(Les étapes de guerre d’une division d’infanterie af Lt-col. Jacottet og Lt-col. Laure, Rev. mil. Fr. 1926— .27, bearbejdet af Oberstløjtnant O. H . Permin).
(Fortsat).
IV.
Gentagne Angreb paa en stabiliseret Front.
(Lorette— Souchez; 17’ Dec. 14, 9’ Maj og 25’ Sept. 15. Kapital-Slagene i Artois).
A. REDEGØRELSE FOR BEGIVENHEDERNE
Vi forlod 13’ D. I. d. 13’ Okt. 1914 i Artois paa Fronten Lorette— Vermelles i Bevægelseskrigens sidste Kampe; her genfinder vi den, efter at Fronten er bleven stabiliseret og følger den nu under dens Deltagelse i flere Angreb, der er karakteristiske for Begyndelsen af Stillingskrigen. Tiden fra d. 14’ Okt. til Begyndelsen af December er medgaaet til atter at sætte sig i Besiddelse af Vermelles og udbygge Fronten.
Angrebet d. 17’ December.
(Skitse 1).
Den 12’ Dec. holder 21’ C. A. Fronten fra Ve jen Béthune— la Bassée til Lorettehøjderne med 3 Grupper: nordligst 58’ D. I., i Centrum 92’ Territoriahliv. og sydligst 13’ D. I. I første Linie har 13’ D. I. nogle Divisionen tildelte Enheder, nemlig: 360’ R., 25’ Territorialrgt., 4’ rid. Jægerrgt. og en Brigade Spahis, medens Divisionens to Brigader, 25’ og 26’, er trukket tilbage som Reserve. E t Angreb er fastsat til d. 17’ Dec. med det Maal
at erobre de fjendtlige Stillinger ved Angr es og ved Souchez Holdeplads. D. 15’ samler Gen. de Cadoudal Divisionens Afdelingschefer for at instruere dem om Angrebet, der skal foregaa samtidig med et Angreb af 33’ C. A. syd herfor og saaledes faa Fjendens S tillinger ved Lorette— Ablain— Souchez til at falde. D. 16’ anvendes til Rekognosceringer, og Natten d. 16.— 17’ til at bringe Tropperne paa Plads. Angrebsstyrken grupperes i Dybden saaledes: første Linie: 25’ Brig., Divisionsreserve: 26’ Brig., Korpsreserve, 86’ Brig. (af 43’ D. I.). Angrebet skal støttes af 12 Batterier (lette) fra Korpsartilleriet og 3 tunge Batterier, medens Divisionsartilleriets 9 lette Batterier er paa H jul for at være rede til at følge 26’ Brig. fremad. Batterierne er i Stilling som vist skematisk paa Skitse 1 i Terrainet A ix— Noulette— Grenay— Bouvigny— Sains en Gohelle, Divisionsartilleriet holder ved Petit Sains.
D. 17’ ved, Daggry begynder A rtilleriet sin Indskydning, men kun med faa Skud for ikke at alarmere Fjenden. Kl. 11 faar Chefen for 25’ Brig. paa sine Kommandostation Meddelelse om, at Virkningsskydningen vil begynde Kl. 11,30 og vare til Kl. 13,10, til hvilket Tidspunkt Fodfolket skal gaa frem til Storm. Artilleriforberedelsen skal foregaa saaledes: 3 Byger A rtilleriild , hver paa 20 Min. med 20 Minutters Mellemrum, og i disse Mellemrum skal Skyttegravsskytset virke mod Fjendens Pigtraadshegn. Fjenden svarer med et kra ftigt Bombardement, især mod Notre Dame de Lorette Højen. Kl. 13,10 bryder Fodfolket frem fra sine Skyttegrave gennem et Terrain, der er fuldstændig opblødt af Regn og mod Pigtraadshindringer, hvis Ødelæggelse kun er antydet; Resultatet bliver, at det kun paa en Del a f Angrebsfronten lykkes at trænge ind i nogle af Fjendens fremskudte Skyttegrave og iøvrigt i aabent Terrain at komme faa Hundrede Meter frem under følelige Tab. I Løbet af Natten kommer der Ordre til at gaa frem igen næste Morgen, støttet a f alt disponibelt A r tilleri, hvorfor ogsaa Divisionsartdlleriet gaar i String. D. 18’ om Morgenen genoptager Artilleriet Skydningen, men det har ikke været muligt den foregaaende Atten nøjagtigt at bestemme forreste Linies Plads, og Følgen er, at fo r korte Skud fra A rtillerie t falder i egen fo rreste Linie. Herved opstaar der Uorden i Angrebsfodfolket, og det er umuligt at komme fremad. Fjenden benytter sig af denne Uorden til at gaa over til Modangreb og tilbageerobrer de fleste a f de Skyttegrave, som han havde mistet den foregaaende Dag. D. 19’ om Morgenen erobrer Franskmændene dog atter disse Skyttegrave, men længere kan de ikke komme frem, og de følgende Dage benyttes til at indrette sig i dette Terrain, som er oprodet af Bombardementet og a f Regnen forvandlet til en sand Kloak. I Januar trækkes 13’ D. I. tilbage fra Fronten og bliver Arméreserve.
Angrebet d. 9’ Maj. (Skitse 1).
D. 5’— 6’ Marts afløser 13’ D. I. i Underafsnittene Noulette og Lorette 43’ D. I., som er bleven angrebet voldsomt d. 3’ Marts og har mistet en Del af sine forreste LiLn ie r foran Bois de Noulette og Bois de Bouvigny, men i Slutningen a f April overtager 43’ D. I. atter Noulette— Underafsnittet, saa at 13’ D. I. nu staar paa Loretteplateauet mellem 43’ D. I. og 70’ D. I. (af 33’ C. A.). I Begyndelsen af Maj planlægger X ’ Armé et stort Angreb mod Givenchy— Vimy Højderne for senere at kunne trænge frem paa Sletterne syd for Lens. Paa højre Flø j skal 33’ C. A. (Gen. Pétain) have til Maal Cote 119 mellem Souchez og Givenchy, 21’ C. A. (Gen. Maistre) faar til Opgave at dække dette A n greb ved endeligt at forjage Fjenden fra Lorettehøjderne og derefter defensivt at fastholde TerraineL ligeoverfor Angres. 13’ D. I. skal gaa frem til Angreb med Front mod Øst, Brigaderne træ fningsvis; tilhøjre for Divisionen gaar 33’ C. A. frem mod Cote 119, tilvenstre 43’ D. I. mod Angres. Støtteartilter i fo r Divisionen er 9 Batterier af 62’ F. A. R., 2 Batt. a f 59’ F. A. R. og 22 Stkr. Skyttegravsskyts. Korpsartilleriet e r : 3 Battr. 95 mm, 1 Batt. 105 mm., 4 Battr. lange 120 mm., 6 Battr. lange cg 3 Battr. korte 155 mm. og endelig 1 Batt. korte 220 mm. A f dette Skyts virker omtrnet 1/3 til Fordel for 13’ D. I.
Angrebet er fastsat til d. 5’ Maj, men opsættes paa Grund af daarligt Ve jr til d. 9’. Artilleriforberedelsen begynder d. 9’ Kl. 6, men har mange Vanskeligheder at overvinde paa Grund af, at de to Modstanderes Linier ligger saa tæt ved hinanden. Paa Divisionens venstre Fløj maa saaledes 21’ Jæg.- batl. rømme sin Udgangsstilling, for at A rtilleriet kan udføre sin Ødelæggelsesskydning mod de fjendtlige A n læg, og kan først besætte den igen faa Minutter før Frembruddet under vanskelige Forhold, hvoraf følger, at der kommer nogen Uorden i Bataillonen. Syd herfor er 20’ Jæg.batl. bleven paa Plads i forreste Skyttegrav, hvilket fører til, at den rammes af for korte Skud, der ogsaa fremkalder Uorden. Tidspunktet for Angrebet (Kl. H.) er for hele A r méen fastsat til Kl. 10, og til dette Klokkeslet bryder da ogsaa de to Jægerbatailloner (Divisionens forreste Linie) frem fra Udgangsskyttegravene. Overalt modtages de a f en kra ftig Ild, thi som Følge a f de ovenfor omtalte Omstændigheder er det til dels ikke lykkedes at lægge Ødelæggelsesilden over de forreste fjendtlige Anlæg, Bataillonerne lider voldsomme Tab og trænger kun paa enkelte Steder ind i de forreste tyske Skyttegrave. 17’ Rgt., der er i 2’ Linie, slutter gennem Forbindelsesgravene op paa Jægerbataillonerne fo r at udføre en Liniepassage som fastsat i Angrebsplanen, men det lykkes kun at faa Regimentets Mandskab blandet med Jægerne i de forreste Skyttegrave, hvor de fortsætter en haardnakket Kamp med Haandgranater. Natten mellem d. 9’ og 10’ forsøger man paa at fortsætte Fremrykningen, men det fører kun til betydningsløse Resultater og frygtelige Tab, og de fleste af Afdelingerne bliver yderligere svækket ved, at en Mængde af deres O fficerer bliver dræbt eller haardt saarede. Tilvenstre for 13’ D. I. har 53’ D. I. ogsaa kun haft ringe Fremgang, det lykkes den at naa frem til de Stillinger, som den havde før Tilbagegangen d. 3’ Marts ved Vestskraaningen a f Fond de Buval, hvor den bliver standset. Tilhøjre har derimod 33’ C. A. haft betydeligt Held: 70’ og 77’ D. I. er trængt frem over Ablain og Slottet Carieul til Cabaret Rouge, og dækket heraf er det lykkedes Marocco Div. i Løbet af een Time i eet Spring at naa frem til Højderyggen 119— 140 med Patrouiller helt fremme i Givenchy. Men da denne isolerede Fremtrængen udsætter Maroc. Div. for at blive indesluttet og ødelagt, bliver denne beordret tilbage, og 33’ C. A. fastholder om Aftenen en Front over Cabaret Rouge. D. 10’ og 11’ gør 25’ Brig. atter forgæves Forsøg paa at komme fremad, hvorefter den afløses i forreste Linie a f 26’ Brig., og d. 12’ Kl. 17 efter en kra ftig A r tilleriforberedelse lykkes det endelig 21’ Rgt. at sætte sig i Besiddelse a f Ruinerne a f Kapellet, det eneste Resultat af Divisionens Anstrengelser, thi i de følgende Dage lige til d. 18’ fortsættes de lokale Kampe uden Fremgang a f Betydning. Overfor Misforholdet mellem Resultaterne og de voldsomme Tab beslutter Arméchefen at afbryde A n grebene og reorganisere Afdelingerne, og 13’ D. I. bliver i nogle faa Dage trukket tilbage, men rykker d. 28’ Maj atter ind paa sin Plads paa Loretteplateauet. I Juni afløser Chefen for Spahis-Brigaden, Gen. de Bouillon, som Divisionsgenera] den hidtidige Chef, Gen. de Cadoudal; Stabschef bliver Cmdt. Laure.
Angrebet d. 25’ September. (Skitse 2).
Fra Midten uf Juni Maaned er der atter kæmpet haardnakket og under alvorlig Tab paa Loretteplateauet, og det er lykkedes at skyde de franske Linier nogle Hundrede Meter frem, saaljedes er 13’ D. I. naaet frem til Hidvejen vest for Souchez, medens 43’ D. I. endelig har faaet Fjenden forjager, fra Fond de Buval. Henimod Begyndelsen a f August er 13’ D. I. bleven trukket tilbage til Hvilekvarterer for at komme til Kræ fter efter det voldsomme Slid paa den; men omkring Midten af Maaneden rykker den atter ind i Kampfronten. Det næste samlede Angreb ved X ’ Armé er plan
lagt til d. 25’ Sept.; medens 43’ D. I. gaar frem mod Bois en H. og 70’ D. I. mod Ruinerne a f Souchez, skal 13’ D. I. i et første Spring tage Souchez Holdeplads (Hyl.) og som næste Maal tage Bois de Givenchy. Divisionen vil foretage Angrebet med de to Brigader ved Siden a f hinanden, 26’ tilhøjre, 25’ tilvenstre (heraf dog 17’ R. Korpsreserve og 2 Batir. af 26’ Brig. Divisionsreserve). Gen. de Bouillon tager Kommandostation paa Lorettehøjden syd for Kapellet, hvorfra man har Oversgit over hele Divisionens Kampplads. Artilleriforberedelsen foretages a f Divisionsartilleriets 9 lette Batterier og 3 a f Korpsartilleriets, 1 Batt. Skyttegravsskyts og henved 9 Battr. a f Armékorpsets tunge A rtilleri. Ødelæggelsesskydningen begynder d. 20’ efter en meget mniutiøs udarbejdet Plan, og a. 23’ og 24’ foretages nogle Demonstrationsskydninger for at holde Fjenden i Uvished om Tidspunktet for A n grebet. Forberedelsen fortsættes, lige til Fodfolksangrebet sættes an d. 25’. Kl. 12,25 gaar Fodfolket frem, og nu fortsættes Angrebene gennem 4 Dage med et stort Kraftforbrug. Den første Dag naar 25’ Brig.s Jægerbatailloner forholdsvis let frem til Jernbanelinien, men herefter bliver de udsat for store Tab ved Beskydning fra Terrainet om Angres, idet 43’ D. I. er bleven standset i sin Frem rykning mod Bois en H. Brigaden maa echelonnere sig med Fron t mod Nord, og her fastholdes den hele Dagen, skønt 1 Batl. af Divisionsreserven sendes til Forstærkning.
26’ Brig. er heldigere; 109’ Rgt. erobrer hurtigt Souchez Holdeplads, medens 21’ Rgt. i Tilslutning til 70’ D. I. passerer Carieul Parken og rykker frem mod Souchez. Kl. 15,30 beordrer Divisdonsgeneralen Brigaden til hurtigt at udnytte sit Held og stiller Resten af Divisionsreserven til Raadighed. Den lader da een Bataillon a f Divisionsreserven dække mod Nord i Tilslutning til 25’ Brig., medens Resten gør sig rede til at overskride Souchez Bækken. A f 33’ C. A. har 70' D. I. erobret Carieul med tilhørende Park, men tilhøjre herfor er 77’ D. I. hurtig bleven standset, og saaledes er det gaaet paa næsten hele Resten a f X ’ Armés Front. E fte r en Artilleriforberedelse, der er bleven vanskeliggjort a f Taage, gaar Fodfolket d. 26’ Kl. 13,10 atter frem til Angreb. Det lykkes 25’ Brig. med sin højre Fløj at passere Souchez Bækken, men længere kan den heller ikke komme frem, skønt nu 1 Batl. a f Korpsreserven (17’ Rgt.) bliver stillet til dens Raadighed. 26’ Brig. rykker gennem Souchez og begynder at arbejde sig op ad Skraaningerne af Givenchy Højderyggen, og imidlertid er 43’ Colonial Rgt. bleven stillet til Raadighed for Divisionen, der stiller det parat til at rykke gennem Ruinerne og over Bækken. D. 27’ fortsættes Angrebet Kl. 14. Over hele D ivisionens Front kæmpes der haardnakket, baade Jægerne, 109’ og 21’ Rgt. støttet af 17’ Rgt. og 43’ Col.rgt. forsøger under voldsomme Tab at trænge fremad, men standses nu a f fjendtlige Modangreb. Endelig d. 28’ lykkes det 26’ Brig. at trænge ind i de fjendtlige Værker paa Højderyggen, men 25’ Brig. lider stadig store Tab, og her maa nu yderligere Batailloner af 41’ Col.rgt. og af 414’ Rgt. sættes ind. Hermed, ophører de samlede Angreb, og 13’ D. I. forbliver i A fsnittet ved Femwejen, indtil den d. 15’ Okt. afløses af 14’ D. I. og gaar tilbage i Hvilekvarterer, hvorefter den d. 5’ Nov. midlertidig afløser 43’ D. I. i A fsnittet Bois en H, for at denne Division nu kan faa en højst tiltrængt Hvile. D. 27’ Nov. rykker Divisionen efter et Par Dages Hvile atter ind i sit A f snit ved Femvejen, hvor den forbliver, indtil den d. 24’ Dec. afløses a f 130’ D. I. og gaar i Hvilekvarterer. I denne sidste Periode indtræder der som efter A ftale en vis Ro paa begge Sider a f Fronten, alle har nok at gøre med at forsvare sig imod Regnen og Moradset, som er en Følge af den.
B. BEMÆRKNINGER
I de ovenfor beskrevne Kampe i Artois kæmpede Divisionen paa en betydelig snævrere Fron t end i Bevægelseskrigen. Under Angrebet d. 17’ Dec. 14 spanid te den over en Fron t af 4 km, under Angrebene i Maj og September var Frontudstrækningen kun ca. 1 km. Tabene under disse Kampe var voldsomme, nemlig: d. 17’ Dec. ca. 18 %, d. 9’ Maj ca. 61 %, d. 25’ Sept. ca. 41 %, og det var saaledes en haardhændet og Kostbar Skole i Stillingskrig, at Divisionen gennemgik. Man havde straks fra Begyndelsen a f Stillingskrigen faaet en uheldig Tendens til altid at kæmpe om den forreste Linie, idet man tilsidesatte Princippet om Dybdegrupperingen. De første Maaneders Felttog havde vel lært at kombinere de forskellige Vaabens V irk ning, men man havde bevaret Troen paa Angrebets altovervejende Betydning og kunde ikke opgive Haabet om hurtigt og voldsomt at kaste Fjenden ud af Landet. Rigtignok var der fra Overkommandoen tilgaaet nye taktiske Anvisninger, der gik ud paa at udvise Forsigtighed under Udkampen og især at sikre en bedre Forbindelse mellem Fodfolk og A rtilleri, tillige blev der efterhaanden stillet nye Midler til Raadighed, som maatte medføre en ændret taktisk Optræden, saasom Graveredskaber, Pigtraad og Nærkampmidler, men Opdragelsen fra før Krigen til at søge A fgørelsen gennem en voldsom Offensiv blev siddende i Blodet. Man blev haardnakket ved at „klæbe" tæt til F jenden, og derved opstod den frygtelige Guerilla mellem Lytteposterne, hvorved man tilbragte Dag og Nat med at dræbe hinanden paa tæt Hold. For at undgaa Maskingeværernes ubarmhjertige Nedslagsbælter gravede man sig frem med Sape imod det Maal, man havde udset sig, f. Eks. en fremskudt Skyttegrav, en Trægruppe, et Hus e. 1., og pludselig kastede man nogle dristige Grupper frem derimod, som oftest dækket a f Taage eller Mørke. Følgen var en Kamp, hvor Geværer og Maskingeværer kom i V irk somhed paa kort Hold, ofte omkring 100 m, og spredte Død og Ødelæggelse. Reserverne bagude alarmeredes ved den voldsomme Skydning, forreste Linie fo rstærkedes, og derved naaede man atter kun at forøge Tabene.
Fodfolkets A fm agt overfor befæstede Stillinger. De tre ovenfor beskrevne Angreb er karakteristiske for Stillingskrigen i 1914— 15. Alle var de Dele af samlede Angreb med hele X ’ Armé, der havde til Maal at bringe Arméen frem over Souehez-Partiet til Højdedraget øst herfor for senere at kunne gaa frem i Retning mod Douai; ved de fø rste Angreb havde man nærmest kun planlagt et fø rste Spring, men d. 25’ Sept. havde man et videregaaende Maal: ved at kombinere Angrebet i Artois med et samtidigt Angreb i Champagne vilde man bringe det store Frem spring i Fjendens Front til at falde.
Allerede Angrebet d. 17’ Dec. havde leveret Bevis for, at en befæstet Fron t maa anses fo r uindtagelig, hvis man ikke kan overraske Fjenden, medens han er uforberedt. Men hvorledes skal man nu tilvejebringe denne Betingelse? Ved at sikre sig, at han er ude af Stand til i rette Tid at bringe sine Midler i Virksomhed, altsaa ved overraskende at angribe forinden han kan etablere sit Ildsystem og faa sine Reserver paa Plads, eller ved at ødelægge hans Virkemidler før Angrebet, eller endelig ved at trække hans Kræ fter hen til en anden Kampplads end den, hvor man søger Afgørelsen. A lt i alt tre fundamentale strategiske Fremgangsmaader: overraskende Angreb, voldsomt Angreb og kombinerede Angreb. Angrebet d. 9’ M a j er et voldsomt, til Dels ogsaa overraskende Angreb, thi det er en paa det Tidspunkt a f Stillingskrigen mægtig Angrebsstyrke, der sættes an, støttet af et — som man dengang syntes — overvældende A rtilleri; Overraskelsesmomentet ligger i, at Stormen føres mod en enkelt Befæstningslinie, forinden Fjenden kan faa Tid til at organisere nye Stillinger bagved. Tyskerne blev nu imidlertid ikke overraskede, da de havde bedre Observationsstader end Franskmændene; deres Balloner og Flyvere var ikke nedkæmpet, og de kunde som Følge deraf endogsaa bevare Ildoverlegenhed baade for deres A rtilleris og deres Maskingeværers Vedkommende. Det midlertidige Tab af. Højdedraget 119— 140 kunde derfor heller ikke betyde nogen alvorlig Fare for dem, thi de vidste meget vel, at man ikke kan faa en Armé til at „gaa gennem et Naaleøje". Det er bleven fortalt, at Stabschefen ved X ’ Armé, da han hørte om Maroccodivisionens glimrende lokale Held og om den Lejlighed, der derved frembød sig til at bryde igennem mod Douai, skal have sagt: „Det er umuligt". Man tog ham imidlertid hans Skepticisme ilde op, forlangte og opnaaede hans Fjernelse, og dog var han netop en fornu ftig Mand, der forstod, at F jenden hverken var bleven overrasket eller overvældet, men allerede havde taget sin Parade, og at hans voldsomme Modforanstaltninger paa hele X ’ Armés Front vilde have beredt de franske Reserver, der var bleven sendt gennem „Naaleøjet", en frygtelig Skæbne. For Resten var Gen. Pétain af samme Anskuelse, thi han skyndte sig at trække Maroccodivisionen tilbage fra dens udsatte Stilling, forinden den kunde blive omringet og afskaaret. D. 25’ Sept. forsøgte man nu at bringe alle tre Fremgangsmaader i Anvendelse, overvælde Fjenden ved at sætte en endnu større Artillerimasse ind og fo rberede dets Skydning med den yderste Omhu, overraske ham ved at holde ham i Uvished om Tidspunktet for Angrebet ved de før omtalte Demonstrationsskydninger, og endelig haabede man ved at kombinere Am grebet i Artois med et samtidigt i Champagne at opnaa, at den tyske Hærledelse vilde blive i Tvivl om, hvor den skulde sætte sine Reserver ind og saaledes være uforberedt paa den ene a f Kamppladserne. Men det var spildt Ulejlighed. Den tyske Hærledelse var meget godt underrettet om de franske Hensigter, og i Løbet a f de Dage, hvor Artilleriforberedelsen fandt Sted, havde den ha ft Tid til at tage sin Parade paa begge Kamppladser ved at anlægge Stillinger længere tilbage og bringe sine lokale Reserver paa Plads. Men yderligere var de strategiske Reserver samlet ved Jernbaneknudepunkter og rede til at sættes ind, hvor der blev Brug for dem, og Følgen blev da ogsaa, at det franske Angreb mislykkedes.
Kampene d. 17’ Dec. og følgende Dage havde efterladt bitre Erindringer hos 13’ D. I.s Tropper, men Dommen over disse Kampe kan dog fældes uden altfor stor Strænghed : det var et mislykket Angreb, men man fortsatte ikke halsstarrigt dermed, efter 3 Dages forgæves Anstrængelser faldt alt til Ro. Anderledes med Angrebet d. 9’ Maj. De overlevende af Divisionens underordnede Befalingsmænd og Mandskab har hævdet, at de hverken før eller senere har oplevet noget lignende som Anstrængelserne og Lidelserne under Slaget paa Lorettehøjderne — og de efterfølgende Beretninger vil vise, at Divisionen lige til det sidste var i en haard Skole — de mindes Kampens Haardnakkethed og især dens Langvarighed, uder at de var i Stand til at øjne noget Resultat eller nogen Hæder. Ikke desto mindre havde man fø r den 9’ Maj haabet paa en virkelig Sejr. Nettet a f Skyttegrave og Færdselsgrave var blevet saaledes udvidet, at Angrebstropperne kunde blive i Dækning lige til det sidste Øjeblik, Reserverne kunde forblive i Vaabenpladser og Dækningsrum, Forbindelsesnettet var saa godt anlagt, at det maatte kunne funktionere tilfredsstillende og Batterierne saa talrige, at Fjendens Anlæg ikke vilde kunne undgaa at blive ødelagt. Og dog opdagede man under de sidste Dage a f Forberedelsen, at alle disse Fordele dog ogsaa havde nogle Mangler, først og fremmest den, at Fjenden ikke kunne overraskes, men kunde læse de franske Hensigter som i en aaben Bog paa Grund a f bedre Observationsstader og Overlegenhed i Luften, og som Følge deraf da ogsaa svarede med en voldsom Artilleriild , som i høj Grad vanskeliggjorde de franske Batteriers Skydning. Derfor opstaar der ogsaa Ængstelse i 20’ og 21’ Jæg.batl. i de sidste Timer før Stormen d. 9’ Maj. Egen A rtilleriild maa lægges tættere paa, hvis det skal lykkes at ødelægge Fjendens Hindringer, og 21’ J. B. beslutter derfor at rømme Udgangsskyttegraven og gaa nogle Hundrede Meter tilbage for at tillade Artilleriet en nøjagtigere Skydning, men dette lykkes alligevel ikke, da Forbindelserne er skudt over, og da man Kl. II. gaar over Brystværnet, opdager man, at Fjendens Pigtraadshegn er ubeskadiget. Ved 20’ J. B. har man valgt at blive i Udgangsstillingen, medens Artilleriilden lægges tættere paa, men har til Gengæld faaet nogle for korte Skud, hvad der fremkalder Uro, og denne bliver ikke mindre, da man springer over Brystværnet og opdager, at de fjneduige Maskingeværer er paa Plads og udspyr Død og ødelæggelse. Under disse Omstændigheder gaar Angrebet hurtigt i Staa. Jægerne faar Fodfæste i enkelte fremskudte Skyttegrave, hvor de hurtigt barrikaderer sig og søger saa iøvrigt tilbage til deres Udgangsskyttegrav. Det er umuligt for Artilleriet at følge Fodfolkets Bevægelser med sin Ild, og det har da kun den Udvej at lægge denne længere frem. Men imidlertid rykker de bagved værende Reserver automatisk fremad, og Følgen heraf er, at Færdselsgrave og Skyttegrave overfyldes med Soldater, Afdelingerne blandes sammen, saarede kan ikke bringes tilbage, og Ilden fra de fjendtlige Batterier hagler ned over denne Sammenblanding af Tropper. I den Periode paa henved 50 Dage, som Lorettekampene ialt varede, naaede man en Tæthed af 3500 ilan d pr. km og derover — navnlig d. 9’ Maj Eftm . — , og deraf fulgte enorme Tab — 61 % — ja, for nogle Afdelinger indenfor enkelte Timer op imod 100 %. I Stedet for bagfra stadig at føre Reserver frem, burde man resolut have indrømmet, at Angrebet var slaaet fejl og hurtigst muligt have ført hele Angrebsformationen bagud til sine Udgangsstillinger eller endnu længere for at give Artilleriet Frihed til at skyde og derefter have forberedt et nyt samlet Angreb. Gen. de Cadoudal var fuldt ud paa det rene med de Vanskeligheder, som var forbundet med hans Divisions Fremrykning paa Loretteplateauet, hvor den var et udmærket Maal for de tyske Batterier paa Givenchy- og Vimy-Højderyggen, og han tøvede da heller ikke med at træffe Anordninger til at bøde herpaa ved at formindske Ophobningen i de forreste Linier og sætte mindre Kraft paa Angrebet, men faa Dage efter maatte han afgive Kommandoen og overlade til en anden det Hverv, som efter hans Overbevisning var umuligt at udføre. Til alt Held for hans Efterfølger, Gen. de Bouillon, besluttede Armékommandoen imidlertid at indskrænke Kamphandlingen, saa at man kunde lade Tropperne puste lidt ud og forberede sig til det næste Angreb. Men dette havde en lige saa ublid Skæbne, og Divisionen naaede kun nogle faa Hundrede Meter Hæm henimod Hulvejen vest for Souchez, men i Stedet for at tage Lære af de foregaaende Begivenheder, forsøgte man ogsaa denne Gang at fortsætte Fremrykningen, efter at det var øjensynligt, at Angrebet var mislykket.
Regulering a f Fremi ykningen ved Hjælp af Tidstabel. Sommerperioden gav endelig Divisionen Tid til at tænke over de i de foregaaende Kampe indvundne E r faringer og drage Lære deraf for Fremtiden. Tildelingen af Territorialtropper og Afdelinger til Fods af 5’ Cav. Div. gjorde det muligt for Divisionen at indskrænke Tjenesten i A fsnittet til det mindst mulige og derved faa Tid til at hvile ud og samtidig fuldstændiggøre sin Uddannelse i Skyttegravskrigens nye Metoder. Med stor Opmærksomhed fulgte Gen. de Bouillon Uddannelsen a f det Mandskab, der skulde betjene det efterhaanden indførte nye M a teriel: Grenaderer, Fodfolkspionerer og Skyttegravsartillerister, og da D ivisionen i Begyndelsen af Sept. fik Ordre til at forberede Erobringen af Højderne øst for Souchez, var den i Stand til at indføre alvorlige Forbedringer i sine taktiske Fremgangsmaader. Den første a f disse bestod i at gruppere Angrebsstyrken saaledes, at Kontinuiteten i Kommandoforholdene sikredes og Sammenblanding a f Afdelingerne fo rhindredes. Man besluttede derfor at stille Brigaderne ved Siden a f hinanden og indenfor Brigaderne ligeledes Regimenterne. Fodfolksafdelingerne var saaledes i Forvejen i deres Angrebsterrain og var i Forbindelse med de Batterier, der skulde støtte dem. Den anden bestod i at opstille et System, der skulde sikre, at Fodfolket stadig var dækket af Artilleriilden. Generalen blev hurtigt paa det rene med, at en Tidstabel, der regulerede Artilleriets Ild i Forhold til Fodfolkets Fremrykningshastighed efter Kl. H, var den rette Løsning a f Problemet, men herved begrænsede man altsaa Fodfolkets Initiativ for at bevare en rullende Spærreild under Angrebet. Til at begynde med var Korpschefen, Gen. Maistre, i høj Grad imod saaledes at begrænse Fodfolkets Initiativ, og han tilsagde Divisionens Stabschef, for at han kunde gøre Rede for Angrebsplanen. Stabschefen, der selv var Infanterist og nylig kommen fra Geleddet, paaviste overfor Generalen, hvor fuldstændig umuligt det havde været for Fodfolket, overladt fuldstændig til sig selv, at manøvrere i de Dage, der fulgte efter de samlede Angreb d. 9’ Maj og d. 16’ Juni, han understregede, at det var bydende nødvendigt at sikre en stadig og intim Overensstemmelse mellem Fodfolkets og Artilleriets Kamphand Unger, naar man skulde overskride Souchez-Bækken og dernæst rykke op ad de farlige Skraaninger ved Givenchy og forsikrede, at Tropperne var veluddannede og i Stand til at benytte denne nye Kampmaade. Gen. Maistre bifaldt da Angrebsplanen. Den tredie Forbedring var den, at Angrebsplanen foreskrev, at Angrebsbølgerne skulde vedblive at gaa frem med den foreskrevne Hastighed og overlade til særlige Kommandoer a f anden Linie at nedkæmpe de Modstandsreder, som de maatte træffe paa; disse Kommandoer var sammensat af Grenaderer og Fodfolkspionerer. D. 25’ Sept. høstede Divisionen da ogsaa Frugten af denne omhyggelige Forberedelse og kunde i eet Spring gaa frem til Souchez Bækken, men det var et isoleret Held paa hele Fronten, og Divisionen blev da ogsaa hurtigt Genstanden for Fjendens voldsomme Modforanstaltninger. Man var desværre ikke saa klog at undgaa at gentage Fejlene fra d. 9’ Maj og lade være med at di i ve de bagvedværende Batailloner fremad, og Følgen bæv, at Tabene, der hidtil havde været forholdsvis smaa, nu blev yderst alvorlige.
Forbigaaende Nedtrykthed og hurtigt paafølgende Genrejsning af Troppernes Moral.
Under Angrebene i September— Oktober svandt Styrkerne ind med H % som Følge af,, at man fortsatte Angrebene længe efter, at det var øjensynligt, at Slaget ikke kunne vindes. De frygtelige Kampe i Artois hører til de blodigste i hele Krigen, og Tabene var gennemsnitlig 50 % for de tre Perioder af Storkampe i Maj, Juni og September. Paa begge Sider a f Fronten fremkaldte de en umiskendelig Træthed, og efter at de var afsluttede, saa man de to Modstandere trække sig tilbage som til en Slags Vaabentilstand, som ondskabsfulde Skribenter udlagde som virkelig Modløshed hos saa vel Mandskab som Befalingsmænd. Men dette er imidlertid ikke i Overensstemmelse med Sandheden. 9’ C. A., der afløste 21’ C. A., og som selv havde taget Del i de svære Kampe i Artois, opoød alle Kræ fter for at reorganisere Afsnittet, der i Løbet a f de lange Kampe var blevet til et rent Kaos, og det lykkedes den ogsaa at bevare de vigtige Ooservationsstader ved Gichy. Fo r Divisionens Vedkommende vil de følgende Beretninger vise, hvor veltrænet denne var efter de udstaaede Kampe. E fte r en Maaneds Hvile blev den sendt til Saint-Requier Lejren for at fuldende sin Uddannelse i Overensstemmelse med de indvundne Erfaringer. Ledere a f Uddannelsen her var Generalerne Foch, Pétain, Maistre og Fayolle, under hvis Kommando eller i hvis umiddelbare Nærhed Divisionen netop havde kæmpet, og hvem Kampene i Artois havde givet en dyb Forstaaelse af den moderne Kamp. Saavel fysisk som aandeligt var Divisionen fuldstændig i Orden, da den som en af de første blev sendt til Undsætning for Verdun i Begyndelsen af 1916.
(Fortsættes).
