(Les étapes de guerre d’une division d’infanterie af Lt-col. Jacottet og Cmdt. Laure, Rev. mil. Fr. 1926— 27, bearbejdet af Kaptajn O. H. Permin). (Fortsat).
III.
Angreb paa Fløjen af en Kampfront.
(Lille, Loos-Lorette d. 4—13’ Okt. — Kapløbet mod Havet).
A. REDEGØRELSE FOR BEGIVENHEDERNE. LILLE. (Skitse 1).
Efter en lang Jernbanetransport træffer vi 13’ D. I. yderst paa venstre Fløj af den franske Kampfront, idet den d. 2’— 3’ Okt. udlades i Egnen vest for Armentiéres.
Paa dette Tidspunkt er de franske Arméer i haard Kamp ved Arras med VI’ tyske Armé; nord herfor er Terrainet frit. Den belgiske Hær er i det belejrede Anvers, men har endnu Mulighed for at undslippe langs Flanderns Kyst, og for at bevare denne Mulighed har de allierede fremskudt den franske Marinebrigade under Admiral Ronarch og den engelske Division Rawlinson til Gand.
21’ C. A. faar til Opgave at besætte Lille for at hindre Gen. v. d. Marwitz’s Rytteri i at komme frem her. Men 13’ D. I. er undervejs bleven udladet sydligere for at afgives som Forstæ rkirng til Gen. Maud’- huys Armé ved Arras, og Chefen for 21’ C. A. raader da kun over 13’ D. I. og 158’ Rgt. a f 43’ I). I., hvis Tog er skudt længere frem ligesom Korpsets Tropper udenfor Divisionsinddeling.
Det lykkes netop 21’ C. A. at besætte Lille faa Øjeblikke, for de tyske Tropper fra Øst nærmer sig Byen. De to Modstandere faar Fdling med hinanden, men der udvikler sig ikke nogen alvorligere Kamp, og allerede Natten d. 5’— 6’ faar 21’ C. A. en ny Opgave: nemlig at gaa frem til Angreb i Retning Lens— Liévin i Flanken paa de fjendtlige Styrker, som forsøger paa at omfatte Gen. Maud’huys Armé og ved Lille kun efterlader en svag Styrke.
LOOS—LORETTE. (Skitse 1 og 2).
Denne Opgave medfører en Flankemarch, der trues af Gen. v. d. Marwitz’s Rytteri. Ved Lille efterlades
kun 17’ og 20’ Jægerbatl. sammen med nogle Territorialtropper, medens Resten af Styrken Natten d. 5’— 6’ afmarcherer saaledes:
Avantgarde: 3 Eskadroner af Divisionsry tt., 109’
Egt., 2 Artill.afdl., 158’ Rgt.
Højre Kol.: 1 Esk., 21’ J. B., 2 Art.afdlr., 17’ Rgt.
Venstre kol,: 1 Rytt.deling, 21’ Rgt., 1 Art.afd.
Bevægelsen foregaar uden Vanskelighed, og d. 6’ om Morgenen naar Avantgarden til Hulluch, medens de to Kolonners Téter er noget nord herfor. Avantgarden gaar straks med 109’ Rgt. frem til Angreb paa Laos, medens 158’ Rgt. og Eskadronerne bliver ved Hulluch med Front mod Øst. De to Hovedkolonner faar Kl. 9,30 Ordre til at gaa vest om Loos mod Grenay for derfra at angribe mod Lens— Liévin, dækket af Avantgarden ved Loos. Angrebet føres frem Kl. c. 15 støttet af de 5 Art. afdlr. og fortsættes d. 7’, saaledes at 21’ Rgt., 21’ Jæg.- batl. og 17’ R. naar frem mod Liévin og Lens’ Forstad Cité Saint Pierre, medens Avantgardegruppen staar med 109’ Rgt. i Loos og med 158’ Rgt. i Hulluch. Om Aftenen sender 21’ Rgt. to Kompagnier til Noulette for at afløse Dele af 3’ Gav. Div., der kæmper her, og samtidig sender 149’ Rgt. (venstre Fløjregiment af 43’ D. I.) 2 Kompr. til Højdepartiet Notre Dame de Lorette for her at afløse 1’ Cav.div. Herved faar 21’ C. A.s to Divisioner altsaa Følingmed hinanden, og de to Cavaleridivisioner bliver' f r igjort til Anvendelsen i Egnen om Lille til Dækning af den yderste venstre Fløj. Fjenden søger stadig at omfatte de franske Styrker ved Arras, og i de følgende Dage udvikler Kam pen sig i Egnen Loos— Lorette, idet Tyskerne gaar fremover Givene hy og Souchez mod Notre Dame de Lorette og faar Fodfæste paa Højdedraget og besætter Kapellet.
Men nu er 13’ D. l.s ved Lille efterladte Jægerbatailloner imidlertid trukket til pr. Automobiltransport, og d. 8’ om Aftenen er 20’ J:eg. B. rykket ind paa yderste højre Fløj a f Divisionen ved Noulette og har sendt sine Patrouiller mod Kapellet, men de er bleven standset a f en kra ftig Ild. Bataillonschefen beslutter da ved et natligt Angreb at trænge frem der imod; det lykkes at faa Fodfæste paa Højdedraget og sætte sig fast 3— 400 m nord for Kapellet, som er stærkt besat. Samtidig er 3’ Batl. a f 149’ Rgt., der danner yderste venstre Fløj af 43’ D. L, rykket ind i Bouvigny Skoven, har om Natten kastet de tyske Styrker her tilbage og besat Udkanten a f Skoven; om Morgenen d. 9’ kan Bataillonen ikke trænge længere frem, da den er udsat for en voldsom Ild fra tyske Kanoner syd for Kapellet. Den faar imidlertid selv Forstærkning af et Batteri, der aabner Ilden mod dette.
I dette Øjeblik kommer Chefen for 20’ J. B., som med sin Forbindelsesgruppe har sneget sig langs det nordlige Affald af Bakkerne, og meddeler, at hans Jægere ligger nord for Kapellet, og de aftaler i Forening at sætte sig i Besiddelse a f det vigtige Terrain. Bataillonen af 149’ Rgt. paabegynder straks, støttet af sit Artilleri en forsigtig Frem rykning med tynde Skyttekæder, hvis Grupper understøtter hinandens Frem rykning med Ilden; energisk trænger Skytterne fremad, og om Eftermiddagen er de naaet frem til et langt Hegn ca. 300 m v. for Kapellet med forholdsvis ringe Tab, og har faaet Forbindelse tilvenstre med Jægerne. De to A fdelinger forbereder nu sammen et Angreb paa Kapellet, og den næste A ften erobrer de dette ved et hurtigt Stormangreb, hvorefter de indretter sig til Forsvar her, rede til at gaa videre fem. Paa den ørige Del af Divisionens Front har Situationen i disse Dage ikke forandret sig synderligt, den tidligere Avantgarde (Gruppen Schmidt) holder stadig Loos og Hulluch, men da Tyskerne ikke kan komme frem ved Lorette, udvider de nu Angrebsfronten mod Nord og fører et voldsomt Angreb frem over Hulluch mod Vermelles. Gruppen Schmidt maa opgive baade Hulluch og Loos. Fo r at dæmme op for Fjendens Fremtrængen her, stilles to Batailloner af Arméreserven til Eaadighed for 13’ D. I.; de ankommer pr. Auto og sættes ind tilvenstre for Gruppen Schmidt, saa at det lykkes Divisionen d. 10’ Aften at holde Linien Vermelles— Notre Denne de Lorette i snæver Tilslutning til 43’ D. 1., som nu har hele 149’ Egt. paa Lorettehøjderne. D. 11’ forberedes et Angreb i Egnen om Vermelles i Forbindelse med de britiske Avantgarder, som udlades og gaar frem sydøst for Béthune. Angrebet er fastsat til d. 12’ om Morgenen, men Tyskerne kommer det i Forkøbet og erobrer Vermelles ved Daggry, hvorfor det opsættes til om E fterm iddagen Kl. 15 og udføres af 158’ Egt., 1 Batl. af 41’, 1 Batl. af 70’ Egt., 269’ E. (af Arméreserven) samt af britiske Styrker, men har kun betydningsløse Fremskridt at opvise. Forsøget gentages d. 13’ efter en Artilleriforberedelse, hvori engelske tunge Batterier deltager, men uden bedre Eesultat: Bevægelseskrigen paa denne Del af Fronten er endt, og de følgende Dage benyttes til at fæstne Fronten og bringe Orden i Kommandoforholdene. Under disse Kampe har Gen. de Cadoudal afløst Gen. Baquet som Disionschef.
B. BEMÆRKNINGER
Operationerne om Lille og Arras er en af de sidste Faser i „Kapløbet mod Ilavet", og de har derfor særlig strategisk Interesse. E fter Slaget red Manne søgte Sejrherren at omfatte Fjendens højre Fløj, men saa snart den besejrede var kommen sig efter Nederlaget, forsøgte han paa sin Side at bøde paa dette ved at tilstræbe en Omfatning af Modstanderens venstre Fløj for herved at opnaa en for ham gunstig Udgang a f Felttoget. Vi har i den foregaaende Artikel set, hvorledes Franskmændene efter Marneslaget løb fast foran de nye tyske Stillinger, og i de ovenfor beskrevne Operationen har vi betragtet en af Episoderne i deres fo rgæves Forsøg paa at komme Modstanderen i Forkøbet og omfatte hans højre Fløj. Under denne gensidige Stræben imod Omfatningen havde Tyskerne det Held at være paa de indre Linier og raade over gode Jernbaneforbindelser med stor Præstationsevne, medens Franskmændene var paa de ydre Linier, hvor Jernbaneforbindelserne var lange og havde ringere Præstationsevne.
Endnu d. 2’ Okt. var Situationen gunstig for de allierede; den belgiske Hær stod stadig i Anvers, den franske Marinebrigade og den britiske Division Eawinson var paa Vej fra Dunkerque til Gand fer at søge Tilslutning til den belgiske Hær, saa at Fjenden paa en Maa.de allerede var omfattet, og dette var vel Grunden til, at 21’ C. A. blev dirigeret over Lille for paa stor Afstand at omfatte de fjendtlige Styrker, der anrreb den hidtil yderste franske venstre Fløj ved Arras, nedens der bag denne Avantgarde skulde samles en fgørende Gruppe. Men i de følgende Dage skiftede Situalionen. Det fjendtlige Angreb mod Gen. Maud’huys Armé ved A r ras blev saa voldsomt, at den franske Overkommando allerede under 21’ C. A.s Transport mod Lille maatte lægge Beslag paa dettes bageste Division (43’ ) for hurtigst muligt at sætte den ind i Kampen ved Arras og senere trække Eesten a f Armékorpset fra Lille tættere til dette Brændpunkt, Samtidig sætter Tyskerne yderligere K raft ind paa Belejringen af Anvers, og da den belgiske Hær maa forlade Fæstningen og gaa tilbage til Yser, maa den franske Overkommando opgive Forsøget paa at omfatte Fjendens Fløj, Tropper maa sendes mod Nord for at dæmme op for Tyskernes Fremtrængen, og alle Kræ fter sættes ind paa dels at standse Angrebet i Artois, dels at dække Kanalhavnene og Nordfrankrigs rige Mineegne.
Kampene paa Lo retteplateauet er nogle af de sidste i Bevægelseskrigen, o g det er interessant nu at kaste et Blik tilbage og se, hvilken Frontudstrækning, Divisionen under de forskellige Situationer har kæmpet paa, og hvilke Tab den har lidt.
Under Angrebet mod Schirmeck:
Frontudstrækning: ca. 20 km., Tab: ca. 21,5%.
Under Tilbagegangen:
Frontudstrækning: ca. 10 km., Tab: ca. 16%.
Under Marneslaget:
Frontudstrækning: ca. 5 km., Tab: ca. 30 %.
Under Kampene ved Lille— Lorette:
Frontudstrækning: ca. 12 km., Tab: ca. 22 %. (Fortsættes).
