efter en Artikel af Kaptajn Baron van Voorst tot Voorst i »De militaire Spectator« August Hæfte 1917.
I Aaret 1907 afholdtes en Fæ stningsm anøvre under Ledelse af Chefen for V. Arm ékorps, General v. Kluek , im od Fæ stningen Posen; Angreb spartiel va r stillet un der Ledelse af Generailt. v. Em m icli, der som Stabschef fik tild elt M a jo r v. Lud endo rff, Læ re r ved Ivrigsakademiet. Disse to Personligheder, som senere fik det Ilve rv at tage den permanente Fæ stning Liège ved et S torm angreb uden behørig A rtijleriforbe redelsc, g jorde dér deres E r fa rin g e r i saa Henseende, idel de vidste, at de kunne stole paa Fod folke t, hvis Eksereerreglem cni P. 2G4 foreskriver: „Sie trägt die H aup tla st des Kampfes und b ring t die grössten O p fe r“ .
T re A a r senere fandt fra 27. Aug.— 1. Sept, en Fæ stningsm anøvre Sled ved Liège. Skønt Angriberen gennem brød Fo rtm ellem rum m e t Barchon-Evegnée paa Ø stfronten, drog han ikke, som T y ske rne senere, K o n sekvenserne af dette Held, saa at han ej trængte ind i selve Byen, fo r at bemægtige sig Maasovergangenc dér, men indskræ nkede sig Lil at bekæmpe sidstnævnte Fort. Væ rre var det dog, at den belgiske K rigsbeslyrelse, som jo alt lienge havde frygtet fo r et tysk Angreb paa Liège, hvis Besiddelse ved K ræ nkelsen af Landets N evlralilcL var af den største Vigtighed fo r tyske Ilæ res O pm a rcli og videre F rem rykning , intet g jorde fo r at drage Nytte af de under Øvelsen indhøstede E rfaringer. Det forsøm tes nemlig at styrke Forsva re t i Fortm cllem rumm ene , der paa G rund af de dybe Dale og det uoverskuelige Te rræ n kun m angelfuldt kunde beherskes af A rtille rie t i Pansertaarnene, hvilke t var saa meget mere ønskeligt, som selve Byen, der med sine Fo rshed e r talte c. 500000 Tndvaanere, ikke ved nogen Foran staltning var beskyttet mod el O verrum plingsforsøg . M an trøstede sig med, at Hæ ren nok vilde form aa at hævde sig i disse M ellem rum uden H jæ lp af faste Støttepunkter; desuden var flere højere O ffice re r af den Form ening , at Befæ stningerne ved Maas ikke burde forsvares, da Fæ stningernes T id var forbi; herved oversaa de dog, a t'n e top Egnen om kring Liège paa G rund af, at P rovin sen Lim b u rg skod sig tæt hen derim od, var a f den allerstørste Betydning fo r T yskland , hvis det krænkede Landets Nevtralilet, thi kun cR cr aL være kommet i Besiddelse a f. Fæ stningen, var en O pm a rcli af store Ilæ rm asscr i B elgien m ulig og erholdtes derved Raadighed over Hovedjernbanelinie rne derfra til B ryssel og Nam ur. D e r fo r lagde den tyske O verkomm ando en saa stor Vægt paa hurtigst m uligt at erobre Liège; P rcm icrlt. H. Bennike h a r alt i Aargangen 1915 af dette T id s s k rift givet en Beretning derom. I det følgende skal den derfor blo t suppleres med den hollandske Forfa tters Meddelelser:
T il at ud føre O verfaldet bestemtes G blandede B r igader, paa 2 Regimenter, forstæ rkede med Jæ gerbalaillo n c r eller andre Regimenter, Felta rtille ri, lette og svære Haubitsere, deribland t 21 cm Morterer. D e ra f dannedes „en M aashæ r“ under Kom m ando af General v. Em m icli, Che f fo r X. Ak., og med Generalm a jor v. Ludendo rff, B rigade che f i Strassburg, som Stabschef. Flø jene dækkedes af 2. og 1. K av alle ridivision under GenerallL. v. G arnier i N o rd og af 7. og 9. under v. d. M a rw itz i Syd. Dens O rd re de B a taille var folgende (fra N o rd lil Syd):
A. 31. Inf. Brig. Gm. v. K raew el: 89. og 90. Beg., 25. Rcg. fra Aachen, 7. J. Ball, fra VII. Ak. en Afdel. Felta rtille ri, nogle Eskadrer.
B. 2 7. Inf. Brig. Gm. v. Fle ck: 16. og 53. Reg. samt vistnok 65. Reg. fra K øln , F elta r tille ri og 1 E ska dron, Fod art. Reg. Nr. 7.
C. 11. Inf. Brig. Gm. v. W ussow : 27. og 165. Reg., 1. .beger Ball., 1 Eskadron , en Afdel. Felta rtille ri, Fodart. Reg. N r. 4.
D. 11. Inf. Brig. Gm. v. W ächter: 20. og 35. Reg., en Afdel. Felta rtille ri.
E. 3 8. Inf. Brig. Gm. v. Oven: 73. og 71. Reg., 10. Jæger Batl., Felta rtille ri.
F. 13. Inf. Brig. Gm. v. Hülsen: 82. og 83. Beg., 11. Jæger Batl., Felt- og svær Art.
Hvert Fod folksregim en t og hver Jæger Bail, var udrustet med et Mg. Kom pagni, Jæger Ball.erne lalle 6 K om pagnier og havde ogsaa et C yklist-Kom pagni. B alailloncrnes Styrke var fra 15— 18 O ffice re r og 500 à 750 Aid., idet Reservisterne endnu ikke var mødte. F o r første Gang skulde 21 cm M o rte re r følge en Feltluer, skønt de vejede 5150 kg; de udskød 119 kg svære P r o jek tile r med 19 kg Lad nin g og havde en Skudvidde af 8500 in. Baandenc om kring H julene, der overflødiggøre en B risk , kunde paalægges i Løb e t af 6 Minutter. Den svære 15 cm.s Ilau bitz udskød med 8 kg Ladning 10 kg svirre P ro je k tile r (5 hvert Minut) paa 7500 m A fstand.
H ele Maashæ rens Styrke var ikke over 10 000 M d „ deriblandt 27 000 Fod folk . Rytterdivisionernes Styrke androg c. 18 000 Heste, men de deltog ikke i Overfaldet.
N a a r dertil bestemtes T ro p p e r fra Landets Indre i SLedet fo r fra Græ nse-Distrikterne (Le jren ved Elsenlio rn blev allerede rømm et den 28. J u li Kl. 2 Nat), var det navnlig fo r al Hemm eligheden skulde bevares saa længe som m uligt; T roppe rne s Indladning i Togene (1 pr. Regiment, 2 pr. Jæ gerbataillon, 1 pr. Batteri, 110 Aksler), hvo ra f der brugtes 90, skete saaledes hovedsagelig om Natten, og Betjeningspersonalet skiftede stadig, fo r al Togenes endelige M aal ikke skulde røbes; ved at fordele dem paa 0 Linie r , forstyrredes hele Ilæ rens M o bilisering og T ran spo rten af Græ nsebevoglningstropper saa lidt som muligt. End elig kunde saa K o rp sc rn e paa Grænsen om fornøden t afgive fu ld t m obiliserede Reserver, hvis saadanne behøvedes; 2 Regim enter af V I L Ak. havde fak tisk faaet dette H ve rv den 7. August. T ro p p e rnes T ra n sp o r t begyndte A ftenen den 2. August og N a tten 3.— t. August var Fod folket, Ry tteriet og F elta r tille riet udladede nær Grænsen; den største Afstand: W ittenberg, B randenbu rg— Aken 750 km, tilbagelagdes i 22 Tim er, fra Rostock til Herzogenralh , 650 km, brugtes 25 Tim er, og fra Cassel til St. V itli 27 Tim er.
Den 1. August blev B rigaderne satte i M a rch mod den belgiske Grænse, og de naaede om A ftenen henholdsvis: Berneau, Ju lem o n l— Bolland . (A rtille ri bom barderede allerede Kl. 5 Eftm . F o r t B a rch on fra Trem - bleu r Hervé, undervejs kæmpedes med lid t Ry tteri ved Battiee), Soiron, Louveigne og Rem oucham ps, langl im od S. dæ kket af de to R y lle rk o rp se r paa Fløjene, hvo ra f den nordlige havde en K am p ved Visé, hvor M aasbroen fandtes ødelagt, saa at S tillingen blev omgaaet ved Lixh e , h v o r der fandtes et Vadested. Belgien indkald te den 29. J u li 3 Aargange (fra 1909 — 1912), hvorved Hæ rens Styrke bragtes op til 100,000 Md. ; det va r kun en halv Foran staltning , der vanskeligg jorde den fuldstændige M obilise ring af 31. J u li Kl. 7 Eftm . T il at forsvare Liège var bestemt 3. Division , Generailt. Lem an , foruden et A n tal endnu ikke fu ld t organiserede Fæ stningsbatailloner, bestaaende af ældre Aargange. 3. D ivision var ved Regim enternes D ouble ring bragt op til en Styrke af 4 Brigader, X IV . (Reg. 14 og 34, 3 Feltbatterier, 1 Mg. Kom pagni og to D elinge r Gendarmer), X II. (Reg. 12 og 32 og samme Styrke a f de andre Va aben), XI. (Reg. 11 iog 31 og ligesaa) IX. (Reg. 9 og 29 og ligesaa), desuden 3. Felta rtille riregim en t à 3 A fdeling e r paa. 3 Batterier, 1. B a taillon Ingeniører og 2. Lan - senerregiment, i alt 18 à 20,000 Md. H e rtil sluttede sig XV . Brigade, som senere fra Ilu y beordredes Lil Liège og en N a tionalgarde paa 10,000 Md. uden al m ilitæ r Betydning . Det va r dog ik ke Hensigten, at 3. D iv ision skulde forsvare Fæ stningen længere end til Fæstningsbataillonerne var form erede m. U. af X IV . Brigade, som skulde fo rbliv e dér. Divisionens Bestemmelse var kun at forsvare Fæ stningens Fo rte rræ n fo r derefter at slutte sig til Felthæ ren, men de m indre Kampe, som af enkelte frem skudte A fdelinge r fandt Sted i F o r te rrænet, havde k u n ringe Betydning og forbigaas d e rfo r her. 1 Fæ stningen fandtes endnu 400 B revduer og en Flyvepark . Den stod i traadløs Teleg ra fforbindelse med Antwerpen;
F o r at sætte Fæ stningen i fuldstæ ndig F o rsv a rsstand, var beregnet en Arbe jdsstyrke paa 15,000 Md, i 30 Dage; vistnok mødte allerede 2. og 3. August in d til 30,000 Md., men det va r fo r sent til at gøre noget nævneværdigt: kun de i 1910 byggede 3 Batterier m ellem Forte rne B a rch on og Evegnée, samt en Redoute til 1/2 Kom pagni fandtes endnu, men de va r ikke permanente. D er var følgende A fsnit: I. N ed re M aas— Vcsdrc, h vo rtil var afgivet 11 B a taillon e r i 1. L in ie og en R e serve paa 0 B a tailloner; II. Ve sd re— Ourthe heri 1 B a tl.; III. O u rth e— Øvre Maas, der forsvaredes af 2 Batlr. og IV. F o r t L a n tin — N ed re Maas, heri 5 Batlr. D el første Angreb paa Fæ stningen var fastsat til Natten 4.—5. August, idet del overdroges 27. Brigade, der var stærkest og havde de korteste M archer, ved et O verfald at trænge gennem Fo rtlinie n , understøttet om nødvendigt af 14. Brigade, der dog først brød op fra Ile rvé Kl. 3 N a t og a f 31. Brig., der skulde være Reserve og alarmeredes Kl. 2311. Angrebet udførtes med stor K ra ft paa begge Sider af F o r t Barchon , saaledes, at det lykkedes at trænge igennem Fo rtlinien , i det kuperede T erræ n V. f. Forte t; men et Modangreb af XI. B rigade (Reserven) kastede Angriberen i U o rden tilbage igen. Im idle rtid opnaaedes del al vildlede F o r svareren m. H. til det egentlige Angrebspunkt, at binde Reserven 0 . f. Maas og derved at lette 31. Brigades Overgang, over denne Flo d ; 14. B rigade demonstrerede kun mod Fo rte rne F v eg n'e og Flé ro n uden at foretage noget Angreb.
Den 5. August forblev denne B rigade i sin S tilling og førte en Gevæ rkamp med F ra n c tire u rs ; 0111 Aftenen overskar den F o r t Fvegnées Tele fonledninger. Fo rø v rig t blev Byen under T ru sel a f Bom bardem ent op ford re t til at overgive sig, hvad General Lem an bestemt afslog; men under Forh andlinge rne bragtes 21 cm M o rte re r i S tilling bag 14. Brigades F ro n t foruden enkelte 13 ems Kanoner, der havde en Skuddistance a f 11,5 km fra Fo rtlinien . E fte r at K l. 1 Eftm . 2. K av alle ridivision havde overskredet Maas paa en Pon ton B ro og derefter endnu s. D. naaede Tongeren, fulgte 31. Brig. efter, men beskødes nu af F o r t Pontisse i 7200 m Afstand, hvorved mange Pon tonn e r ramtes. 11. Brig. frem skød Fo rp o s te r henim od F o r t Chaud fontaine, fo ran hvilke t en frem skud t S tilling var anlagt ved Foret, og disse led betydelige T a b ved Fortets Ild. 38. Brig. naaede om A ftenen Plainevaux, medens 43. Brig. efter en meget besvæ rlig M a rch i Ourthedalen, h vo r Fo rh u g og K lip p e blokke spærrede Vejen, naaede Com blain an Pon t c. 10 km længere S. paa. Bevægelserne i A fsnittet O u rthe— Maas dækkedes a f det tyske Rytteri, der kastede en belgisk E skad ron ved Plainevaux med store T ab tilbage. F ø rs t den Dag ind tra f XV . B rigade pr. Jernbane fra H u y og dirigeredes til det ostlige A fsnit ved .lupille. Natten 5.— 6. August skulde saa Fæ stningen stormes med Be faling til at bryde igennem Fo rtlinie n fo r enhver P ris; kun 27. Brigade, som alt havde lid t store Tab, dem onstrerede blot og 11. Brig. angreb først Kl. 10 Fm d. den følgende Dag; 11. B rigade b rød op om Natten og idet V2 Batl. vendte sig mod hver a f Fo rte rn e Evegnée og Fléron , havde 7 Kom pagnier, 1 Batteri og 2 Haubilsere sam t l E skad ron at bryde igennem over Michcroux; 38. og 13. Brig, skulde i Fo rening bryde igennem 0. f. F o r t Boncelles.
H vad 31. Brig. angaar, saa havde den en vanskelig Opgave, da dens A r tille ri endnu ikke var kommet over Maas og idet den fulgte Ve jen over Herniée, blev den alt 1215 Fm d. beskudt af F o r t Pontisse (dog kun eet Skud liverL 3. M in u t . I M ørket blev der endvidere taget F e jl af Vejen, saa al en ny Avantgarde maatte dannes; men om sider naaedes Kl. 2 30 den 5 m høje Jernbanedæmning, hvo ri der var en P o rt ved Milm on t. Dcrt* kunde dog ikke forceres, og Tabene blev betydelige, in d til det om sider lykkedes at overskride Dæmningen S. f. M ilfo rt, og til T ro d s fo r Belgiernes IlaandgranaLer at bryde igennem Forterne , hvorfra A rlille riild e n var oph ø rt (af F ry g t fo r at ramm e egne Tropper). D e r sendtes, saasnart det begyndte at dages, 100 Md. m od Herbstal, som ansaas fo r at være Liège; men i hin B y havde Belgierne etableret en anden Fo rsvarslinie , og A n g riberne maatte gaa tilbage til Rliees. H e r fandt en heftig K am p Sted, men da Fæ stningskomm andanten , yde rligere sendte en B a taillon og el Feltb alte ri fra Bellairc til Understøttelse (Batteriet kom Kl. 10 30 Fmd. i S tilling ved F o r t Pontisse, allsaa i Tyskernes Ryg), maatte 7 O ffic. og 400 Md. Kl. 1 Eftm . om sider give sig til Fange ved Rliees, medens Brigadens øvrige T ro p per fo rinden var slupne bort. Fangerne indespæ rredes i Fængslet.
Angrebet var altsaa fuldstæ ndig m islykket, men frembragte ikke desto m indre en betydelig m oralsk Virkning . T h i et Kom m ando paa 50 Jægere var det lykkedes under K am pen og medens det endnu var mørkt, fra Ilerm ée at naa selve Byen Liège (Forstaden C o ron 0. f. Citadellet): Jægerne har ikke Pik k el hue men Felthue, og da Chefen, (lians N avn kan ikke bestemt angives), talte engelsk, blev hans T ro p ansel fo r Englændere, saa at den i T riu m f førtes af 2 belgiske Lan sene r til Komm andantens Kontor. Saasn irt M a jo r M a rch and af Staben saa dem komme, alarm erede lian straks Staben og Gendarmerne, de r tjente som Vagt, hvore fter en he ftig K am p opstod, hvo ri M a rchand og 1 tyske O ffice re r faldt, medens en D el af Jægerne undslap. Im idle rtid havde Stabschefen, Oberst Stassin, advaret General Lem an , der v a r faldet med Hesten, og begge klavrede nu, h julpne af to K ap ta jne r over el Plankevæ rk, saa at de ad en Gade kunde naa Citadellet, hvo rfra en T ro lje forte dem til F o r t Lon cin . Men he rved standsedes Ledelsen af Fo rsva re t i flere T im e r og allerede ko rt efter Ankom sten til Fo rte t gav General Lem an B e faling til, at 3. D ivision skulde forlade Fæ stningen og slutte sig til Hovedhæ ren.
Angrebet ved F o r t Boncelles havde om irent samme U d fald som ved Pontisse. Vistnok naaede 38. og 13. Brigades 1 Begim entcr efter mange Besvæ rligheder Sart Tilm an . hvorfra Liège kunde beherskes og svære Ilau hitse r anbragtes i S tilling S. f. Boncelles, saaledes al M aasbrocn ved O uchéc kunde tages under Ild, men allerede A ftenen forinden havde Lem an givet XV . B rigade O rd re til fra B ellaire at m archere til Ouchéc (Regnen styrtede ned i Strømme) og paa M elding om, at Sart T ilm a n var faldet i ly s k e rn e s Haand, sendte K om mandanten den ved M a jo r M a rchand Be faling til at fo rd rive T y ske rne derfra, hvilke t ogsaa lykkedes efter en haard Kam p, h vo ri begge Pa rte r led svære Tab. Sam tidig m islykkedes Stormen paa F o r t Boncelles, h vo rved P rin s W ilh elm zur Lippe , Chefen for 74. Beg. faldt. Afsendelsen af XV . B rigade til det nævnte A fsnit havde im idlertid til Følge, at den savnedes i det østlige A fsnit, saaledes at 14. Brig .s Angreb fik el gunstigere Forløb . Vistnok m islykkedes Angrebet paa F ø r t Evegnée, skøndi 21 cm M o rte rer forinden havde beskudt del, men et Detachement under direkte Be faling af Chefen fo r 11. Brig. General v. W u s sow var ved M idn a t b rud t op fra Hervé og naaede unde r heftig Modstand M icheroux , H e r blev Husene nedskudte af en 10,5 cm Haubitz, saa at Fo rsvarerne maatle vige og nu gik det videre lil Queu de Bois, hvo r Kam pen, i h vilken F o r t Evegnées K anon e r greb ind, blev endnu haardere, saa at v. W u ssow faldt. General v. Em - m ich v a r dog he r selv til Stede; han gav sin Stabschef v. Lu d e n d o r ff Be faling over Detachementet (denne erhvervede sig he r O rdenen pou r le mérite) og det fø rtes videre til J u p illc (Kl. 9 Find.) samt til Chapelle les B ruyères (Kl. 1230 Eflm .), hvo r en S tilling indtoges. U n d e r Kam pen var 1000 Belgiere og 12 Kan. tagne, og nu sendtes en ny Pa rlam enlæ r lil General Lem an med O p fo rd rin g lil at overgive Byen, som fra Kl. 7 Eftm . tilligem ed Citadellet blev svagt beskudt af F elta r tille riet. (Allerede om Natten havde en Z eppeliner kastet 12 Bom ber over Byen, hvad der frem kaldte en Del Brande). Ile rp aa modtoges ikke nogel Svar og Detachementets S tilling Natten 0.— 7. August var mere end kritisk . Havde General Lem an bestemt sig til at lade 3. D ivision angribe det, frem fo r at lade den rykke borL den 0. om Eftm . eller anmodet Fellhæ ren om Stolle, vilde Liège sikkert kunde have hold t sig længere, antyder Forfa tteren .1)
Im idle rtid optraadte det tyske Detachem ent udenfo r Byen, nu under Oberst v. Oven, med stor Energi. Kl. Bail., der ikke havde faael Be falingen til at forlade det, endnu den 13. Augu st kunde bane sig en Vej over O u rlh e og F o r t Boncelles til Si. Lam bert, h vo rfra den ad Om veje naaede Hny . A f alle M aasbroer i Liège var kun een blevet spramgt den 6. Augu st K l. 1280 Eftm . Tilb ag e stod endnu at erobre de om kring Byen liggende Forte r, af hvilke de østlige Natten 6.— 7. A u gust blev beskudte med 21 cm Morterer. Deres F o r svar har dog kun ringe Interesse; de va r afskaarné fra at faa mere Am m unition , Ildens Ledelse derfra var vanskelig, da A rtille rie ts Observationsposter va r tagne lil Fange og Tele fonledningerne overskaarne, medens Fo rte rne i Vesi angrebes i Struben og fra Byen, som deres A r tille ri nødig vilde beskyde. Dog blev F o r l Barclio n endnu forgæves storm et Natten 7 .-8 . August, ligesom Evegnée, hvad de r kostede store Tab, men de overgav sig efter el nyt Bom bardem ent med 15 cm Haub. og 21 cm M o rte r henholdsvis 9. og 10. August.
Im idle rtid in d tra f nu ogsaa pr. Jernbane over Hervé 28 cm Ila u b its e re 1), hvo ra f 4 opstilledes paa Grand Chartreuse, og andre m od fo rskellige Forter. Flé ro n fald t saaledes 12. August, Ghaud fonlaine, Em lxrarg, Flém alle og Pontisse 13. August. B on celles’s Bombardement begyndte først den 13. August. Forte t va r omgivet af en Mængde Landsbyer, som hindrede Skud friheden , saaledes at den 4. August c. 4000 Huse blev stukne i B rand fo r at tilvejebringe den. Allerede den 15., da Pan se rkuple rne ikke længere fungerede, overgav det sig. F o r t Lie rs faldt den 14. fo r Ilden a f de 28 cm H aubilse re nær Citadellet. F o r t L o n c in blev først fra 13. August beskudt med 15 cm H aubitsere (forinden kun med lelLerc Skyts), hvorved 2 Pan se rku ple r ødelagdes; men Uagen efter benyttedes ogsaa 28 cm Ilaubitsere fra forskellige S tillinger; og den 1(5. optraadte fo r første Gang den 42 cm Haubits, som behøvede en Betonbrisk, der var anlagt 12 km fra Fo rte t (Skudvidde 14,5 km), og som kun hvert 11. M in u t kunde afgive el Skud (næppe mere end 300 i alt). Dens c. 1000 kg svære P ro je k tile r fik hu rtig Bug t med Forte ts M o d stand, saa a l det kunde besættes den 17. Kl. 6,30 Em ., ved hvilken Le jlig h e d General Lem an bevidstløs toges til Fange. Samme Dag fald t ogsaa de sidste F o rte r La n tin og Ilollog n e efter kun 5 Træ ffe re fra Kæmpehaubitsen. Den tyske Ilæ rledelse havde derved erfaret, at det sværeste Skyts hu rtigst faar Bug t med en Fæ stnings Modstand, h v o rfo r den im od N am u r straks bragte østrigske 30,5 cm H aubitser i S tilling , hvilke først 15. August ankom til Køln .
A t Fæ stningen Liège kun ydede saa ringe Modstand, skyldes efter Fo rf.s M ening navnlig Fo rtm ellem rum menes hø jst m angelfulde Befæstning, det svære A r tilleris udelukkende O p s tilling i m indre m odstandsdygtige Forter, Besæ tningens Mangel paa Fasthed, idet de dublerede Begim enter endnu ik k e var samm enarbejdede, den fo rtifika to risk e A rm ering s U fæ rdighed, men frem fo r alt Angrebets Plud selighed og K ra ft med fid d l trænerede A fdelinge r paa F red s fod uden at have in d kald t Reservemandskab.
P.*N .
