Sekondløjtnant (R) M. Rudnicki, der som værnepligtig ingeniør har tjenestegjort ved Hærens Specialskole, gennemgår her udviklingen inden for eleverede platforme.
Generelt
Eftersom våbensystemernes effektivitet til stadighed er blevet forbedret, er det fra mange sider erkendt, at indsigten i fjendtligt område med de i dag til rådighed stående midler er utilstrækkelig. Dette er resulteret i, at førere på aUe niveauer vil få et utilfredsstillende efterretningsmateriale, hvorfor de vedtagne beslutninger ofte vil være behæftet med for store usikkerheder og dermed hindre optimal udnyttelse af egne enheder. Ønskes de uindsete områder begrænset (indsigten forbedret) uden et væsentlig øget ressourceforbrug kan det heraf konkluderes, at en eUer anden form for hævet platform bærende f.eks. et TV-system er nødvendig, da et eleveret observationsstade forøger observationsmuligheden væsentligt. Observationshøjden kan øges på flere måder, dels ved hjælp af en hensigtsmæssig udnyttelse af TN og TN-genstande, dels via tekniske hjælpemidler, som omhandles i denne sammenhæng. Der eksisterer følgende realistiske muligheder for hævede platforme:
1) Master 2) Lænkede platforme 3) Penetrerende platforme
1) RPV 2) Droner
4) Fly
Fælles for de nævnte platforme er, at de ved løsning af opklaringsfunktioner har til opgave at bære en eller anden form for sensor, der er i stand til at detektere aktivitet i det betragtede område.
Principper og forslag
For oversigtens skyld skal der her gives en kort beskrivelse af de enkelte systemer og begreber:
Master Mastesystemer behandles ikke vide*« i denne forbindelse, da disse må anses for at have en for begrænset højde, hvis en rimelig fleksibilitet skal opnås. Endvidere vil prisen, hvis den tilstrækkelige højde skal opnås, blive for høj, bl.a. grundet den nødvendige transport.
Lænkede platforme
En lænket platform kan anses for at være en mast, hvis længde teoretisk set er ubegrænset, kun afhængig af jordforbindelseskablets længde. Platformen kan eksempelvis være en special-helikopter. Da der således, Ugesom for en almindelig mast, er en fast forbindelse til platformen, kan der uden væsentlige problemer monteres et TV-kamera, hvorved der kan opnås realtimeoplysninger (oplysningerne modtages i samme øjeblik, de detekteres). Principielt kan systemet beskrives således:
De fleste eksisterende systemer er karakteriseret ved at være særdeles ressourcekrævende med hensyn til investeringer m.v., hvilket er tU hinder for indførelsen i dansk område. Med udgangspunkt heri kan det fastslås, at hovedkravet til platformssystemet er, at prisen skal være så lav som mulig. Grundet den teknologiske udvikling er sensorsystememe til stadighed blevet mindre, både vægt- og volumenmæssigt, hvilket har medført, at platformene som følge heraf har kunnet gøres stadig mindre. Idet sensoren, der skal monteres i platformen, bør være et TV-kamera, er den eneste komponent, der skal monteres i helikopteren, selve kameraet. Videosignalet transmitteres via lænken til jordstationen, hvor det øvrige udstyr incl. monitor er placeret. På denne baggrund er det naturligt at pege på anvendelsen af allerede eksisterende, gerne kommercielle komponenter. Til en lænket platform vil en kommerciel modelhelikopter være velegnet, da en sådan er i stand til at løfte et TV-kamera f.eks. baseret på CCD-teknik (Charge Coupled Device), som er en særdeles vægt/volvimen gimstig konstruktion. Endvidere vil flyvetiden nærmest være ubegrænset grundet energitilførslen via lænken. Platformens opdrift vil eksempelvis kunne etableres ved hjælp af elektromotorer, der som før antydet tilføres energi via lænken. Platformens mulige højde yil i det væsentlige være begrænset af lænkens vægt, idet et længere kabel vil resultere i en øget vægt. En yderligere fordel ved anvendelse af en lænket modelhelikopter er, at man, i og med at den opnåelige højde andrager ca. 50-100 m, iWkp i samme udstrækning behøver at udnytte TN’s beskaffenhed for at opnå gode observationsresultater. Risikoen ved brug af det skitserede system er således mindre end ved brug af konventionelle metoder. Praktiske forsøg vil vise, om modelhelikopteren kan anvendes, medens køretøjet, hvortil det er lænket, bevæger sig. De væsentlige problemer i denne sammenhæng er vindens påvirkning af platformen samt stabiliseringen heraf. Stabilisering af helikopteren kan ske ved anvendelse af en allerede eksisterende gyrostabilisator. Prisen alt incl. for selve platformen excl. kamera og jordstationsudstyr andrager ca. 5000 kr.
Det bemærkes, at den lænkede platform især er velegnet til indhentning af efterretninger fra de nære områder.
Penetrerende platforme
Penetrerende platforme, d.v.s. frit flyvende fly, anvendes, når efterretninger fra de fjernere områder ønskes. Der findes to principielt forskellige former for penetrerende platforme, nemlig RPV’er og droner. Den væsentlige forskel mellem en drone og en RPV er, at dronen opererer nafhængigt af en jordkontrol o: fungerer automatisk, medens RPV’én styres fra jorden via radiosignaler. Systemerne kan skematisk opstilles som vist nedenfor.
Da RPV’en styres via radio, vil dens aktionsradius være væsentlig mindre end dronens, der automatisk følger en forud programmeret rute. Dronen indeholder således en automatisk rute- og højderegulator samt en stabilisator, der sikrer platformens stabilitet under aktion. Dronens væsentlige fordel sammenlignet med RPV’en er, foruden den større aktionsradius, som andrager ca. 50 km afhængig af ruteautomatikkens kvalitet, atEK-resistensen (EK=elektronisk krigsførelse) er betydelig, idet den opererer uafhængigt af en jordforbindelse. Af samme grunde som var gældende for den lænkede platform, er betingelsen for, at et sådant system kan indføres i dansk område, at ressourceforbruget er minimalt. Begrænses sensorsystememe til de mest vægt/volumen fordelagtige som f.eks. foto- og TV-udstyr, kan den penetrerende platform gøres særdeles lille, hvilket formindsker sårbarheden, dels mod opdagelse pr. radar, dels mod nedskydning. Det er således naturligt at fremdrage et kommercielt modelfly som platform, idet et sådant fly er i stand til at bære de omtalte sensorer, samtidig med at hastigheden (80-100 km/time) og den mvilige aktionsradius (afhængig af ruteautomatik og brændstofskapacitet) er gunstig. Idet droner i forhold til RPV’er anses for bedst egnet til indhentning af efterretninger på grund af den store aktionsradius og bedre EK-resistens, vælges denne som udgangspunkt for et systemeksempel. Sammensætningen kan ske på mange måder, men fælles for alle er, at kommercielle standardkomponenter så vidt muligt, grundet kravet om så lave omkostninger som muligt, skal anvendes.
Systembestanddele:
Modelfly incl. servoer (motorer til styring af flaps m.v.). Radioanlæg incl. modtager i flyet. Anvendes til start og landing. Autopilot, regulering af
a) højde
b) krængning.
Ruteautomatik o; automatik, evt. programmerbart navigationssystem. Sensor, foto, TV. Energiforsyning.
Anvendelse:
Efter indprogrammering af den ønskede rute startes flyet ved hjælp af et kommercielt radioanlæg fra et stykke græsmarK.
Efter flyet er kommet passende i luften, overtages kontrollen med navigeringen af ruteautomatikken, hvis opgave er at sørge for, at det ønskede TN overflyves, således at sensoren udnyttes effektivt. Flyet stabiliseres af en højde- og krængningsstabilisator. På et forud bestemt tidspunkt aktiveres sensoren (TV eller foto) og efter endt aktion landes platformen ved hjælp af radioanlægget på en græsmark eller lignende. Det bemærkes, at kun højdereguleringen og ruteautomatikken skal udvikles, idet de øvrige komponenter allerede eksisterer på det kommercielle marked.
Som før antydet kan ruteautomatikken konstrueres på mange måder, men de krav, der skal stilles til den her behandlede, skal være så få og enkle som mulig, således at kun de mest nødvendige funktioner medtages.
Indgangsværdieme til ruteautomatiken er afhængig af systemets kompleksitet og medtages ikke her, men ruteautomatikken er afgørende for platformens effektivitet, hvorfor det er væsentligt at fastlægge de funktioner, platformen ønskes at opfylde. Prisen for en modelflyver excl. kamera andrager ca. 11.000 kr. incl. servoer og motor.
Om sensoren skal være et foto- eller TV-kamera afhænger primært af, om efterretningerne ønskes straks (TV) eller senere (foto, der oplagres i flyet, af informationerne) samt at prisen på kameraerne, hvor fotokameraer evt. smalfilmskamera med enkeltbUledfunktion er de prisgunstigste. Anvendes smalfilmskameraer, opnås en rigelig billedmængde (ca. 3200 billeder/film), således at modifikation af et standardfilmkamera undgås.
Konklusion
Det ses af det foregående, at det er muligt med et forholdsvist ringe ressourceforbrug at indfase både et lænket platformssystem til overvågning af nære områder og et penetrerende system til indhentning af efterretninger i dybden. Her er det væsentligt at bemærke, at der er lagt vægt på anvendelse af kommercielle standardkomponenter i vid udstrækning til billiggørelse af systemerne. Nyudvikling af komponenter og dermed systemprisen er således begrænset mest muligt. Det er vigtigt for anskaffelsen at fastlægge de funktioner, som ubetinget skal opfyldes og de, som blot vil være nyttige, men ikke nødvendige. Dette skyldes, at systemprisen er proportional med antallet af funktioner, der derfor skal begrænses, når systemprisen ønskes lav. Målet - en lav anskaffelsespris - er, som det fremgår af det foregående, opnået, hvilket understreges ved sammenligning med andre egentligt militært udviklede dronesystemer. Systemerne vil organisatorisk kunne placeres ved ethvert niveau grundet dets fleksibilitet og begrænsede pladskrav.
