Log ind

En tysk motoriseret Opklaringsafdeling under Felttoget mod Vest i Maj—Juni 1940

#

I »Militär Wochenblatt« har Chefen for en tysk, motoriseret Opklaringsafdeling, Oberstløjtnant Wim Brandt, i Efteraaret 1940 fremsat en bemærkelsesværdig Redegørelse for Afdelingens Deltagelse i Kampene mod Vest i Maj—Juni 1940. Som et Eksempel paa motoriserede Opklaringsstyrkers Anvendelse i moderne Krig maa Beretningen ogsaa her hjemme følges med Interesse, navnlig da Afdelingen organisatorisk ret nær svarer til det danske Rytterregiments motoriserede Del. Opklaringsafdelingen har i usædvanlig Grad haft Lejlighed til at deltage i adskillige af Felttogets mest afgørende Begivenheder. Afdelingen følges lige fra Alarmeringen umiddelbart før Indrykningen i Holland den 10/5 1940 (se Skitse 1), videre gennem Grænsekampene ved Nijmwegen, under Fremstødet mod og Kampene paa Zeelandsøerne, under Flandernslaget, under Angrebet paa »Weygand-Linien«, under Fremstødet langs Øvre Seine mod Lyon og endelig under Fremrykningen i Kyststriben langs Biscayabugten, indtil den — som første tyske Troppeafdeling — naar den spanske Grænse ved Hendaye den 27/6 1940 efter at have tilbagelagt en Strækning paa ialt ca. 2500 km. Den paagældende Afdeling er en SS-Formation og tilhører saaledes ikke den egentlige Værnemagt, men de senere Krigsbegivenheder har vist, at SS-Formationer helt op til Divisioner er blevet anvendt til Løsning af Kampopgaver jævnsides med Værnemagtens Styrker. Dette er ogsaa officielt blevet understreget, idet Rigskansler Hitler i sit Opraab til det nationalsocialistiske Parti i Anledning af Aarsskiftet 1940/41 vedrørende Felttoget mod Vest bl. a. udtaler: »... Hær, Flaade, Luftvaaben og SS-Enheder konkurrerede med hinanden med Hensyn til Indsats og Præstationer ...«.

SS-Formationerne har da ogsaa alle Betingelser for at hævde sig i Konkurrencen med Værnemagtens Afdelinger. Personellet bestaar af omhyggeligt udvalgte frivillige, der tages til Tjeneste i en Aarrække. Udrustning og Organisation er rent militær, Uddannelsen svarer ganske til den, der gives i Hæren, og de to første Tjenesteaar — svarende til den nor-

Skærmbillede 2020-07-27 kl. 14.52.03.png

male, toaarige Uddannelse i Hæren — betragtes som af tjent Værnepligt. Den her omhandlede motoriserede Opklaringsafdeling, der svarer til lignende Formationer i den egentlige Værnemagt, er i store Træk sammensat saaledes: Stab med Forbindelsesdeling, bl. a. med Radio, samt 4 Kompagnier, nemlig:

1. Kompagni — Panservognskompagni á 12—18 Panservogne,

2. og 3. » — Motorcyklistkompagnier á 3 Mc.delinger og

4. » — tungt Kompagni med bl. a. Panserværnskanoner, Morterer og Pionerer.

Opklaringsafdelingen er udrustet med moderne Infanterivaaben: Geværer, Maskinpistoler, Maskingeværer, Morterer og Panserværnskanoner.

I det følgende gengives Hovedindholdet af den nævnte Redegørelse. For enkelte af de mest bemærkelsesværdige Episoders Vedkommende er Beretningen dog gengivet i sin Helhed.

Opklaringsafdelingen havde fra Februar 1940 ligget ved den hollandske Grænse. Med Henblik paa den første Indsats var den underlagt en af Hærens Divisioner, der siden Krigsudbruddet forrettede Tjeneste som Grænsevagt mod Vest. Vinter- og Foraarsmaanederne var blevet benyttet til Uddannelse paa Grundlag af Erfaringerne fra Polen og med Henblik paa de i det kommende Felttog mod Vest ventede Opgaver. Officerskorpset havde under Krigsspil indøvet alle tænkelige Indsatsmuligheder.

Den 9/5 Eftermiddag blev der alarmeret. Alarmeringen kom ganske uventet, men blev hilst med Glæde. Opklaringsafdelingen udgjorde tillige med en Maskingeværbataillon og en Artilleriafdeling af Hæren den saakaldte »Gruppe Grave«. Gruppens Opgave var overraskende at lægge Haanden paa mindst een af Overgangene over Maas—Waal—Kanalen (se Skitse 2) for derefter at tage Broen over Maas tæt N. f. Grave. I dette Øjemed opstillede Opklaringsafdelingen 5 Stødtroppe (Stosstrupps) hver å 1 Motorcyklistdeling og 2 Panservogne. Stødtroppene havde til Opgave at støde frem mod henholdsvis Waalbroerne ved Nijmwegen og Kanalbroerne ved Neerbosch, Hatert, Malden og Heumen. Bag Stødtrop Nijmwegen fulgte 1 Infanteribataillon, bag Stødtroppen mod Neerbosch Resten af Opklaringsafdelingen og bag hver af de resterende 3 Stødtroppe 1 Kompagni af Maskingeværbataillonen. Føreren for »Gruppe Grave« med Resten af Maskingeværbataillonen samt Artilleriafdelingen agtede at forblive ved Grænsen, indtil Resultatet af Stødtroppenes Opklaring forelaa.

Skærmbillede 2020-07-27 kl. 14.53.27.png

I Løbet af Natten indtoges Udgangsstillingerne ved Grænsen. Stødtrop 1 (Neerbosch), Stødtrop N (Nijmwegen) samt Opklaringsafdelingens Hovedstyrke tog Opstilling i den yderste Vestspids ved Grænsen S.Ø. f. Beek, Stødtrop 2 (Hatert) samt Dele af Maskingeværbataillonen S.Ø. herfor ved Wylerhof Teglværk, Stødtrop 3 (Malden) med 1 Mg.kp. i Wyler, Stødtrop 4 (Heumen) med 1 Mg.kp. i Kranenburg. Alarmeringen af de tyske Tropper og Beredskabsstillingen ved Grænsen var ikke undgaaet Fjendens Opmærksomhed. Natten igennem hørtes Eksplosionerne fra de paa hollandsk Omraade udførte Sprængninger, navnlig blev talrige forberedte Vejspærringer etableret ved, at Vejtræerne sprængtes omkuld, saaledes at Stammerne væltede ind over Vejene. Tillige blev alle Aabninger i de forhaandenværende Betonspærringer i Hast lukket.

Den 10/5 Kl. 5,55 blev Grænsen overskredet, samtidig fløj over hele Fronten stærke tyske Luftformationer over Grænsen. Modstand blev i første Omgang intetsteds ydet, kun de hollandske Luftværnssirener hylede gennemtrængende. Stødtroppene og Angrebsgrupperne søgte og fandt Omkørselsveje ved alle Spærringer, et Sted rev en Krigsfrivillig den brændende Tændsnor ud af Sprængladningen under en Bro, andre Steder lykkedes det at komme over kun delvis sprængte Broer. Henimod Kl. 7,00 naaede Stødtroppene deres første Angrebsmaal. Broerne ved Nijmwegen sprang i Luften for Øjnene af Stødtrop Nijmwegen. Stødtrop 1 naaede indtil 150 m fra Broen ved Neerbosch, da Sprængningen fandt Sted, samtidig aabnedes kraftig Ild fra Bunkersstillinger paa Kanalens vestlige Bred. Under ringe Tab gik Stødtroppen i Stilling og optog Udkampen. Broen ved Hatert var kun delvis sprængt, men Stødtrop 2 blev udsat for stærk Ild fra fj. Bunkers. Under Ildbeskyttelse fra egne Panservogne blev Panserværnskanoner bragt i Stilling, hvorpaa Broen stormedes. 2 SS-Folk faldt, Føreren blev selv saaret, men naaede med 4 SS-Folk den modsatte Bred. De nærmeste Bunkers blev straks angrebet med Haandgranater, hvorefter Resten af Stødtroppen kunde følge efter. Kort efter fulgte Dele af Maskingeværkompagniet, hvorpaa den fjendtlige Stilling blev rullet op til begge Sider. Indtil Middag lykkedes det at danne et Brohovede med ca. 1 km Radius. Flere Hundrede Fanger og store Mængder Vaaben blev taget. Stødtrop 3 kunde kun fastslaa, at Broen ved Malden var ødelagt, hvorefter den marcherede videre mod S. og deltog i de paafølgende Kampe ved Heumen. Her var Broen ubeskadiget, men den fjendtlige Besættelse syntes særlig stærk. Under et Forsøg paa at storme Broen faldt Føreren for Stødtrop 4, flere saarede blev liggende paa Broen. Trods Indsats af Artilleri lykkedes det ikke Maskingeværkompagniet at tage Broen i første Omgang. Først sent paa Eftermiddagen lykkedes det Føreren for Stødtrop 5 at støde frem over Broen med 2 tunge Panservogne, hvorefter Bunkersstillingerne paa den modsatte Bred blev nedkæmpet. 100 Mand overgav sig. De ved Hatert opnaaede Resultater blev først meget sent erkendt af Føreren for »Gruppe Grave«, hvilket havde til Følge, at de ved Neerbosch staaende Dele af Opklaringsafdelingen først henimod Kl. 21,00 fik Ordre om at gaa frem over Hatert mod Nederasselt; Dele af Mg.batl. var dog allerede paa dette Tidspunkt sendt frem mod Overasselt. Overasselt og Nederasselt naaedes uden nævneværdig Modstand, og flere Hundrede Fanger blev taget. Maasbroen ved Grave var delvis sprængt, fra den sydlige Bred faldt der Ild fra Maskingeværer og Panserværnskanoner.

Den 11/5 Morgen var Modstanderen blevet bragt til Tavshed ved Indsættelse af tunge Maskingeværer, Panserværnskanoner og tunge Morterer. Da indløb der uventet Ordre om, at Angrebet skulde afbrydes, og at Opklaringsafdelingen skulde gaa tilbage over Malden—Mook og indgaa i en SS-Division ved Uden.

Under Resten af Felttoget forblev Afdelingen underlagt den her nævnte SS-Division. Om Eftermiddagen passerede Opklaringsafdelingen Pontonbroen ved Mook og naaede over Uden til Volkel, hvor Afdelingen gik i Kvarter for Natten. Under de nærmest følgende Krigsbegivenheder gaar Opklaringsafdelingen frem langs den hollandsk-belgiske Grænse sikrende venstre Flanke af egen Division, der sammen med en Infanteridivision angriber mod Zeelandsøerne. Det kommer i Grænseomraaderne kun til mindre Sammenstød med fj. motoriserede Styrker. Først paa selve Zeelandsøerne kommer det til alvorlig Kamp, hvor ogsaa Opklaringsafdelingen sættes ind. Den største Del af den hollandske Hær har allerede den 14/5 — efter Rotterdams Kapitulation — nedlagt Vaabnene, men paa Zeelandsøerne kæmpes der endnu. Den fj. Modstand brydes imidlertid, og Kampen afsluttes med, at et SS-Infanteriregiment den 17/5 om Aftenen besætter Vlissingen. Opklaringsafdelingen har samme Aften besat Fort Ramekens tæt Øst for Vlissingen, men i Løbet af Natten beordres Afdelingen tilbage mod Øst. Medens Kampene paa Zeelandsøerne stod paa, havde nogle af de i Belgien indsatte Panserdivisioner efter haarde Kampe overskredet Meuse mellem Namur og Givet. Derefter vendte de sig mod Syd mod den forlængede Maginotlinie, som det lykkedes at gennembryde. Brechen udvidedes stadig, og her jagede nu de tyske Pansertropper igennem, fulgt af de motoriserede Divisioner. Efter at være trængt ind i Frankrig vendte Hovedparten af de tyske Styrker sig mod Vest til den Omfatning af de allierede Styrker i Belgien, der skulde blive af saa afgørende Betydning for Udfaldet af Flandernslaget. Medens nu en Del stødte frem over St. Quentin mod Boulogne og Calais, stod andre Styrker i voldsom Afværgekamp mod Gennembrudsforsøgene i Rummet Arras—Cambrai—Valenciennes, hvor de allierede Styrker, haardt trængt af den gennem Belgien angribende tyske Hær, forgæves søgte at bane sig Vej mod Syd. Her sattes ogsaa SS-Divisionen — og med den Opklaringsafdelingen — ind, idet den dirigeredes gennem det østlige Belgien og videre gennem Brechen i den forlængede Maginotlinie mod Arras. Efter Angrebet mod Zeelandsøerne fulgte der saaledes for Opklaringsafdelingen nogle Dage uden egentlig Kampvirksomhed, men præget af anstrengende Marchpræstationer. Den 21/5 om Aftenen stod Opklaringsafdelingen i Boiry, ca. 10 km Syd for Aarras, efter en March paa ca. 500 km. Der marcheredes i Hovedsagen om Natten, og disse Nattemarcher betegnes som overordentlig ubehagelige. Paa de overfyldte Veje gik Trafikken ustandselig istaa; fj. Flyvere søgte i Skæret fra Lyskugler efter lønnende Maal og kastede deres Bomber. Yderligere vanskeliggjordes Marchen ved Mørket, Kørsel med slukkede Lygter, unøjagtige Kort og deraf følgende Fejlkørsler samt ved de endeløse Kolonner af flygtende Civilpersoner. Langs Fremrykningsvejen saas Resultaterne af de foran marcherende Panserdivisioners Arbejde i Form af ødelagte fj. Kampvogne og Panservogne samt efterladte Kanoner og Køretøjer af enhver Art. De tyske Styrker ved Arras stod i voldsom Kamp med fj. Panserstyrker, der søgte at bane sig Vej mod Syd.

Der skal ikke her gaas nærmere ind paa Opklaringsafdelingens Deltagelse i Flandernslaget, men et Par interessante Episoder skal dog anføres. Den 22/5 tilgaar en Divisionsbefaling, ifølge hvilken 2 tyske Panserdivisioner skal støde frem langs Kanalkysten. SSDivisionen skal overtage Sikringen af de paagældende Panserdivisioners højre Flanke i Terrainet om Aire (ca. 40 km S. f. Dunkerque). Opklaringsafdelingen faar Ordre til at opklare i Rummet Cassel—Liliers—La Bassée (se Skitse 3). Den 23/5 om Morgenen ser Untersturmsführer V., der med et Opklaringskommando paa 2 Panservogne samt nogle Motorcyklistgrupper og Panserværnsgrupper fra Syd kører frem mod

Skærmbillede 2020-07-27 kl. 14.54.29.png

Mazinghem, en fransk Fodfolksbataillon, der krydser Hovedvejen paa March mod Øst. Panserværnskanoner bringes i Stilling og sønderskyder Køretøjerne i Køen af Bataillonen. Med de 2 Panservogne og 2 Motorcyklistgrupper kører Føreren nu — under Udnyttelse af nogle levende Hegn — frem og aabner paa korteste Afstand Ilden mod Teten af Kolonnen. Under Ilden fra begge Panservognene og fra de to Maskingeværer, der skyder fra Motorcykelsidevognene, bryder Fjendens Modstand sammen, og Bataillonen overgiver sig. Opklaringskommandoets Styrke var paa ca. 30 Mand. Ingen af SS-Folkene saaredes. Untersturmführer V. blev for denne Bedrift senere belønnet med Ridderkorset.

En anden Episode frembyder et godt Eksempel paa Radioens Betydning i Meddelelsestjenesten. Den 24/5 overskrider SS-Divisionens Infanteriregimenter La Bassée-Kanalen. Opklaringsafdelingen trækkes frem til Allouagne. Efter Ordre fra Divisionen skal der opklares mod Nord, bl. a. skal Opklaringspatrouille R. paa 2 Panservogne med 1 Motorcyklistdeling gaa frem over St. Venant—Merville mod Estaires. Opklaringspatrouillen passerer Kl. 14,00 St. Venant under Fremrykning mod Merville. Et Kvarter senere indløber imidlertid Befaling fra Divisionen om straks at indstille al Fremrykning. Opklaringspatrouillen er naaet frem tæt foran Merville, da fj. Kampvogne afskærer Patrouillen fra Tilbagegang, kun de to Panservogne lykkes det at slippe igennem. Kl. 15,30 melder Patrouillen pr. Radio, at den er omringet af Fjenden. 2. Kompagni (Motorcyklistkomp.), forstærket med Panserværnskanoner, sendes frem til St. Venant for at hjælpe Patrouillen tilbage. Samtidig angriber engelske Kampvogne over Merville mod S.V. Efter nogle kritiske Øjeblikke afslaas Angrebet 0. f. St. Venant af et af SS-Divisionens derværende Infanteriregimenter. 2. Kompagni, der rykker frem langs Lys-Kanalens nordlige Bred, støder ligeledes paa fj. Kampvogne. Da Artilleristøtte mangler, kan Kompagniets Angreb ikke føres videre frem, og da egne Infanteriregimenter for Natten trækkes tilbage bag La Bassée-Kanalen, maa ogsaa 2. Kompagni løsgøre sig fra Fjenden og gaa tilbage. Den indesluttede Opklaringspatrouille faar pr. Radio Ordre til at søge at slaa sig igennem i Løbet af Natten. Næste Morgen melder Opklaringspatrouillen pr. Radio, at det ikke var lykkedes at slaa sig igennem, men indtil Kl. 9,30 melder de indesluttede om enhver fj. Bevægelse i og om Merville, derefter ophører Radioforbindelsen. Meldingerne havde imidlertid skaffet Divisionen værdifulde Oplysninger om Fjendens Bevægelser og blev derigennem af stor Betydning for de videre Dispositioner.

I Løbet af de næste Dage fuldendtes Fjendens Sammenbrud. Ringen om Dunkerque indsnævredes stadig, og den 28/5 Kl. 4,00 besluttede den belgiske Konge at opgive Kampen. Modstanden brød sammen overalt, og alle Veje dækkedes af Fjendens efterladte Krigsmateriel. Ogsaa Opklaringsafdelingen deltog i de afsluttende Kampe, men Natten til den 1/6 blev den sammen med Divisionen forlagt til Egnen om Cambrai. Der fulgte nu nogle Hviledage, i Løbet af hvilke fremfor alt Motorkøretøjer og Vaaben blev efterset og istandsat. Ved Afslutningen af Flandernslaget stod Hovedmassen af de tyske Styrker i Flandern og Artois frigjort til Løsning 

Skærmbillede 2020-07-27 kl. 14.55.06.png​​​​​​​​​​​​​​

af nye Opgaver. Offensiven mod den saakaldte »WeygandLinie« ved Somme, Oise, Aisne og Meuse paabegyndtes den 5/6, og Styrkerne i Flandern og Artois sættes nu ind i Angrebet mod de franske Forsvarsstillinger ved Somme. Den 6/6 var tyske Panserdivisioner stødt frem over Somme til Terrainet om Roye ved Avre (se Skitse 4), Vest herfor holdt Franskmændene endnu Stillingerne S. f. Somme. Om Eftermiddagen fik SS-Divisionen, der stadig stod i Reserve ved Cambrai,, Ordre til at gaa frem over Chaulnes for at støde ind i Flanken paa Modstanderen S. f. Somme. En enkelt Episode fra Opklaringsafdelingens Deltagelse i disse Kampe skal anføres.

Den 7/6 om. Formiddagen stod Opklaringsafdelingen ved Bouchoir med Opklaringspatrouiller fremsendt mod Vest. En af disse havde for et Øjeblik siden meldt om 1 fj. Bataillon under March fra Caix mod Le Quesnel. Paa denne Melding blev 3. Kompagni (Motorcyklistkomp.), der endnu befandt sig i Rouvroy, straks beordret frem over Beaufort for at angribe den fj. Bataillon i Flanken. Kompagniet blev forstærket med tunge Morterer og Panserværnskanoner fra 4. Kompagni. 1. Kompagni (Panservognskomp.) fik Ordre til med alle disponible Panservogne at støde frem fra Bouchoir mod Le Quesnel for at gribe ind mod den fj. Bataillon fra Syd. Resten af 2. Kompagni (Kompagniet havde afgivet Motorcyklisterne til Opklaringspatrouillerne) samt Resten af 4. Kompagni skulde i Mellemtiden ved Bouchoir sikre mod Syd, idet der var meldt om fj. Besættelse ved Erches. Under Fremstødet fra Beaufort mod Vest konstaterede det forstærkede 3. Kompagni, at den fj. Bataillons Hovedstyrke allerede havde passeret Le Quesnel, men at Bagtroppen havde besat Byen, hvorfra der faldt kraftig Ild. Samtidig stødte 1. Kompagni med 9 Panservogne frem ad Landevejen Bouchoir—Le Quesnel. Fra Udkanten af Byen aabnedes der voldsom Maskingeværild, hvorefter Kompagnichefen udviklede i spredt Orden S. f. Vejen og angreb gennem Terrainet. Pludselig aabnedes der Ild fra fj. Panserværnskanoner, og en tung Panservogn sattes i Brand af en Fuldtræffer, men samtidig gik 3. Kompagni frem til Angreb under Ildstøtte fra de tildelte tunge Morterer og Panserværnskanoner, og det lykkedes nu at storme Byen, hvorved talrige Fanger blev taget. Da Opklaringsafdelingen umiddelbart efter Angrebet beordredes mod Syd, finder Forfølgelse af Bataillonens Hovedstyrke ikke Sted. Det tilsigtede Maal — Ødelæggelse af hele den franske Bataillon — naaedes saaledes ikke, men Episoden er dog et interessant Eksempel paa Sammenspillet mellem den motoriserede Opklaringsafdelings forskellige Enheder.

I Løbet af den 7/6 opgiver Franskmændene under Trykket fra N. og fra V. Stillingerne S. f. Somme og gaar tilbage bag Avre. Efter et voldsomt Angreb med Styrtebombardementsmaskiner sættes det endelige tyske Angreb ind mod »WeygandLinien«, der i Løbet af Natten til den 9/6 gennembrydes over hele Fronten. Efter Gennembruddet fortsætter den tyske Hær Fremrykningen mod Syd. Reims falder den 11/6, og den 13/6 er Tyskerne overalt fremme i Linien Nedre Seine—Marne. SS-Divisionen fortsætter dog ikke Fremrykningen direkte mod Syd, men dirigeres over Soissons og videre over Marne og Øvre Seine mod Lyon til Sikring af højre Flanke af den vældige Panserkile, der Øst herfor drives frem mod den schweiziske Grænse til Afskæring af den franske Østhær og Maginotliniens Besætning. Den 14/6 passerer Opklaringsafdelingen Marne ved MontSt.-Pére. Ved den derværende Bro har tidligere passerede Styrker opsat et Skilt med Paaskriften: »Paris har kapituleret!«. Det kommer under den videre Fremrykning gentagne Gange til forbitret Kamp med tilbagevigende franske Styrker, men Fremrykningen fortsættes stadig, og den 17/6 besættes Mussy ved Øvre Seine efter en Kamp, hvorunder Hundreder af Franskmænd tages til Fange. Kl. 17,20 samme Dag erfares gennem Radioen, at Marskal Pétain har tilbudt Frankrigs Kapitulation. Den 19/6 er Divisionen med Opklaringsafdelingen i Teten naaet frem til Egnen om Le Creusot. Efter Besættelsen af Mussy var der kun stødt paa splittede, vaabenløse franske Styrker. Krigen nærmer sig nu sin Afslutning, og i de følgende Dage ses de tyske Styrker under hurtig Fremrykning. Egnen mellem Loire-Mundingen og Rhone-Dalen besættes. I Kyststriben langs den biscayiske Bugt iler hurtige Afdelinger mod Syd, og i Spidsen for disse følges Opklaringsafdelingen frem til den spanske Grænse ved Hendaye. Den 21/6 dikterer Rigskansler Hitler de franske Befuldmægtigede Vaabenstilstandsbetingelserne i den historiske Vogn i Skoven ved Compiégne. Samme Dag trækkes SS-Divisionen ud af Afsnittet ved Le Creusot og beordres i nordvestlig Retning. Den 23/6 naar Opklaringsafdelingen efter en March paa ca. 400 km langs Loire over Orleans til Egnen om Tours. Store Dele af Tours, hvor Franskmændene haardnakket forsvarede Loire-Overgangene, ligger i Ruiner. I Løbet af Natten indløber Ordre for den videre Fremrykning. Opklaringsafdelingen skal støde igennem til Angouléme og om muligt naa denne By den 24/6 Kl. 12,00 — en March paa ca. 200 km. Den 24/6 Kl. 4,50 paabegyndes Marchen. Adskillige franske Troppeenheder passeres, men der ydes ingen Modstand.

Undervejs indhenter den kommanderende General Afdelingen, og sammen med ham naas Angouléme paa Slaget 12,00. Under Marchen blev Cheferne for 1. og 2. Kompagni beordret frem til Afdelingschefen, og Ordrerne for Besættelsen blev givet mundtlig med Vognene kørende ved Siden af hinanden. Stødtroppe å 2 Panservogne og 1 Motorcyklistdeling skulde snarest støde frem gennem Byen til Sikring af Vejene mod Vest, Syd og Øst; Forbindelsesdelingen skulde besætte Hovedpostkontoret. I Angouléme vrimlede det med Flygtninge og franske Soldater. Alle Kaserner var tæt belagt, men Vagtposterne blev hurtigt afvæbnet og Kasernerne forvandlet til Fangelejre. Tæt efter Opklaringsafdelingen fulgte en af Divisionens Batailloner, der nu overtog Sikringen mod Syd. Ca. 10.000 Mand samt Mængder af Materiel faldt ved den Lejlighed i Tyskernes Hænder. Et større Antal Tankvogne fyldt med Benzin erobredes ligeledes. — Pludselig meldes der, at franske Kampvognsstyrker ved Civray (ca. 60 km N. f. Angouléme) har genoptaget Kampen. Ved Divisionsstaben og ved Artilleriet skal der være opstaaet Tab. Dele af Opklaringsafdelingen dirigeres mod Nord, men der stødes ingen Steder paa Modstand, derimod sendes store Mængder af Fanger tilbage til Angouléme, og senere konstateres, at Kampvognsstyrkerne ved Civray atter har indstillet Kampen og er under Tilbagegang mod Sydvest. Yderligere Opklaringskommandoer udsendes; paa Flyvepladsen Nordøst for Byen erobres 64 Flyvemaskiner, i Ruelle forhindres Bortførelsen af et flunkende nyt 35 cm-Batteri fra den franske Marines derværende Kanonværksteder, og i Lejren ved Braconne befries en Del internerede tyske og italienske Soldater og Civilpersoner. Natten til den 25/6 Kl. 1,35 indtræder Vaabenstilstanden. Den 25/6 og 26/6 bringes det tagne Bytte i Sikkerhed, og enkeltvis optrædende franske Soldater tages til Fange og føres bort. Midt om Natten til den 27/6 indløber der Marchordre: Opklaringsafdelingen skal som første tyske Troppeenhed naa den spanske Grænse ved Irun. Den 27/6 Kl. 5,00 paabegyndes den afsluttende March over Bordeaux—Bayonne til den spanske Grænse, en Strækning paa ca. 350 km. Ad den pragtfulde Autostrada gaar det imidlertid rask fremad, og uden større Begivenheder undervejs naas den fra den spanske Borgerkrig saa bekendte Grænsebro ved Hendaye samme Dag ca. Kl. 18,00. Ved Broen modtages Afdelingen af Officerer fra den derværende spanske Vagtstyrke, og hermed afsluttes Opklaringsafdelingens Deltagelse i Felttoget. Afdelingens Tab under hele Felttoget opgives til ialt — 36 døde.

Spørgsmaalet om, hvorvidt der af den her gengivne Beretning kan uddrages Erfaringer af Værdi ogsaa efter danske Forhold, er nærliggende. Det er i denne Forbindelse formentlig ikke uden Interesse bl. a. at se nærmere paa visse rent marchtekniske Forhold. Den af Opklaringsafdelingen ydede Marchpræstation er ret betydelig. Der tilbagelægges ca. 2500 km paa 49 Dage, altsaa gennemsnitlig ca. 50 km pr. Dag. Adskillige Dage er dog Kampdage, paa hvilke der ofte kun naas faa Kilometer frem, og desuden er der, f. Eks. efter Flandernslaget, indskudt enkelte Rastdage, der fremfor alt benyttes til Eftersyn og Istandsættelse af Motorkøretøjer og Vaaben. Det er saaledes ret anselige Strækninger, der maa tilbagelægges paa de egentlige Marchdage, og der ses da ogsaa at være kørt indtil 350 km pr. Dag. Adskillige af Marcherne, navnlig før og under Flandernslaget, er Nattemarcher med slukkede Lygter og ofte paa overfyldte Veje. Disse Marcher betegnes som særdeles ubehagelige og adskillige Fejlkørsler skal have fundet Sted paa Grund af Mørket og unøjagtige Kort. Medens Gennemsnitshastigheden ved længere Marcher om Dagen ligger paa ca. 30 km/T. inclusive Hvil, er man ved Nattemarch helt nede paa ca. 10 km/T. Ved Afslutningen af Flandernslaget forlægges Afdelingen saaledes Natten til den 1/6 over Lens—Arras til Cambrai. Det var bælgmørkt, Lys maatte ikke tændes, og Vejen kunde næppe skelnes. Overalt stod efterladte Køretøjer, dertil kom Bombekratere, Omkørsler over bløde Enge etc. Da det endelig lysnede i Omegnen af Arras, havde Teten til en March paa 50 km brugt 5 Timer, og i Køen var det værre endnu. Benzinforsyningen var naturligvis et Spørgsmaal af afgørende Betydning. Beretningen gør ikke nærmere Rede for Forsyningstjenestens Ordning, men denne synes at have virket tilfredsstillende. Kun ved ganske enkelte Lejligheder har Benzinmangel truet Afdelingens fortsatte Fremrykning. Da Afdelingen den 22/5 paa Vej til Deltagelsen i Flandernslaget stod tæt V. f. Arras, var Situationen ret kritisk. Afdelingen havde i Løbet af de sidste 2 Dage ikke modtaget Driftsmiddelforsyninger og havde herefter kun Benzin til ca. 50 km Korsel. Samtidig angreb stærke franske Kampvognsstyrker over Arras en S. f. Byen staaende tysk motoriseret Division. Henimod Aften forlægges Afdelingen til Antin, ca. 40 km N.V. f. Arras. Afdelingen naar frem under Udnyttelse af de sidste Draaber Benzin, og i Antin er man saa heldig at kunne lægge Beslag paa et efterladt engelsk Benzin- og Oliedepot med Mængder af fyldte Dunke. — Under den afsluttende March mod den spanske Grænse ses ligeledes de stedlige Forsyninger at være blevet udnyttet. Ved nærmere at betragte Spørgsmaalet om Opklaringsafdelingens Anvendelse ses, at adskillige af de Opgaver, der er tildelt Afdelingen i Opklarings- og Sikringstjenesten, meget vel kan tænkes ogsaa at ville tilfalde det danske Rytterregiments motoriserede Del under tilsvarende Forhold. Betegnende for Opklaringsafdelingens Optræden er den hensynsløse Voldsomhed, hvormed Styrken i afgørende Situationer sættes ind, samt den Resoluthed, der præger enhver Befalingsmand. Ved Bdoverfaldet ved Mazinghem den 23/5 tvinger saaledes en Styrke paa ca. 30 Mand under Kommando af en Untersturmführer en fransk Fodfolksbataillon til at strække Vaaben. Tilfældet er imidlertid ikke enestaaende, ligende Episoder finder gentagne Gange Sted under Felttogets Forløb, og en væsentlig Grund til adskillige af de opnaaede Resultater maa utvivlsomt tilskrives Befalingsmændenes hensynsløse, personlige Indsats i Kampen. Da Opklaringsafdelingen ogsaa rent organisatorisk ret nær svarer til det danske Rytterregiments motoriserede Del, er det fristende at foretage en Sammenligning mellem de to Formationer. Det maa dog her erindres, at den motoriserede Opklaringsafdeling i Tyskland ikke indgaar i Rytterregimentet, men i den specielle Vaabenart, der kaldes »Kraftfahrtruppen«, og som sammen med Kavalleriet danner de saakaldte »schnelle Truppen«. Ved det tyske Rytteri opstilles ogsaa Opklaringsafdelinger, men de er — efter de herom foreliggende Oplysninger — kun delvis motoriserede (tmot Aufkl.abt.). De opstilles ved de saakaldte »Kavalleriregimenter«, medens den anden Art tyske Rytterregimenter, »die Reiterregimenter«, er rene Hestformationer, der samles i særlige Kavalleribrigader. — Rent organisatorisk er Ligheden mellem den motoriserede Opklaringsafdeling og det danske Rytterregiments motoriserede Del iøjnefaldende. Begge Steder findes Underafdelinger med Panservogne, Motorcyklister, Panserværn og Pionerer. Antallet af Panservogne er større ved det tyske Panservognskompagni end ved den danske Panservognseskadron, og der raades over saavel lette som tunge Panservogne (Panzerspähwagen). Den lette Panservogn er 4-hjulet, har en Besætning paa 2 Mand og er forsynet med 1 Maskingevær. Den tunge Panservogn har 3 eller 4 Hjulaksler, er terraingaaende, forsynet med 37 mm Kanon og Maskingeværer og har 4 Mands Besætning. Den danske Panservognseskadron har kun een Vogntype, der nærmest svarer til Opklaringsafdelingens tunge Panservogn, men med lettere Pansring og med 20 mm Maskinkanon mod den tyske 37 mm Kanon. Saavel de danske som de tyske Panservogne er forsynet med Radio. Ved Rytterregimentets motoriserede Del er 1 Motorcyklistdeling fast knyttet til Panservognseskadronen og 1 Panserværnsdeling (Motorcykel-Kanondeling) til Motorcyklisteskadronen. En saadan organisatorisk Sammenblanding af de forskellige Kategorier synes ikke at finde Sted ved Opklaringsafdelingen. Her sammensættes den nødvendige Styrke hver Gang af Enheder fra de forskellige Underafdelinger med Henblik paa Løsningen af den i Øjeblikket foreliggende Opgave. Drejer det sig om Opklaringspatrouiller, der altid gøres meget stærke, benyttes Motorcyklister og Panservogne, lette eller tunge efter den Modstand, der kan ventes. Opklaringspatrouiller af Motorcyklister alene anvendes saa godt som aldrig. — Af Interesse er en Episode, der viser, at improviserede Cykliststyrker lejlighedsvis har været anvendt. Under Angrebet paa Zeelandsøerne stødes der den 15/5 V. f. Krabbendijk paa hollandske og franske Styrker, der støtter sig til omfattende Oversvømmelser. Da Motorkøretøjerne ikke straks kan føres frem gennem Spærringerne, sker den første Opklaring paa i Hast tilvejebragte Trædecykler; et Eksempel paa, at Cyklister undertiden kan klare sig, hvor motoriserede Styrker maa give op. — Tildelingen af Motorcyklister til Opklaringspatrouillerne er som Regel ret rigelig, sjælden under 1 Deling. Herved sikrer man sig, at Opklaringspatrouillen saa godt som altid kan slaa sig igennem, hvis der stødes paa fj. Vejspærringer, som skal forceres. Den hos os almindelig anvendte Tildeling af 1 Motorcyklistgruppe pr. Panservognsdeling vilde utvivlsomt have vist sig utilstrækkelig i adskillige af de i Beretningen nævnte Tilfælde. Karakteristisk for den tyske Anvendelse af Panservogne i Opklaringstjenesten er, at Panservognene, i Modsætning til hvad der almindeligvis er Tilfældet hos os, ikke sættes ind delingsvis. Man anvender det Antal Vogne, som anses for nødvendig og tilstrækkelig til Løsningen af den foreliggende Opgave. Naar ikke særlige Forhold gør sig gældende, anvendes i Regelen 2 Panservogne, og Opklaringspatrouillens Sammensætning er saaledes normalt 2 Panservogne og 1 Motorcyklistdeling. Denne Sammensætning benyttes som Regel ogsaa ved de ofte anvendte »Stødtroppe«. Et typisk Eksempel paa et Stødtropforetagende er Grænsekampene ved Nijmwegen den 10/5, hvor Stødtroppe af den foran nævnte Sammensætning trængte frem mod Overgangene over Maas—Waal Kanalen i Spidsen for de efterfølgende Styrker. Ved egentlige Angrebsforetagender anvendes Motorcykliststyrker støttet af 4. Kompagnis tunge Hjælpevaaben og eventuelt — som f. Eks. ved Angrebet mod Le Quesnel den 7/6 —- tillige med Støtte af Panservogne. Medens Rytterregimentets motoriserede Del af tunge Hjælpevaaben kun raader over 20 mm Maskinkanon paa Motorcykel og paa Motorvogn, raader Opklaringsafdelingen over saavel 37 mm motortrukken Kanon som over Morterer. Sidstnævnte Vaaben findes ikke ved Rytterregimentets motoriserede Del, men det vil formentlig være nødvendigt for moderne motoriserede Opklaringsstyrker at være forsynet hermed. Flere af de i Beretningen nævnte Angrebsforetagender kunde sikkert kun med Vanskelighed have været gennemført uden Ildstøtte fra Opklaringsafdelingens Morterdeling. Medens Rytterregimentets motoriserede Del raader over 1 Deling med Luftværnskanoner, fremgaar Tilstedeværelsen af Luftværnskanoner ved Opklaringsafdelingen ikke af Beretningen. Da egne Flyvere i overvejende Grad var i Besiddelse af Herredømmet i Luften, spillede Luftforsvaret imidlertid en underordnet Rolle. Opklaringsafdelingens Pionerdeling er, foruden med Sprængmidler, Minemateriel, Flammekastere samt almindelige Pionerredskaber, forsynet med sammenfoldelige Gummibaade (Floss-Såcke). Disse Gummibaade spillede som bekendt en stor Rolle under Felttoget, og de var ofte de eneste anvendelige Middel til Overvindelse af de hyppigt forekommende Vandhindringer. Undertiden anvendtes Gummibaadene saaledes, at man lod Panservognene slæbe de oppumpede Gummibaade frem til Overgangsstedet, hvorefter Motorcyklister og Pionerer under Ildbeskyttelse og eventuelt under Anvendelse af Røgslør sattes over. Undertiden sammenkobledes et Antal Gummibaade og forsynedes med et Dæk, hvorved Motorkøretøjer af betydelig Vægt — endog Panservogne — kunde færges over. Pionerdelingen synes at have haft megen Øvelse i Bygning af Nødbroer. Under Fremstødet mod Zeelandsøerne bygger Delingen saaledes en 8 ts-Bro af ret anselig Længde i Løbet af U/o Time. Det har under disse Arbejder naturligvis været en stor Hjælp, at Sprængningen af Broerne ofte var meget ufuldkommen. Rydning af Vejspærringer synes ikke at have voldt større Vanskeligheder. Det er her ejendommeligt at se, hvor ubehjælpsomt adskillige af Vejspærringerne, navnlig de hollandske, var anbragt. I Holland var det meget almindeligt at benytte omkuldsprængte Vejtræer som Spærring, men der er Eksempler paa, at saadanne Vejspærringer, tilmed ubevogtede, er etableret i Terrain, hvor motoriserede Kolonner med Lethed kunde foretage Omkørsel over jævne og faste Marker ved Siden af Spærringen. At Vejspærringer under saadanne Omstændigheder er ganske uden Betydning, turde være en Selvfølge, men Eksemplet fremhæver Betydningen af den her hjemme iøvrigt velkendte Regel, at Spærringerne ikke uden videre maa kunne omgaas, og at de saavidt muligt skal være bevogtede. Ved den her foretagne Sammenligning mellem den tyske motoriserede Opklaringsafdeling og det danske Rytterregiments motoriserede Del maa det — som allerede antydet — erindres, at en Parallelisering mellem de to Formationer ikke uden videre kan finde Sted. Den motoriserede Opklaringsafdeling er et selvstændigt optrædende Opklaringskommando, medens Rytterregimentets motoriserede Del —- navnlig ved Fremsendelse af blandede Opklaringskommandoer -— mere eller mindre er henvist til Samarbejde med Regimentets øvrige Enheder. I visse Tilfælde vil dog formentlig ogsaa her hjemme rene motoriserede Opklaringskommandoer kunne finde Anvendelse, og det er da navnlig i denne Forbindelse, at Sammenligningen er af Interesse. Af det foran anførte fremgaar, at Rytterregimentets motoriserede Del i det store Hele opfylder de Krav, der stilles til moderne motoriserede Opklaringsstyrker. Enkelte Ændringer synes dog ønskelige, hvis Organisation, Udrustning og Bevæbning skal være helt tidssvarende. Nedenfor er i store Træk skitseret de Foranstaltninger, der synes mest paakrævet ved en eventuel Modernisering af det danske Rytterregiment under Forudsætning af, at Rytterregimentets nuværende Organisation i det store Hele bibeholdes. Ved en eventuel Forøgelse f. Eks. af Panservaabnet vil ogsaa andre Forhold være at tage i Betragtning. Det skal tilføjes, at de her fremsatte Tanker naturligvis helt staar for undertegnedes Regning. Først og fremmest bør en yderligere Tildeling af tunge Hjælpevaaben finde Sted. Krigserfaringerne synes bl. a. at have vist, at en Tildeling af Morterer er absolut paakrævet. Ved den motoriserede Opklaringsafdeling raades der over saavel lette som tunge Morterer. Hvorvidt dette ogsaa bør være Tilfældet her hjemme, skal der ikke her tages Stilling til. Muligvis kan den lette Morter erstattes af det her hjemme allerede kendte Granatbæger til Anbringelse paa Trefodsgevær (51 mm Granat). Luftværn og Panserværn bør forstærkes. For Luftværnets Vedkommende kan dette ske ved en Forøgelse af Antal 20 mm Maskinkanoner i Luftværnslavet, eventuelt tillige ved Indførelsen af sammenkoblede, storkalibrede Maskingeværer i Luftværnsaffutage. For Panserværnets Vedkommende bør det tages under Overvejelse, hvorvidt de 20 mm Motorcykel-Kanoner bør suppleres — eventuelt erstattet — med 37 mm motortrukne eller motorbaarne Kanoner. Erfaringerne — ogsaa her hjemme — synes at have vist, at 20 mm Kanonen ikke slaar til i Panserværnet. Nærforsvarsmidlerne bør forstærkes ved Indførelse af Maskinpistol. Navnlig Kanon grupperne savner Midler til et effektivt Nærforsvar, men iøvrigt bør samtlige Gruppeførere og Panservognskommandører være forsynet med Maskinpistol. Pionergrupperne bør formentlig udrustes med Flammekastere, der under de seneste Krigsbegivenheder ofte har vist sig at være af uvurderlig Betydning. Den til Panservognseskadronen knyttede Motorcykliststyrke, i Øjeblikket 1 Deling å 3 Grupper, synes utilstrækkelig. En Løsning vil det maaske være helt at udskille Motorcyklisterne fra Panservognseskadronen og til Gengæld at oprette endnu 1 Motorcyklisteskadron, hvorfra de nødvendige Afgivelser til Samarbejde med Panservognene kan finde Sted. Da Udviklingen indenfor Rytteriet efterhaanden har gjort saavel Føringen som Administrationen af Rytterregimentet overordentlig vanskelig, vil det formentlig være hensigtsmæssigt at udskille de motoriserede Eskadroner i en Afdeling for sig og de ridende samt cyklende Eskadroner i en anden Afdeling, hver under sin Afdelingschef. Herved aabnes der tillige — i langt højere Grad end hidtil — Mulighed for, naar det skønnes ønskeligt, at anvende det danske Rytterregiments motoriserede Del som en selvstændigt optrædende motoriseret Opklaringsafdeling.

Stenkov.