Foto: Epirus
Af Maria Frandsen, webredaktør og skribent på Krigsvidenskab.dk
"Vi ser et paradigmeskifte i brugen af droner på kamppladsen. Det handler ikke længere kun om suveræne stater, men også om ikke-statslige aktører, der bruger kommercielt tilgængelige droner som våben."
Således fortæller major Rasmus Ross, militæranalytiker og underviser ved Forsvarsakademiets Center for Luft- og Rumoperationer, der med sine 18 års erfaring fra forsvaret og fire udsendelser, herunder som combat medic, air battle manager og air liaison officer, har solide operative erfaringer fra frontlinjen. Han har koordineret luftrum og indsættelse af fly, droner og helikoptere på tværs af værnene både i forskellige flyoperative hovedkvarterer i ind- og udland, men lige så ombord på de danske fregatter og ved hærens hovedkvarterer i brigaderammen. Nu fokuserer han på en af de største udfordringer i moderne krigsførelse: droner.
Krigsvidenskab har interviewet Rasmus Ross forud for et oplæg for Det Krigsvidenskabelige Selskab, der blev afholdt d. 4. marts 2025. Oplægget kan streames via. Krigsvidenskab.dk.
Hovedpointen fra Rasmus Ross er, at i takt med udviklingen af teknologien, ændrer krigsførelse sig ligeledes, og særligt droner spiller en afgørende rolle i transformation mod den moderne kampplads. Fra præcisionsangreb til overvågning og logistik har droner ændret magtbalancen på kamppladsen.
Droner betegnes af Rasmus Ross som værende ubemandede fartøjer til brug i luft, på jord og under vand, hvor især mindre, fleksible droner udvikler sig hurtigt. Nogle af de forskellige typer droner, der bruges på den moderne kampplads, er militære droner som Black Hornet 3 der anvendes af specialstyrker som er udstyret med avancerede sensorer, mens civile droner som DJI NEO er let tilgængelige og brugervenlige og anvendes af blandt andet terrororganisationer. Desuden vinder Loitering Munitions som Shahed & Lancet frem, designet til præcise, engangsangreb.
En ny æra i krigsførelse
Fra interventionen i Afghanistan (2002–2021) hvor traditionelle doktriner og teorier dominerede krigsførelsen, og hvor truslen fra vejsidebomber (IED'er) blev en central erkendelse, som soldaterne imidlertid hurtigt lærte at beskytte sig imod, til Ukraine-krigen, har droner ændret slagmarkens dynamik. De traditionelle magtbalancer i verden er under pres og vi ser i stigende grad hvordan teknologiske udvikling er med til at skubbe til balancerne i samfundet.
Den teknologiske udvikling har igennem tiden været med til at drive et større paradigmeskift.
Større droner som oprindeligt udspringer af tangegangen bag traditionelle fly og luftballoner der blev benyttet under 1. verdenskrig, har hidtil været anvendt af suveræne stater som blandt andet England, USA, Kina og Danmark, hvoraf sidstnævnte havde mindre dronesystemer.
Men med opfindelsen af mindre droner har det betydet at militære kapaciteter, som før kun var ejet af suveræne stater. Nu kan mindre droner købes og bruges af ikke-statslige aktører, så som terrororganisationer og mindre stater, der ikke traditionelt har et flyvevåben og med et væsentligt mindre budget, hvilket er en udvikling, som kan sammenlignes med opfindelsen og anvendelsen af vejsidebomber i Mellemøsten. Dette har allerede fået sine egne begreber: ”Poor mans Air Force” eller ”Army of drones”, som referer til en stat eller organisation, som ikke har råd til at have et slagkraftigt flyvevåben, men med mindre droner stadig kan dominere kamppladsen. Udviklingen springer ud fra en interesse blandt brugerne - nogle idemagere, som har set muligheden for at bruge små droner til krigsførelse. Disse muligheder giver derfor fjendtlige eller kriminelle aktører muligheden for at påvirke sikkerhed og interesser også i Danmark. Forsvaret imod mindre droner er besværliggjort af deres flyveprofil: ”Low, Slow/Fast and Unpredictable”, hvor traditionelt luftforsvar ikke kan opdage eller nå at reagere på truslen, og det kræver derfor nye organisationer, arbejdsgange, udviklingstempi og samarbejde med andre sektorer. Hvor man før talte om luftoverlegenhed gennem jordbaseret luftforsvar, jagerfly og bombefly, taler man nu om små, sværmende droner, som kan undgå traditionelle forsvarssystemer og derved skabe dilemmaer, som kan være svære at imødegå. Med en dronesværm kan man overbelaste et traditionelt luftforsvar, samt flere af de nye dedikerede modforanstaltninger til droner (C-UAS). Derfor er denne teknologi lige nu særlig interessant. Flere lande forsker og udvikler i teknologien, men man har endnu ikke set det i fuld skala implementeret på kamppladsen. Lande som USA, Kina, Rusland, Ukraine og Sverige har lavet forskellige forsøg med såkaldt sværmteknologi, der kombinerer ny teknologi, kunstig intelligens, autonomi og samt et minimalt antal af operatører. Sværmene kan sammensættes, hvor dronerne kan have forskellige roller, som eksempelvis one-way-attack, overvågning, radio relay, commando og control (sværmens hjene), elektronisk krigsførelse (eks. Spoofing og Jamming) og decoy. Sidstnævnte skal aflede modstanderens luftforsvarssystemer med henblik på at resten af sværmen kan slippe igennem uskadt eller med få tab før målene.
"Droner kan flyve ind over kamppladsen i dybden og udnytte terrænet. De kan operere i miljøer, hvor bemandede fly ville blive skudt ned. Det giver en enorm taktisk fordel," forklarer Rasmus Ross. Ved at udnytte dronernes størrelse og manøvreevner, kan de maskere deres fremfærd ved at flyve lavt og udnytte terræn, bygninger og jordens krumning. Det vil sige alle de faktorer, som gør dem svære at detektere med traditionelle sensorer, som eksempelvis radarer. Dronerne kan derfor komme enten ubemærket forbi et større luftforsvarssystem eller først blive erkendt på relativ kort afstand, hvilket dermed giver begrænset reaktionstid og -evne. Alt sammen dilemmaer, som gør at forsvaret imod droner kræver nyt udstyr, procedurer og især hastighed i beslutningstagning.
Kreativ krigsførelse
En af de mest skræmmende udviklinger er, hvor let det er at omdanne civile droner til dødbringende våben. "Man kan bestille en drone på Amazon og omdanne den til et flyvende våben. Det handler kun om kreativitet og tilgængelige midler," siger Rasmus Ross og understreger, hvordan terrororganisationer og ikke-statslige aktører nu bruger teknologi, der tidligere var forbeholdt stater.
Han nævner eksempler fra Afghanistan, hvor enkle vejsidebomber blev lavet med batterier, ledninger og en udløser baseret på en garageportsfjernbetjening. Den samme innovation og improvisation ses nu med droner. "Det betyder, at man ikke længere er afhængig af forsyningslinjer. Man kan producere våben tæt på frontlinjen og med minimale omkostninger," forklarer han.
Han peger særligt på udviklingen i Ukraine som et afgørende vendepunkt. Her har man set alt fra kommercielle hobbydroner, der er blevet ombygget til våben, til avancerede teknologier, hvor kunstig intelligens og autonomi muliggør at koordinere og angribe næsten umulige mål.
Autonomi og kunstig intelligens
Rasmus Ross påpeger også den etiske dimension i forhold til, hvorledes avancerede våbenplatforme siden 9/11, rejste etiske dilemmaer ved fjernstyrede angreb over store afstande, hvilket ikke er blevet mindre aktuelt i dag. For udviklingen af droneteknologi stopper ikke. Rasmus Ross forudser, at næste skridt i dronekrigsførelse bliver yderligere brug af kunstig intelligens og autonome systemer. "Vi taler om droner, der selv kan identificere mål og træffe beslutninger uden menneskelig indblanding. Det rejser både taktiske og etiske spørgsmål," siger han og peger på, hvordan lande som Kina, Sverige og USA allerede eksperimenterer med sværmteknologier og autonome våbensystemer.
Danmarks dronetidsalder
Men hvor står Danmark i denne udvikling? Ifølge Rasmus Ross har Danmark potentiale til at være en innovativ spiller, men det kræver, at vi følger med i teknologiudviklingen og optimerer vores indkøbsprocesser. "Vi har allerede dygtige droneproducenter i Danmark, men vi skal blive bedre til at samarbejde internationalt og udnytte forskningen," siger han. ”Både forsvarsindustrien og de civile universiteter har set en mulighed for at udvikle droneteknologi i Danmark. En af forudsætningerne for, at det kan lykkes er at der oprettes områder i Danmark, hvor det at flyve droner kan ske i tæt koordination med den bemandede flyvning og efter lignende regler. Dette kaldes traditionelt et Unmanned Traffic Management system eller populært U-SPACE. Dette vil muliggøre en mere smidig håndtering af droner i det danske luftrum og dermed også gøre Danmark førende inden for droneteknologi og udvikling – både civilt og militært”
Han understreger også nogle umiddelbare udfordringer i forhold til identifikationen af fjendtlige droner. "Det kan være svært at skelne mellem en farlig trussel og en uskyldig rekreativ flyvning," forklarer Rasmus. I Danmark har vi senest oplevet at Københavns lufthavns luftrum er blevet lukket, fordi man ikke har kunnet identificere, om en drone var kriminel, fjendtlig eller blot en hobbydrone. Rasmus Ross opfordrer alle droneentusiaster til at sætte sig ind i reglerne for droneflyvning for at undgå disse situationer. På droneregler.dk kan man som borger få overblik over, hvor og hvordan man må flyve med droner i Danmark. Dette vil gøre det nemmere at opdage og håndtere reelle trusler.
Ukraine-krigen har intensiveret brugen af droner, Dette skubber i en vis grad de traditionelle våben ud på sidelinjen og betyder, at man ser produktionen af droner i en helt ny størrelsesklasse. Rasmus Ross eksemplificerer denne udvikling, når han fortæller at ”Lige nu, er det ukrainske mål at bygge 4 mio. droner, men op imod 50 pct. af disse skal være deres egenproduktion”.
Ved brugen af droner på den moderne kampplads opererer aktørerne ud fra Target of opportunity, altså hvor man angriber et mål, der pludselig bliver tilgængeligt, snarere end et på forhånd planlagt mål, der ofte bygger på ældre doktriner og krigsteorier. Dette muliggør, at der i dag kan foretages hurtige taktiske beslutninger, udveksle store datamængder og selve udviklingen af modforanstaltninger som elektromagnetiske skjolde og akustiske sensorer, sker i en større hast end hidtil.
I fremtiden vil man se et øget brug af AI og autonomi i droner, hvilket rejser spørgsmål om ansvar og beslutningstagning. Derfor er der behov for styrket produktion, innovation og samarbejde mellem forskning og industri for at imødegå det stigende trusselsbillede.
Rasmus Ross pointer slutteligt, at et problemfelt er lovgivning og infrastruktur, hvor sektoransvarsprincippet skaber uklarhed om ansvarsfordeling, og manglen på et effektivt U-Space i Danmark hæmmer overvågning og reaktion. Derfor er der behov for styrket produktion, innovation og samarbejde mellem forskning og industri på droneområdet for at være klædt på til fremtidens trusler på den moderne kampplads
