Til en moderne hurtigskydende Piece stilles der som bekendt bl. a. den Fordring, at den maa have Sideretnings frihed indenfor Lavetten. Ved Feltkanoner er dette Krav særlig bydende, da Lavetten netop her i Reglen søges gjort stillestaaende ved en Forankring af Svandsen, idet dennes Spade ved Skydningen graver sig ned i Jorden. Har Spaden — i Reglen ved første Skud — bidt sig fast, maa enhver Flytning af Svandsen saa vidt muligt undgaas. Sideretningen gives derfor indenfor Lavetten, og Svandsen flyttes først enten med Maalveksling, eller hvis Lavetten, og Svandsen flyttes først enten ved Maalveksling, eller hvis Lavetten i Skydningens Løb eventuelt har kastet sig saa meget til Siden, at Sideretningsfriheden er opbrugt: at de 3 eller 3 1/2 Grader, som Kanonen kan drejes ud fra Lavettens Symmetriplan, ikke længere slaa til for at bringe Sigtelinien ind paa Maalet.
n Maado, hvorpaa Sideretningen indenfor Lavetten tilvejebringes, er naturligvis noget forskellig ved de forskellige Konstruktioner.
1. Franskmændene have som bekendt ved deres nye Felt kanon lost Problemet saaledes, at Lavetblokken under Side retningsvariationerne forskydes langs Hjulakslen, idet den drejer sig om Spadespidsen. Dette i liere Retninger til talende Princip, som bl. a. ogsaa var bragt til Anvendelse ved de Forsøgskanoner fra Schneider & , som deltog i vore Forsøg med nyt Feltskyts i 1901 og 1902, har dog flere Ulemper. Ved Skjoldkanoner kan der saaledes ikke ses bort fra, at Skjoldet, der sidder paa Lavetblokken, ikke kan blive tilstrækkelig effektivt dækkende, idet Lavetblokkens Forskyd ning paa Hjulakslen bevirker, at ikke hele Hjulmellemrummet kan udnyttes til Skjoldbredde.
2. Én anden Methode have bl. a. Franskmændene an vendt f. Eks. ved deres 120 mm. og 155 mm. Haubitser. Her opnaas Sideretningen indenfor Lavetten, ved at en Overlavet, hvori Kanonen kan eleveres, drejes om sin lodrette Tap, der hviler i et Leje i Underlavetten. 3. Tyskerne have ved deres Feltkanon M. 90 lost Op gaven paa en tredie Maade. Kanonen har kun en enkelt Tap, der sidder paa Undersiden. Denne Tap, hvorom Ka nonen drejes ved Sideretningsforandringer indenfor Lavetten, hviler i en saakaldet Kanonbærer. Sidstnævnte er forsynet med to i Lavettens Tappelejer hvilende Tapper, og om disse drejes Kanonen ved Elevationsforandringer. Et ganske lignende Arrangement er truffet ved vor nye Feltkanon, idet det blot her ikke er selve Kanonen, der er forsynet med en Tap paa Undersiden, men derimod dens Vugge, hvori den rekylerer. Særkendet ved den sidst omtalte Maade at give Sideret ning paa ses at være den, at Tappen, hvorom Drejningen t il Siden foregaar, ikke er lodret, men, da den altid er vinkelret paa Kærnelinien, afviger fra Vertikalen med en Vinkel, der er lig Piecens Elevation. I Oktoberheftet 1903 af Revue d’Artillerie meddeles der Resultatet af en Behandling, som Konstruktionsfirmaet »la Société Nordenfelt« i Paris har underkastet Spørgsmaalet om Sigtning med saadannePiecer, ved hvilkeSideretningen indenfor Lavetten opnaas paa den ovenfor under 3 angivne Maade. Da det formentlig hidtil kun har staaet de færreste klart, hvilken Indflydelse Hældningen af Omdrejningstappen vil kunne faa, naar der ikke haves Midler til at imodegaa de herfra hidrorende Fejl, skulle vi kortelig gengive den paa gældende Artikels Indhold. Tænker man sig den paagældende Kanon stillet paa et vandret Underlag under en vis Elevation i Lavettens Symme triplan, og man derefter drejer Kanonen ud af dette Plan ved at virke paa Sideretningsrattet, vil ikke alene Elevationen for andres, men ogsaa Vinklen mellem Sigteliniens og Kærne liniens Vertikalplaner vil variere. Dette vil fremgaa af Fi guren. Det vandrette Underlag er her betegnet med l-\, og Kanonen er i Lavettens Symmetriplan rettet under en Eleva tion « mod et Maal, som foreløbig tænkes at ligge i et vandret Plan gennem Mundingen. Pivotaksen 2OZ danner da ligeledes en Vinkel « mod Vertikalen. Naar man drejer Kanonen om denne Akse, vil Kærnelinien OA beskrive et Plan vinkelret paa OZ, og Elevationen vil fra a i Stillingen OA variere, saaledes at den bliver Nul i Stillingen OA,„ « i Stillingen OAm, diametralt modsat OA, derefter vil den atter blive Nul i Stillingen Ot og endelig erholde sin Begyndelsesværdi « i Stillingen OA. Hvad Kanonens Tappeakse Ot angaar, da ses denne at være vandret i Begyndelsesstillingen. Naar Kanonen er kommen hen i Stillingen OAh, vil Tappeaksen hælde Vinklen tilvejebringes, or naturligvis noget forskellig ved de forskellige Konstruktioner. 1. Franskmændene have som bekendt ved deres nye Felt kanon lost Problemet saaledes, at Lavetblokken under Side retningsvariationerne forskydes langs Hjulakslen, idet den drejer sig om Spadespidsen. Dette i liere Retninger til talende Princip, som bl. a. ogsaa var bragt til Anvendelse ved de Forsøgskanoner fra Schneider & O , som deltog i vore Forsøg med nyt Feltskyts i 1901 og 190-!, har dog flere Ulemper. Ved Skjoldkanoner kan der saaledes ikke ses bort fra, at Skjoldet, der sidder paa Lavetblokken, ikke kan blive tilstrækkelig effektivt dækkende, idet Lavetblokkens Forskyd ning paa Hjulakslen bevirker, at ikke hele Hjulmellemrummet kan udnyttes til Skjoldbredde. 2. Én anden Methode have bl. a. Franskmændene an vendt f. Eks. ved deres 120 mm. og 155 mm. Haubitser. Her opnaas Sideretningen indenfor Lavetten, ved at en Overlavet, hvori Kanonen kan eleveres, drejes om sin lodrette Tap, der hviler i et Leje i Underlavetten. 3. Tyskerne have ved deres Feltkanon M. 90 lost Op gaven paa en tredie Maade. Kanonen har kun en enkelt Tap, der sidder paa Undersiden. Denne Tap, hvorom Ka nonen drejes ved Sideretningsforandringer indenfor Lavetten, hviler i en saakaldet Kanonbærer. Sidstnævnte er forsynet med to i Lavettens Tappelejer hvilende Tapper, og om disse drejes Kanonen ved Elevationsforandringer. Et ganske lignende Arrangement er truffet ved vor nye Feltkanon, idet det blot her ikke er selve Kanonen, der er forsynet med en Tap paa Undersiden, men derimod dens Vugge, hvori den rekylerer. Særkendet ved den sidst omtalte Maade at give Sideret ning paa ses at være den, at Tappen, hvorom Drejningen t il Siden foregaar, ikke er lodret, men, da den altid er vinkelret paa Kærnelinien, afviger fra Vertikalen med en Vinkel, der er lig Piecens Elevation. I Oktoberheftet 1903 af Revue d’Artillerie meddeles der Resultatet af en Behandling, som Konstruktionsfirmaet »la Société Nordenfelt« i Paris har underkastet Spørgsmaalet om Sigtning med saadannePiecer, ved hvilkeSideretningen indenfor Lavetten opnaas paa den ovenfor under 3 angivne Maade. Da det formentlig hidtil kun har staaet de færreste klart, hvilken Indflydelse Hældningen af Omdrejningstappen vil kunne faa, naar der ikke haves Midler til at imodegaa de herfra hidrorende Fejl, skulle vi kortelig gengive den paa gældende Artikels Indhold.
Tænker man sig den paagældende Kanon stillet paa et vandret Underlag under en vis Elevation i Lavettens Symme triplan, og man derefter drejer Kanonen ud af dette Plan ved at virke paa Sideretningsrattet, vil ikke alene Elevationen for andres, men ogsaa Vinklen mellem Sigteliniens og Kærne liniens Vertikalplaner vil variere. Dette vil fremgaa af Figuren.
Det vandrette Underlag er her betegnet med og Kanonen er i Lavettens Symmetriplan rettet under en Elevation mod et Maal, som foreløbig tænkes at ligge i et vandret Plan gennem Mundingen.
Pivotaksen danner da ligeledes en Vinkel mod Vertikalen. Naar man drejer Kanonen om denne Akse, vil Kærnelinien beskrive et Plan vinkelret paa , og Elevationen vil fra a i Stillingen variere, saaledes at den bliver Nul i Stillingen i Stillingen diametralt modsat , derefter vil den atter blive Nul i Stillingen og endelig erholde sin Begyndelsesværdi i Stillingen .
Hvad Kanonens Tappeakse angaar, da ses denne at være vandret i Begyndelsesstillingen.
Naar Kanonen kommen hen i Stillingen vil Tappeaksen hælde Vinklenderefter vil dens Hældning aftage til Nul, naar Kanonen er i Stillingen . Tappeaksens Hældning vokser derpaa atter tilnaar Kanonen er i Stillingen for paany at blive Nul, naar Kanonen er kommen tilbage til Begyndelses stillingen.
Lad være Opsatsen. Planet, der er bestemt ved de 3 Punkter og vil da stadig forandre Stilling i Forhold til Aksen . Dette Plan, der er lodret i Udgangs stillingen, vil ophore med atvære dette, naar Kanonen drejes ud til Siden. Kærnelinien og Sigtelinien, der projiceres i en og samme Linie paa Planet , naar Kanonen er i Midte- stillingen, ville nu projiceres i to forskellige Retninger. Med andre Ord Kærneliniens og Sigteliniens Vertikalplaner danne en Vinkel, som stadig varierer, ligesom ogsaa Sigteliniens Hældning varierer. Herfra hidrøre de Uregelmæssigheder i Nedslagets Be liggenhed, hvis Størrelse nedenfor nærmere skal undersøges.
Det antages først, at Kanonen ligger’i'Lavettens Symmetri plan. Dette Plan indeholder Aksen saavel som kernelinien Opsatsen (parallel med ) og Sigtelinien(Som er vandret, hvis terrænvinklen er Nul).
Naar Systemet drejer om Aksen , beskriver Opsatsen en Cylinder, hvis Spor paa Planet er Cirklen med Radius . Drejes Piecen i Planet Vinklen omkring, vil dens Kærnelinie indtage stillingen og Sigtelinien vil fra Stillingenkomme hen i Stillingen idet Opsatsen stadig forbliver parallel med Symmetriplanet. (Det forudsættes her, at Opsats og Sigtekorn ligge i Piecens Symmetriplan og Sigtekornet paa Tappeaksen; den virkelige Sigtelinie er parallel med den saaledes tænkte).
Kærnelinien vil da paa Planet projiceres i medens Sigtelinien projiceres i idet OPsatsen stadig forbliver parallel med Symmetriplanet. (Det forudsættes her, at Opstats og Sigtekorn ligge i Piecens Symmetriplan og Sigtekornet paa Tappeaksen; den virkelige Sigtelinie er parallel med den saaledes tænkte).
Kærnelinien vil da paa Planet projiceres i , medens Sigtelinien projiceres i .
1. Først søges den nye Elevation(Vinklen mellem og Horizontalplanet) som Funktion af
De retvinklede Trekanter og give
Den retvinklede Trekant giver endvidere
Heraf udledes
Som ovenfor nævnt, ville Kærnelinien og Sigtelinien, naar Kanonen er drejet en Vinkel ft om Pivottappen zOZ, projiceres henholdsvis i «,o og /(,omkring Vertikalen i
Forskellen repræsenterer Sideafvigelsen, livis Værdi det er let at finde.
Lægges der nemlig gennem et lodret Plan parallel med Planet Spor paa Horizontalplanet , vil dette plan indeholde et Rektangel Trækkes der desuden gennem Projektion en Linie parallel med vil Projektionvære parallel med og lige med
Man vil da i de retvinklede Trekanter og
have
Men
Men har da sluttelig
Heraf udledes
eller
Det maa bemærkes, at man vil erholde nøjagtig de samme Resultater ved en krum Opsats. Da Opstashovedet kun tjener til at bestemme et andet Punkt af Sigtelinien, er Sigteliniens Retning uafhængig af det anvendte Instruments Form.
Hvilke ere nu de praktiske Resultater, som kunne udledes af Formlerne (1) og (2)?
Det forudsættes, hvad der jo i Virkeligheden er Tilfældet, at Vinklerne alt ere meget smaa, idet de ikke overskride Man kan derfor under væsentlige Fejl se bort fra Værdier af af højere Orden end anden.
1. Afvigelser i Højden.
Formlen.
Viser, at afviger meget lidt fra ( er er
) og desuden korrigeres denne ringe Fejl instinktmæssig af det rettende Nr., der fører Sigtelinien tilbage paa Maalet.
Ved vor nye Feltkanon er Elevationen svarende tiæ, medens Maksimumværdiet af er
Indsættes disse Værdier i formel (1), faas hvilket vil sige, at Projektilet føres ud paa en Afstand, der theoretisk ser er 5994 m. i stedet for 6000 m., altså en uregelmæssigthed, der er ganske betydningsløs.
2. Afvigelser til siden
Formlen (2) kan simplificeres væsentlig. Da som Regel ikke overskrider begaar man nemlig ved at ersatte sin med en Fejl, der er mindre end 0,0001. Naar vinkel er mindre end vil Størrelsen ikke afvige fra 1 mere end med 0,00105. Man kan derfor erstatte den nævnte Størrelse med 1, hvad der giver
Da endelig vil Vinklen x ikke væsentlig kunne overskride Fejlen ved at erstatte
med er derfor mindre end 0,00016.
Formlen (2) bliver herefter
(3)
Anvendes Formlen ved den tyske Feltkanon, viser det sig, at sideafvigelserne for paa 3000, 4000, 5000 og 6000 m. blive henholdsvis 1,4,8, og 18 m.
To tyske Feltkanoner, der staa paa fuldstændig vandret Standplads og ere rettede nøjagtig mod samme maal paa 6000 m. Afstand, ville saaledes paa Grund af Omdrejningtappens Hældning faa deres Nedslag til at ligge saaledes, at det ene ligger 36 m. ud til Siden af det andet, forudsat at Sideretningen indenfor La vetten er 3° til venstre ved den ene og 3° tilhøjre ved den anden Kanon. Selv denne Uregelmæssighed maa imidlertid i hvert Fald ved Granatkardæskild betegnes som ret betyd ningsløs, særlig da det er ganske undtagelsesvis, at Fejlen bliver saa stor som i det anførte Eksempel.
Her i Landet ere Feltartilleristerne som bekendt vante til ved Hjælp af en Tværlibelle paa Opsatsen at korrigere fol den Fejl, som fremkommer, ved at det ene Lavethjul staar hojere end det andet. Følgen heraf er, at man her hjemme sikkert er langt mere nøjeregnende med Sidestillingen, end Tilfældet er i andre Feltartillerier. (Svenskerne have til deres nye Feltkanoner indført vor Tværlibelle og synes at være meget tilfredse dermed). Spørges der nu, om denne Tværlibelle foruden at korri gere for den sædvanlige Tappeaksehældning ogsaa er i Stand til at korrigere for den Fejl, som fremkommer i Følge den ovenfor fundne Formel (3), da maa dette Sporgsmaal be svares bekræftende. Ved Hjælp af Libellen drejes nemlig Opsatsen op i lodret Stillingop i Kærneliniens Vertikalplan . Idet der ses bort fra Opsatsens normale Hældning til Imødegaaelse af Afdriften, kommer Sigteliniens og Kærneliniens Vertikalplaner saaledes til at falde sammen, hvilket netop vil sige, at der korrigeres for Fejlen, idet Vinklen jo bliver 0.
Kun under den saakaldte fejende, mejende eller viftende Ild vil der næppe blive tale om nogen indstilling af Libellen, men det vil her være ganske betydningsløst, ar man ved indsættelse af Værdier i Formel (3) kommer til det Resultat, at Spængpunkterne kunne komme til at ligge 31 m. ud til siden af de tilsigtede, idet jo fejende Ild kun anvendes ved meget brede Maal.
Det staar endnu tilbage at undersøge, hvor stor on Hældning af Tappeaksen der ved vor nye Feltkanon kan fremkomme, derved at Kanonen drejes til Siden om sin hældende Pivottap Det er nemlig af Vigtighed, at denne Hældning ikke bliver for stor, idet der ialt ved Hjælp af Opsatsens Tværlibelle kun kan korrigeres for en Tappeakse hældning paa c. 5°.
I Figuren betegner den vinkelret paa Kærnelinien i Planet beliggende Linie Tappeaksen. Vinklen mellem denne og dens Projektion paa Planet søges.
Anvendes den fra den sphæriske Trigonometri kendte Formel:
Ved Elimination af faas:
Da nu illg. Formel (1)
faas følgende simple Formel:
faar sin Maksimumsværdi ved vor nye Feltkanon for
Medens man saaledes normalt kan korrigere for en Standpladshældning til Siden af 5°, vil den Maade, hvorpaa Sideretningen gives indenfor Lavetten, altsaa bevirke, at man under visse Forhold kun kan korrigere for en Standplads Kompagniet enkadreret, dets Front altsaa forholdsvis smal hældning til Siden af 4°.
Som det l'remgaar af det ovenfor anforte, er der ingensomhelst Grund til for den nye Feltkanons Vedkommende at føle sig alarmeret over Nordenfelts Studie vedrørende de omtalte Uregelmæssigheder. Disse have nemlig ved Felt kanoner i det hele taget nærmest kun theoretisk Interesse.
Ved Kasteskyts, hvor der ikke er korrigeret for hældende Tappeakse, er Forholdet naturligvis et ganske andet, idet Sideafvigelserne lier kunne blive ganske utilstedelige. Dette fremgaar af nedenstaaende Tabel, hvor Sideafvigelserne ere beregnede efter Formel (3) for ved en 10,5 cm. Haubits med
At en Korrektion for saadanne Sideafvigelser er absolut nødvendig er en Selvfølge- Vi kunne imidlertid ikke dele Firmaet Nordenfelts Anskuelser, naar det udtaler, at det ved hurtigskydende Piecer er lidet praktisk at foretage Korrek tionen ved Hjælp af en Libelle paa Opsatsen. Vore efaringer herhjemme gaa ud paa, at dette med stor Lethed lader sig udføre, navnlig naar det ladende Nr. assisterer det rettende med at faa Libellen til at spille.
Det maa i hvert Fald med Interesse imødeses paa hvilken simplere Maade.
Firmaet paatænker at korrigere for de paagældende Afvigelser, og Firmaet stiller i Udsigt, at det senere vil komme tilbage til Sporgsmaalet.