Log ind

Det tyske Felttog i Polen

#

Felttoget i Polen er endt. Begivenhederne er imidlertid for friske og Oplysningerne om de enkelte Kampe for faa — de indskrænker sig nærmest til de i Pressen daglig frem satte Kommunikeer — til at man paa nærværende Tidspunkt kan give en blot nogenlunde detailleret Fremstilling af Felttogets Gang. Derimod h ar man fra tysk Side løftet Sløret for de Hovedretningslinier, som h ar dannet Grundlaget for den tyske Hærledelses Planer, hvorved man faar et Indblik i den strategiske Tanke, der har ligget til Grund for de Operationer, der saa hurtigt førte til den polske Hærs Tilintetgørelse. Det maa bemærkes, at den følgende Fremstilling af Felttoget naturligvis løber Fare for at være noget ensidig, da man ifølge Sagens _Natur saa godt som udelukkende er henvist til tyske Kilder. Operationerne i Polen er i høj Grad paavirkede af General v. Schlieffens Teorier. For Generalen gælder det ikke om at vinde et Slag, men om at tilintetgøre Fjenden. Derfor er han ingen Tilhænger af den frontale Kamp. Fjenden skal omfattes med stærke Styrker om muligt paa begge Fløje, medens der føres en henholdende Kamp paa Fronten. Kaster man et Blik paa Kortet over den polske Krigsskueplads, vil man se, a t Provinsen Posen strækker sig et godt Styk-

Skærmbillede 2020-08-10 kl. 11.08.16.png

ke ind i Tyskland. Hvis Polakkerne skyder deres Tropper frem til den tyske Grænse for at afværge en Invasion, frembyder der sig en god Lejlighed til at sætte de schlieffenske Teorier over i Praksis. Den tyske Ledelse modstaar da heller ikke F ristelsen, nu er der en Lejlighed til at faa Oprejsning for det mislykkede strategiske Forsøg i 1914. Grundtanken i de tyske Operationer er da fra Nordpommern og Schlesien at omfatte den ca. 200 km lange Linie fra Bromberg og ned til Schlesien. Hvis Planen lykkes i Starten, er Tyskerne i Stand til stadigt at forlænge Tængerne i Knibtangen, i Nord ved Fremrykning fra Østpreussen og i Syd fra Slovakiet. Weichselfloden, som paa flere Maader er en alvorlig Hindring for den tyske Frem rykning, kan ogsaa være til Nytte for den. Saaledes kan den nordlige Omfatningshær, naar den har passeret Korridoren, støtte sin højre Fløj til Floden paa Strækningen fra Bromberg til Warschau (venstre Fløj er sikret ved Østpreussen), medens Weichselfloden byder den sydlige Omfatningshær en vis Flankebeskyttelse under Marchen frem mod Radom mod Angreb fra det indre Polen. Som Biopgaver tilfalder der Nordgruppen at afsnøre Korridoren og Sydgruppen at besætte det vigtige Industriomraade i Sydpolen. Den polske Hær var paa 10 Armékorps å 3 Divisioner og 1 Korpsartilleriregiment, 1 Rytterdivisicn og 11 selvstændige Brigader, 1—2 Panserbrigader, der endnu ikke var fuldt organiserede, 2 Hærartilleriregimenter, 2 Luftgrupper med 6 blandede Flyverregimenter (ca. 300 Rekognosceringsmaskiner, 300 Bombemaskiner og 400 Jagere. Felthærens Forplejningsstyrke anslaas til 0,8—1,0 Mili., heraf 0,5—0,8 Fægtningsstyrke, Tropper og Anstalter i det bagved liggende Omraade til op mod 1 Mili. Langs Polens Vest- og Sydgrænse var anlagt Feltbefæstninger, forstærket med Bunkers. De permanente Fæstningsværker var forsømte, og kun Krigshavnen Gdynia og enkelte Værker ved Narewfloden var moderne udstyrede. Det ser ud til, at Polens Operationsplan er gaaet ud paa, næst efter at forhindre fjendtlig Invasion paa polsk Omraade, at rykke ind i Danzig og at afskære Østpreussen fra Forbindelsen med det øvrige Rige.

I Overensstemmelse hermed har den polske Hærs Opmarch omtrent set ud som følger:

2 Div. omkring Gdynia i den nordlige Del af Korridoren.

4 „ i Egnen omkring Graudenz—Thorn med Styrker frem ­ me i Linien Konitz—Nakel.

3 „ ved Mlawa. = Mod Østpreussen

1 „ samt stæ rkt Rytteri ved Lomza. = Mod Østpreussen

2 „ i Vilnaomraadet.

5 „ i Provinsen Posen, desuden et Rytterkorps.

4 „ paa den s v. Grænse mod Øvreschlesien.

3 ,, mod Slovakiet.

1 „ ved Lemberg.

4 „ ved Warschau og 1 Øst for Brest-Litowsk.

Desuden et Grænsebeskyttelseskorps paa ca. 30,000 Mand mod den russiske Grænse. Øverstkommanderende for de tyske Stridskræfter paa den polske Front var Generaloberst v. Brauschitsch med Artillerigeneral Halder som Stabschef. Underlagt ham var to Hærgrupper : Den nordlige Hærgruppe under General v. Bock med Generalløjtnant Schmidt som Stabschef. Denne Gruppe var sammensat af to Hære under Artillerigeneralerne v. Kluge og v. Kiickler. Den sydlige Hærgruppe førtes af General Rundsted med General Manstein som Stabschef og bestod af tre Hære under Generaloberst List, Artillerigeneral v. Reichenau og Infanterigeneral Blaskowitz. Sammensætning og Styrke af den tyske Hær er ubekendt. Af den nordlige Hærgruppe rykkede Gen. Kluges Hær, der var koncentreret i Pommern, frem mod Linien Bromberg— Kulm—Graudenz. Den støttedes af en mindre Styrke, der fra Marienwerder i det sydvestlige Hjørne af Østpreussen fulgte Weichsels højre Bred for at angribe det polske Fæstningsomraade ved Graudenz og holde Overgangene over Floden aabne. Det første Maal for Hærgruppen var at erobre Korridoren for derigennem at genoprette Forbindelsen med Østpreussen og forhindre Angreb i Ryg og Flanke fra denne Side. Da denne Opgave var løst og den i Korridoren staaende polske Hær afskaaret fra at vige ud mod Syd for at søge Tilslutning til den øvrige Hær, fortsattes Fremrykningen sammen med Styrken fra Marienwerder mod Linien Modlin—Plock nord for Weichsel og dækket i højre Flanke af denne Flod mod Angreb fra de i Provinsen Posen staaende polske Kræfter. General Kucklers Hær rykkede frem fra Egnen omkring Neidenburg i Østpreussen med Direktion mod Pultusk og Bugs nedre Løb. Dens Opgave var at overskride denne Flod for i Flanke og Ryg at angribe de polske Styrker, som stod langs Weichsel med Front mod Vest og saaledes bringe denne Linie til at falde. Denne Fremrykning truede ikke alene Warschau, men ogsaa snart Ryggen af de i Weichselbuen Warschau—Thorn—Graudenz staaende polske Tropper. I Løbet af nogle Dage lykkedes det under en rask Fremrykning de tyske Tropper at overskride Narew paa flere Steder. Af den sydlige Hærgruppe havde Gen. Reichenaus Hær, der var koncentreret i Egnen omkring Kreuzburg, i Øvreschlesien, Ordre til under fornøden Sikring af sin venstre Flanke at rykke frem i Retning mod Warschau til Linien Lodz—Radom. Saa vidt det kan ses, tilkom det Gen. Blaskowitz med sin Hær at binde den i Provinsen Posen fremskudte polske Hær og danne Forbindelsen mellem den nordlige og sydlige Hærgruppe. E fter at Gen. Reichenau havde vundet tilstrækkelig Fremgang, rykkede Gen. Lists Hær, der var samlet i Øvreschlesien og ogsaa kaldtes Sydøsthæren, frem mod Øst i Galizien mod Krakow og Tarnow, følgende det nordlige Affald af Beskiderne. Hærens Opgave var at forcere Overgangene over Sanfloden og fra Syd at omgaa Forsvaret af Weichsel nord for Sandomir. For yderligere at forlænge Tængerne i det omfattende Angreb, indsattes endnu to Grupper, en fra det østlige Østpreussen til Forlængelse af venstre Fløj og med Direktion mod BrestLitowsk og en fra Slovakiet, den Slovakiske Hær, til Forlængelse af højre Fløj og med Lemberg som Maal. Disse to Grupper skulde omslutte Egnen om Mellemste Weichsel og søge Forening i Terrainet omkring Kowel, der ligger paa den vestlige Rand af Pripetsumpene, og saaledes fuldende Indkredsningen af den polske Hær. Udførelsen skete næsten programmæssigt, den dobbelte Omfatning af Fjendens Fløje fik et Vingefang, der hidtil er ukendt i Historien. Den polske Hærs Tilintetgørelse paa saa kort Tid har ganske naturligt vakt almindelig Forundring. En nøje Udredning af Aarsagerne hertil maa være forbeholdt en senere Tid, men allerede nu kan man skønne om enkelte Momenter. 1 almindelig Omdømme gik den polske Hær for at være en stærk Hær, der var godt uddannet og moderne bevæbnet. Det menes imidlertid, at man ikke i Polen har lagt tilstrækkelig Vægt paa Luft- og Panservaabnet, og at allerede Skaberen af den polske Hær, Marskal Pilsudski, havde en vis Mistillid til disse nymodens Vaaben, en Mistillid, der er gaaet i Arv til hans Efterfølgere. En medvirkende Aarsag hertil har maaske for Panservaabnets Vedkommende været de berygtede slette Veje, der paa den anden Side h ar befordret Tanken om et stæ rkt Rytteri, der bedre var i Stand til at komme frem overalt. Rytteriet blev der derfor lagt megen Vægt paa, og Polen blev regnet for at have Verdens bedste Rytteri. Det fik forøvrigt ogsaa adskillige Gange under Felttoget Lejlighed til at udmærke sig. Paa Flyveomraadet blev Polakkerne straks sat ud af Spillet, idet de tyske Flyvere meget hurtigt tilkæmpede sig Herredømmet i Luften. Det frem gaar af Beretningerne, at Polakkerne ikke i tilstrækkelig Grad havde søgt at skjule og dække deres Maskiner, saaledes at mange blev ødelagt paa Flyvepladserne, inden de naaede at komme paa Vingerne. Til den polske Hærs Øverstkommanderende, Marskal RydzSmigly, der ikke oprindelig var uddannet som Officer, men havde tjent sine Sporer under Verdenskrigen, næredes stor Tillid i Polen, maaske større end berettiget. Dette kan have været en medvirkende Aarsag til, at man ikke til Ledelsen af Operationerne søgte en saadan Støtte, som en „Weygand“ havde været i 1920 og sikkert vilde have været nu. At Polen vilde søge at forhindre en Invasion paa sit T erritorium og maaske endog omgikkes med offensive Tanker, er der intet at bemærke til, hvis man følte sig tilstrækkelig stæ rk ; men den tyske Hærs Planer maa snart være gaaet op for den polske Ledelse, og der havde da maaske endnu været Tid til at fri sig for det omfattende Kvælertag ved at gaa tilbage til den befæstede Vandlinie, der dannes af Floderne Narew-—Weichsel—San. Men Polakkerne ydede heltemodig Modstand i Posen, indtil de efter blodige Kampe først ved Radom og dernæst i Weichselbuen i Egnen omkring Kutno, indkredsede som de var fra alle Sider, bukkede under, ganske vist efter først at have tilføjet den tyske Hær alvorlige Tab. Efterhaanden, som Omfatningen forlængedes mod Øst, gik det de øst for Weichsel staaende Hærstyrker paa tilsvarende Maade. Men alt det foran anførte er ikke tilstrækkeligt til at forklare den overvældende Hurtighed, hvormed en Hær a f Størrelse og Kvalitet som den polske blev tilintetgjort. I Tyskland siger man da ogsaa selv, at alt det overvældende i dette Felttog maa føres tilbage til Generalnævneren: „Motoren“. Dette Felttog saa for første Gang i stor Maalestok moderne teknisk udrustede Hære og et i høj Grad teknisk og talmæssigt udviklet Luftvaaben i intim Samvirken med Tropperne paa Jorden. Det er allerede tidligere omtalt, at det hurtigt lykkedes de tyske Flyvere at beherske Luften. Følgen heraf var, at de med deres raske og utrættelige Virksomhed gennem ustandselige Angreb paa polske Flyverskjul, militære Anlæg, Vaabenfabrikker, Jernbaner, Veje og Broer og ved Understøttelse af Jordkampen paa afgørende Maade bidrog til at gøre Fjenden mør og svække hans Kampkraft. Foran alle Hære fremsendtes mekaniserede og motoriserede Styrker, som ikke fandt tilstrækkelig Modstand undervejs til at standse dem, og som rykkede frem med stor Hastighed. De var ofte ganske ude af Forbindelse med de Styrker, hvorfra de var udsendt, men de spillede en stor Rolle ved at bryde og forhindre trufne polske Foranstaltninger. De pansrede Vaaben har sikkert ved forskellige Lejligheder lidt betydelige Tab, men disse er næppe for noget at regne mod de store Resultater, de har opnaaet. F ra fransk Side udtales, at de hurtige Operationer i Polen i 1939 betegner en hel ny Form for Krigsførelse, som man i Mangel af bedre kan kalde „Den mekaniserede K rig“.

C. Fock.