EDB - en god eller dårlig investering?

Major Kai P. Schjerling, der er daglig leder af forsvarets lagerstyringsprojekt — MILLAG, søger her at besvare flg. spørgsmål:

I disse år er en del store edb-systemer under udvikling inden for forsvaret. Man kan i flæng nævne forsyningssystemet MILLAG, personelsystemet FORPAS, økonomisystemet MAKFØS (der netop er startet) og det operative edb-system ACBA/CCIS.

Alle disse edb-systemer er meget dyre at udvikle og sætte i drift. Pengene hertil skal tages fra forsvarets bevillinger, og det er rimeligt at spørge: Får for­ svaret fordele, som står i et rimeligt forhold til udgifterne?

At besvare dette spørgsmål med et klart ja eller nej kan være meget vanske­ligt — i hvert tilfælde hvis der skal føres bevis for svarets rigtighed.

Formålet med de forskellige edb-systemer er forskelligt fra system til system. Typisk vil et eller flere af følgende formål dog være indeholdt i kra­vene til systemerne:

— Besparelser i form af penge og personel. Personelbesparelserne skal typisk opnås inden for administrations- og forvaltningsområdet, og derigennem medvirke til at få forøget personellet på det operative om­ råde. Når man vurderer de personelbesparelser, der nås ved starten af et edb-system, må man tage i betragtning, at opretholdelsen af manu­ elle forvaltningssystemer vil kræve øget personel på længere sigt, da administrationsbyrden er stigende og arbejdstiden bliver kortere. Ofte stiger kravene til administrationen så stærkt, at det ikke vil være mu­ligt at imødekomme kravene ved hjælp af et manuelt administrations­ system.

— Øget effektivitet gennem udnyttelse af edb-systemets hurtighed i at løse arbejdskrævende rutinefunktioner. Effektiviteten øges også gennem den sikkerhed, systemet udfører sine opgaver med. Hvem regner længere sin lønseddel efter? Sikkerheden stiller dog krav om, at maskinen bliver »fodret« med de rigtige oplysninger.

— Bedre styring af det område, systemet omfatter. Styringen øges ved at udnytte edb-systemets kapacitet til at behandle meget store data­ mængder og dets evne til at uddrage de informationer, som skal danne grundlag for ledelsens beslutninger. Ledelsen får derved et aktuelt beslutningsgrundlag til brug ved fastlæggelse af systemets sty­ringsparametre samt til kontrol af, om systemets resultater svarer til de stillede krav.

De ovenfor nævnte krav er stillet overfor det militære lagerstyringssystem MILLAG. På nuværende tidspunkt, hvor MILLAG er under udvikling, kander naturligvis ikke føres bevis for, at disse krav bliver opfyldt. Imidlertid er det inden for forsyningsområdet muligt at vurdere det nuværende lagerstyringssy­stem ved Hærens Materielkommando — LAGSTYR — og derved få et ind­ tryk af de muligheder, som anvendelsen af edb inden for forsyningsområdet rummer.

LAGSTYR blev startet 2. januar 1973 og skal køre indtil MILLAG starter. Ved systemets start blev der ikke udskrevet statistikker og rapporter. Disse blev først medtaget i LAGSTYR fra november 1973. Fra dette tidspunkt er der udskrevet rapporter til brug for materielkommandoens ledelse. Ved hjælp af rapporterne kan der foretages en vurdering af de fordele, edb-systemet har givet.

De områder, jeg har vurderet, omfatter:

— Lagerbesparelser.

— Service overfor systemets kunder.

— Restordrer på grund af manglende beholdninger.

— Øget kontrol og styring.

Lagerbesparelser

Lagerstyringen i edb-systemet påvirker ikke beholdningerne af hærens ca. 1500 hovedgenstande (køretøjer, våben, radiostationer m.m.). Oplægningen af disse er som hovedregel afhængig af indførelse og klargøring af nyt mate­riel, organisationsændringer og lignende forhold, som ikke påvirkes af lagerstyringen. I de følgende analyser er disse beholdninger derfor holdt uden­ for. Analysen omfatter således kun de forsyninger, som lagerstyringen kan påvirke: Reservedele, forbrugsvarer, komponenter og andet tilbehør.

I november 1973 var der optaget i alt 49.431 lagernumre i LAGSTYR. De resterende lagernumre var på det tidspunkt stadig registreret i manuelle be­ holdningskartoteker. Antallet af lagernumre er i perioden frem til 1977 blevet  øget til 90.325 lagernumre. Denne forøgelse er sket dels ved en fortsat over­førsel af lagernumre med beholdninger fra de manuelle kartoteker til edb-systemet, dels ved tilgang af nyt materiel. Samtidig er der også sket en afgang af lagernumre i forbindelse med udrangering af forældet materiel.

Ved beregningen af lagerværdien for perioden 1973— 77 er det derfor ikke muligt direkte at sammenligne værdien af de i edb-systemet registrerede be­ holdninger. For at opnå sammenlignelige størrelser har jeg beregnet den gennemsnitlige værdi af beholdningerne pr. lagernummer. Herved bliver det muligt at foretage en sammenligning af lagerbeholdningerne fra november 1973 og frem til i dag.

Af oversigten fremgår det, at der i perioden november 1973 til februar 1975 var et kraftigt fald i de gennemsnitlige lagerbeholdninger, hvorefter værdien er steget jævnt. Stigningen i de to sidste år er i alt 18% — eller 9% årligt.

Ved vurderingen af de opnåede lagerbesparelser skal der tages hensyn til forskellige faktorer, der påvirker lagerværdien. I perioden siden 1973 har in­ flationen medført prisstigninger på de forsyninger, som er indkøbt til supple­ring af lagrene. Det er endvidere tydeligt, at de reservedele, der skal benyttes til hærens nye materiel, er meget dyrere end reservedelene til det gamle ma­teriel. Disse faktorer vil medvirke til en forøgelse af værdien af beholdnin­gerne, idet lagerværdien beregnes på grundlag af de sidste købspriser. Hvis prisstigningerne forsigtigt anslås til gennemsnitligt 10% årligt, ville den gen­nemsnitlige lagerværdi pr. lagernummer i februar 1977 have været 7.668 kr., der skal sammenholdes med den aktuelle værdi på 5.467 kr. Der kan herved konstateres en difference på 2.014 kr.

Af det samlede antal lagernumre i LAGSTYR udgør 88.887 lagernumre re­ servedele og forbrugsmateriel m.m. Med udgangspunkt i den ovenfor bereg­nede gennemsnitlige lagerværdi pr. lagernummer kan den opnåede lager­ besparelse beregnes:

Lagerværdiberegnet på grundlag af november 1973-priser + 10% stigning pr. år.................... ca. 681 mil. kr.

Aktuel lagerværdi pr. februar 1977 .......................... ca. 486 mil. kr.

Beregnet besparelse ................................................ ca. 195 mil. kr.

Besparelserne omregnet i procent udgør 28%.

Det kan konstateres, at der i den forløbne periode er sket en meget væsent­lig reduktion af lagrenes økonomiske værdi. Andre faktorer kan have påvirket tallene, men det er givet, at den mere effektive styring af lagrene og af gen­ forsyningsvirksomheden, som edb har medført, har haft en meget stærk ind­ virkning på faldet.

Besparelserne har ikke alene betydet mindre lagerinvesteringer, men også at der skal bruges mindre depotplads og færre ansatte på lagrene.

I en civil virksomhed ville man også have regnet med besparelser ved for­ rentning af den investerede kapital. Tages dette forhold i betragtning ville de årlige driftsbesparelser kunne ansættes til 20% af besparelserne, dvs. ca. 39 mil. kr. årligt.

Der er således tale om direkte besparelser på de årlige budgetter i form af leje af depotplads, mindre lønudgifter til depotpersonale og mindre svind af beholdningerne ved tab og beskadigelser. Der er endvidere tale om, at de mindskede lagerinvesteringer kan udnyttes på andre områder inden for for­ svaret. Samfundsøkonomisk er det af betydning, at en stor del af købene fore­ tages i udlandet, hvorfor de mindre lagerinvesteringer har givet betydelige va­lutabesparelser. Reduktionen af lagrene medfører også en formindskelse af arbejdet med gennemførelse af lagerkontrol og med arbejdet med at efterse og vedligeholde de oplagte beholdninger.

Service overfor kunderne

Har reduktionen af lagrene medført en forringelse af servicen overfor kun­derne?

Dette spørgsmål er af stor betydning for de kunder, som ved LAGSTYR’s start blev lovet en bedre betjening. For kunderne er det afgørende, at deres behov bliver opfyldt rettidigt, og at de så vidt muligt undgår restordrer. Det vil aldrig være muligt at sikre en 100% inddækning af kundernes behov, idet dette ville kræve en enorm lagerinvestering. Der må derfor altid regnes med en vis risiko for, at en rekvisition optages i restordre indtil nye varer tilgår lage­ ret, f.eks. fordi beregningerne påvirkes af leveringsforsinkelser og uforudsete træk fra lageret. Ved beregningen af lagrenes størrelse udtrykkes denne risiko gennem den servicegrad, ledelsen ønsker opretholdt. Servicegraden »90« ud­ trykker således, at der ønskes oplagt lagre i et sådant omfang, at 90 ud af 100 rekvisitioner straks effektueres fra lageret. Servicegraden indvirker sammen med andre faktorer (leveringstid, efterspørgsel m.m.) på lagrenes størrelse — og derved på de økonomiske midler, som bindes i lagrene. Jo højere servicegrad, des større lagerinvesteringer og lagerholdsomkostninger.

1civile lagerstyringssystemer udtrykkes servicegraden ved værdien af de ef­fektuerede rekvisitioner og værdien af rekvisitioner, som ikke umiddelbart ef­fektueres. I de civile firmaer vil det forhold, at en ordre ikke staks kan effek­tueres ofte medføre, at ordren går til et andet firma. Derved har opretholdel­sen af en høj servicegrad afgørende indflydelse på firmaets indtjening.

I det militære system har kunderne ikke samme muligheder for at skifte le­verandør, ligesom spørgsmålet om indtjeningsevnen ikke har betydning for forsvarets lagerdrift. Her er det afgørende, at forsvarets beredskab oprethol­des, samt at den daglige tjeneste kan gennemføres. Derfor benyttes der ved beregningen af servicegraden i LAGSTYR følgende formel:

Antal rekvisitioner umiddelbart udleveret helt eller delvis X 100 - Servicegrad Antal rekvisitioner

Det afgørende for servicegradens størrelse er således, i hvilket omfang rekvisitionerne straks disponeres til udlevering.

Ser man på udviklingen i LAGSTYR fra november 1973 og indtil februar 1977 ses følgende udvikling:

Bortset fra et fald indtil januar 1974 viser den gennemsnitlige servicegrad for alle varegrupper en stigning fra 77 i januar 1974 til 86 i februar 1977. Dette bety­der, at der er sket en forbedring i den umiddelbare effektuering af rekvisi­tionerne på ca. 10% i denne 3-års periode. Det vil sige, at der samtidig med reduktionen af lagrene er sket en betydelig forbedring i servicen over­ for kunderne.

Alle materielgrupper viser en forøget service gennem perioden 1973— 1977. Det er dog meget varierende for hver gruppe, hvordan udviklingen har formet sig. Planche 3 viser 3 grupper: Reservedele og komponenter til bæltekøretøjer, reservedele og tilbehør til individuelle våben og til optisk materiel.

Forskellige forhold har haft indflydelse på tilrettelæggelse af forsynings­ tjenesten for disse 3 områder. Således har indførelse af Leopard-kampvog­nen midt i 1976 medført øgede investeringer i reservedelslagrene. Dette for­ hold synes dog ikke at have haft nogen afgørende indflydelse på den stigning i servicegraden, som begyndte midt i 1975. Til gengæld er investerin­gerne i reservedele til dette nye våbensystem væsentligt større end til det ældre materiel. Det er meget tydeligt ved en sammenligning af værdien af lagrene af reservedele til ældre og nye våbensystemer, at investeringerne i reservedelslagre er langt større for de nye våbensystemer. Dette forhold taler meget stærkt for etableringen af edb-systemer, som effektivt kan fore­ tage lagerstyringen, således at der ikke investeres i større lagre end den øn­skede servicegrad berettiger til.

Restordrer til kunderne

For et forsyningssystems kunder er det af primær vigtighed, at de rekvi­rerede forsyninger bliver leveret, når de skal bruges. Skal der bruges mate­ riel til en øvelse, nytter det ikke noget, at det bliver leveret, når øvelsen er igang eller afsluttet. Ved udførelsen af reparationer på materiellet er det meget vigtigt, at reservedelene, der skal benyttes til reparationen, er tilstede når reparationen skal foretages. Det er svært at opgøre, hvad det betyder at have materiel som ikke kan benyttes, fordi der mangler reservedele til at afslutte reparationen. Ikke alene økonomisk, men også operativt er det vig­tigt, at materiellet er tjenestedygtigt, når det skal bruges.

Enhver forsyningsmand ved, hvor generende det er, at rekvirerede forsy­ninger ikke bliver leveret rettidigt. Et forsyningssystems effektivitet kan her måles på mængden af restordrer og på den kontrol der er med, at rest­ ordrerne effektueres hurtigst muligt.

Restordrerne, der er registreret i LAGSTYR, har i perioden november 1973— februar 1977 været fordelt på 3.500— 4.000 lagernumre. Der er na­turligvis ikke tale om de samme lagernumre gennem hele perioden. Ved vurderingen af denne tilsyneladende stabilitet i tallene, må der tages hensyn til, at antallet af lagernumre i samme periode er øget fra ca. 49.000 til ca. 90.000. Når dette forhold tages i betragtning er der i perioden sket et pro­centvis fald i antallet af lagernumre med restordre fra 6,6 % i november 1973 til 4,2% i februar 1977.

Selve restordretallet har siden midten af 1976 ligget på ca. 12.000 rest­ ordrer fordelt på ovennævnte 3.500—4.000 lagernumre. Restordretallet har dog i de seneste måneder vist en svagt faldende tendens, som dog er for

usikker til at bygge en egentlig vurdering af den fremtidige udvikling på. Antallet af højt-prioriterede restordrer har i perioden fra midten af 1976 ligget konstant på 160— 170 restordrer, svarende til ca. 1,5% af det sam­ lede restordretal. Der synes at være tale om et ret konstant antal højt-prioriterede restordrer af et meget begrænset omfang. Når tallet er så forholdsvis lille, må dette sammenholdes med de edb-procedurer i LAGSTYR, der behandler restordrerne. Ved rekvisition af højt- prioriterede forsyninger, behandles disse efter andre regler end rutinerekvi­sitionerne. Disse regler sikrer, at der i videst muligt omfang foretages auto­matisk udlevering straks efter rekvisitionens behandling. Hvis der ikke findes rådige beholdninger, vil en højt-prioriteret rekvisition ikke automa­tisk blive taget i restordre. I stedet udskrives den til manuel behandling ved materielkommandoen, som således kan forsøge om rekvisitionen kan dækkes på andre måder end edb-systemet er programmeret til at dække. Først når disse undersøgelser er afsluttet, optages rekvisitionen i restordre. Det er en selvfølge, at meddelelserne fra edb-systemet udskrives få minutter efter rekvisitionens behandling i edb-systemet, således at både forsyningsdispo­nenterne ved materielkommandoen og kunderne får at vide, hvad der er sket med rekvisitionen, og hvornår levering kan forventes.

Styring og kontrol

I det foregående har jeg med udgangspunkt i LAGSTYR statistikker søgt at påvise, at der i perioden november 1973— februar 1977 er opnået betyde­ lige lagerbesparelser i hærens materielforvaltning samtidig med, at servicen overfor kunderne er blevet væsentligt forbedret. Dette må tilskrives to for­ hold:

• —  Edb-systemets kapacitet, der gør det muligt konstant at overvåge og sikre, at behovsopgørelser foretages i overensstemmelse med den beregnede fremtidige forventede efterspørgsel og leveringstid samt den servicegrad som ledelsen ønsker opretholdt.

• —  At ledelsen af forsyningsforvaltningen på ethvert trin får udskrevet informationer, som gør det muligt at følge edb-systemets dispositio­ner og at konstatere, i hvilket omfang de ønskede mål er nået.

• Det er de sidstnævnte informationer, der muliggør en langt mere effektiv styring ved hjælp af edb, end det nogensinde lader sig gøre i et manuelt for­ syningssystem. Enhver kan sige sig selv, at det er umuligt løbende at over­ våge den aktuelle status for ca. 100.000 lagernumre uden hjælp af edb. Man må i et manuelt system basere sig på en række generelle regler, hvis efterlevelse kun kan kontrolleres i begrænset omfang.

  Ser man på nogle af de styringsmuligheder, som LAGSTYR rummer for HMAK ledelse, er det i denne artikel kun muligt at komme ind på nogle få af disse.

• Jeg vil gerne vende tilbage til spørgsmålet om den forbedrede servicegrad overfor kunderne. Det er her lykkedes gennem en bevidst styring af udvik­lingen at opnå en forbedring af servicegraden generelt for hele materielom­rådet på ca. 10%. Styringen er nået gennem en forhøjelse af den service­ grad, som ledelsen ønsker opretholdt ud fra forskellige forudsætninger, blandt andet materiellets operative vigtighed og de rådige økonomiske midler. Styringen skal tilstræbe, at der opretholdes et ensartet forhold i den servicegrad, som opretholdes på de forskellige materieltyper. Det nytter ikke noget, at kampvogne kan køre, hvis kanonen ikke kan skyde eller radioen ikke virker. Det nytter heller ikke noget, hvis soldaten kan iklædes med kamp­ uniform, men han mangler støvlerne eller geværet.

  Det kan derfor have interesse at se på forholdet mellem den servicegrad, der er konstateret i november 1973 inden for de enkelte materieltyper, og den til­ svarende fordeling af servicegraderne i februar 1977.

• 

• I november 1973 lå den konstaterede servicegrad for de forskellige materiel­ typer fordelt meget spredt. Den laveste servicegrad lå på 30, medens den høje­ste servicegrad lå på 94. Størstedelen af materielgrupperne havde en service på mellem 70 og 74. Det fremgår ganske tydeligt af oversigten, at der var tale om en ret uensartet fordeling af servicegraden mellem grupperne.

  Ser man på den tilsvarende fordeling 1. marts 1977 er det ganske tyde­ ligt, at der er foretaget en bevidst styring mod at opnå en ensartet service­ grad for de forskellige materielgrupper. 92% af materiellet har nu en ser­ vicegrad, der ligger på 75—94. Ikke alene ligger servicegraden væsentligt over 1973-niveauet, men der er også skabt god overensstemmelse mellem den tilstræbte servicegrad for de enkelte materieltyper. Uden edb ville det være umuligt at opnå en sådan styring af beholdningerne, og at foretage kon­trollen med at de ønskede mål bliver opfyldt.

  Et andet af de tidligere omtalte områder, hvor edb hjælper til en effektiv styring, er kontrollen med restordrerne. For højt-prioriterede restordre har jeg beskrevet nogle af LAGSTYR edb-systemets styremuligheder. Ved til­ gang af beholdninger til lagrene fra indkøb vil edb-systemet sikre, at restordreeffektueringen straks efter varemodtagelsen automatisk sker i prio­ritetsorden, således at de højst prioriterede behov altid dækkes før de lavere prioriterede. Der udskrives ligeledes automatisk restordremeddelelser til brugerne, således at de i en restordresituation kan tilrettelægge arbejdet ud fra, hvornår en rekvisition, der er noteret som restordre, kan forventes effektueret. For materielkommandoens sagsbehandlere giver *db-systemet muligheder for at trække restordreoversigter for de enkelte lagernumre og myndigheder, således at situationen løbende kan overvåges. Disse oversigter hjælper sagsbehandlerne ved beholdningsdisponeringen og muliggør udsen­delse af meddelelser til brugerne om forhold, der har betydning for bru­gernes dispositioner, f.eks. ved leveringsforsinkelser. Udover restordreover­ sigterne udskrives restordrestatistikker, som gør det muligt at følge udviklingen inden for hvert enkelt materielområde og derigennem konstatere, om udviklingen forløber i overensstemmelse med de foretagne dispositioner. Oversigterne og statistikkerne er således vigtige redskaber ved kontrol og styring af restordresituationen, således at restordretallet ikke stiger ukon­trollabelt til skade for opretholdelsen af hærens forsyningsmæssige bered­ skab.

  Den sidste anvendelse af edb-systemet som kontrol- og styringsværktøj, som jeg vil nævne her, er de statistikker og rapporter der viser forløbet af forsyningsforvaltningens forskellige funktioner. For opretholdelsen af den ønskede servicegrad og for at undgå restordrer er det nødvendigt, at der ikke opstår forsinkelser i leveringstiderne. Leveringstiden indgår som en vig­ tig faktor i beregningen af lagrenes størrelse. Leveringsforsinkelser og øgede leveringstider vil derfor medføre, at der må oplægges større lagre, hvis den ønskede servicegrad skal opretholdes. For de enkelte leverancer føres der i LAGSTYR kontrol med, at levering sker til den aftalte leve­ ringsdato. Hvis datoen overskrides, udskriver edb-systemet meddelelse her­ om til indkøberne, således at de kan rykke leverandøren for levering. Edb- systemet udskriver også oversigter over disponeringen af indkøbssagerne samt over hvor mange genforsynings- og indkøbssager, der er under be­ handling ved materielkommandoen. Herved får ledelsen mulighed for at kontrollere, at sagsbehandlingen afsluttes inden for de fastlagte tidskrav for sagsbehandlingen samt for at gribe ind, hvis disse krav af en eller anden årsag ikke kan overholdes. Eksempelvis kan personalemangel bevirke, at der i en periode sker ophobning af indkøbssager på et materielområde. Gennem rapporterne kan ledelsen konstatere dette og afhjælpe puklen, f.eks. gennem omdisponering af personelressourcerne.

  Gennem eksemplerne har jeg søgt at vise nogle af edb-systemets mulig­ heder for at hjælpe de enkelte sagsbehandlere til at følge udviklingen inden for deres arbejdsområder, således at de kan kontrollere, om udviklingen svarer til deres forventninger. Jeg har også søgt at påvise nogle af de mu­ ligheder, som edb-systemet giver ledelsen for at få aktuelle og ajourførte informationer om forsyningstjenestens forløb. På dette grundlag kan ledel­ sen konstatere, om forløbet svarer til de opstillede mål, og den kan opstille nye mål eller korrigere de eksisterende mål, således at de til enhver tid svarer til de rådige ressourcer.

  Det er ganske klart, at et sådant styringsgrundlag umuligt kan fremskaf­ fes i et manuelt system, når der er tale om så store antal af lagernumre. To fordele ved edb-behandlingen må i den forbindelse yderligere fremhæves:

• — De meddelte oplysninger vil være helt aktuelle. Informationerne fremstilles hurtigt af edb-systemet og udskrives straks efter til de personer, som skal bruge oplysningerne. Hvis edb-systemets mate­matiske og logiske evner udnyttes, vil rapporterne kunne indeholde netop de beregninger, der skal bruges. Udtrykket »Management by exception« dækker, at der kun udskrives oplysninger om undtagel­ser eller afvigelser fra de ønskede mål. Dette princip bør være grundlag for brugernes krav til rapporterne, således at edb-systemet kun udskriver de strengt nødvendige oplysninger på grundlag af de meget store datamængder, som systemet har adgang til. Undladelse af at benytte dette princip vil medføre udskrivning af så store datamængder, at de personer, der skal læse rapporterne, ikke kan overkomme det. Netop det forhold, at maskinen kan registrere og be­ handle umådeligt store datamængder har bevirket, at man har ønsket at få mange af disse data udskrevet og derved bidraget til, at edb har fået et dårligt ry for at udskrive alt for meget papir. Ret ikke kritikken mod edb-systemet, men mod de personer, der har lavet edb-programmerne.

• — De styringsimpulser, som ledelsen ønsker at edb-systemet skal ar­bejde efter, vil påvirke edb-systemets disponering straks efter indlæggelsen i edb-systemet. Ledelsen vil derfor meget hurtigt kunne korrigere edb-systemets styreprogrammer, således at styringen hur­tigt ændres i overensstemmelse med de nye mål.

• Konklusion

  Jeg indledte denne artikel med at stille spørgsmålet: Er edb en god eller en dårlig investering?

  I artiklen har jeg — på grundlag af de statistikker, som udskrives fra hæ­ rens edb-forsyningssystem »LAGSTYR« — søgt at påvise, at edb anvendt inden for forsyningsområdet giver store fordele.

  I edb-systemets første driftsår er lagerinvesteringerne faldet med 195 mil. kr. samtidig med, at der er sket en stigning i servicegraden overfor kunderne med ca. 10%. Dette har samtidig medført et fald i antallet af lager­ numre med restordrer. De årlige lagerholdsbesparelser er ca. 39 mil. kr., men hertil kommer fordele for brugerne ved den forbedrede service, som ikke umiddelbart kan værdiansættes. Yderligere får ledelsen mulighed for konstant at overvåge, at forsyningstjenesten forløber i overensstemmelse med de opstillede mål — også et forhold som ikke umiddelbart lader sig værdisætte. Derfor må det konkluderes, at anvendelsen af edb i hærens forsyningsforvaltning har givet væsentlige fordele.

  Disse besparelser og fordele skal sammenholdes med udgifterne til edb- systemets drift og de ulemper, anvendelsen af edb giver personellet og bru­ gerne. Udgifterne til LAGSTYR’s drift er 5—7 mili. kr. årligt. Hertil skal lægges udgifter til det personel, der sørger for vedligeholdelse og drift af edb-systemet. Denne udgift kan skønsmæssigt ansættes til 1— 2 m il. kr. årligt. De samlede udgifter vil således ligge i en størrelsesorden på under 10 mil. kr. om året. Anvendelsen af edb pålægger personellet en langt større nøjagtighed i udfyldelsen af rekvisitioner og andre inddata til edb-systemet.

• Også personellets arbejdsopgaver ændres fra udførelse af de rutinemæssige opgaver — som overtages af edb-maskinen — til styring og kontrol af edb- systemets arbejde og til sagsbehandling af de undtagelsessituationer, som edb- systemet ikke kan løse. Dette medfører en ændring af personellets arbejdsop­gaver, og giver også en risiko for, at personellet mister følingen med udførelsen af forvaltningsopgaverne på de rutinemæssige områder.

  Hvor det økonomiske regnestykke således viser en klar gevinst, er det på andre områder vanskeligt at opgøre fordelene, som utvivlsomt er i overtal i forhold til ulemperne. Forholdet mellem menneske og maskine stiller krav til det berørte personale om en meget stor omstilling i det daglige arbejde.

  For LAGSTYR’s vedkommende kan det konstateres, at de forventede besparelser er opnået allerede i de første år efter edb-systemets start. Det kan endvidere udledes, at personellets evne til at omstille sig fra de hidtidige ma­nuelle systemer til at arbejde med et stort edb-system er lykkedes. Var det ikke lykkedes, ville de gode resultater næppe være opnået så hurtigt.

  I dagens situation arbejdes der med indførelsen af et fælles edb-forsyningssystem for både.hæren, søværnet og flyvevåbnet. Dette edb-system — M ILLA G — bygger på mange af de erfaringer, der er indhøstet gennem an­vendelsen af LAGSTYR. Det indeholder i forhold til LAGSTYR en lang række forbedringer, som skulle bevirke, at dets effektivitet bliver forøget i i forhold til LAGSTYR. Det må derfor utvivlsomt forventes, at MILLAG vil medføre de samme fordele for søværnet og flyvevåbnet, som hæren har opnået gennem LAGSTYR. Erfaringerne fra LAGSTYR viser også, at disse fordele vil kunne forventes at vise sig allerede i MILLAG’s første driftsår, hvor man tidligere har regnet med, at der ville gå en del år, før resultaterne viste sig.

  Et forhold der givet vil medføre reduktioner i forsvarets samlede lagre er, at alle forsvarets lagre registreres og disponeres af det samme edb-system og efter ensartede regler. Et stort antal forsyningsgenstande ved man i dag bruges af flere værns brugere. Ved at samle lagerdriften i ét system vil det herved blive muligt at reducere beholdningerne på disse fælles lagernumre, uden at sænke serviceniveauet. Ja — LAGSTYR-erfaringer viser, at serviceniveauet tværtimod vil blive forøget.

  Forsvarets ledelse vil MILLAG give muligheder for en styring, som sikrer at forsyningsforvaltningen i de tre værn udføres i overensstemmelse med den prioritering af de enkelte værns opgaver, som ledelsen har opstillet. Ledelsen får herigennem mulighed for at kontrollere, om de opstillede mål opfyldes, og for løbende at justere målsætningen, således at den kommer i overensstemmelse med de ressourcemæssige muligheder. For de enkelte værn vil dette nok ikke altid blive betragtet som en fordel, men set som en helhed må dette for­ hold tillægges stor betydning.

  Endelig må det ved indførelsen af edb i forsvaret tages i betragtning, at det administrative personale stadig er blevet reduceret, samtidig med at forvalt­ningen af det fortsat mere teknisk komplicerede materiel pålægger værnene øgede forvaltningsopgaver. Den eneste løsning på dette problem er indførel­sen af edb i forvaltningen, idet selv en forøgelse af administrationspersonellet ikke vil give mulighed for opnåelse af en effektivt virkende forvaltning.