Af oberstløjtnanterne P. Kühnel og J.K. Byrnak, til tjeneste ved Forsvarsakademiet, Faggruppe Landoperationer.
Indledning
I det sidste årstid har dette tidsskrift behandlet doktrinbegrebet i flere temanumre. Debatten har i høj grad drejet sig om behovet for en national doktrin, såvel værnsfælles som væmsspecifik, og meningerne harværet særdeles forskellige. Der er således bl.a. uenighed om,
- på hvilket niveau, doktriner er hensigtsæssige, om
- NATO doktriner kan bruges direkte, om
- de skal skrives på dansk og om
- der skal udarbejdes et selvstændigt dansk doktrin-hierarki på tværs af værnene.
Da doktrinen er en central del af grundlaget for forsvarets udvikling, er debatten vigtig ikke kun for uddannelse i, planlægning og gennemførelse af operationer, men for den samlede udviklingsproces i forsvaret.
Hærens doktrinudvikling
Som det fremgik i artiklen i Militært Tidsskrift nr. 1 - 1998 om doktrinudviklingen inden for Hæren, har Hæren en meget lang tradition for at udvikle doktrinen for alle enheder, på niveauerne gruppe, sektion, deling, underafdeling, afdeling samt troppeenhed. Doktrinen for troppeenheden er udtryk for Hærens overordnede doktrin og således retningsgivende for doktrinen for alle underliggende niveauer. Da artiklen ikke omtalte selve processen, som doktrinudviklingen er en del af, vil dette blive kortfattet beskrevet i det følgende. Doktrinudviklingen indtager sin naturlige og integrerede plads som grundelement i Hærens studie- og udviklingsvirksomhed i samspillet med den teknologiske og organisatoriske udvikling, ligesom udvikling af uddannelsespolicy indgår heri.
Disse faktorer interrelaterer i lyset af de politiske såvel som økonomiske og personelle faktorer. Med baggrlmd heri er det naturligt, at doktrinudviklingen følger sammen spor som udviklingen af de øvrige grundelementer. Således tager den nationale doktrinudvikling bl.a. sit udgangspunkt i den internationale studie- og udviklingsvirksomhed, sådan som den væsentligst gennemføres i NATO-regi, herunder gennem deltagelse i de for hærdoktrinen væsentlige aktiviteter i forbindelse den løbende udvikling af ATP-35 og relevante STANAG’s mv. De væsentligste udviklingsprocesser for den nationale doktrin gennemføres med en horisont på op til ca. 15 år som led i udarbejdelsen af skitser, studier og delkoncepter. Disse arbejder omfatter principielt alle grundelementerne og sammenhængen mellem disse. Processen understøttes af en række aktiviteter som f.eks. studieperioder på hærens forskellige niveauer og inden for respektive tjenestegrene og våbenarter, ligesom en række arbejdsgrupper løbende deltager i udviklingsarbejdet. Således deltages i såvel formelle som mere uformelle arbejdsgrupper med Forsvarskommandoen, Hærens Materielkommando, øvrige værn og Forsvarsakademiet, ligesom Forsvarets Forskningstjeneste naturligt er inddraget i processen. På vegne af Chefen for Hærens Operative Kommando varetager Faggruppe Landoperationer ved Forsvarsakademiet den praktiske del af doktrinudviklingen f.s.v.a. Feltreglement I, idet drøftelse mv. bl.a. gennemføres ved nævnte taktiske studieperioder og i regi af Hærens Studie- og Udviklingsforum. Resultaterne heraf afspejles gennem den løbende ajourføring af Feltreglement I, der er det grundlæggende doktrindokument i hæren. Med baggrund i skitsen "Udviklingen af det operative område” for hæren, Feltreglement I samt øvrige studier og delkoncepter udvikles og fastsættes det underliggende doktrinære grundlag ved enhedsreglementer, føringskoncepter mv. Med den øgede fokus på internationalt engagement i form af bl.a. fredsstøttende operationer og med alliancens prioritering af manøvredoktrinen på bekostning af en nedslidningsdoktrin er der erkendt behov for en gennemgribende revision af det doktrinære grundlag. Udviklingen af doktrinen er iværksat, og således afspejles den nye operative ramme for indsættelsen af hærstyrker i doktringrundlaget for angrebskamp, ligesom grundlaget for fredsstøttende operationer er udarbejdet. Udviklingen af doktrinen på øvrige områder pågår, og der er fastlagt en tidsplan for denne, idet målet er at have opdateret den samlede doktrin inden for de nærmeste år.
Behov for en værnsfælles doktrin?
Er der behov for en værnsfælles doktrin i det danske forsvar? Kan vi ikke "bare” tage AJP-01 og bruge den? Måske, men det er tvivlsomt, at den er tilstrækkeligt målrettet og detaljeret til at dække alle vores behov. Vil den f.eks. give tilstrækkeligt klare principper for samvirket mellem en hærenhed (f.eks. Danske Division) og en HAWK luftværnsenhed, hvis disse skal indsættes sammen. Eller for samvirket i forbindelse med anvendelsen af et muligt kommando- og støtteskib under indsættelse af en hærenhed udenfor dansk område. Det forekommer, at stigende kompleksitet i operationerne og stadig større integration af de enkelte værns operationer på forskellige niveauer taler for, at der skabes en værnsfælles doktrin, som sikrer en effektiv udnyttelse af alle midler, på tværs af værnene, under meget varierede forhold. At doktrinen skal udvikles på baggrund af fælles studieperioder, øvelser m.v., er vel en selvfølge. En værnsfælles doktrin kan altså ses på såvel operativt som taktisk niveau, og vil formentlig dække begge niveauer. Der findes andre gode argumenter for udvikling af en national værnsfælles doktrin; f.eks. m.h.p. uddannelse afofficerer i værnsfælles ramme samt muligheden for at få indflydelse på NATO-doktrinen på baggrund af egen udvikling.
Afslutning
Som gennemgået i de tidligere artikler har grundlaget for indsættelse af forsvarets enheder på flere områder ændret sig betydeligt. Det har medført behov for væsentlige ændringer i vores doktriner, og udviklingen fortsætter. En proces, som under inddragelse af bl.a. de operative kommandoer skal skabe grundlaget for en værnsfælles doktrin, ville samtidigt give basis for en tiltrængt forbedret koordination af de danske bidrag i forskellige NATO arbejdsgrupper på tværs af værnene og dermed styrke den danske indflydelse på udviklingen af NATO’s doktriner.
