Log ind

Erfaringer fra undervisning i luftkrigshistorie

#

Af kaptajn Klaus Erik Steffensen, tjenstgørende ved Flyvertaktisk Kommando.

Indledning

Det er med stor glæde, at jeg har bemærket, at undervisningen i krigshistorie på forsvarets skoler er dukket frem som diskussionsemne i forbindelse med udsendelsen af Militært Tidsskrift nr. 4 - 1996, bl.a. med artikler af oberst M. Christensen, chef for Flyvevåbnets Officersskole, og generalløjtnant K.G.H. Hillingsø. Krigshistorie har altid haft min store interesse - jeg underviste gennem flere år i luftkrigshistorie på Flyvevåbnets Officersskole - og det har altid undret mig, at jeg har kolleger, der tilsyneladende er blottet for interesse for den historiske baggrund for deres virke.

Egne erfaringer

Oberst M. Christensens artikel i omtalte nummer af Militært Tidsskrift omhandlede undervisningen i luftkrigshistorie på Flyvevåbnets Officersskole, og obersten fremførte en række punkter, der gennem årene har medvirket til, at dette emne har ført en - til tider - sølle tilværelse. Flyvevåbnet er som bekendt en ung foreteelse som selvstændigt værn, og jeg har ofte haft på fornemmelsen at mange ved oprettelsen i 1950 gjorde sit yderst til, at ingen traditioner blev overført fra de to flyvetjenester, der stod fadder til det nye værn. Resultatet blev desværre, at flyvevåbnet stort set ingen traditioner har for noget som helst - hvilket mange tilsyneladende er glade for, ja næsten stolte af. Denne mangel på traditioner og historie afspejles på udmærket vis i undervisningen i luftkrigshistorie på Flyvevåbnets Officersskole. Undervisningen i luftkrigshistorie har, så vidt vides, aldrig haft tilknyttet en fast lærerstilling, men er blevet bestridt timelærere på samme måde som flertallet af fagene på Flyvevåbnets Officersskole. I modsætning til den overvejende del af disse fag, hvor læreren ofte kommer fra en stilling med relevans for emnet, kan dette ikke lade sig gøre for historieundervisningen (en sådan stilling eksisterer simpelthen ikke), og timelærerene må derfor findes blandt officerer med interesse for og viden om emnet, eller (i enkelte tilfælde) blandt officerer med den fornødne tid men uden den nødvendige viden. Denne brug af lærerkræfter med vidt forskellige forudsætninger kan selvfølgelig være i orden, såfremt det blot er Flyvevåbnets Officerssko­les mål at "producere" det antal lektioner, der nævnes i uddannelsesdirektivet, men må i sidste ende anses som utilfredsstillende. Ligeledes indeholder ovennævnte metode ingen forskning til gavn for Flyvevåbnets Officersskole (men forhåbentligvis for de enkelte lærere), og der mangler derfor udvikling i faget. Luftkrigshistorie er på Flyvevåbnets Officersskole et orienteringsfag, hvorved taksonomien nødvendigvis må holdes på et lavt niveau og faget er tildelt et begrænset antal lektioner, der ikke tillader nogen dybde i undervisningen, hvis kadetterne skal bibringes en bare nogenlunde viden om hovedpunkterne i luftkrigens kort^e udviklingshistorie. Endvidere ved enhver, at orienteringsfag ikke prioriteres høje$t, når kadetterne skal forberede sig til undervisningen. I Flyvevåbnets Officersskoles beholdning af kompendier forefindes et for luftkrigshistorie. Dette kompendium er udgivet i 1978 (sidenhen rettet to gange i 1979), og værket må desværre betegnes som forældet. Da jeg startede med at undervise i luftkrigshistorie indså jeg hurtigt, at henvisniger til kompendiet for uddybende læsning til min undervisning var formålsløs, og jeg begyndte at udvikle mine notater til deciderede hand-outs, som kadetterne fik udleveret. Da jeg foreslog Flyvevåbnets Officersskole, at disse hand-outs - efter behørig tilføjelse af billedog kortmateriel etc. - med tiden kunne samles i et nyt kompendium, mødte jeg indledningsvis stor interesse fra den ansvarlige faggruppeleder, men derefter gik sagsbehandlingen tilsyneladende i stå, og efter mine oplysninger eksisterer der stadig kun det hidtige kompendium.

Fremtiden

Generalløjtnant Hillingsøs forslag om oprettelse af et krigshistorisk center på Forsvarsakademiet må hilses velkomment. Generalløjtnanten ønsker dog indledningsvis centret bemandet med tre vederlagslønnede pensionister, med en af disse (generalløjtnanten selv?) som daglig leder. Denne bemanding bør absolut kun være midlertidig, da det er vigtigt, at krigshistorien ikke får karakter af at være noget man beskæftiger sig med efter det 60. år. Forslaget om oprettelsen af en lærerstilling til luftkrigshistorie ved Flyvevåbnets Officersskole må anses som et væsentligt punkt for at få løftet undervisning, ligesom en kobling mellem luftkrigshistorie og andre fag vil være en farbar vej. Fra min tid som kadet og senere elev på Flyvevåbnets Officersskole erindrer jeg kun få områder, hvor de enkelte fag drog nytte af pensum i andre fag, hvorved undervisningen til tider føltes uden sammenhæng. Et samarbejde mellem lærerkræfterne i eksempelvis luftkrigshistorie, statskundskab, operationer og engelsk/tysk/fransk er en indlysende mulighed, hvorved der kan skabes temaer, der kan gøre undervisningen bedre, mere udfordrende og interessant - alt sammen tiltag, der er nødvendige, hvis forsvaret skal kunne gøre sig gældende i de kommende år med færre potentielle ansøgere.