Log ind

Dobbeltanmeldelse: Strategy in the 21st Century og Clausewitz verstehen

#

Titel: Strategy in the 21st Century: The Continuing Relevance of Carl von Clausewitz.

Forfatter: Lennart Souchon.

Antal sider: XIX, 242 sider.

Forlag: Springer Verlag 2020.

Vejl. pris: € 96,29 (ca. 716 kr. – jf. vekselkurs pr. 20/6 2021 – forlagets pris).

 

Titel: Clausewitz verstehen Wirken, Werk und Wirkung.

Forfatter: Christian Th. Müller.

Antal sider: VI, 305 sider.

Forlag: Brill–Schöningh Verlag 2021.

Vejl. pris: € 39.90.

 

Strategy in the 21st Century

Det foreliggende værk af professor Lennart Souchon om Clausewitzs fortsatte relevans i krigsteoretisk tænkning tager de samme emner op, som en tilsvarende tysk udgave, der blev anmeldt i Militært Tidsskrift i 2012, men denne særlige engelske udgave er til dels omskrevet og i lange stræk en direkte oversættelse af den tyske udgave.

Souchon, nu pensioneret, har haft et aktivt professionelt liv i det tyske forsvar som flådeofficer (afsluttende med graden Kapitän zur See – hvilket svarer til kommandør), desuden har han sideløbende bedrevet en akademisk karriere; Ph.d. i 1975 og udnævnt til professor ved universitetet i Potsdam i 2003. I 2010 var han medgrundlægger af ”Clausewitz Netzwerk für Strategische Studien (CNSS)”. Han har desuden løbende udgivet en række bøger med historisk og sikkerhedspolitisk sigte.

Som allerede nævnt er den tyske udgave af Lennart Souchons bog tidligere anmeldt i Militært Tidsskrift (nr. 3 2012, side 123–126), og denne anmeldelse kan i høj grad supplere foreliggende anmeldelse. På daværende tidspunkt var en anke til den tyske udgave, at den primært var rettet mod et tysksproget publikum. Med nærværende engelske udgave er der i høj grad rodet bod på dette, selvom Bundeswehr fortsat omtales særligt i indledningen (VI, VII, X, XI og 185). Man kan stille sig spørgsmålet, hvorvidt de særlige forhold i det tyske forbundsværn egentlig kan have et engelsktalende publikums specielle interesse? Opbygningen af bogen er stort set den samme, som den tyske udgave fra 2012. Bortset fra at kronologien ikke er helt den samme og afsnittene er udbygget en del. Der er dog i lange stræk tale om en ”1 til 1” oversættelse af ”Carl von Clausewitz. Strategie im 21. Jahrhundert”.

Forfatteren anfører i indledningen om tankerne bag udgivelsen: “The author of this book proceeds from the political, military, economic and social situation in the beginning of the twenty-first century. He examines select principles and insights of Clausewitz’s theory that can on the one hand serve as the basis for strategic thinking and action in a general sense and on the other hand can be exploited in a course of studies for future executives. This strong focus on the reality constitutes a new approach in the application of Clausewitz’s theory” (side ix).

Det altafgørende omdrejningspunkt i Souchons analyser er Clausewitzs forunderlige treenighed, som Clausewitz-kendere generelt tillægger stor betydning (se derom bl.a. disse artikler "A Clausewitz for All Seasons" og ”Clausewitz, inkommensurable paradigmer og USA's kamp mod den globale terror”). Souchon kalder regelret treenighedsdiskussionen for et clausewitziansk kernebegreb.

Kapitlerne er bygget op omkring et resumé i begyndelsen, som på en udmærket måde beskriver, hvad hvert enkelt kapitel indeholder. Desuden rundes hvert kapitel af med et afsnit kaldet: ”konklusion” samt med henvisning til uddybende litteratur, som på en fremragende måde runder afsnittene af. Dette er en forbedring ift. den tyske udgave fra 2012.

Souchons aktuelle engelsksprogede værk indeholder bl.a. emner, som: ”Om Krig” de basale emner, ”Om Krig” den teoretiske og historiske baggrund, samt generelt krig i det 21. århundrede. Desuden fylder begrebet ”den forunderlige treenighed” meget i afhandlingen. Det som oberst Nils Berg i sin danske oversættelse (side 50) noget fejlagtigt kaldte ”en sær trefoldighed”. Værket ender med et forslag til en fem skridts analysemodel, som bliver afprøvet på fem forskellige scenarier. Ligesom i gennemgangen af den tyske udgave fra 2012 må jeg stille spørgsmålet, om det ikke havde været mere logisk at anvende strategimodellen på ét scenarie i stedet for at sprede den clausewitzianske strategimodels fem skridt ud på fem forskellige scenarier? Muligvis har forfatteren gjort dette mhp. at anskueliggøre modellens anvendelig på flere scenarier; hvem ved?

Souchon påpeger endvidere omhyggeligt fejl og unøjagtigheder i den engelske standardoversættelse af Om Krig (”On War”) udgivet af Howard og Paret på Oxford University Press, som mange danske officerer og videnskabsmænd ulykkeligvis til stadighed og hele tiden anvender som grundlag for deres analyser af Clausewitz. I stedet skal det anbefales at bruge den danske oversættelse, eller allerhelst den tyske udgave udgivet på Dümmler–forlaget i den 19. udgave. Jan Willen Honig har også kritiseret den engelske oversættelse i artiklen ”Clausewitz’s ’On War’: Problems of Text and Translation” i Clausewitz in the Twenty-First Century 2007. Selv én af udgiverne, den nyligt afdøde professor Michael Howard, indrømmede under en Clausewitz-konference 2005 i Oxford, som undertegnede deltog i, at oversættelsen langtfra var perfekt, og at den kunne give anledning til misforståelser. Allerede dette burde give anledning til, at danske kommentatorer og forskere af krigs- og militærteori i fremtiden genovervejer deres udbredte anvendelse af den engelske Oxford-udgave, som grundlag for deres analyser.

Souchon behandler i den foreliggende bog grundigt alle kernebegreberne i Clausewitzs forfatterskab, og som kronen på værket udarbejder Souchon en femtrins strategisk analysemodel, som skal gøre analytikeren i stand til at analysere sig frem til en strategisk handleplan baseret på Clausewitzs essentielle analyse af krigen (se illustration).

Skærmbillede 2022-06-10 kl. 12.41.13.png

Bogen kan udelukkende anskaffes af læseren som ”print-on-demand”, dvs. bogen bliver først trykt, når den enkelte køber bestiller den, hvorvidt dette så er med til at afgøre bogens relativt høje pris må stå hen i det uvisse. I skrivende stund annonceres en soft-cover-udgave at være under udgivelse, men med den ikke ubetydelige porto oveni bliver denne udgave for de danske læsere sandsynligvis ikke væsentlig billigere end den første hard-back-udgave. Men ikke desto mindre bliver med den foreliggende bog Lennart Souchons tanker om Clausewitz endelig tilgængelige for et engelsktalende publikum. Værket skal fremhæves som et mønstereksempel på en bog, der giver læseren en realistisk opskrift på strategiske overvejelser under anvendelse af Clausewitz, og særligt officerer, kandidater fra samfundsvidenskaberne samt politikere kan have glæde af at læse Souchon, hvor man kan håbe, at den strategiske femtrinsmodel kan være inspiration til fremtidige strategiske overvejelser.

Eneste anke imod bogen må være den eklatant høje anskaffelsespris (dertil kommer endvidere porto, som slet ikke er en helt ringe post). Det kan konkluderes, at man skal være overmåde interesseret i Clausewitz, hvis man ønsker at anskaffe sig værket til den anførte pris. Forhåbentlig vil nogle forskningsbiblioteker overveje at anskaffe værket, så det er tilgængeligt for interesserede læsere. Det skal slutteligt anføres, at denne anmeldelse er udarbejdet pba. en elektronisk udgave af bogen, stillet til rådighed af forlaget. Derfor er anmelderen afskåret fra at bedømme den trykte udgave af bogen – både hvad angår udstyr som opsætning. Jeg foretrækker imidlertid til hver en tid at læse mine bøger i trykt format.

Clausewitz verstehen

Den tyske professor Christian Th. Müller har med foreliggende udgivelse publiceret endnu et værk i en lang række af bøger, der anviser, hvordan man skal læse og forstå Clausewitz. Eksempelvis udgav Beatrice Heuser i 2002 ”Reading Clausewitz” desuden skal nævnes Werner Hahlwegs indføring i Clausewitz i den 19. udgave af ”Om Krig” på Dümmler forlaget. Samme forlag, som også udgav den allerførste udgave i 1832. Christian Th. Müller er historiker og adjungeret professor ved instituttet for nyere historie ved Potsdam Universitetet. Han har især beskæftiget sig med europæisk og nordamerikansk militærhistorie i det 19 og 20. århundrede. Samt de to verdenskriges historie og den kolde krig i Europa.

Værket er skrevet tekstnært, hvilket vil sige, at der forefindes en masse uddybende citater fra Clausewitz’s hovedværk ”Om Krigen”, men den vidende forfatter har også inkluderet det øvrige clausewitzianske forfatterskab i sine analyser af von Clausewitz’s hovedideer og forklaringer. Dette er én af de store styrker ved afhandlingen og for den tyskkyndige og (måske) førstegangslæseren af Clausewitz, er dette absolut en fordel. Man kan godt mærke, at bogen har sin oprindelse i en forelæsningsrække på universitetet om den tyske krigsteoretiker. At læse Müllers afhandling giver læseren et bredt indblik i Clausewitzs forfatterskab og ideer, og desuden får man et indblik i Clausewitzs omfangsrige forfatterskab, idet hans værker og ideer er spredt ud over en lang række publikationer – foruden i hovedværket ”Om Krig”. Tanker om at udgive et samlet værk med alle Clausewitzs artikler, bøger og breve har desværre aldrig materialiseret sig.

Blandt bogens mange temaer kan bl.a. nævnes: „Krigens teoretiske problemer“, ”de moralske kræfter og friktionen”, ”formål, mål og middel”, ”politik og krigsførelse”, ”strategi og taktik”, det dialektiske forhold mellem ”angreb og forsvar” samt ”den lille krig” og ”folkekrigen”.

Müller kan imidlertid ikke understå sig i at komme med en stikpille til en forfatter, der, som han, tidligere har skrevet en værk om, hvordan man bør læse Clausewitz. Han advarer i denne ånd mod Beatrice Heuser – (side 210), idet han anfører: ”Mitunter gibt es aber auch Arbeiten, die vorgeben sich mit Clausewitz zu beschäftigen, dann aber tatsächlich der Geschichte seiner durch vielfach einseitigen oder gar fehlerhafte Deutungen gekennzeichneten Rezeption gewidmet sind. Ein mahnendes Beispiel bietet in dieser Hinsicht ‚Clausewitz lesen. Eine Einführung‘ von Beatrice Heuser“ (engelsk: „Reading Clausewitz“).

Müller har viet et omfattende kapitel til ”den lille krig” og ”folkekrigen”, hvormed han mener guerilla- og partisankrig. I denne kapitel lægger Müller vægt på Clausewitzs asymmetriske krigsforståelse og om denne, kan man læse i såvel hovedværket ”Om Krig” (N. Berg side 583 ”Folket i våben”), såsom i Clausewitzs forelæsninger om ”den lille krig” på det prøjsiske krigsakademi (1807/08–1812) og i hans Bekendelsesskrift (1812), som Clausewitz forfattede umiddelbart før han gik i russisk krigstjeneste for at kæmpe mod Napoleon. Müller henviser desuden til den af professor Lennart Souchon, på grundlag af Clausewitzs tanker, udarbejdede strategiske femtrins analysemodel (side 272). (Se i øvrigt anmeldelse ovenfor). Afsluttende anfører forfatteren: ”Die Clausewitzsche Theorie bietet für deren Durchdringung und Bewältigung immer noch ein analytisch höchst leistungsfähiges Instrumentarium. Um dieses auch nützen zu können, gilt es deshalb, Clausewitz‘ Gedanken nicht nur im Munde zu führen, sondern diese tatsächlich zu verstehen“ (side 278).

Christian Th. Müllers værk om forståelsen af Clausewitz er læseværdigt for førstegangslæseren af krigsteoretikeren Clausewitz, og jeg vil stærkt anbefale, at man begynder her, inden man læser selve Clausewitz’s epokegørende ”Om Krig”, hvilket kan bringe den uprøvede førstegangslæser af Clausewitz i store vanskeligheder. Men også den rutinerede Clausewitz-læser kan have stort udbytte af at få repeteret de centrale tanker i Clausewitzs omfattende forfatterskab. Som Müller anfører, skal bogen give læseren anledning til at tænke selv: ”Das vorlegenden Buch soll dabei Unterstützung bieten. Denken muss am Ende aber jeder noch selbst” (side 277).

Bedømmelse:

Strategy in the 21st Century: Fem faner.

Clausewitz verstehen: Fem faner.

 

Claus Eskild Andersen

Major, cand.phil.

Boganmeldelse
Publiceret den 10. jun. 2022
Kommentarer i denne artikel: 0

DEL

Tags

Relaterede artikler

Emner