Den 16. japanske Division afholdt i 1910 en Vinterøvelse ha 12. til 16. Februar i Kinzu flodens Dal mellem Fu shim i og Nara. Første Dag en Renkontrcfæ glning paa Vejen Tamamizu Tanabe— Yuwata, anden Dag Angreb paa en forberedt S tilling, tredje Dag Tilbagegang over en Flo d under Forfølgning og fjerde Dag et „offensivt“ Flodforsvar. Øvelserne er indgaaende beskrevne i 1. Tillægshefte til „Mil. W ochbl.“ for i Aar af den bayerske M a jor K. Iiaushofer, der var til Stede ved disse Øvelser. Og for at vække Interesse for et Studium af dem i deres taktiske Detailler tilligemed de interessante Betragtninger, hvormed Forfatteren ledsager sine Meddelelser, skal der her gives en kort Oversigt over deres Forløb . Man faar et levende Ind tryk af, hvor nær man soger at komme de virkelige I'orhold under Krigen ved Arbejdet i den unge, sejrkronede japanske Hær.
Almindeligt Grundlag.
En blaa Armé staar i Linien Yokoogi—Mukomaclii. En rød Armé er under Frem rykning mod den over F'usliimi. Styrken var paa begge Sider sammensat af: 2 Batailloner, 1 Eskadron, 1 Batteri, i/2 Pionerkompagni, 1 Maskingeværer og Fægtnings- og Bagagetræn, feltmæssig udrustet. Øvelserne fulgtes af Kampdommere med Medhjælpere, Taksatorer over Markskade, Fører-Reserve og desuden af alt, hvad der kunde undværes fra det daglige Rekrutarbejde. Afdelingerne var formerede af det ældre Mandskab fra alle Regimenter i Divisionen.
For at naa Samlingspladserne havde Fod folket fra Fushimi 20 km, fra Nara 14 km, fra Otsu 20 km at marchere, overensstemmende med den japanske Skik at underkaste Mandskabet ret store Anstrengelser, inden de egentlige Øvelser begynder.!) Vejret var klart, let Frost, med en bidende Vind, sidste Dag Snefog.
Særligt Grundlag for Øvelsen 1. D a g (12. F e b r u a r ) .
Blaa venter at faa Forstærkning, udsætter sit Angreb, til den er kommen, og gaar tilbage i en Stilling paa Olokoyama og Yamazaki, faar at vide, at svage, fjendtlige Kræ fter rykker frem langs Kizufloden, og al de har naaet Tamamizu.
Del sender da el Detachement imod dem for at dække blaa Armés Tilbagegang. Del røde „Kizudetachement“ skal gaa frem i Hyggen paa Blaa. Det er naaet til Tamamizu, er gaaet over paa Flodens venstre (vestlige) Bred og staar Ivl. 12 Md. færdig lit Fremrykning. Begge Partiførerne besluttede al gaa frem. Sammenstødet fandt Sted vod Asasano. Vejen gennem Yuwata var saa snæver og saa slet, al Pionererne maatte bruges til al udbedre den for at faa Kanonerne frem. Det blaa Fod folks Angreb førtes tildels over oversvømmede Rismarker, hvor Mandskabet sank dybt i. Kl. 3,30 standsedes Øvelsen midlertidig og begyndte efter en længere K ritik igen Kl. 5 med, al Rød gik tilbage, langsomt forfulgt af Blaa. Det var allerede Aften, da der, tæt Syd for Tanabe, blæstes Holdt. Begge Partier gik i Bivuak. Kl. 9 var Mandskabet færdig med at lave og spise Maden, havde modtaget ny Amm unition, og det hvilede nu bag Sikringsdelene, der hele Natten var i livlig Bevægelse.
2. Dag (13. Februar)
R ø d vil angribe paany og slaa Fjenden for derefter at kunne optage Forbindelsen med sin Hovedstyrke. Blaa vil gaa tilbage for at slutte sig til sin Division, hver Balaillon under Dækning af et Kompagni, der skal tilsløre Bevægelserne. Dette udførtes saa snildt, at Rød ganske tabte Følingen med Fjenden, der pludselig forsvandt. Da R ø d atter ved sine Pa trouille r havde fundet Modslanderen, genoploges Angrebet i el udpræget Bjergterræn, der efter de japanske O fficerers Udsagn paafaldende lignede Kamppladsen ved J o s h ir a i i de mandschuriske Bjerge. Ogsaa her maatte Pionererne hjælpe Kanonerne frem. Blaa havde forskanset sig fuldkomment krigsmæssigl med Pigtraadsspærringer, spidse Bambuspæle, „lige saa farlige for Modstanderen at betræde, som i alvorligt Tilfæ lde“, med Telefonledning mellem Posterne, Fø re r og Reserve, dækkede Forbindelser, Masker, Skin-Jord værker o. s. v.; men den højre Flø j var svag, for meget fremskudt. Mod dette svage Punkt gik Rød med lo Kom pagnier meget behændig og energisk frem i det særdeles vanskelige Terræn, og med saa stor D ristighed og Kraft, at Blaa forlodedes til al trække sin Reserve mere hen bag Midten, bort fra højre Flø j, hvor den først stod. Ogsaa R ø d havde forskanset sig lige overfor Rlaas S tilling, men kun for at skuffe .Modstanderen med Hensyn lil Angrebets Retning. Stillingen blev kun besat meget svagt for med hele Resten af Styrken al angribe Blaa i Flanke og Byg. Blaa lod sig altsaa lokke i Fælden, ganske vist ikke udon paa sin Side ogsaa at flytte sine Kræfter, saa at R ø d om Morgenen fandt sin Modstander i en helt anden Stilling end den, der var rekognosceret om Aftenen forud. Det var, som Forf. skriver, mønslervæ rdigl at se. hvorledes Tropperne virkelig hengav sig til Hvile om Natten bag Sikringsdelene: Mandskabet sov, spiste og vaskede sig i T eltene i en Bivuakstilling, der var valgt fuldstændig krigsmæssig, afpasset efter Terrænet.
3. Dag (1 4. F e b r u a r).
Rods Angreb kom ganske ubemærket, Bevægelsen opdagedes ikke, ineldtes altsaa ikke, og den skete da ogsaa lydløst. A l Blaa havde flyttet sig, sinkede vel Bevægelsen og forstyrrede Enheden i Angrebet. Men Stillingen blev tagen. — Øvelsen standsedes herefter nogen Tid. R ø d maatte nu, paa G rund af en ny Befaling, gaa tilbage over Kizufloden, og Blaa fik altsaa herved L u ft til et Modstod med alle sine Kræfter. Forfølgelsen indlededes i tre Kolonner; men da den højre trak for langt ud lil Siden, manglede Bevægelsen K ra ft og Enhed, og R ø d fik T id til i Ro al trække sig tilbage over Floden. Vadestedet, der benyttedes, var kun 60—70 cm dybt; men Strømmen var rivende, Bunden dels sandet, dels mudret og fuld af Rullesten, saa naar man kom udenfor Overgangsstedet, gik man let i lil Brystet i det iskolde Vand. Vandet naaede undertiden helt op til Kanonerne og opstemmedes under Troppernes Overgang lil en Brede af godt 100 m. Det vanskeligste for Batteriet var al faa Kanonerne over en dyb Kanal, der gik langs med Flodens østlige Bred og som havde stejle Skraaninger paa Siderne; men ogsaa denne H ind ring overvandtes godt. — Naar man belænker, at denne Øvelse foregik om Vinteren, og al mindst en Tredjedel af Mandskabet havde tilbragt Natten under aaben Himmel, maa man i Sandhed faa Respekt for denne I’ ræslation. R o d forskansede sig nu i en Stilling ved Terada, hvor del fik Forstæ rkning af en R alaillon (markerel). Ogsaa blaal Parti blev forstærket med en Flagbalaillon og gik i Bivuak ved Tanabe, hvorfra del den næste Morgen Kl. 1,30 vilde rykke frem til Angreb. R ø d var Kl. (5,30 færdig med sine Arbejder i Stillingen og gik derpaa ligeledes i Bivuak. Sine Pa trouiller kunde det ikke mere faa over Floden; men i K ik kert opdagede Partiel, at B l a a var rykket ind i, men ikke igen ud af Tanabe.
4. D a g (1 5. F e b r u a r).
Idet R o d indtog en Stilling, hvorfra del kunde bestryge en Overgang over Kizu floden og modtage el Angreb og saaledes dække sin Hovedstyrkes venstre Flø j, forsøgte Blaa ved Daggry i to Grupper al gaa over Floden. Den „henholdende“ Gruppe i Fronten tilligemed Batteriet led svære Tab under Forsogel; men Hovedgruppen vadede resolut over paa et ret dybt Sted og tvang Modstanderens Forposter tilbage. B o d havde foran sin Stillings hojre Flo j flade Rismarker, til venstre et skovbevokset Bjærgparti. Medens i/g Ralaillon fastholdt Fjenden i Fronten, fortes Angrebet med 10 Kompagnier mod Rods venstre Floj. Men dette Pa rti erkendte i Tide den omfattende Bevægelse, „lod Bjærg vsere Bjæ rg“, beholdt paa sin venstre, velforskansede Flo j kun lo Kom pagnier og 2 Maskingeværer og kastede hele sin øvrige Styrke, 10 Kompagnier og 1 Pionerkompagni, mod Fronten i el hæ ftigl Modslod langs Jernbanedæmningen. Vel forsøgle Blaa at afværge Angrebet med et Pa r Kom pagnier fra Skoven. Men i det uoverskuelige Terræn manglede der den nødvendige Fnh cd i Ledelsen, og Rods Angreb skete med en saadan Fart og Kraft, al der ikke kunde være T vivl om dels heldige Udfald. Frem stødet førtes øver let tilfrosne, lavtliggende Marker, øg Mandskabet sank her undertiden i til midt paa Livet. Ikke desto mindre var Angrebet uimodstaaeligl.
Under hele denne fire Dages Øvelse havde Mandskabet ikke været af Klæderne, og dog var deL ved Slutningen fuldkommen friskt. Ikke én Mand af Fod folket eller Rytteriet var falden fra, ved de øvrige A fdelinger var Antallet af uljenstdygligc rent ubetydeligt. Kl. i) Fm. var Øvelsen til Fnde, øg efter en meget indgaaeude K ritik førtes Afdelingerne dels ad Jernbane (til del fjærneste Kvarter), dels ad Vejen til deres Standkvarterer, en Mareli, der før Fod folket blev mellem 1(5 øg 22 km lang.
Del vil af denne kortfattede Frem stilling ses, at Japanerne under deres Øvelser kommer de krigsmæssige, alvorlige Forhold saa nær, søm det overhovedet er muligt, naar man ikke netop ogsaa vil have skarp Ammunition med. Gennem Kizu flodcn vadede, sammen med Mandskabet, de uberedne Kompagnichefer, Læger, Inlendanler — alt, gennem en rivende Strøm, hvor del iskolde Vand enkelte Steder naaede til Brystet. Men uden Hensyn til sligt gik Fægtningen videre, og paa de taktisk rigtige Steder tørrede man sig, skiftede Klæder og gik saa paa Forpost eller i Bivuak! Det fremhæves i Afhandlingen, hvorledes de civile Myndigheder med den største Iver øg Forekommenhed ved enhver Lejlighed understøtter de militære ved Øvelserne, øg personlig fra den højeste til den laveste hver paa sit Omraade medvirkede ved denne Vinterøvelse. Fra Skolerne havde hver Dag en Klasse fri for under Vejledning at kunne overvære Troppernes Bevægelser.
L.
