Log ind

En Divisions Krigsdagbog - V a

#

(Les étapes de guerre d’une division d’infanterie af Lt-col. Jacottet og Lt-col. Laure, Rev. mil. Fr. 1926— 27, bearbejdet af Oberstløjtnant O. H. Permin).

(Fortsat).

V a.

(Videre Udvikling af Forsvars= og Angrebs= kamp under Stillingskrigen)

(VERDUN — SOMME SLAGET 1916).

A. REDEGØRELSE FOR BEGIVENHEDERNE

b. Sommer (Skitse 2).

D. 10’ Aug. indlades 13’ D. I. paa Jernbane i E g ­ nen om Chålons for at afgaa til Sommefronten, og d. 12’ underlægges den, ligesom 21’ C. A.s øvrige A fdelinger X ’ Armé, der angriber Syd for Somme, medens V I’ Armé i Tilslutning til Englænderne angriber nord herfor under General Fochs Ledelse. 13’ D. I. sættes d. 17’ Aug. ind til A fløsning af den udmattede 61’ D. I. i A fsnittet Estrées (øst for Amiens) med sine to Brigader ved Siden af hinanden. A fsnittets A rtilleri omfatter 5 Afdelinger 75 mm samt af tungt A rtille ri 12 Batterier korte Kanoner (155 og 220 mm) og henved 12 Batterier lange Kanoner (95 mm, 105, 120 og 155 mm). Tilvenstre fo r 13’ D. I. er 121’ D. I., tilhøjre 51’ D. I. D. 21’ g aar Divisionen frem til sit første Angreb paa Sommefronten — det mislykkes. Angrebet var planlagt a f 61’ D. I. før Afløsningen. Dets Maal var at trænge frem gennem den sydlige U dkant a f Landsbyen Estrées Ruiner og gennem Soyécourt Skoven for at opnaa en bedre Udgangsstilling for senere samlede Angreb. Artilleriets Ødelæggelsesskydning skulde foretages i Dagene d. 18’— 21’, samtidig med, at Fodfolket skulde foretage de nødvendige Rekognosceringer paa sin Kampfront, som det var ukendt med. D. 21’ Kl. 18 gaar Fodfolket frem til Angreb, Chefen f. 26’ Brig. har Kommandoen over Angrebsstyrken, der har 17’ Rgt. paa venstre Fløj, 20’ J. B. og 21’ Rgt. i Centrum og 109’ Rgt. paa højre Fløj. Kun 21’ Rgt. og 20’ J. B. lykkes det at trænge et Par Hundrede Meter frem og danner derved et Frem spring i Fronten, som hele Dagen d. 22’ bliver voldsomt beskudt a f det fjendtl. Artilleri, og de bliver derefter om Natten ved Modangreb kastet tilbage til deres Udgangsstillinger. Divisionen er i Løbet af disse faa Dage bleven stærkt medtaget uden at have naaet sit Angrebsmaal, hvorefter den trækkes tilbage for at hvile i 10 Dage. D. 8’ Sept. rykker den atter ind i Estrées-Afsnittet, hvor det er lykkedes 61’ D. 1. at skyde sine Linier c. 500 m længere mod Syd fra Berny til Soyécourt. Maalet for det næste Angreb er for 13’ D. I., i Fo rbindelse med 4’ D. I. og 43’ D. I. at gaa frem fra Berny— Soyécourt mod Syd paa begge Sider af Dcniécourt, hvorved denne Landsby, der er stærkt befæstet a f Tyskerne, vil blive omfattet paa begge Sider og saaledes bragt til at falde uden direkte Angreb. Angrebet finder Sted d. 17' Kl. 1),)~> efter to Dugts Artilleriforberedelse. 13’ D. I. angriber med sine to Brigader ved Siden af hinanden, 25’ tilvenstre, 26’ tilhøjre. 25’ Brigade trænger frem Øst for Deniécourt, hvorefter 2 Batir. tager Front mod denne, og om Aftenen trænger deres Patrouiller ind i Landsbyen og Parken, 

Skærmbillede 2021-02-09 kl. 11.43.38.png

medens 26’ Brig. i Tilslutning til 43’ D. 1. trænger frem vest derfor og saaledes omslutter Landsbyen. Om Natten renser 26’ Brig. Deniécourt for Fjender, og om Morgenen d. 18’ staar begge Brigader paa Fronten syd om Deniécourt— Berny i Tilslutning til Nabodivisionerne, 13’ D. 1. har taget henved 500 Fanger. D. 10’ Okt. genoptages Angrebet efter at være blevet opsat i flere Dage paa Grund af daarligt Vejr, og Kl. 11 gaar Fodfolket frem paa hele 2’, 21’ og 10’ C. A.s Front. Fo r 13’ D. I.s Vedkommende fører 26’ Brig. A n ­ grebet med 1 Batl. af 109’ Rgt. paa højre Fløj, 21’ Rgt. i Centrum og 20’ J. B. paa venstre F lø j; i anden Linie 1 Batl. af 109’ Rgt. Om Aftenen er 109’ Rgt. i Tilslutning til 120’ D. 1. trængt ind i Landsbyen Ablainsourt og sætter sig fast i det Indre af Landsbyen, medens den nordlige Del af denne stadig er stærkt besat af Fjenden. Centrum og venstre Flø j har ikke kunnet trænge saa langt frem, men er bleven standset foran Genermont. D. 14’ Okt. afløser 25’ Brig. Tropperne i første Linie, og endelig i Løbet a f Natten d. 14’— 15’ lykkes det at erobre Støttepunktet Genermont. Kampfronten ligger da tværs gennem Ablaincourt og syd om Genermont. E fte r 6 Ugers stadige Angreb bliver nu 13’ D. 1. i Dagene d. 15’— 16’ afløst af 43’ D. I. og gaar i Ilvilekvarterer. Divisionen har siden d. 17’ Sept. taget ca. 1500 Fanger, 4 Kanoner, 32 Maskingeværer, en Del Minekastere og en Mængde Materiel a f enhver Art. D. 18’ Nov. overtager Divisionen endelig for tredie Gang A fsnittet Estrées— Ablaincourt, efter at 43’ D. I. under et glimrende Angreb har erobret Resten af Landsbyen Ablaincourt. Angrebet skal fortsættes i Retning af Marehele-pot, men det daarlige Ve jr er vedvarende, Kampen med Vandet og Mudderet sluger alle Kræfter, og det bliver øjensynligt, at et samlet Angreb er umuligt. Angrebsplanerne bliver da definitivt opgivet, d. 17’ Dec. bliver 13’ D. I. afløst af 43’ og bliver indladet for at afgaa til Egnen om Vesoul for at komme til Kræfter.

B. BEMÆRKNINGER

Medens 13’ D. I. fra Slutningen a f Juli til hen imod Midten af August hvilede ved Marne som Reserve, ventede den hvert Øjeblik at blive transportnet enten til Verdun cllt r til Somme, thi man vidste, at paa begge disse Fronter rasede Slaget. De allierede Arméers Held ved Somme i Begyndelsen af Juli havde gjort dem til Herre over Situationen her, og ved Verdun begyndte den franske Hær at faa Overtaget. Den franske Overkommando havde aitsaa ikke ladet sig hypnotisere af det store Drama ved Meuse, men havde formaaet i de sidste Dage af Juni at samle omtrent de Styrker ved Amiens, som den havde lovet at stille rede til det sammen med dets allierede planlagte Angreb i Egnen ved Somme, til trods for at Krisen ved Verdunfronten da var paa sit Højdepunkt. Den tyske pverste Hærledelse var næppe helt uvidende om den Fare, som truede ved Somme, men den havde vel Grund til at antage, at Franskmændene ikke havde Styrker til at føre en saadan Ripost, og at Englænderne ikke alene vilde være i Stand til at føre den. Den havde derfor indskrænket sig til yderligere at udbygge sine Forskansninger og at stille nogle Reserver rede overfor den britiske Front, medens den fo rtsatte sine Kølleslag paa begge Bredder af Meuse for endelig at gpre det af med det franske Forsvar i Øst. Den Lynsnarhed, hvormed den franske Armé Fayolle d. 1’ Juli trængte frem baade nord og syd for Somme, blev derfor en fuldstændig taktisk Overraskelse for den tyske Kommando. Den havde næppe troet en saadan fransk Kraftanstrængelse mulig samtidig med det fortvivlede Forsvarsslag ved Verdun, men antog, at de ved Amiens samlede Tropper var udmattede Afdelinger, og at de franske Batteriers forøgede V irk ­ somhed blot skulde forlede den til at tro, at Angrebsfronten vilde blive udvidet mod Syd. Under disse Omstændigheder var de tyske Pigtraadshindringer overfor den franske Front utilstrækkeligt bevogtede, og det lykkedes de franske Tropper at overskride dem, forinden Tyskerne havde taget deres Parade.

Det saaledes opnaaede Resultat forledte imidlertid den franske Kommando til at ville udnytte „Gennembruddet", efter at Situationen havde skiftet, ved at Tyskernes Reserver var bleven i Stand til at dæmme op for det, og den fortsatte halsstarrigt med Angrebene, kun med samme Resultat som i Artois i Maj, Juni og Sept. 1915, altsaa med ringe Terrainvindinger og store Tab. I den anden Halvdel a f 1916 var de franske Arméer ikke i Stand til at søge at vinde en dobbelt Sejr, baade ved Meuse og ved Somme; Hovedslaget maatte ogsaa efter d. 1’ Juli blive det, der udkæmpedes ved Verdun, og som blev vundet ved Anvendelsen af de strategiske Reserver paa den samlede Front. Operationerne paa Somme Fronten kunde kun blive et Aflastn-ingsangreb; da dette imidlertid førte til betydelige og tildels uventede Resultater, havde det kun været muligt at udnytte disse ved at anvende de i Nærheden værende Reserver, i dette Tilfælde de engelske, og dette lod sig ikke gøre, da der endnu ikke fandtes nogen fælles Overkommando.

Samarbejdet mellem de forskellige Vaaben. I Perioden fra d. 8' Sepi. til d. 15' Okt. opnaaede de franske Tropper ved Somme ret betydelige Resultater; alle Betingelser var til Stede for at kunne tilpasse Angie!)'-metoden efter den særlige Karakter, som Sommeslagct havde antaget. Dette var især karakteriseret ved sin Vedholdenhed, thi det var nødvendigt stadig at true Fjenden med store Angreb paa denne Del af Fronten for at fastholde hans Styrker og derved lette Betingelserne for Modangrebene ved Verdun paa begge Sider af Meuse. Man vidste altsaa paa Forhaand, at man som Regel maatte give A fkald paa Overraskelsesmomentet og bøde paa denne alvorlige Ulempe ved at udnytte sin Evne til at manøvrere, dette taget i den tidligere anførte Betydning: at sørge for Overensstemmelse imellem de forskellige Vaabens Kamphandlinger. Artilleriet vedligeholdt en stadig og ensartet V irk ­ somhed, idet det ustandselig lagde en Ødelæggelsesild over de Hindringer, som maatte antages at kunne standse den franske Fremrykning, men det' øgede aldrig sin Ildhastighed før Fodfolkets Stormangreb for ikke at avertere Fjenden om dette. A f Hensyn til denne stadige Præcisionsskydning havde A rtilleriet forbedret sin Forbindelsestjeneste med Flyvere og Fodfolk. E n Flyvereskadrille samarbejdede ordentligvis med Korpsartilleriets tunge Batterier ved Kontrebatteriskydningen, som havde til Maal at ødelægge elle neutralisere de fjendtlige Batterier, en anden Eskadrille samarbejdede med Divisionsartilleriets tunge og lette Batterier ved Ødelæggclsesskydningen mod Divisionens øjeblikkelige Angrohsmaal. Mcddelelsessysteniet — ved Radio, Signalflager eller Lyssignaler — var godt indaibejdet, saa at alle beherskede det, og der kunne føres en fuldstændig Korrespondance fra Lu ft til Jord og omvendt, og Flyverne saa at sige ledede Granaterne hen til deres Maal. Flyverofficerer og Artilleriets Forbindelsesofficerer kom flere Gange om Dagen til Divisionens eller de fo rreste Afdelingers Kommandostationer for paa Fotografier at give Oplysninger om de opnaaede Resultater og for at modtage Instruktioner for Fortæsttelsen a f deres Hverv. Angrebsdag og Klokkeslet blev altid først fastsat, efter at man havde forvisset sig om, at Ødelæggelsesskydningerne havde virket nøjagtigt, og at Fodfolket havde fuld Tillid dertil. Fodfolket skulde under sin Frem rykning stedse være beskyttet a f Spærreild eller Indkredsningsild fra Artilleriet, og disse Skydninger være nøje forberedt i alle Enkeltheder før Angrebet. Artilleriet beherskede fuldstændig sin Kunst og veg ikke tilbage for de højst komplicerede Skydninger, som blev forlangt a f det. Det drejede sig nemlig ikke mere om blot at lade Artilleriilden regelmæssigt flytte sig fremad foran A n ­ grebsbølger, der ensartet bevægede sig frem mod parallele Angrebsmaal, nej, hist gik Fodfolket hurtigt frem for at erobre et særlig vigtigt Støttepunkt, her flyttede det sig ganske langsomt for at overvinde Terrainvanskeligheder og rense Modstandsreder, og som Følge heraf blev Angrebsstyrkens Bevægelser ganske uregelmæssige og føjede sig efter Forsvarerens System af Anlæg, saa at det franske A rtille ri maatte udføre rene Kunststykker for stadig at kunne dække den med sin Ild. Fodfolket havde vænnet sig til at benytte sine nye Vaaben, deriblandt især Rekylgeværet (fusil-mitrailleur), der blev Kernen, hvorom de smaa Kampgrupper samlede sig, Skyttelinierne blev meget spredte, smidigere og mindre synlige, hvad Lu ftfotogra fier fra denne Kampperiode tydeligt viste, men ikke desto mindre lykkedes det Flyverne og A rtilleriet at følge disse tynde Linier af Kampgrupper og stadig støtte dem. Resultatet af disse Frem skridt træder stærkt frem, naar man sammenligner Sommeslaget med Slagene i Artois. 1 Sommeslaget blev der gennemsnitlig sat 1600 Infanterister ind pr. Kilometer, i Artois c. 3500, og Tabene var henholdsvis c. 26 % og c. 50 %. Divisionens Frontudstrækning var under Angrebene ved Somme gennemsnitlig c. 2400 m.

Lad os nu kaste et Blik tilbage paa Kampmaadens Udvikling i Løbet a f disse to første A a r a f Krigen indtil Afslutningen af Angrebene ved Somme. Den fremgaar tildels af en Oversigt over, hvormange Vaaben af forskellig A r t der har været sat ind pr. Kilometer af Divisionens Front.

For Marneslaget ser Oversigten saaledes ud:

Geværer ........................................ 1156

Mitrailleuiser .................................. 3,44

75 mm Kanoner ............................. 8,88

For Sommeslaget:

Geværer ........................................  1608

Geværgranater ...............................  96

Fusils-mitrailleurs ............................ 96

Mitrailleuser ..................................... 43

Ledsageskyts (37 mm Kanon) .......... 5

75 mm Kanoner ................................  28

tungt Artilleri (kort) ...........................  12

       -            (langt ............................ 12

Skyttegravsskyts .............................. 5

Flyvere ............................................ 7— 8

Vi ser altsaa, at Materiellet er forøget betydeligt, er blevet meget forskelligartet, og at det tunge A rille ri er komme til at spille en betydelig Rolle.

(Fortsættes).