(5´ franske Armé i Slaget- ved Guise—St. Quentin 29'— 30’ August 1914)
Af Oberst O. H. Permin
Den 24’ August 1914 var 3’, 4’ og 5’ fr. Armé under Tilbagegang, og paa hele Fronten fra Sambre til Vogeserne var de franske Arméer bleven slaaet i Grønseslagene. Det engelske Ekspeditionskorps fulgte Tibagegangen paa yderste venstre Fløj. Et nyt Afsnit af Felttoget i Frankrig var begyndt. Den tyske Hærledelse fortsætter Udførelsen af den oprindelige Felttogsplan: den storstilede Omfatning af Modstanderens venstre Fløj, idet den dog under Indtryk af Generaloberst v. Biilows Meldinger om Franskmændenes flugtlignende Tilbagegang den 25’ August beslutter sig til at svække sin højre Fløj med 2 Armékorps (Gardereservekorps og XI’ Armékorps), som sendes til Østfronten. De tyske højre Fløjarméer svinger mod Sydvest, yderste højre Fløj, v. Klucks I’ Armé, i voldsomme Marcher for at forhindre Englændernes Undvigen. Den franske Overkommando, General Joffre, fører de franske Arméer tilbage og begynder Opstillingen af en Manøvregruppe yderst paa venstre Fløj, alt medens han spejder efter det gunstige Øjeblik til at gaa over til Angreb. Imidlertid følger v. Klucks Armé i Hælene paa det engelske Ekspeditionskorps, som efter de voldsomme Kampe ved Landrecies og le Cateau i forcerede Marcher iler tilbage mod Sydvest, og Marskal French giver Udtryk for, at han føler sig ladet i Stikken af 5’ franske Armé, General Lanrezac. General Joffre tager selv til St. Quentin den 26’ August for at træffe Marskal French og konstaterer, at der bestaar alvorlig Misstemning mellem Marskallen og Chefen for 5’ franske Armé.
Han meddeler, at det er hans Hensigt at samle en Manøvregruppe paa den venstre Fløj og derefter gaa over til Angreb, som han beder Englænderne deltage i ; men Marskal French afslaar kategorisk dette og erklærer, at han vil fortsætte Tilbagegangen over la Fere og gaa over Oise saa hurtigt som muligt, da dette efter lians Mening er den eneste Mulighed for at undgaa den truende Omfatning. Herved vil den franske venstre Fløj (General Lanrezacs Armé) blive fuldstændig blottet, og General Joffre beslutter ved et voldsomt Standsningsstød at opholde den tyske højre Fløjarmé og derved give Englænderne Tid til at frigøre sig og udslette deres Indtryk af at være overladt til sig selv. Den vanskelige Opgave at udføre dette Standsningsstød vil tilfalde General Lanrezac. Efter de den 27. August om Aftenen givne Befalinger vil 5’ franske Armé i Løbet af den 28’ være i Linien Renansart-— Voulpaix, rede til Kamp med Front mod N.—N.V.; da indtræffer Overkommandoens Ordre til at angribe i Retning Øst—Vest mod St. Quentin. Unægtelig ikke nogen let Opgave pludselig at gøre venstre om med en hel Armé og angribe i en Retning næsten vinkelret paa Marchretningen. Hvorledes var da den Situation, der kunde begrunde denne dristige Beslutning fra den franske Overkommandos Side? Den 27’ August var den almindelige Situation vest for Meuse følgende (jfr. Skitse 1) : 5' jr. Armé — 1’, o’, 10’, 18’ C. A. og Gruppen Valabréguo (2 Res. Div.r) — under Tilbagegang til den før nævnte Linie Voulpaix—-Renansart; vest herfor er Englænderne under hastig Tilbagegang mod la Fere—Ham; endnu længere mod Vest er franske Tropper under Transport mod Egnen om Amiens for at danne den nye 6" Armé. Mod Øst er V franske Armé i Kamp ved Meuseovergangene, dens venstre Fløj (9’ Armékorps) i Egnen om Signy l’Abbaye; det Mellemrum, der er opstaaet mellem 4’ og 5’ Armé, observeres af 4’ Cav. Div., som er underlagt 5’ Aimé. Paa tysk Side er II’ Armé (v. Biilow, V il’ A. K., X’R. A. K., X’ A. K. og Gardekorps) under March mod Linien Wassigny—la Capelle med Kav. Korps Richthofen bag sin højre Fløj; VII R. A. K., der ogsaa hørte til II’ Armé, er efterladt ved Maubeuge tillige med Dele af VII’ A. K.
Til højre for II’ Armé er 7’ Armé (v. Kluck, II’, III’, IV’, IV’ R. og IX’ A. K.) ca. 1 Dags-March længere fremme, dens venstre Pløj med Retning mod le Catelet. Til venstre er III’ Armé (v. Hansen) paa Højde med II’ Armé, men dens Fremmarch mod Syd for at hjælpe IV’ Armé fjerner den mere og mere fra II’ Armé, og der er allerede et Mellemrum paa over 30 km. For den franske Overkommando foreligger der Meldinger om, at de tyske Styrker, som forfølger 5’ Armé, er svækket ved Afgivelse af to Armékorps til Angreb paa Fæstningen Maubeuge, og General Joffre anser det derfor for muligt ved et Flankeangreb mod I’ tyske Armé at aflaste Englænderne.
Den 27’ August indtræffer da en Officer (Oberst Alexandre) fra Overkommandoen i General Lanrezacs Hovedkvarter med mundtlig Ordre til hurtigst muligt at anbribe til Bunds mod St. Quentin uden at bekymre sig om Englænderne; eet Armékorps maa være tilstrækkeligt til at dække Arméen mod Nord. Arméstaben gør opmærksom paa de Vanskeligheder, som den befalede Operation frembyder, men Overkommandoens Repræsentant fejer dem til Side med en flot Bemærkning, hvad der giver Anledning til et temmelig skarpt Sammenstød mellem Oberst Alexandre og General Lanrezac. De første Ordrer angaaende Forandring af Marchretning udgaar den 28’ Morgen. 5’ Armés Tilbagegang foregik med de enkelte Armékorps i Hovedsagen i den Orden, hvori de havde kæmpet ved Sambre altsaa fra Øst: 1’ Armékorps med 51’ Res. Div., 10’, 3’, 18’ Amiékorps og General Valabrégues Reservediv. (69’ og 53’). Marcherne den 28’, der til Dels var Flankemarcher, skulde nu muliggøre Arméens Anvendelse den 29’ saaledes: Angrebet mod St. Quentin skal føres med Gruppen Valabrégue, 18’ og 3’ Armékorps, som skal gaa over Oise mellem Hamégicourt og Bemot. 1’ Armékorps skal følge 3’ bagud til højre over Marie mod Macquigny efterladende 1 Div som Arméreserve. 10’ Armékorps skal dække Arméen mod Nord paa Fronten Audigny—le Sourd med et stærkt Detachement mod Guise.
4’ Cav. Div. forstærket med 51’ Res. Div. skal i Egnen om Vervins sikre mod N.Ø. Marcherne den 28’ afstedkommer mange Krydsninger af Kolonner og deraf følgende Forsinkelser, og om Eftermiddagen viser Fjenden sig allerede i Linien Guise—Monceau overfor de af Gruppen Valabrégue efterladte Arriéregarder og fastholder dem, saa at der allerede i Løbet af Eftermiddagen den 28’ udvikler sig en Række Kampe langs Oise. Næsten hele 53’ Div. bliver fastholdt, en Division af 18’ Armékorps griber ind for at støtte den, og 3’ Armékorps lader sit Artilleri gribe ind overfor fjendtligt Artilleri nord for Oise. Tyskerne bemægtiger sig Guise og Flavigny, men gaar ikke yderligere frem. Den 28’ om Morgenen ankommer General Joffre til 5’ Armés Hovedkvarter i Marie. General Lanrezac gør rede for de trufne Dispositioner og gør opmærksom paa, at Armékorpsene er meget udmattede, og at han sandsynligvis vil blive angrebet i sin højre Flanke af flere af Generaloberst v. Biilows Armékorps, medens han gaar over Oise med sin Hovedstyrke til Angreb mod St. Quentin. Ligesom den foregaaende Dag kommer det nu til et Sammenstød mellem Overkommandoen og General Lanrezac, hvorunder General Joffre endog truer med at fratage Generalen Kommandoen over Arméen. „De har Felttogets Skæbne i Deres Ilaand“, udtaler Gen. Joffre. Sindene falder imidlertid atter til Ro, og Overgeneralen forlader noget efter Hovedkvarteret uden at have fremsat nogen Bemærkninger til de trufne Dispositioner.
Det engelske Ekspeditionskorps fortsatte den 28’ Tilbagegangen, saa at I’ Korps naaede Egnen om la Fere, II’ Korps Chauny. I’ Korps, Sir Douglas Haig, meddelte General Lanrezac, at det var rede til at støtte Angrebet mod St. Quentin, og han redigerede derpaa sin Befaling i Overensstemmelse hermed, men ud paa Natten den 28’—29’ telefonerede Sir Douglas Haig, at Marskal French bestemt havde modsat sig 1’ Korps’ Deltagelse i Angrebet; det engelske Ekspeditionskorps skulde have en Rastdag efter de voldsomme Kampe ved Sambre og ved le Cateau og de derefter følgende lange Dagsmarcher.
General Valabrégues Reservedivisioner kom altsaa til at danne venstre Fløj af Angrebsstyrken mod St. Quentin.
IV tyske Armé naar den 27’ August med sine forreste Dele Linien Wassigny—la Capelle. Generaloberst v. Bøloiv, der intet kender til Naboarméernes Hensigter og har ufuldstændige Oplysninger om 5’ franske Armé, som han har tabt Følingen med, beslutter om Eftermiddagen at lade sine Armékorps forblive i deres Kantonnementer; de har efter de 3 Dages Kampe ved Sambre tilbagelagt lange Dagsmarcher i en brændende Hede, og antagelig forestaar der dem betydelige Anstrengelser, hvis Fjenden har besluttet at gøre Modstand ved Oise; de haardnakkede Kampe ved Sambre er ikke glemt. Om Aftenen, netop paa det Tidspunkt da Befalingen for den 28’ skal udarbejdes, erfarer v. Biilow, at III’ tyske Armé gaar mod sydøst og altsaa fjerner sig fra ham, og han beslutter da at skyde sine to højre Fløjkorps lidt frem i en kort Dagsmarch mod Sydvest for at kunne støtte sig til I’ Armé, som er en Dagsmarch længere fremme. Den endelige Befaling bliver da redigeret saaledes, at VII’ A. K. skal marchere over Bohain til St. Quentin, medens X’ Res. A. K. skal gøre en ganske kort March til Petit Verly for at opretholde Forbindelse med Arméens to venstre Fløjkorps, der forbliver i deres Kantonnementer. Men kort efter kommer der Melding fra 2’ Garde Div., at der er Spærringer i Etréaupont, og at Fjenden er syd for Oise. v. Biilow beslutter sig derfor til at trække sin Armé mere sammen mod Vest for det Tilfælde, at Franskmændene vil gøre stærk Modstand syd for Oise, og han befaler derfor, at X’ A. K. og Gardekorpset den 28’ Kl. 8 skal staa rede nord for Iron Bækken mellem Iron og Buironfosse og der afvente nærmere Ordre.
Den 28’ om Morgenen udføres de befalede Bevægelser og fra Kl. 8 afventer X’ A. K. og Gardekorpset Ordrer nord for Iron Bækken. I Arméens Hovedkvarter indløber der nye Meldinger. III' Armé gaar atter mod Sydvest og nærmer sig altsaa, og endvidere melder Flyverne, at der syd for Oise kun ses svage Ar- ™ riéregarder, og at Broerne mellem Guise og Étreaupont er ubeskadiget (Meldingen refererer sig til en Rekognoscering foretagen den 27’ om Eftermiddagen). Fjenden vil altsaa ikke kæmpe, og i saa Tilfælde gælder det om at indhente ham; Fremmarchen maa altsaa forceres. Arméen befaler derfor Kl. 9, at X’ A. K. og Gardekorpset skal gaa over Oise til Linien Courjumelles—Sains, medens X’ R. A. K. skal marchere til Montigny. Men omkring Kl. 12 supplerer Generaloberst v. Biilow sin Befaling med følgende: VII’ A. K. skal endnu den 28’ naa Fluquiéres og sætte sig i Besiddelse af Overgangen over Somme ved Ham. X ’ R. A. K. skal naa Serancourt og Urviller; X ’ A. K. skal naa Ribémont, saaledes at den forældede Fæstning la Fere kan angribes d. 29’.
Efter at have modtaget Arméens Befaling af Kl. 9 har X’ A. K. sat sig i Bevægelse for at gaa over Oise ved Guise og ved Flavigny, men støder begge Steder paa Modstand (53’ franske Reervediviion, en Division af 18’ Armékorps og Dele af 3’ Armékorps). Det franske Artilleri griber yderst virkningsfuldt ind i Kampen, og X’ A. K. indvikles i en saa voldsom Kamp, at det endog beder Gardekorpset om Understøttelse. Ved Mørkets Frembrud har kun Dele af X’ Armékorps passeret Oise. Gardekwpset har først faaet Befalingen Kl. 13 og sætter sig saa i Bevægelse mod Oise. Det støder kun paa svag Modstand og passerer i Løbet af Aftenen over Floden; men først sent paa Natten kan Divisionerne gaa i Bivouak i Egnen Wiége —Marly—Antreppes.
Om disse Eftermiddagens Kampe modtager Gen. v. Biilow kun fra X’ A. K. en Melding gaaende ud paa, at Broen ved Guise er taget, og at Linien Ribémont—Chevresis antagelig vil være naaet Kl. ca. 21. v. Biilow bestyrkes herved i den Slutning, at Fjenden syd for Oise kun har svage Arriéregader, og at Fremrykningen uden Vanskelighed kan fortsættes.
Han kan derefter telegrafere til den øverstc Hærledelse i Coblentz, at II’ Armé den 29’ vil naa Linien Ham:—Marfontaine og begynde Angrebet paa la Fere og befale i Overensstemmelse hermed.
Det vil af det foranstaaende fremgaa, at det er et spinkelt, til Dels misvisende Efterretningsgrundlag, de to Modstandere vil komme til at handle paa den følgende Dag. Den franske Overkommando er meget optimistisk i sit Syn paa den Fare, der fra Nord truer 5’ fr. Armé under dens Flankemarch mod Vest; den har næppe heller tilstrækkelig grundigt bedømt de Vanskeligheder, en Frontforandring under en ret Vinkel frembyder for saa stor en Troppestyrke, og de Forsinkelser, som viaa fremkomme under saadanne Forhold, og heller ikke den Tilstand af Udmattelse, hvori Tropperne befinder sig efter 14 Dages uafbrudte Kampe og Marcher. Herpaa tyder i ethvert Tilfælde den Omstændighed, at Overkommandoen straks bliver forstemt, naar den bliver gjort opmærksom paa Farerne og Vanskelighederne, og at Overkommandoen om Eftermiddagen den 28’ telefonisk beder 5’ Armés Kommando om at fremskynde Bevægelserne. Til Forskydningerne mod Vest maa der medgaa en hel Dag -— Afstandene Guise—Etréaupont, Etréaupont—Marie og Marie—Guise er 20 km —, og det er saaledes umuligt for 5’ Armé at angribe før den 29’ Morgen. Generaloberst v. Biilow svinger i Løbet af Dagen i sin Opfattelse af Situationen og naar til en fejlagtig Slutning, som kommer til at give sig Udtryk i de underlagte Armékorps Befalinger. Baade X’ A. K.s og Gardekorpsets Befalinger er affattet, som om det kun drejer sig om den 29’ at udføre en kort Dagsmarch, som ikke i væsentlig Grad kan blive forstyrret af Fjenden. Sent om Natten kommer disse Armékorps til Ro i deres Bivouakker, anstrengt efter de sidste Dages Marcher; kun de aller nødtørftigste Forposter udstilles, og der gøres lidet eller intet for at skaffe Efterretninger om Fjenden eller opretholde Følingen, hvor den er opnaaet. De mest elementære Principper for Sikrings- og Opkla-
ringstjenesten bliver tilsidesat, antagelig paa Grund af Troppernes Udmattelse. Den følgende Dag vil de mod Vest marcherende franske og de mod Syd marcherende tyske Tropper overraskende støde paa hinanden kort fra deres Kantonnementer og Bivouakker.
Den 29. August.
Den 29’ om Morgenen ligger der en tæt Taage over hele Egnen ved Oise, da de to Modstandere bryder op og sætter sig i Bevægelse. Som det vil ses af de paa Skitse 2 angivne Underbringelsesrum og Marchretninger, vil det ikke vare længe, før 10’ og Dele af 3’ franske Armékorps maa støde sammen med X’ tyske og Gardekorpset. Vi vil i korte Træk følge Begivenhedernes Udvikling fra Vest til Øst.
Pm, døn vestlige Fløj.
5’ franske Armés Angreb skulde, som tidligere nævnt, føres af Gen. Valabregnes Reservedivisioner, 18’ og 3’ Armékorps (hvert af disse Korps paa 3 Divisioner). Disse Tropper var paa Grund af Vanskelighederne ved Forskydningen mod Vest den 28’ først sent paa Natten kommen til Ro; den ene Division af 3’ Korps, der havde kæmpet syd for Guise, kom først hen paa Morgenen, og 53’ Res. Div., der jo ogsaa havde været i Kamp, indtraf saa sent til Egnen om Renansart, at den foreløbig ikke kunde anvendes vest for Oise. 18’ Korps brød op Kl. 6, gik over Oise ved Ribémont og nord derfor med Retning mod Marcy—Mesnil, medens Valcubrégues Reservedivision (69’) først Kl. 11 passerede Oise og rykkede frem mod Urviller. I det Rum, hvorimod disse Tropper var under Fremrykning, befandt sig det tyske X’ Reservekorps under Opbrud for at tiltræde Fremmarchen mod Sydvest. Korpsets bageste Division (19’ Res. Div.) skulde fredsmæssigt samles fremad i Marchretningen og blev nu angrebet af Franskmændene under Marchen gennem Mesnil. X ’ Res. A. K. havde den 28’ tilbagelagt en meget lang Dagsmarch, og om Natten havde man undladt enhver Opklaring mod Oise, da man antog, at Nabokorpset paa den anden Side af Floden var paa samme Højde. Overraskelsen var derfor fuldstændig; franske Granater slog ned i Landsbyen og baade fra Sydøst og fra Øst knitrede Fodfolksilden. Der opstod naturligvis stor Forvirring, og uden Sammenhæng maatte Afdelingerne sættes ind i Kampen, men det lykkedes dog ved Førernes energiske Indgriben at danne en Modstandsfront øst for Mesnil, og tyske tunge Batterier greb ind i Kampen. Forsøg paa at gaa frem til Angreb mislykkedes dog, og imidlertid trængte 69’ franske Reservedivision ind i Urviller, saa at 19’ tyske Reservedivision i flere Timer var i en meget kritisk Stilling. Armékorpschefen tilkaldte Korpsets forreste Division, 2’ Garde-Reservediv., der var naaet til St. Simon, men først i Eftermiddagstimerne omkring Kl. 16 indtraf der en Vending i Situationen.
Generaloberst v. Bulow, der den 29’ vilde forlægge sit Hovedkvarter fra Étreux til St. Quentin, blev undervejs Vidne til den overraskende Vending, som Begivenhederne havde taget. X’ Res. A. K. var ikke i Færd med at forberede Angrebet paa Fæstningen la Fere, men var i haard Kamp med overlegne franske Styrker, som angreb med Retning mod St. Quentin. Samtidig hørtes der paa Arméchefens Kommandostation ved Hombliéres øst for St. Quentin stærk Kamplarm fra Egnen øst for Oise. X ’ A. K. og Gardekorpset var altsaa ogsaa i alvorlig Kamp, og mellem Kl. 12 og 13 indløb der da ogsaa Meldinger fra X’ A. K. om, at det var i heftig Kamp syd for Guise ved Audigny—Bertaignemont, og at Mont d’Origny var besat af Fjenden. Fra Gardekorpset var der derimod ingen Melding. IV Armé kæmpede altsaa i to ved en Afstand af ca. 15 km adskilte Grupper. v. Biilow befalede derfor, at VIV A. K.s bageste Division (13’), der var paa March fra Bohain mod St. Quentin, straks skulde bøje af i østlig Retning mod Marcy for at kunne støtte X’ R. A. K. og tillige dække Hullet mellem de to Grupper, medens Korpsets forreste Division (14’), der allerede havde passeret Somme ved Ham, skulde gaa mod Nordøst for at gribe ind i Kampen syd for X’ R. A. K. — Denne Division vilde dog først kunne indtræffe paa Kamppladsen efter Mørkets Frembrud. Imidlertid bølgede Kampen frem og tilbage i Egnen Mesnil —-Urviller. 18’ fr. Korps og 69’ Res. Div. hævdede foreløbig de Stillinger, hvortil de var naaet frem, dog blev 69’ Res. Div. nødt til at rømme Urviller, der blev beskudt af tungt Artilleri. Men hvor blev 3’ fr. Korps af, der skulde angribe til højre for 18’? 3' Korps (8 Divisioner) havde om Morgenen sat sig i Bevægelse for at gaa over Oise ved Mont d’Origny og nord herfor, men blev straks angrebet af X ’ tyske Korps, der var under Fremmarch mod Hérie—Courjumelles. Den ene Division maatte straks tage Front mod Nord i Egnen om Bertaignemont, saa at kun een Division naaede over Oise ved Mont d’Origny, den tredie Division var i anden Linie øst for Oise. Korpset blev saaledes sinket i sin Fremrykning mod Vest og kom derfor ikke fra Begyndelsen til at følge 18’ Korps’ Angreb som ventet. Imidlertid havde Fjendens Angreb fra Nord tvunget Arméchefen, Gen. Lanrezac, til at ændre sine Dispositioner, og der tilgik 3’ Korps Befaling til kun at efterlade sin Avantgarde ved Oiseovergangen ved Mont d’Origny og med hele Resten af sin Styrke at tage Front mod Nord og angribe mod Guise til venstre for 10’ Korps. Angrebet lykkedes ikke, og i de sene Eftermiddagstimer blev Kampen staaende i Linien Hérie—Courjumelles. Som Følge af Arméens ændrede Dispositioner tilgik der ogsaa 18’ Korps og Gen. Vulabrégue ny Befaling gaaende ud paa, at som Følge af tysk Angreb fra Nord indstilles Angrebet mod St. Quentin. 18’ Korps og Gruppen Valabrégue dækker mod St. Quentin, medens Arméens Hovedkræfter angriber til Bunds mod Nord for at kaste Fjenden tilbage over Oise. Overfor fornyede Angreb af X’ R. A. K. og l/2 VII’ A. K. gaar derfor de franske Tropper hen imod Aften tilbage til Oise, og Tyskerne beholder Valpladsen.
(Fortsættes)
