordre. Anderledes hvis der havde staaet: „At Batteriet gaar tilbage, hvis det ikke faar ny Ordre inden Kl. 16.“ For det andet — og det er for Bc. det afgørende — er der i Øjeblikket slet ingen Grund til at skynde sig tilbage. Der er tilsyneladende ikke megen Brod i Fjendens Angreb mod Nord og Nordøst, hvor eget Fodfolk endnu gør Modstand, og Bc. betragter det som en Æ ressag ikke at lade dette Fodfolk i Stikken. Samtidig med at Batteriet saaledes gør sit yderste for at løse Artilleriets vigtigste Opgave „at støtte Fodfolket“, bibringer det Fjenden det fejlagtige Indtryk, at der endnu er ikke helt ringe Styrker om Saint-Thierry. Nu kommer de fremsendte Patrouiller tilbage. Patrouillen mod Thil er blevet standset a f Maskingeværild S. f. Thil, medens Patrouillen til Pouillon h ar mødt en Deling af 6’ Tirailleurregiment, som lige havde rømmet Pouillon. Idet denne Deling passerer B atteriet paa Vej mod Syd, standser Næstkommanderende den og faar den til at gaa i Stilling til Sikring af Batteriets venstre Flanke. Batteriet beskyder Thil og Pouillon og forbereder sig samtidig paa at lægge Ild mod den Højderyg, der forbinder disse to Landsbyer, idet Bc. anser det for sandsynligt, at det fjendtlige Fodfolk vil foretrække at gaa frem lier og ikke gennem de beskudte Landsbyer. Afstanden fra Observationsstadet til de med Frugttræ er og højt Græs bevoksede Højder er ca. 1500 m. Observationsforholdene er gode. Det fjendtlige Fodfolk forsøger virkelig gentagne Gange at trænge frem over Højderyggen, men det standses hver Gang af Batteriets vel rettede Brisantgranatskydninger. Kl. bliver 19. Bc. observerer Lyssignaler i Retning mod Chenay; det er det tyske Fodfolk, der bruger disse Signaler for i skovrigt Terrain at vise, hvor dets forreste Linie er. Samtidig lægger det svære tyske Artilleri Ild over Merfy. Tre tyske Flyvemaskiner stryger hen over Batteriet og beskyder det med Maskingeværer. En Korporal og en Spænderytter dræbes, medens to Konstabler saares. Der høres Maskingeværild fra Fort Saint-Thierry og enkelte Maskingeværprojektiler forvilder sig hen over Batteriet. Den Deling af 6’ Tirailleurregiment, som sikrer Batteriet mod Chenay, melder, a t den er nødt til at gaa tilbage. Situationen synes nu tilstrækkelig alvorlig til at retfæ rdiggøre Stillingsskifte sydpaa. Og dog tøver Bc./45 med at give Ordren „Tilbage“. Først da en Halvdeling af G. B. A. under en ganske ung Løjtnants Kommando kommer forbi Batteriet, og Løjtnanten fortæller, at han har m aattet rømme et Støttepunkt Nord for Saint-Thierry, som han har forsvaret hele Dagen, sam t at det tyske Fodfolk er lige i Hælene paa ham, først da beslutter Bc./45 sig til at gaa tilbage. Kl. er 20,30. Forstillingerne er allerede trukket til og holder skjult i Skovranden. Nu prodses der paa i fuldstændig Orden, døde og saarede lægges paa Ammunitionsvognene, og Næstkommanderende faar følgende O rdre: „Før Batteriet i Skridt (al Tilbagegang begynder i Skridt) til 100 m fra det Punkt, hvor den vestlige Vej fører ind i Merfy. Her venter De paa mig. Afstand mellem Køretøjerne 50 m. Fodmandskabet marcherer med Gevær paa Skulder samlet delingsvis bag hver sin Kanon.“ Bc. venter selv med sin Ordonnans — Batteriets Trompeter — til det sidste Køretøj har forladt Stillingen; saa antænder han Ledningen, der fører ned til Minen i Ammunitionsdepotet og rider i Galop til Batteriet. Nu gælder det om at slippe nogenlunde uskadt gennem Merfy, som stadig beskydes af svært Skyts. (At gaa udenom Byen, gennem Terrainet, maa form entlig ikke have været m uligt). Der befales: ,^Køretøjsvis gennem Byen. Afstand 100 m. Samling i Kolonne 200 m Syd for den sydlige Udgang af Byen.“
Lykken staar Batteriet b i; ikke et Skud kommer der mod Byen, medens Batteriet passerer den. Kolonnen er atter samlet Syd for Byen i en Hulvej lige ud for en militær Kirkegaard. Og nu giver Bc./45 sig god Tid. Han lader Fodmandskabet samle paa 2 Geledder, præsenterer Gevær og hilser saaledes de faldne ukendte Kammerater, hvis sidste Søvn snart vil blive forstyrret af Fjendens Skridt. Derpaa forklarer han i faa Ord Mandskabet, at Batteriet gaar tilbage, ikke fordi Divisionen er sla a e t(l), men fordi det er lettere at standse Fjenden længere mod Syd. Samtidig opfordrer han det unge Mandskab af Aargang 19, som lige er tilgaaet ,til at gøre deres Pligt lige saa godt som de krigsvante Kammerater, hvem de blot skal søge a t efterligne i de vanskelige Situationer, som nu kan ventes.
Og saa fortsætter Batteriet i Tusmørket Marchen mod Syd for at gaa over Vesle paa Træbroen ca. 800 m Syd for Maco. En voldsom Eksplosion høres, det er Ammunitionsdepotet, der springer i Luften. Nogle Maskingeværer smelder i Retning af Chenay, og saa falder der Ro over Kamppladsen. I Dødsstilhed korer Batteriet ca. 3 km gennem det forladte Omraade. Omkring Maco ligger spredt over 5—6 Tønder Land Skyts (baade 75 mm og 155 mm C.), Lastmotorvogne og Tractorer. Det ser ud til, at 2 hele Afdelinger her har været Ofre for et voldsomt Ildoverfald. Batteriet naar lige at slippe over Maco Broen, før denne afbrydes. Det er atter blandt Venner. Ca. Kl. 22 naar Batteriet Skoven „Garenne de Gueux“ (Gueux’s Dyrehave) og finder den opfyldt af Fodfolk og Train paa March mod Syd. Her træ ffer Bc./45 ogsaa Chefen for 2’ Afdeling — dette kunde tyde paa, at der forud har været givet visse, i Artiklen uomtalte, Direktiver for 45’ Batteris Marchvej — som giver følgende mundtlige Ordre: „45’ Division er gaaet tilbage bag Vesle og skal, koste hvad det vil, hindre Fjendens Fremtrængen over denne Flod. Batteriet holder foreløbig Hvil tæt Syd for Skoven her, hvor det skal i Stilling i Morgen. Ordre til Stillingsindtagelse vil senere tilgaa. Jeg rider til Vrigny, hvor Afdelingens to andre Batterier er.“ Batteriet opmarcherer i Delingskolonne langs Vejen til Gueux, og kun sikret af en enkelt Dobbeltpost lægger Befalingsmænd og menige, der alle er dødtrætte, sig til at sove paa deres Pladser i Batteriet, medens Hestene nyder det endnu umodne Korn. Ved 3 Tiden vækker en af Underofficererne Bc. og melder, at eget Fodfolk har rømmet Dyrehaven, og at han har set en tysk Post ikke 300 m fra Batteriet. En hurtig Rekognoscering giver til Resultat, a t der virkelig omkring et Lejrbaal sidder nogle Soldater, som tilsyneladende er tyske — med Sikkerhed lader det sig dog ikke fastslaa. Men Bc./45 tager det fornuftige Parti ikke at løbe nogen unødig Risiko. Han gør i fuldstændig Tavshed klar til Afmarch, og lidt efter sniger Batteriet sig af Sted, kørende paa Marken ved Siden af Vejen, dels for ikke at gøre Støj og dels for a t holde Vejen fri. Ved Daggry er Afdelingen atter samlet i Vrigny, og den faar nu Ordre til a t gaa i Stilling om Ormes til Støtte for Fodfolket. Hovedskudretning: Garenne de Gueux. Maalomraade: Gueux—Thillois (S. f. Champigny), begge inkl. Den 29/5 Kl. 8,00 er Afdelingen i Stilling langs en Fodsti, der fører fra Coulommes-la-Montagne til Ormes sydvestlige Udkant. Batterierne i Ordenen 46’, 44’, 45’ fra Vest. Afdelingens Ammunitionskolonnefører har fundet nogle Ammunitionsdepoter i Nærheden af Stillingen, saa Batterierne har rigelig med Ammunition. Observation har Bc./15 fra en høj Halmstak ca 250 m N. f. Stillingen — atter den korte Forbindelse Bc.—Batteri. Der er gode Observationsmuligheder indtil Højderyggen mellem Garenne de Gueux og Champigny d. v. s. paa ca. 2500— 3000 m. Saa ligger Vesledalen uindset og derpaa ses igen Højderne om Reduit de Chenay og Fort Saint-Thierry samt Merfy og K irketaarnet i Saint-Thierry. Afstanden til sidstnævnte Linie fra 7000—8000 m. Hvor eget Fodfolks forreste Linie er vides ikke, og Forfatteren tilføjer: „Støttoartilleristemes stadige Bekymring i Bevægelseskrig.“
Man ved, at der ligger Dele af 89’ Landeværnsregiment i Ormes sam t i det som Støttepunkt delvis udbyggede nærmeste Punkt 112 (ca. 1 km V. f. Ormes). Skraat fremad tv. skal der være Enheder af 3’ Zouaves, og om Thillois er der efter sikkert Forlydende Kolonitropper. Men det er ogsaa alle de Oplysninger, Afdelingschefen har kunnet skaffe. Straks efter at Batteriet er i Stilling, indskyder det sig paa 3 Afstande, og det er nu klar til at aabne Ilden med korteste Varsel mod synlige Maal. løvrigt meldes lidt efter om en Vognkolonne, der er observeret paa March fra Merfy mod Maco. Kolonnen er formentlig paa Vej over Broen ved Maco Mølle, og Bc./45 beskyder denne Overgang med temperet G ranatkardæsk. Skydningen gentages flere Gange i Dagens Løb. Formiddagen forløber, uden at man mærker noget videre til Fjenden, som øjensynligt er standset for at afvente, a t Artilleriet og Forsyninger af enhver A rt trækkes frem. Tiden udnyttes af Batteriet til at grave ud for baade Personel og Kanoner; der inddeles i Afløsninger, og ikke gravende Mandskab faar en haardt tiltræ ngt Hvile. Forsyningstrainet er heldigvis ved Haanden, og der bliver Tid til Uddeling af Forplejning. Imedens bestræber Afdelingen sig for a t faa klaret, hvorledes eget Fodfolk er placeret, og i Løbet af Eftermiddagen lykkes det. Forreste Linie gaar ved 17—-18 Tiden tæt Nord om Vrigny og videre mod Nordøst over Pkt. 114, der ligger ca. 1 km N. f. Thillois. 2’ Afdeling indgaar nu i Gruppeforbindelse med 2 andre 75 mm Afdelinger. Gruppen er Støtteartilleri for Divisionens østlige Afsnit mellem Reims Bjerge i Vest og Aisnekanalen i Øst. Afsnitsbesætning: Regiment Jacobi (Kolonitropper) og 2 Batailloner Senegalesere, nogle Landeværnsstyrker samt III’ Bataillon af 3’ Zouaves under Kommandant Lambin. Over for denne Styrke staar ca. 14/2 tysk Division. Resten af 45 ’Division (Hovedstyrken) er sat ind længere mod Vest mellem Tresion og Rosnay, hvor Fjenden trænger særlig stæ rkt paa. Senere paa Eftermiddagen angriber Tyskerne voldsomt over hele Divisionens Front. Angrebene forberedes og støttes af heftig Artilleribeskydning mod Landsbyerne og de i Hast gravede Anlæg. Det franske Artilleri beskyder det angribende Fodfolk med stor Virkning. Divisionen tvinges dog inden Mørkets Frembrud tilbage paa venstre Fløj, og den 30’ Morgen gaar Fronten over Méry—Prémecy—Vrigny—Thillois (alle til de franske Tropper). Indtil Kl. 17 den 30’ er der forholdsvis roligt paa hele F ronten; men saa lægges der voldsom Artilleriild over hele den franske Stilling mellem Vrigny og Thillois. Skydningen antager Karakter af en veritabel Artilleriforberedelse i indtil 2 km Dybde og synes i nogen Grad at ryste de franske Landstormsformationer, der har besat Terrainet mellem Vrigny og Ormes. Paa et Tidspunkt, hvor den fjendtlige Beskydning tager lidt af, kontrollerer Bc./45 sit Indskydningsresultat ved Skydning mod et stedfæstet Hjælpemaal ved Garenne de Gueux’s nordøstlige Hjørne. Idet Bc./45 observerer denne Skydning, opdager han en mistænkelig Blinken af Vaaben i Dyrehavens Udkant sam t langs Hovedvejen til Reims umiddelbart Øst for Dyrehaven. Ved Hjælp af Reliefkikkerten konstaterer han, at Blinkene hidrører fra en større Fodfolksstyrkes Bajonetter.
Fjenden synes at være i Udgangsstilling klar til at begynde Angrebet. Paa et Øjeblik — Forfatteren angiver 30 Sekunder — er Batteriet rettet mod Maalet, og idet dette sæ tter sig i Bevægelse frem, slaar de første G ranater ned i Skovranden. Der er kun ca. 3000 m til Maalet, og Observationen er let. Batteriet skyder med størst mulig Skudhastighed, og Bc. kan tydelig se Virkningen. Hele Grupper falder ram t af en eller flere Granater. Det tyske Fodfolk søger at unddrage sig Skydningens frygtelige Virkning ved at gaa frem eller tilbage. Paa mindre end 10 M inutter er den tilstræbte Virkning opnaaet. Brodden er taget af Angrebet, og Maalomraadet er oversaaet med døde og saarede. Af Angrebsstyrken, som anslaas til en Bataillon, er maaske Tredjedelen sluppet gennem Batteriets Ild og naaet frem til Føling med den franske Fodfolksstilling mellem Queux og Thillois. For at standse Angrebet helt lægger Bc./45 temperet Granatkardæskild saa tæt foran egen Stilling, som Hensynet til Fodfolket tillader. Medens Bc./45 har været optaget af at lede ovenomtalte Skydning, er Fjenden træ ngt stærkt frem fra Nordvest, og pludselig opdager Bc., at Fjenden er ved at bryde gennem Fodfolksstillingen. Samtidig telefonerer Nk., at Fjenden er trængt ind i 46’ Batteris Stilling, og at Afdelingschefen har givet Ordre til Tilbagegang. Det er nu lettere sagt end gjort at gaa tilbage, naar det fjendtlige Fodfolk allerede er inde i Stillingen. Bc./45 standser, i rigtig Forstaaelse af at en Paaprodsning under disse Forhold kan blive skæbnesvanger for Batteriet, Forstillingerne i Udkanten af Ormes. Samtidig svinges venstre Kanon rundt, saa den staar parat til direkte Beskydning af Angriberne, som i Øjeblikket er i Nærkamp med 46’ Btr.s Betjeningsmandskab (Bajonetfægtning er en saare nyttig Disciplin).
Men naar Nøden er størst, er Hjælpen nærmest, og nu kommer eget Fodfolk Afdelingen til Undsætning. En hundrede Mand af 3’ Zouaves ført af Kommandant Lambin angriber med Bajonetten og kaster Fjenden ud af Stillingen. Og saa er Øjeblikket inde til at gaa tilbage, idet Fjenden har taget Thillois og er under hurtig Fremgang mod Ormes. Kl. er 21, og det er næsten helt mørkt. Batterierne prodser paa, og medtagende døde og saarede rykker de i Skridt mod Syd, sikret af deres Maskingeværer, som er efterladt for at hindre det fjendtlige Fodfolk i at følge efter. Gennem Landsbyen les Mesneur naar Afdelingen til tæt Sydvest for Bézannes, hvor den gør Holdt for Natten. Der bliver ikke Tale om Underbringelse; alle bliver paa Plads i Batterierne. Dødtrætte lægger Mandskabet sig til at sove ved Siden af Heste og Kanoner. Ved Daggry den 31’ gaar Afdelingen i Stilling tæ t Vest for Bézannes med Opgave at støtte Fodfolket mellem Ormes og Mont Saint-Pierre. Bc./45 har fra sit Observationsstade udmærket Overblik mod hele det Afdelingen tildelte Omraade. Hele Dagen forløber roligt, og der bliver Tid til en vis Udbygning af Stillingen samt til a t sørge for Ammunitionsforsyning. Mandskabet kan stadig ikke bringes under Tag, men der er Lejlighed til at faa det ordentligt forplejet. Da der ikke haves nøjagtige Efterretninger om, hvor eget Fodfolks forreste Linie er, sendes en af 45’ Btr.s Officerer om Aftenen den 31’ ud mod Mont Saint-Pierre. Ved Graviaires finder Officeren en Bataillons Kommandostation. Bataillonschefen er en ganske ung Kommandant, der omhyggelig giver Forbindelsesofficeren alle de ønskede Oplysninger. Forreste Linie gaar fra Tinqueux til Ormes. E fter at Forbindelsesofficeren har faaet Linien indtegnet paa sit Kort, aftaler han visse ganske simple Tegn og Signaler til Paakaldelse af 2’ Afdelings Ild. Ved Daggry naar Forbindelsesofficeren tilbage til Afdelingen med de for Samarbejdet saa vigtige Oplysninger. Kort efter begynder den fjendtlige Artilleriforberedelse, som ogsaa omfatter det Omraade, hvor Afdelingen har Observationsstader og Stillinger. Den fjendtlige Beskydning bliver stadig mere voldsom, og saa endelig udløses den bevægelige Spærreild — men det fjendtlige Fodfolk følger ikke Ilden, det ventede Fodfolksangreb udebliver. Artilleriforberedelsen fortsættes, og Virkningen er stor særlig om Eftermiddagen den 1’ Juni. 45’ Batteris 1’ Kanon rammes af en 105 mm Granat, som ødelægger Kanonen og dræber Betjeningsmandskabet. Lidt efter bliver 3’ Kanon ubrugelig, idet en Granat springer i Løbet. 2’ og 4’ Kanon m ister Halvdelen af Betjeningsmandskabet. Det synes, som om Stillingerne er blevet opdaget af nogle fjendtlige Flyvere, som ved Daggry overfløj Stillingsomraadet.
Tid og Lejlighed til at gaa i en Skiftestilling og saaledes unddrage sig Virkningen, har der øjensynlig ikke været. Afdelingen har Kommandostation i en større Gaard i Bézannes sydlige Udkant. I den store Hovedbygning er baade A rbejdsrum for Staben, Telefoncentral og Forbindingsplads. Flyverne har øjensynlig ogsaa haft Held til at stedfæste Kommandostationens Beliggenhed, thi Gaarden udsættes pludselig for en heftig Beskydning med 105 mm Granater. Stabens Heste, som er samlede i Gaarden, bliver alle Ofre for Beskydningen. Telefoncentralen — Veksleren — rammes og ødelægges, samtidig med at Centraltelefonisten saares alvorligt. Mærkelig nok gaar Forbindingspladsen, hvortil der er indbragt en Snes saarede, helt fri. Om Aftenen den 1’ Juni er 2’ Afdeling endnu i Stand til at kæmpe; men den har i Dagens Løb lidt frygtelige Tab. Det tyske Angreb er imidlertid bragt til Standsning tæt Vest for Reims, som forbliver fast i de Allieredes Haand. Det er ikke lykkedes for Tyskerne at udvide „Lommens Munding“, og der er derved skabt gode Betingelser for Arméen Mangin’s Angreb den 18’ Juli ind i Lommens vestlige Flanke. Da 45’ Batteri den 4’ Juni trækkes tilbage for at hvile ud og faa Erstatning af Personel og Materiel, har det m istet 2 Kanoner og Størstedelen af Kanonmandskabet. Knap 14 Dage efter er Batteriet atter i første Linie, og den 15’ Juli er det, underlagt en italiensk Division, i Marfaux Dalen med til at standse den tyske Hærs sidste forgæves Forsøg paa at gennembryde de Allieredes Front.
H. H. Jørgensen.
