Log ind

En Divisions Krigsdagbog - II

#

(Les etapes de guerre d’une division d’infanterie af Lt-col. Jacottet og Cmdt. Laure, Rev. mil. Fr. 1926— 27, bearbejdet a f Kaptajn O. H. Permhi). (Fortsat).

II.

Angrebskamp i Centrum af en Kampfront.

Sompuis— Souain (Marneslaget) T — 30’ Sept. 1914.

A. REDEGØRELSE FOR BEGIVENHEDERNE.

21' C. A. udlades i Dagene 4’— 6’ Sept. i Egnen Joinville— Vassy bag III og IV Arme. D. 6’ bliver Armékorpset tildelt IV ’ Armé og faar Ordre til at holde sig rede til at marchere mod Vest henimod denne Armés venstre F lø j : det er den Del af Kamplinien, hvor den franske Front bøjer sig stærkt mod Syd mellem Vitry-le-Francois og Fére-Champenoise. IS' D. I. der er bleven først udladet, faar Ordre til at marchere d. 7’, medens 43’ D. I. skal følge snarest muligt tilvenstre for 13’. Divisionen marcherer da i een Kolonne til Kantonnementer omkring Chavange og faar her Ordre til før Daggry d. 8’ at fortsætte Marchen for snarest muligt at naa den sydlige Del af Camp de M ailly og der udvikle sig til Angreb mod Nord. 43’ D. I. skal fremskynde sin March for at naa op og gaa frem tilvenstre for 13’ D. I.; 21’ C. A. skal saaledes forlænge IV ’ Armés Front og omfatte de fjendtlige Kræfter, der staar overfor denne Armé og synes at have deres højre Fløj i Egnen om Sompuis. Længere mod Vest skal 9’ Cavalleridiv. dække 21’ C. A. og sikre Forbindelsen med IX ’ Armé (Gen. Foch). D. 8’ marcherer altsaa 13’ D. I. frem fra Chavange i to Kolonner: 26 Brig. venstre Kolonne, 25’ Brig. og Divisionsartilleriet højre Kolonne, tilhøjre herfor Korpsartilleriet dækket af Armékorpsets Rytterregiment. 43' D. I. naar først ved Daggry Montmorency s.p. f. Chavange og er nødt til at holae et længere H vil ner. (Skitse 1).

Da man naar til Corbeil, hører man A rtille riild i Retning af Sompuis og kort efter heftig Geværild. Det er Detachementet Breton, der kæmper yderst paa venstre Fløj af IV ’ Armé og er under Tilbagegang n. f. St. Quen, hvor imidlertid 23’ D. I., midlertidig underlagt 21’ C. A., gør sig rede til at angribe, støttet af Korpsartilleriet. Chefen for 13’ D. I. beordrer nu Divisionsartilleriet til at trave frem og gaa i Stilling ved Monts-Marains, nord for hvilken yderste venstre Fløj af Detachementet Breton (207’ Rgt.) er meldt. Henimod Middag er Batterierne i Stilling, kort før 25’ Br.s Fordækning er naaet frem. Netop i dette Øjeblik sætter Tyskerne et stærkt Angreb an mod 207’ Rgt. og kaster det tilbage øst for Monts-Marains; herved bliver Batterierne blottede, og et Par tyske Kompagnier kaster sig frem mod dem, Kanonerne aabner Ilden paa klods Hold, men de forreste bliver omringet, da naar Fordækningen (20’ Jægerbatl.) op og styrter sig ind paa Fjenden, der nu paa sin Side bliver overrasket og maa gaa tilbage, forfulgt af Ilden fra Geværer og Kanoner.

Medens denne voldsomme tagen Føling finder Sted, udvikler Divisionen sig til Angreb med Jægerbatlr., 17’ Rgt. og 109’ Rgt. i første Linie og 21’ Rgt. i anden Linie bag venstre Fløj, og i Løbet af Eftermiddagen gaar den fremad med venstre Fløj noget fremskudt, som det var befalet den. Tilhøjre har den Forbindelse med 23’ D. I., som passerer Detachementet Breton og angriber mod Sompuis; tilvenstre har den ikke Forbindelse med egne Tropper, da 13’ D. I. ikke kan naa op, og 9’ Cav. Div. er længere mod Vest, men de indløbne E fterretninger tyder ikke paa fjendtligt Angreb paa denne Fløj. Om Natten bivuakerer Tropperne i de vundne Stillinger.

Ved Daggry d. 9’ genoptages Kampen over hele Fronten. Støttet a f 62’ og 59’ F. A. R. lykkes det under haarde Kampe de franske Tropper at trænge fremad, til Trods for at de fjendtlige Mitrailleuser drager N ytte af Smaaplantningerne, hvor de er vanskelige at opdage, og at de tyske Haubitser, der er i Stilling nord for Sompuis er udenfor de franske Feltkanoners virksomme Skudvidde og bevarer lldoverlegenhed. 43’ D. 1. naar op og dækker Armékorpsets venstre Fløj, og om Aftenen er de tre Divisioner naaet til den paa Skitse 1 viste Linie. D. 10' fortsættes Angrebet, og ae tre Divisioner kommer Skridt for Skridt fremad, skønt det tyske A r ­ tilleri stadig har Overtaget. Om Eftermiddagen er de forreste Regimenter naaet frem i Højde med Sompuis og begynder at overskride Jernbanen, 25’ og 26’ Bng.s Stabe har taget Kommandostation sammen ved Sompuis. Men nu reagerer Tyskerne kraftigt, dels ved voldsom A rtille riild mod Sompuis, dels ved Modangreb, der kaster de franske Tropper tilbage til Jernbanen. Imidlertid rammes Divisionen af et alvorligt Uheld, idet en svær Granat slaar ned i Brigadernes Kommandostation ved Sompuis og dræber begge Brigadecheferne, medens de fleste a f Stabenes øvrige Personale enten bliver dræbt eller haardt saaret. For en Tid svigter Ledelsen a f Kampen, men Divisionsgeneralen skynder sig at ordne Kommandoforholdene. Om Aftenen forsøger Fægtningsforposterne at fortsætte Fremrykningen, men standses overalt, og F jenden foretager endogsaa nogle Modangreb, saa at alt tyder paa en Genoptagelse af Kampen den næste Dag, Forposterne forbliver langs Jernbanen. Om Morgenen d. 11’ har Situationen imidlertid forandret sig. De franske Patrouiller ser ikke mere noget til Fjenden, som efter Standsningsstødene om Aftenen altsaa har benyttet sig af Mørket til at gaa tilbage. 13’ og 43’ D. I. genoptager deres Fremrykning i Angrebsformation, men Eskadroner af 9’ Cav. Div. er allerede foran for at rekognoscere Overgangene over Coole og Marne, og Divisionerne fortsætter da i Marchkolonner og naar deres Kantonnementer uden at være stødt paa Fjenden; ved Coole passerer de Cavalleridivisionen, hvis Heste er saa udmattede, at den kun kan sende nogle Patrouiller frem mod Marne, hvor de fin ­ der Broerne afbrudt, men ikke mere grundigt, end at de let kan retableres, og den næste Dag (d. 12') om Formiddagen finder Overgangen Sted. Ogsaa denne 

Skærmbillede 2021-02-02 kl. 13.06.55.png

Dag marcheres der frem uden at støde paa nogen F jende, og Afdelingerne gaar i Kantonnement for Natten i et voldsomt Uvejr. E fter en kort Hvile sætter 13’ D. 1. sig ved Daggry atter i March i to Kolonner: Hovedkolonne 26’ Brig., Divisionsartilleriet og 17’ Rgt., venstre Kolonne Jægerbataillonerne og een Artilleriafdeling. Hen paa Formiddagen melder Rytterpatrouiller, at fj. Arriéregarder er ved Suippe. Avantgarden — 109’ Rgt. og 1 Art.afd. — udfolder straks og gaar frem mod Somme-suippes; den faar A rtille riild fra Højderne nord for Byen, Artilleria fd. gaar straks i Stilling til Støtte for Regimentet, der tager Sommesuippes og gaar i Stilling i Nordudkanten af Byen. Imidlertid udvikler Divisionen sig til Angreb, stiller sit A rtille ri rede og rykker Ivl. 16 frem, samtidig med at 43’ D. I. og 47’ C. A. gaar frem henholdsvis tilvenstre og tilhøjre for den. Det fjendtlige A rtille ri er trukket noget tilbage mod Nord, og dets Virkninger kun ringe, saa at det franske Fodfolk vinder frem til Skovene nord for Sommesuippes, hvor det imidlertid om Aftenen standses a f Ild fra tyske Mitrailleuser. 13’ D. l.s Hovedstyrke bliver da ved Sommesuippes, dækket af 109’ Rgt. og 1 Jægerbataillon; tilvenstre herfor er 43’ D. I. naaet frem til Sonain, hvorfra der høres Gevær- og Kanonild — tilhøjre er 17’ C. A. standset syd for Perthes.

D. lJ f om Morgenen genoptages Angrebet af 21’ C. A., som nu underlægges I X ’ Armé (Gen. Foch), og af 17’ C. A., der bliver venstre Fløj af IV ’ Armé. 13’ D. I. rykker frem med 2 Jægerbatlr., 17’ Egt. og 21’ Rgt. i første Linie, 109’ Rgt. i Reserve; hurtigt bliver Kampen haard, særlig paa venstre Fløj a f D ivisionen, da 43’ D. I. bliver trængt tilbage fra Souain; paa højre Fløj naar 17’ og 21’ Rgt. deres første Angrebsmaal øst for Souain, men længere kan de ikke komme, da de standses af stærk Fodfolks- og A rtille riild; om Natten bivuakerer alle Tropper og Stabe, ogsaa Divisionsgeneralen, paa Stedet. D. 15’ om Morgenen forsøger man atter at gaa frem, men uden Held. 21’ C. A. befaler da et samlet Angreb til om Eftermiddagen; Kl. 16,30 begynder A rtille rifo rberedelsen fra 24 Batterier, og Kl. 17 gaar Fodfolket frem til Storm, men den fjendtl. Ild er saa stærk, at den forhindrer enhver Fremgang, kim lykkes det højre Fløj a f 43’ D. I. og venstre a f 13’ D. I. om Aftenen, dækket af Mørket, at sætte sig fast igen i Landsbyen Souain.

Dogen cl. 16’ bringer ingen Forandring i Situationen, alle Forsøg paa at trænge frem mod Nord er forgæves, og de tre sidste Dages Kampe viser da, at F jenden har sat sig grundigt fast i de Stillinger, som man nu er stødt paa, og der kommer da ogsaa fra Overkommandoen Ordre til IV ’ og IX ’ Armé om at sætte sig fast i det vundne Terrain, forskanse sig i første Linie og dække Artilleriopstillingerne med en anden Linie, og i Overensstemmelse hermed graver da 13’ D. I. sig ned i sine Stillinger med 25’ Brig. tilvenstre, 26’ Brig. tilhøjre, Regimenterne ved Siden af hinanden. Men allerede d. 17’ blusser Haabet op om at finde Fjendens svage Punkt, da 17’ C. A. har haft ret betydelig Fremgang ved H u rim (sydøst for Perthes). Der blev da straks paa højre Fløj af 21’ C. A. dannet et „Detachement Schmidt", bestaaende af 13’ D. I.s Afdelinger i anden Linie, ialt 6 Batir. og 2 Artilleriafdelinger; Detachementet blev stillet til Raadighed for Chefen for 12’ C. A., der havde faaet til Opgave at forberede Udnyttelsen af 17’ C. A.s Fremgang. E f ­ termiddagen d. 17’ blev da anvendt til at bringe Detachementet paa Plads med Front mod Øst, men desværre forandrede Forholdene sig, saa at dot ikke fik Lejlighed til at gribe ind, og det blev derfor opløst Natten mellem d. 17’ og 18’. I de efterfølgende Dage stabiliseredes Fronten niere og mere, nogle lokale Angreb blev ført, men uden nævneværdigt Resultat, og Natten mellem <1. 30' Sept. og 1’ Okt. kom der Ordre til straks at afløse 13’ II. I., der skulde transporteres til en anden Del af Fronten.

B. BEMÆRKNINGER.

En strategisk Manøvre, der bliver begrænset af Fodfolkets Ydeevne.

21’ C. A.s Deltagelse i det første Marneslags a fgørende Dage gav Anledning til lidenskabelige Diskussioner. Overkommandoen og IV ’ Armé mente, at Korpset ikke havde været paa Højde med sit Ry. I Geleddet anede man intet herom, før man en Dag, henimod d. 15’ Sept., bemærkede, at Korpsbefalingerne nu underskreves „Maistre" i Stedet fo r „Legrand". Der skal derfor her gøres Rede for Korpsets fysiske og moralske Indsats, saa at man selv kan dømme om, hvorvidt den burde have været større, og om man med Føje kan sige, at IV ’ franske Armé i Dagene 8’— 11’ Sept. burde have vundet en betydelig Sejr over IV ’ tyske Armé, naar blot 21’ C. A. havde forstemet at na.a tilstrækkelig hurtigt op red Camp de Mctilly. E fte r de to— tre Dages Afspænding, som Tilbagtrækningen fra Fronten og Indladningen i Egnen ved Epinal betød for Tropperne, havde de næsten glemt de første Ugere Mareridt, Erindringerne om Held og Uheld opvejede hinanden, og de havde intet mistet af deres Tillidsfuldhed; men denne var ikke a f samme A rt som i de første Augustdage, thi de havde lært Fjendens frygtelige Styrke at kende. De kendte ikke noget til de franske Arméers almindelige Stilling og mente at være paa Vej til et stort Slag i Nordfrankrig; derfor blev de ogsaa meget overraskede, da de bøjede a f mod Sydvest; at de virkelig skulde i Kamp i Egnen mellem Troyes og Vitry-leFrancois kunde de slet ikke tro paa. D. 6’ Sept. blev Divisionen udladet ved Vassy og udstillede Forposter mod Nord; Tropperne troede, at det kun var fo r Øvelsens Skyld. Der indtraf samtidig on Del Reservister fo r at udfylde Flullerne og bringe Styrken ved Kompagnierne op paa c. 200 Mand, hvorved de kom til at bestaa a f 2/3 unge og trænede Soldater og 1/3 betydelig ældre, som tyngedes a f deres nye Uniform er og Lædertøj, og som marcherede tungt i deres nye Støvler. Ensartetheden i Kompagnierne var gaaet tabt, hvad der vel vakte Bekymring hos Befalingsmændene, men dog ikke i altfor høj Grad, da de troede at være langt fra Kamplinien og ha abede paa at faa Tid til at bøde paa disse Forhold. Men allerede om Morgenen cl. 7’ marcherer Divisionen til Chavange og bryder op igen d. 8’. Reservisterne klarer sig godt, men de bliver sat paa en haard Prøve ved disse Marcher, som de maa udføre uden Træning og i en brændende Flede. Ikke desto mindre befrier 20’ Jægerbatl. d. 8’ om Middagen ved et glimrende Bajonetangreb 62’ F. A. R.s Batterier, der dristigt er kørt fo rud fo r Fodfolket. Kunde dette Fodfolk være uanet hurtigere frem?

Hertil kan der kun svares N e j! og man maa endog hævde, at dets Ydelser overgik de mest optimistiske Forhaabninger. Hvad der manglede var Materiel. Man skulde have raadet over Automobiler til at bringe 21’ C. A. med noget Fodfolk, en Mængde Mitrailleuser, Kanoner og Ammunition til Sompuis, og endnu forud for dette „kørende" Korps burde der have været et „flyvende" Korps, som allerede den 7’ om Morgenen kunde have angrebet højre Fløj a f IV ’ tyske Armé med Bomber og Kugler i det Øjeblik, da denne forgæves søgte at faa Tilslutning til venstre Fløj af H T Armé. Det vil for den nye Generation være et interessant konkret Tilfælde at studere at søge Afgørelsen ved at anvende et hurtigt og kra ftigt Materiel paa Jorden og i Luften, der hvor man i 1911 kun kunde udnytte „Soldaternes Ben" ligesom i sin Tid Veteranerne under det første Kejserdømme.

Artilleriets og Rytteriets Understøttelse a f Fodfolket. Indledningskampen d. 8’ fandt Sted under gode Betingelser paa Grund af Artilleriets dristige Optræden : ved at ile forud for Fodfolket opholdt det ved sin Ild Fjenden paa fortrinlig Maade. Saaledes tøvede Koipsartilleriet ikke med at gaa i Stilling nord for St. Qucn, skønt venstre Fløj af 17’ C. A. kun ydede det en højst usikker Beskyttelse. Ogsaa 13’ D. l.s A rtille ri udsatte sig for stor Fare, hvad Begivenhedernes Udvikling hurtig skulde give Bevis paa, men denne Dristighed rnaatte siges at være berettiget under Hensyn til den anviste Opgave og Situationen i sin Helhed. I 18 T imers uafladelig Kamp lykkedes det 13’ D. I,s Batailloner og Batterier i snævert Samarbejde at vinde 10 km frem og at erobre det ene Støttepunkt efter det andet til Trods for, at Fjendens tunge A rtille ri var overlegent og tilføjede de franske Tropper meget alvorlige Tab. Disse to Dages Kamp viste, hvilken K ra ft og Udholdenhed de to Hovedvaaben var i Besiddelse af i 191-1.

Forfølgningen.

Efter de haardnakkede Kampe d. !>' og 1(V finder 21’ C. A. d. 11’ om Morgenen Tevrainet fri for Fjender foran sig; Fjenden har frig jort sig i Lribet a f Natten og iler nu tilbage mod Marne. De franske Tropper fulgte efter og hankede, at 9’ C av. D. skulde indhente ham ved Flodovergangene, men Cav. Div. var udmattet og rnaatte give op, da den naaede Coole, hvor Fodfolket passerede den. Rytteriet havde altsaa maattet standse, netop da Fo rfølgningen skulde til at begynde, en Følge af, at det havde udømt sine Kræ fter under Begyndelsen af Felttoget ved Kampene i Belgien og Champagne, hvor det havde maattet dække de tilbagegaaende Kolonner og udfylde Hullerne i Kampfronten i de kritiske Dage i Slutningen a f Aug. og Begyndelsen af Sept. Sandsynligvis har det tyske Rytteri været lige saa udmattet, thi det gjorde intet for at sinke den franske Frem rykning. De to Modstandere har herved i nogle Dage bevaret en Afstand af en Dagsmarch, og Forfølgningen glippede saaledes. Først d. 13’ fik 21’ C. A. atter Føling med Fjenden. Hvis man skulde have undgaaet Følgerne af Troppernes Træthed, rnaatte man have raadet over Flyvere, motorbaaret Skyts, Cyklister og Fodfolk paa Automobile]' til at indhente og kaste Fjendens Arriéregarde og paabegynde Indledningskampen, naar Fjenden atter havde sat sig fast, medens de andre Tropper efterhaanden naaede op for at angribe Fjenden paa hans svageste Punkter.

Som det nu gik, rykkede de franske Tropper blot mod Nord og angreb d. 13’ Fjenden overalt, hvor de tra f ham. Paa denne Dag blev det allerede tydeligt, at Fjenden var i Færd med at sætte sig fast og var kommen til Kræfter, derom bar hans Flyveres Dristighed og det tunge A rtilleris voldsomme Riposter klare Vidnesbyrd. Om Eftermiddagen indløb imidlertid Ordren : „Alle Kolonner fremad. Det gælder om endnu i Aften at naa frem i Højde med Somme-Py, døde eller levende", og man gjorde det bedst mulige for at udføre Ordren, men i det skovrige Terrain nord for Suippe var det ikke vanskeligt for de fremskudte tyske Tropper Jt opholde og standse den franske Fremrykning. D. 14’ stod man overfor de Stillinger i Champagne, hvor Fjenden havde forskanset sig, og hvor han i Aarevis skulde standse den franske Fremrykning. I disse Dage gjorde Manglen paa kraftigt Materiel sig gældende, og man forsøgte at bøde derpaa ved gentagne Fodfolksangreb. Flere Gange forsøgte man, naar de forreste Batailloner ikke kunde komme frem fra de skovbevoksede Højder mellem Souain og Perthes, at faa Fremrykningen i Gang igen ved efterhaanden at sætte Reservebataillonerne ind. Denne Fremgangsmaade savnede enhver Berettigelse, da det var øjensynligt, at forreste Linie kun trængte til k ra ftig A rtille ri støtte, hvorimod en Ophobning af Mandskab i de forreste L inier kun kunde fdre til forøgede Tab, men ellers intet Resultat kunde give. Man svævede i den Vildfarelse. at den store Mandskabsstyrke gav Angrebskraft, og man forlangte Gang paa Gang, at Fjendens Skyttegrave skulde erobres, et fuldstændig forgæves Forlangende. Artilleriforberedelsen var utilstrækkelig, og Fodfolket var paa det rene med, at det ikke var i Stand til med Geværet alene at erobre Stillinger, der var dækkede a f kunstige Hindringer og af en velrettet Ild. Man blev da nødt til at indskrænke sig til det mulige og udførte Angrebene med stærkt spredte Skyttekæder, som straks gravede sig ned, hvis de blev mod tagne a f Maskingeværild. Om Natten derimod gjorde man Linierne tættere for at kunne udføre en omhyggelig Bevogtningstjeneste og udbygge Stillingerne uden at være udsat for sigtet Ild. Saaledes vænnede man sig lidt efter lidt til en ny Kampform, og efterhaanden opstod et Net af Skyttegrave og Forbindelsesgange, men endnu var Stillingskrigens Time ikke slaaet for 21’ C. A., det blev løst for paa en anden Del af Fronten at deltage i Stillingskrigens sidste Kampe.

(Fortsættes).