Log ind

En kortfattet Fremstilling af tyske og franske Anskuelser vedrørende Cyklisters Anvendelse i Forbindelse med Rytteri

#

Allerede Napoléon skrev : „Det er nødvendigt at tildele Rytteriet et Fodfolk, som kan følge det overalt.“ Derfor oprettede han da ogsaa de bekendte „Compagnies de voltigeurs“ , som skulde være et Hjælpevaaben, danne Rygstød, overtage den generende A fgivelse til Sikring a f Train samt ogsaa den trættende Sikring a f selve Rytteriet under Hvile, endelig skulde de være et Supplement i selve Kampen.

I de forskellige Landes Hærorganisationers H istorier møder vi lette Fodfolksbatailloner (Jægerbatailloner), Fod folk paa Vogne, ridende Fod folk oprettede som Hjælpevaaben for Rytteriet. Nu til Dags staar paa disse Form ationers Plads næsten overalt Cyklistbatailloner. Cyklistform ationerne var under Krigen, og er endnu hvad den taktiske Tildeling og Føring angaar, underlagt Rytteriet. A t man derhos under ganske specielle Fo rhold har samlet Cyklistkompagnier (-batailloner) og formeret Cyklistbrigader til særlige Opgaver er en Sag fo r sig (Øsel, Tilbagegangen til Sigfriedsstillingen 1917). Den siden K rigen fremkomne K rig slitera tur beskæftiger sig egentlig kun lid t med Problemet Cyklister. Man finder dem ofte nævnt og i høj Grad anerkendt, særlig efter større Øvelser. Men om deres Uddannelse, Anvendelse og Fø ring finder man i Forhold til andre Vaaben ikke meget, og dog kræves af Førerne for Cyklistform ationer en ganske særlig Viden, lige fra Valg a f det Mandskab, som møder til Uddannelse, til Kam ­ pens sidste Faser.

FRANKRIG.

Frankrig har til Stadig været det Land, som har gaaet i Téten med Indførelse og Anvendelse a f C yklistformationer. Første Gang, Cyklen anvendtes, var ved Belejringen af Belfort 1871. Man havde intet Kavalleri, og som Erstatning brugte man til Ordonnanstjeneste Cyklen. Saa ser man først Cyklen igen 1889. Fra 1889— 1895 anvendes Cyklister i Frankrig , men stadig kun til Ordonnanstjeneste, dog afholdtes ogsaa Forsøg med Cyklistkompagnier i Forbindelse med Rytteri, takket være den stærke Propaganda fra Kaptajn Gérards og Commandant Mordacqs Side. Cyklisterne var meget lid t velsete inden fo r Rytteriet, og de fleste Rytterførere mente, at Cyklister i Stedet fo r at være en Støtte, vilde blive en Klods om Benet. Men efter Forsøgene 1894 maatte det erkendes, at Kaptajn Gérard havde Ret, naar han skrev: „Cyklisterne skal ikke være Erstatning fo r Rytteri, men tværtimod skal de underlægges Rytteriet og være en Støtte fo r dette. De skal netop gennem deres Ildkra ft gøre det m uligt fo r Rytteriet med hele dets Styrke at gennemføre Kampen til Hest med Sablen i Haanden.“ 1895 kom det første franske Cyklistreglement, og i 1898 optraadte det første franske Cyklistkom ­ pagni. Det var underlagt én Kavalleridivision og vandt megen Anerkendelse for den Nytte, det gjorde i Sikrings- og Opklaringstjenesten i Forbindelse med Rytteriet, men ikke desto mindre blev Cyklistkompagnierne først i 1903 oprettede permanent.

Hvert Kompagni var paa 4 Officerer og 120 Mand med Kaptajn Gérards sammenfoldelige Cykler.

I 1905 saa man under Kaptajn Gérards Kommando den første provisoriske Cyklistbataillon som Støtte fo r en Kavalleridivision. I 1908 gentog det samme sig, denne Gang under Commandant Mordacqs Kommando. Under dette Aars store samlede Øvelser blev man im idlertid klar over, at Cyklistkom ­ pagniet som Enhed var fo r lille, og at Cyklistbataillonen som Enhed var fo r stor, og ved Kavallerim anøvrerne 1909 anvendtes derfor en Mellem ting mellem Kompagni og Bataillon, som holdt sig K rigen igennem og har holdt sig i den franske Hær siden Krigen, nemlig „le Groupe de Cyclistes“ . Cyklistorganisationerne i Frankrig efter Verdenskrigen. I Oktober 1920 omorganiseredes „Le Groupe de cyclistes“ efter de Erfaringer, man mente at have høstet i Krigen. „Groupen“ blev fra nu a f en selvstændig A fdeling direkte under Kavalleridivisionen. Dens Styrke blev 6 O fficerer, 250 Mand, 11 Heste og 5 Vogne. Man havde under K rigen set, at flere a f de Fordringer, man stillede til den franske Cyklist, maatte ændres. Kavallerireglementet a f 1913 foreskrev, at Kampen til Hest fo r Kavalleriet skulde være den normale, Kampen til Fods Undtagelsen. K rigen lærte im idlertid, at dette var umuligt, og en Ting var efter Krigen sikker, nemlig, at den normale Kampmetode fo r Rytteriet var Kampen til Fods, Kampen til Hest Undtagelsen, ja endog udelukket fo r store Kavallerienhedér. Dette førte igen til en stærkt ændret Udrustning a f Rytteriet, idet man gjorde dets Ildkra ft meget stor, maaske noget paa Bekostning a f Bevægeligheden, men derved gjorde man det mere uafhængigt a f Hjælpevaabnet, Cyklisterne. Fø r hjalp Cyklisterne ved deres Ildkraft Rytteriet frem , de blev kastet frem til Indtagelse a f Snævringer og Overgange over Vandløb, de støttede med Ild fra Flankerne Rytteriets Angreb til Hest i Fronten og m uliggjorde et Angreb paa et talmæssigt overlegent fjend tlig t Rytteri. Denne Anvendelse var nu overflødiggjort. Heller ikke Opklaringskommandoerne fik nu tildelt Cyklister, atter grundet paa Rytteriets større Ildkraft, man mente ikke, at den Ild forøgelse, man gav Kommandoet ved Tildelingen a f Cyklister, opvejede den Ulempe, at Cyklisterne var afhængige a f Rytteriet, fo rdi marcherende Cyklister som Regel ikke selv kan sikre deres egne Flanker. Man holdt derfor nu „le Groupe de Cyclistes“ samlet ved Kavalleridivisionen som en let bevægelig Reserve. Stødte det forreste Rytteri paa Vanskeligheder, som det ikke selv hurtig t kunde klare, blev „Le Groupe de Cyclistes“ kastet frem til Gennemførelse a f Kampen til Fods. Saa snart den fo religgende Opgave var løst, og Rytteriet atter var gaaet frem , indgik „Le Groupe de Cyclistes“ atter som Reserve fo r K avalleridivisionen kla r til at udføre en tilsvarende eller lignende Opgave som den ovennævnte. En Forøgelse a f de forhaandenværende Cykiiststyrker vilde man ikke skride til, fo rdi meget store Cyklistform ationer bundet til Vejnettet vilde blive altfo r uhandlelige og stive og kræve alt fo r meget R ytteri til Sikring a f Flankerne. Under Manøvrerne i 1927 prøvede man sig saa frem ad Motoriseringens Vej ved at kæde de motortransporterede A fdelinger sammen med Cyklistafdelinger. Saaledes oprettedes 1927 ved 3’ Kavalleridivision 2 Batailloner paa ikke terraingaaende Motorvogne, og i 1928 oprettedes ved 4’ K avalleridivision under Manøvrerne i E ife l ligeledes 2 Batailloner paa Motorvogne. E fte r Manøvrernes A fslu tning var man im idlertid klar over, at disse Formationer, hvad Smidighed angik, var lige saa ilde stedte som Cyklisterne, naar de var fremme med Rytteriet. Optræden paa egen Haand var i Almindelighed utænkelig. E fte r dette fremkom Kravet om terraingaaende Vogne til disse Nyform ationer i Forbindelse med Rytteriet, og i 1929 optraadte igen 2 motoriserede Batailloner i Forbindelse med 1 Cyklistbataillon, alt sammenfattet til et Regiment saakaldte „Dragons portés“ . K ravet om terraingaaende Vogne var dog endnu kun svagt imødekommet. I 1930 under de store Kavallerim anøvrer i Lothringen anvendtes atter i Kavalleridivisionen et Regiment „Dragons portes“ . Denne Gang var Bataillonerne transporteret delvis paa terraingaaende Halvkædekøretøjer, delvis paa Lastautomobiler (Halvkædekøretø jernes Hastighed paa Landevej er 35 km. Lastautomobilernes er 12 km). Cyklisterne var man ganske gaaet bort fra i Regimentet „Dragons portes“ . Som Erstatning havde man oprettet en Eskadron M otorcyklister paa Motorcykle med Sidevogn. I hver Sidevogn sidder en Skytte med 1 let Maskingevær og 4000 Patroner. Udenfor Regimentets Ramme havde man dog endnu Cyklister. Ganske særlig Opmærksomhed vakte den nye Enhed: Eskadronen paa Motorcykler. Dens Fordele (stor Bevægelighed, delvis terraingaaende, stor Ildkra ft) blev meget fremhævede, og man udtrykte stor Tilfredshed med den. Resultaterne a f alle disse Forsøg er nu i 1931 bleven reglementsfæstnet i det nye Kavalleriregim ent a f 1931. E fte r at man har strøget Cyklisterne i Regimentet „D ragons portés“ , findes i selve Kavalleridivisionen nu kun 1 Kompagni Cyklister samt Ingeniørkompagniet paa Cykle, hvorimod Cyklister udgør et væsentligt Led i Infanteridivisionens Opklaringsafdeling, der bestaar a f 1 Eskadron, 1 Cyklistkompagni og 1 Maskingeværdeling paa Motorvogne. Cyklistkompagniet er inddelt i 3 Skyttedelinger og 1 Maskingeværgruppe, hver Skyttedeling har 3 Rekylgeværer, Maskingeværgruppen 2 Maskingeværer. Kompagniets Styrke er kun 90 Mand, men den stærke Tildeling a f automatiske Vaaben samt den snævre Tilknytning til Eskadronen (4 Delinger med 8 Rekyl- og 2 M askingeværer, og en Maskingeværdeling paa 4 Geværer) giver Divisionens Opklaringsafdeling en ikke ringe Ildkra ft og stor Selvstændighed. Længere ned end til Infanteridivisionen har man ingen fast Tildeling a f Cyklister. Infanteriregim entets faste Opklaringsorgan er 1 Deling Rytteri paa 25 Mand og 27 Heste. Kavalleriregim entet foreskriver en Marchhastighed fo r Cyklister paa 12 km i Timen paa gode Veje, trods deres svære Udrustning med automatiske Vaaben. Tendensen i Frank rig synes derefter at være saaledes: I Fjernopklaring anvendes Cyklister mindst m uligt og erstattes med Enheder paa terraingaaende Motorvogne; i Næropklaringen bibeholdes Cyklisterne Side om Side med Rytteriet, dog fortrin svis til defensive Opgaver, Besættelser a f Snævringer, Kampopgaver under særlige Forhold (Nat, Taage o. s. v.) eller som Ildreserve fo r Eskadronen til Hest. Cyklistkompagniet optræder normalt ikke alene, der tildeles det altid en bereden Flankesikring. Reglementet foreskriver Cyklisterne i Nær opklaringen at holde sig til Vejene længst muligt, at marchere enten i een lang Kolonne eller i flere Kolonner ad paralelle Veje, alt efter det tildelte Rytteris Styrke, efter Vejnettets Beliggenhed og Beskaffenhed, samt saaledes, at samtlige Cyklistkompagniets automatiske Vaaben tidlig st m uligt kan komme i Virksomhed.

TYSKLAND.

I ledende Kredse i Tysklands militære Udvikling før Krigen var Cyklisten i Opklaringstjenesten sammen med Rytteren ilde set. Kun den stærke Udvikling af Cyklisthjælpevaabnet i Frankrig og Italien tvang Tyskland til at træde Spørgsmaalet nærmere. En a f Grundene til, at Tyskland stillede sig saa skeptisk og afvisende, har vel været den, at Cyklisten Gang paa Gang maatte opgive at køre paa de slette nordtyske Landeveje. I 1914 rykkede 18 Jægerkompagnier paa Cykle ud med den mobiliserede Hær. Hvert Kompagni bestod af 3 Officerer, og 113 Cyklister. Desuden var der dannet 5 Motorcyklistkom - pagnier. Endelig havde Rytteri og Fodfolk smaa Cyklistenheder i Regimentet. Lige oprettede havde de altsaa hverken Fredseller Krigserfaringer at bygge paa. Det franske Reglement fo r den taktiske Anvendelse havde man paa enkelte Punkter kopieret.

Cyklisterne skulde bidrage til at forhøje Kraften, Fremaddriften, Handlefriheden, med et Ord skulde fremme Rytteriets Selvstændighed. Det gælder fo r Rytteriet om tidlig st m uligt at faa Indblik i Forholdene hos Fjenden, denne Opgave løses i forreste Linie a f Opklaringseskadronerne og Opklaringspatrouillerne. Netop Opklaringseskadronerne har Brug fo r et T ilskud a f Ildkra ft fo r at kunne komme fremad. Opklaring betyder fo r Opklaringseskadronen ofte Kamp, og netop til Løsning a f disse Kampopgaver er Cyklisterne den Støtte, den mangler. De tyske Opklaringseskadroner var ofte forsynede med en Radiostation; netop til Forsvar a f dette meget vigtige Objekt i Eskadronen, naar denne var sluppet igennem Fjendens L inier, foreskrev man Cyklister. Principet at tildele Cyklister helt ned til Patrouillerne viste sig derimod hurtigt, efter tysk Skøn, at være forfejlet. Patrouillen rykker frem springvis gennem Terrainet, observerer uden selv at blive set. Gennem sin Evne til at overvinde alt Terrain, undtagen Sump, finder den altid en Udvej til at komme udenom de Hindringer, Fjenden stille r den. Men Cyklisterne er jo netop bundne til Vejene, og deres Maade at vinde frem paa er jo næsten modsat Rytterens. Ned ad Bakke og paa haard jævn Vej kører de hurtigst, og op ad Bakke og paa en sandet, blød Vej trækker de møjsommelig Cyklen; omvendt med Rytterpatrouillen, ned ad Bakke og paa haard Vej rider den langsomt, og paa en blød sandet Vej vil den helst ride Galop. Patrouillen vilde saaledes hurtigt miste de tildelte Cyklister, eller ogsaa maatte den begaa den store Fe jl at ride ukrigsmæssigt og ikke mindst uryttermæssigt. Opklaringseskadronen vil ogsaa nu og da blive nødt til at forlade Vejen og gaa i Terrainet, men denne Vigen ud vil fo r Opklaringseskadronens Vedkommende holdes indenfor rim elige Grænser, den vil holde sig til en nogenlunde bestemt Terrainstribe a f Hensyn til de fremskudte Patrouiller; har den tildelt Radiostation, vil den i alle Tilfæ lde ikke være saa let bevægelig som en Opklaringspatrouille. En Genforening a f Opklaringseskadronen og de den tildelte Cyklister vil derfor næsten altid kunne aftales. En Tildeling a f ca. 1/3 Cyklistkompagni til en Opklaringseskadron ansaas i Begyndelsen a f K rigen fo r nogenlunde passende. Direktiverne fo r Anvendelsen a f Cyklister sagde blandt andet, at de absolut burde have Ro om Natten i samme Udstrækning som Rytteriet fo r at faa Lejlighed til at reparere Materiellet. Dog gik man ikke saa langt som Franskmændene, der indkvarterede dem midt i Rytteriets Omraaae helst sammen med Artilleriet, hvis saadant var tildelt. Man lagde dem til den Side a f Belægningsomraadet, hvorfra fjend tlig t Overfald snarest kunde ventes, fo rdi de bedst kan presses sammen i Alarm kvarter. Byder der sig en Lejlighed til et natligt Foretagende, maa Cyklisterne ikke lade dette gaa fra sig, netop den lydløse Frem ­ rykning forøger Muligheden fo r overraskende at overfalde hvilende fjend tlig t Kavalleri. Man maa ikke forlange selvstændige Opklaringsopgaver løst a f Cyklister. D ertil er de ikke skabt, og de gunstige Resultater, som undertiden fremkommer ved Øvelser, ændrer ikke den Kendsgerning, at Cyklisterne under Krigens meget større og paa mange Maader ændrede Forhold aldrig kan erstatte Rytteri.

Anvendelsen af Cyklister i Forbindelse med Rytteri i det tyske Rigsværn. Det tyske Rigsværn har ingen Cyklistkompagnier eller -Batailloner. Opstillingen af Cyklistform ationer er i Følge Versailles Traktaten forbudt. Fø r 1914 satte man i Tyskland som nævnt liden P ris paa Cyklister, men Krigserfaringerne har vist, at Cyklistenheder absolut har Eksistensberettigelse, og det føles nu som et Savn i Rigsværnet, at Versailles Traktaten afskærer det fra at have dem. De tyske Reglementer nævner alligevel Cyklister, og den tyske M ilitæ rlitera tur beskæ ftiger sig a f og til med dem. En udbredt Anskuelse synes at være den, at store, selvstændige Cyklistenheder paa Regimenters eller Brigaders Størrelse ikke er form aalstjenlige. Mindre Cyklistenheder, organisatorisk nøje knyttet til Rytteriet, anses derimod fo r meget ønskelige. M a jor Otto von Hortstein skriver saaledes i M ilitä r Wochenblatt, at et moderne Rytterregim ent maa bestaa a f 2— 4 Sabelskadroner, 1 Maskingeværeskadron, 1 teknisk Eskadron samt 1 Cyklistkompagni bestaaende a f 3 Delinger paa Cykler og 1 Deling paa Motorcykler. Som M archsikring paa gode Veje ønsker han at fremsende en Cyklistforspids fo r saa at sende Rytterpatrouiller som Sikring og Opklaring i Terrainet til begge Sider a f M archvejen. Det forholdsvis lille Maal, Cyklisten frembyder, samt hans Evne til ved første Skud som et Lyn at forsvinde i V e jgrøften i Modsætning til Rytteren, som ikke saa hurtig t kan søge Dækning, gør Cyklisten vel egnet til at sikre R ytteri i Fronten under March, og den større Marchhastighed samt T ildelingen a f Maskingeværer sætter Cyklistkompagniet i Stand til at følge Rytterregim entet ad Omveje, selv om dette bliver nødt til fo r en Tid at gaa i Terrainet. Yderligere er Cyklisten et uundværligt Hjælpemiddel til Meldingers Tilbagesendelse, hvor Meldingerne kan gaa ad Vejene. I Motoriseringens Tid salder vil Meldingen pr. Rytterordonnans ofte komme fo r sent. I „Führung und Gefecht“ findes endelig følgende Bestemmelser vedrørende Anvendelsen a f Cyklister:

Pkt. 118: Næropklaringen er fortrin svis Flyvernes, Rytteriets og Cyklisternes Sag, men skal kunne gennemføres selvstændigt a f alle Vaaben. Pkt. 136: Opklaringsafdelingen kan faa tildelt Cyklister, Fodfolk med tunge Maskingeværer paa Motorvogne, enkelte Kanoner med Ammunitonsvogn eller et helt Batteri, Panservogne og en let Radiostation. Pkt. 157: Næ ropklaringsrytteriets ringe Styrke tvinger til særlig Sparsommelighed med Fremsendelse a f Patrouiller. Det kan blive nødvendigt at forstærke Næ ropklaringsrytteriet med let bevægeligt Infanteri, Cyklister, tunge Maskingeværer, Panservogne og Kanoner. En saadan Forstæ rkning skal foretages, hvis Næ ropklaringsrytteriet foruden Opklaringen cgsaa skal løse andre taktiske Opgaver saasom holde Overgange aabne, spærre visse A fsnit, eller hvis ogsaa Fjernopklaringen bliver det tildelt. I Pkt. 167, som handler om Opklaring gennem andre Vaaben end R y tte ri: I Særdeleshed er Fodfolkets Cyklistform ationer grundet paa deres lette Bevægelighed og Hurtighed egnede il Udførelse a f Opklaringsarbejder og er i Stand til at supplere Kavalleriets Opklaring, ja endog til helt at erstatte denne. Da der i samme Punkt tales om Fodfolkspatrouiller, maa sidste Del a f forrige Sætning vel antages at tage Sigte paa Fæ gtningsopklaring og specielle Tilfælde af Næropklaringen.

Falder Udtalelserne om Cyklister i Forbindelse med Rytteri efter Krigen ret bestemte, især i Tyskland, saa er der dog i de forskellige Lande mange Divergenser og forskellig Opfattelse, men i alle Lande er der fuld Enighed om, at Cyklister i Opklarings- og Sikringstjenesten, især den første, aldrig kan erstatte Rytteri. Hesten er fo r Rytteren et Vaaben, men Cyklen er for Cyklisten kun et Transportmiddel. Sender man Cyklistpatrouiller selvstændigt paa Opklaring, bærer Cyklerne dem hurtigt frem ad Vejene mod Opklaringsomraadet, men er dette naaet, og selve Opklaringsarbejdet skal begynde, det være sig ved Kamp eller ved skjult Opklaring, overgaar Cyklisten til at være Infanterist, han maa forlade sin Cykle og gaa til Fods i Terrainet. Rytteren naar maaske en Smule senere Opklaringsom raadet, men er han der først, beholder han under selve Opklaringsarbejdet sin' fulde Bevægelsesfrihed, han beholder sine særlige Egenskaber, nemlig Evnen til, med samme Hastighed at forcere alt Terrain undtagen Sump.

H. M. Lunding.