Det foreliggende Reglementsudkast, der er bestemt til at træde i Stedet for Eksereerreglementet af 1881, ud kom i Juni Maaned 1897. Det er udarbejdet af en den 28. November 1895 nedsat Kommission, og Udkastets 1. og 2. Del, indeholdende Bestemmelser for Uddannelsen i Enkeltmands-, Geled-, Delings- og Kompagnieksercits, have allerede i 1896 været tilstillede Troppeaidelingerne til Prøve, hvorefter en delvis Omarbejdelse af de nævnte Afsnit har fundet Sted. I den foreliggende Form skal Udkastet, saavidt vides, prøves ved Afdelingerne indtil Udgangen af 1899 og vil altsaa endnu kunne undergaa adskillige Forandringer, inden det modtager sin endelige Form. Som Følge heraf skulle vi ikke komme ind paa nogen Omtale af Reglementets formelle Enkeltheder, men indskrænke os til at undersøge, hvilket Bidrag det giver til Løsningen af det stadig brændende Spørgsmaal om Gennemførelsen af Fodfolkets Angreb, og i den An ledning i efterfølgende Linier give en Fremstilling af Bestemmelserne vedrørende Fodfolkets Kampformationer og disses Anvendelse i det angivne Øjemed.
Kampformationer.
a. BataillonenKsampformation bestaar af Skytte kæde og Bataillonsreserve.
Skyttekæden dannes af 1— 3 Kompagnier, der som Regel udvikles helt i Kæden og hvert skulle over spænde en Front af indtil 200x . Ved den isolerede Ba taillon rotter Antallet af Kompagnier i Skyttekæden sig hovedsagelig efter den Modstand, der kan ventes — over for en stærkere Modstander anvendes færre Kompagnier i Kæden, derimod flere i Reserven og omvendt. Ved den enkadrerede Bataillon retter Antallet af Kompagnier i Kæden sig efter den Front, der skal overspændes. Kun rent undtagelsesvis udvikles alle Bataillonens fire Kom pagnier samtidig i Kæden.
Bataillons reservens Plads retter sig efter Terrain- og Fægtningsforholdene. Efter Bataillonschefens Anvisning opstilles den samlet bag Midten, bag en af Fløjene eller delt bag begge Kædens Fløje i en saadan Afstand, at den stedse er i Stand til at understøtte Kæden i rette Tid og samtidig lider saa lidt som muligt af den fjendtlige Ild. I en Afstand af 1200— 1000* fra Modstanderen maa Reservens Afstand fra Kæden ikke overskride 500— 600*; men denne Afstand skal efter- haanden formindskes saaledes, at den stedse er mindre end Kædens Afstand fra Modstanderen. Det er Reser vens Opgave at gennemføre Bajonetangrebet, at forstærke Kæden og at imødegaa ugunstige Tilfældigheder, der kunne indtræde under Kampen. Uden Bataillonschefens Befaling maa intet Kompagni af Reserven sendes frem til Understøttelse af Kæden.
b. Regimentets Kampformation bestaar af Kamptræfningen (d.v. s. Skyttekæden og Bataillonsreserverne) og Regiments reserven.
Kamp træfningen (1. Træfning) dannes under lignende Betingelser, som for Bataillonen angivet, af 1— 3 Bataillonen.
Regiments reserven tager Opstilling bag den Del af Kampfronten, der under Hensyn til Kampens sand synlige Forløb eller som Følge af Terrainforholdene maa antages først at ville have Understøttelse behov, eller hvorfra Hovedstødet tænkes ført. For Afstanden fra Skyttekæden, der i en Afstand af 1200— 1000 * fra Mod standeren ikke maa overskride 1000 *, samt for Reservens Anvendelse gælde lignende Regler, som for Bataillonen angivet.
c. Divisionens Kampformation er i ydre Henseende aldeles analog med Regimentets.
Kamptræfningen dannes afRegimenternes Kamp formationer og bestaar altsaa af Skyttekæde, Bataillons og Regimentsreserver, de sidste tjene som Specialreserver i Regimenternes Kamprayons og staa udelukkende til Disposition for de paagældende Chefer.
Hoved(Divisions-)reserven dannesafdeTrop per. der ikke befinde sig i Kamptræfningen, og staar umiddelbart under Divisionschefen.
Kamptræfningen har til Opgave at indlede og vedligeholde Kampen, Hovedreserven tjener til at hidføre Afgørelsen og modvirke uheldige Tilfældigheder.
Alle til Kampformationen hørende Led maa stedse staa i nøje indbyrdes Forbindelse. Udadtil giver dette sig til Kende ved, at de enkelte Afdelinger og Under afdelinger tage og bevare saadanne Mellemrum og Af stande, at de paa den ene Side ikke hindre Naboafdelingernes frie Virksomhed, paa den anden Side ikke ved Splittelse eller Tilbagebliven gøre den gensidige Under støttelse til en Umulighed.
Men denne rent formelle Sammenhæng mellem Kamp formationens forskellige Led er ikke tilstrækkelig; endnu uundværligere er de enkelte Leds indre Sammenhæng, der opnaas ved, at alle gøres bekendte med Kampens Formaal, og at alle Kræfter paa den hensigtsmæssigste Maade bringes til at medvirke til dettes Opnaaelse.
Ifølge Reglementet af 1881 bestod den russiske Ba taillons Kampformation af tre Linier: i Skyttelinien ud vikledes som Regel ved Kampens Begyndelse to Halvkompagnier, der tilsammen overspændte en Front af c. 500 *; som Kompagnireserver fulgte to Halvkompagnier i indtil 500x Afstand bag Skyttekæden, og i samme Af stand bag Kompagnireserverne fulgte de to tilbageværende Kompagnier som Bataillonsreserve.
Ved en Betragtning af den nu foreslaaede Kamp formation springer det straks i Øjnene, at Kompagni- reserverne, ligesom i det franske Eksercerreglement, ere faldne bort; kun i Undtagelsestilfælde — naar f. Eks. et Kompagni er bleven skiil fra Batailloncns øvrige Kom pagnier ved Artilleri, eller naar det befinder sig paa den ene Fløj af en selvstændig optrædende Bataillons Skyttelinie, medens Bataillonsreserven betinder sig bag den anden Fløj — skal Kompagniet fremtidig kunne ud skille en Reserve.
Kommissionen er naaet til dette Resultat gennem følgende Betragtninger:
a. Som Følge af Gøværildens Virkning i vore Dage er det særdeles vigtigt af bringe saa mange Geværer som muligt lil samtidig Anvendelse i Skyttelinien, og vil man ikke i høj Grad svække Bataillonsreserven, er dette kun muligt ved at udvikle hele Kompagnier; faktisk vil et helt udviklet Kompagni give samme Udvirkning som tid ligere to Kompagnier; ved Udviklingen af to hele Kom pagnier tilvejebringes en Udvirkning, som tidligere ikke kunde naas.
b. Kompagnireserverne, der i de fleste Tilfælde ikke selv skyde, lide omtrent de samme Tab som Skytte linien.
c. Udvikles hele Kompagnier i Skyttelinien, gaar Udledelsen over i mere erfarne Hænder end tidligere — nemlig i Kompagnichefens.
Af Kommissionens ovenanførte Betragtninger er Ud talelsen om Nødvendigheden af at bringe saa mange Ge værer som muligt til Anvendelse i Skyttelinien utvivlsomt den, der rnaa tillægges størst Betydning. Hensynet til Geværantallets Forøgelse fordrer imidlertid ikke med Nødvendighed en Udvikling af hele Kompagnier i Skytte linien, det kan med Bevarelse af det ældre Reglements Kompagni- og Bataillonsreserver lige saa vel naas ved en Formindskelse af Bataillonens Front. Ganske vist vil der til at overspænde en Angrebsfront af en bestemt Ud strækning i saa Fald udkræves et større Antal Batailloner; men disse raade til Gengæld over tre efter hverandre følgende Linier, medens Bataillonerne i den af Kommis sionen forcslaaede Formation kun kunne disponere over to saadanne. Da disse' ikke ere tilstrækkelige til at sikre Angrebets Gennemførelse, har Udkastet ingen anden Ud vej end af andre Batailloner at etablere en tredie Linie, hvorved det endelige Resultat kun bliver, at nogen bedre Økonomi med Kræfterne ikke er naaet. Men heller ikke paa noget andet Punkt medfører Bataillonens Kamp formation i to Linier Fordele, der kunne opveje de med denne Formation forbundne Ulemper.
Naar Kommissionen saaledes anfører, at et helt ud viklet Kompagni giver samme Udvirkning som tidligere to Kompagnier, kan den hermed kun have tænkt paa Angrebets Indledning; thi under dettes videre Forløb ind drages de tidligere udskilte Kompagnireserver efterhaanden i Skyttelinien, og før eller senere vil hele Kompagniet være udviklet i denne. Men under Angrebets Indledning har det ledende Princip stedse været: uden Skydning at naa saa tæt ind paa Fjenden som muligt, og til Fyldest gørelse af dette Princip forekommer Kompagniets tidligere Formation os unægtelig bedre egnet end den nu fore- slaaede. Spændende over et større Rum saa vel i Bredden som i Dybden var den ældre Formation mindre saarbar og bedre i Stand til at føje sig efter Terrainet end Ud kastets tætsluttede Skyttegeled, der frembyder et for træffeligt Kuglefang, og som brydes og sammenklumpes ved hver mødende Terrainhindring. Vi anse det for sandsynligt, at Kompagniet i sin nye Formation vil lide større Tab under Angrebets Indledning og blive nødt til at standse for at optage Skydekampen i storre Afstand fra Fjenden end tidligere,
Under selve Skydekampen vil Skyttegeleddet til en Begyndelse være den ældre Formations tyndere Skytte linie overlegent; men da denne ved Skydningens Be gyndelse antagelig vil befinde sig i kortere Afstand fra Modstanderen og i Kompagnireserven raader over en fremdrivende Kraft, som Skyttegeleddet mangler, er det i hvert Fald tvivlsomt, om dette sidste vil være i Stand til at arbejde sig tættere ind mod Fjenden, end Kom pagniet i sin tidligere Formation var i Stand til. Ved egen Kraft at naa frem fil en llovedskydestilling i en Afstand af 400—500x fra Fjenden vil Kompagniet lige saa lidt nu som tidligere kunne paaregne; dertil er den Front, Kompagniet skal overspænde, i begge Tilfælde for udstrakt.
Det tydske Eksereerreglement siger: „Det maa undgaas at give Fronten en saa stor Udstrækning, al den under længere blodige' Kampe ikke vedvarende kan holdes tæt besat med Skytter, og den fulde Udvirkning bevares usvækket. Herefter vilde et Kompagni paa Krigsstyrke ikke kunne udbrede sig over en væsentlig større Front end 100 Meter-.
„At opløse hele Kompagniet i Skyttekæde maa saa længe som muligt undgaas. Det helt opløste Kompagni er under Angreb ude af Førerens Haand“.
Al Krigserfaring taler for. at det tydske Reglement har Ret. Over for el helt i Skyttekæde udviklet, krigs stærkt Kompagni vil hverken Signalpiben eller Stemmen være tilstrækkelig til at sikre Kompagnichefen Kom mandoen over Kompagniet, og andre Midler vil han ikke være iStand til at benytte; thi ingen er vel længere saa naiv at tro. at en kæmpende Skyttekæde under vanske lige Forhold kan kommanderes ved Hjælp af Ordonnantser.
Ved at indskrænke Kompagniets Front til ikke væ sentligt at overskride 100 Meter, opnaas imidlertid ikke alene en større Fasthed i Kommandoen; men Kompagniet kommer tillige til at raade over c. 2 Mand pr. Meter af Ildlinien og vil, selv om det under Fremrykningen skulde lide et Tab af 40—50 pCt., endnu kunne besætte Hoved- skydestillingen med 1 Mand pr. Meter og følgelig være i Stand til virksomt at forberede Stormangrebet. Det russiske Kompagni, der fra Kampens Begyndelse kun raader over c. 1 Mand pr. Skridt, vil ikke kunne løse denne Opgave. Sandsynligheden taler for, at det ikke ved egen Kraft vil kunne naa frem til Ilovedskydestillin- gen; men rnaa Bataillonsreserven gribe ind for at hjælpe Kompagniet frem, træde Formationens Mangler først klart for Dagen.
Skal en Skyttelinie virksomt kunne hjælpes ud over Angrebets kritiske Øjeblikke ved Indgriben af Reserver, maa disse nødvendigvis gribe ind i rette Tid, paa rette Sted og paa en saadan Maade, at Kommandoforholdene saa lidt som muligt forrykkes. Men disse Fordringer kunne kun ske Fyldest, naar den, der kommanderer i Kæden, tillige har Kommandoen over de Reserver, der skulle tjene denne til umiddelbar Understøttelse. I den russiske Bataillon, hvor ingen Understøttelse princip mæssig maa ydes Skyttelinien uden Bataillonschefens personlige Befaling, er der ingen Garanti for, at Under støttelsen vil blive ydet i rette Tid, og selv om dette sker, i hvilken Form vil den i saa Fald blive ydet?
Da det vil blive nødvendigt at understøtte Skytte linien, længe inden Tabene i denne have naaet en saadan Størrelse, at der vil kunne blive Rum for en samlet Ind griben af noget af Bataillonsreservens Kompagnier, maa disse efterhaanden i mindre Dele sendes frem til Under støttelse. De fremsendte Dele forblive enten samlede, hvis der tilfældig findes en enkelt tilstrækkelig stor Aabning, i hvilken de kunne dirigeres ind, og i saa Fald be finde Reservekompagnierne sig nødtvungne i den Forma tion paa to Linier, som Udkastet principmæssig forkaster, eller ogsaa glide de fuldstændig ud af Kompagnichefens Haand, idet de blandes ind mellem Mandskabet i Skytte linien og her frembringe en Forstyrrelse i Kommando forholdene, der tiltager for hver ny Understøttelse, der sendes frem.
Er Kommandoen over det 200* lange Skytte geled ikke allerede paa et tidligere Tidspunkt gledet ud af Kompagnichefens Haand, kan der næppe være nogen Tvivl om, at dette vil ske, naar Bataillonsreserven begynder at forstærke Skyttelinien. Inddragningen af Kompagnireserverne, der skulde medføre den Fordel, at Kommandoen over Skyttelinien fra Delingsførernes Hænder gik over i Kompagnichefens, vil saaledes netop bevirke, at Kommandoen glider tilbage til Delingsførerne paa et tidligere Tidspunkt, end det vilde ske, hvis de nævnte Reserver vare bevarede.
Endelig har Kommissionen som et sidste Motiv til at fjerne Kompagnireserverne fra Bataillonens Kamp formation anført, at de, uden selv at kunne skyde, lide omtrent samme Tab som Skyttelinien. Dette Motiv er øjensynlig betydningsløst. Naar man erkender, at Skytte linien, hvor tæt den end gøres, ikke vil være i Stand til ene at gennemføre Angrebet, kan man heller ikke benægte Nødvendigheden af at tilvejebringe en Reservelinie til strækkelig nær ved Skyttelinien til at kunne understøtte den i rette Tid. Om man benævner denne Linie Kom pagni- eller Bataillonsreservelinie, er aldeles ligegyldigt, dens Afstand fra Skyttelinien afhænger ikke af Navnet men af Opgaven, den skal løse, og denne bliver nøjagtig den samme, hvad enten Linien dannes af en Række Kompagni- eller Bataillonsreserver.
Forlade vi Bataillonens snævrere Omraade og lade Blikket strejfe hen over de større Troppeenheders Kamp formationer, fanges Opmærksomheden uvilkaarligt af den elastiske Simpelhed, der præger alle Udkastets herhen- hørende Bestemmelser. I Udkastet er Divisionen kun et stort Regiment, dette igen kun en stor Bataillon; denne kan udvikle 1— 3 Kompagnier i Skyttelinien, Regimentet følgelig 1— 9 Kompagnier og Divisionen 1— 27 Kom pagnier, hvilket er ensbetydende med, at de sidst nævnte Troppeenheder kunne overspænde en Front at henholds vis 200— 1700* og 200— 5400*.
Hvilket af disse Tal de paagældende Chefer ville vælge, afhænger fuldstændig af dem selv, Udkastet lægger i saa Henseende intet Baand paa dem. Det søger ikke at tilvejebringe et Grundlag for Angrebsfrontens Ud strækning ved at gøre denne afhængig af Forsvars frontens Længde og af Hensynet til Ildens usvækkede Vedligeholdelse gennem alle Angrebets Stadier. Dette sidste Hensyn kræver et bestemt Antal Mand pr. Skridt eller Meter af Ildlinien, og ved at dividere dette ind i den paagældende Enheds Styrke fremkommer den Front, der normalt kan overspændes. -Det er muligt, at man herved naar til en Front af mindre Udstrækning end Forsvarerens, og med denne Mulighed for Øje kan et Reglement, der overhovedet indlader sig paa at give en Vejledning for Angrebsstyrkens Forhold, ikke skyde den Opgave fra sig at klargøre, under hvilke Betingelser de nævnte modstridende Hensyn kunne forenes. Det skal indrømmes, at intet eksisterende Reglement indeholder fuldstændig utvetydige og udtømmende Bestemmelser om Angrebsfrontens Udstrækning; men ved det russiske Udkasts Behandling af Spørgsmaalet er dette ganske vist ikke rykket sin Løsning nærmere.
Angrebets Gennemførelse.
Angriberens Opgave bestaar i at nærme sig Forsva reren med det mindst mulige Tab efter først at have svækket ham ved sin Ild, at udvikle det størst mulige Antal Tropper mod det valgte Hovedangrebsobjekt og at rykke ind paa Livet af Modstanderen for at kunne bibringe ham det afgørende Slag.
Overgang fra Marche- til Kampformation.
Naar do forreste Sikringsdele modtage Underretning- om Fjendens Nærværelse, sende de Melding herom til Avantgardekommandøren, hvornæst de fortsætte Frem rykningen, idet de rense Forterrænet for fjendtlige Pa trouiller. Kunne de ikke uden Understøttelse trænge længere frem, lader Avantgardekommandøren Avant garden helt eller delvis gaa over til Kampformation, hvornæst han afgiver Melding herom til den Højst- befalende. Samtidig sender han Jagtkommandoerne frem til Rekognoscering og træffer andre nødvendige Foranstaltninger til Indhentelse af de fyldigst mulige Efterretninger om Fjenden og det sandsynlige Kamp terræn.
Den Afstand, i hvilken Avantgarden skal gaa over til Kainpformation, afhænger hver Gang af den fore liggende Situation ; men under alle Omstændigheder skal Overgangen finde Sted udenfor den fjendtlige Ild, d. v. s. i aabent Terrain 2,1/2—2 Verster (1 Verst — 1066,3m) fra Fjendens Stilling, og saafremt Modstanderen raader over Artilleri, i mindst 4 Versters Afstand. I gennem- skaaret Terrain er det fordelagtigt at fortsætte Frem rykningen i Marcheformation saa længe, som det kan ske, uden at Kolonnens Sikkerhed udsættes for Fare.
Sikret af Avantgarden fortsætter Hovedstyrken Fremrykningen i Marcheformation, indtil Avantgarden standses af Modstanderen, eller indtil Kolonnen nærmer sig Grænsen for den fjendtlige Ilds Virkning.
Efter at den Højstbefalende paa Grundlag af de indløbne Meldinger og om muligt ved egen Rekognoscering har dannet sig en Forestilling om de fjendtlige Troppers Styrke og Fordeling samt er bleven orienteret med Hensyn til Beskaffenheden af den fjendtlige Stilling og de til denne førende Adgangsveje, lader han Hoved styrken gøre Holdt saa skjult som muligt og opmarchere i Mødeopstilling. (I Regimentets Mødeopstilling ere Batailloncrne formorede i Bataillonskolonner i to Linier med 40* Mellemrum mellem Bataillonerne og 20 * Afstand mellem Linierne. Regimenternes Pladser i Brigadens eller Divisionens Mødeopstilling maa hver Gang særlig befales.)
Dernæst samler han de ham umiddelbart under givne Chefer, gør dem bekendt med Efterretningerne om Fjenden samt med Formaalet for den forestaaende Kamp og inddeler Styrken i Kamptræfning og Reserve. Han tildeler Kamptræfningens enkelte Led Kampopgaver og anviser Reserven den Fremrykningslinie, den skal følge; fremdeles drager han Omsorg for Fløjenes Sikring, bestemmer Forbindingspladsernes Beliggenhed og Patron karrernes Plads og opgiver endelig sit eget Opholdssted.
Efter at alt dette er besørget, giver han Befaling til Overgang til Kampformation.
Fremrykningen i Kninpformation inod den fjendtlige Stilling.
De Operationer, der ere nødvendige for at naa frem til den af Fjenden besatte Stilling, kunne efter deres forskellige Formaal og Karakter deles i to Afsnit:
I. Fremrykningen, der tager sin Begyndelse, naar Angrebsstyrken har formeret sig til Kamp, og fort sættes fil den sidste Skydestilling i en Afstand af om trent 500— 400 x fra Fjenden (naar Forholdene tillade det, om muligt endnu nærmere),
og II. Stormen , der slutter med Bajonetangreb.
Fremrykningen.
Inden Fremrykningen tager sin Begyndelse angives om fornødent en Retningsafdeling (indenfor hvert Regi ment en Bataillon, indenfor hver Bataillon et Kompagni), efter hvilken de øvrige Afdelinger skulle rette deres Bevægelser.
Under Fremrykningen i det fjendtlige Fodfolks Fjernskydningsbelte formere Kamptræfningens forreste Kompagnier ikke Kæde, men bevæge sig enten med Delingerne i Rodekolonne paa Højde med hverandre eller i Linie med et mindre Mellemrum mellem Delin gerne.
I omtrent 2000 * Afstand fra Modstanderen formere de forreste Kompagnier Kæde og fortsætte om muligt Bevægelsen i rolig Gang. Det er kun tilstedeligt at standse, naar der frembyder sig gunstige Maal for Kæden eller en Del af denne; men saadanne Stands ninger skulle gøres saa korte som muligt, da en uafbrudt Fremrykning er det bedste Middel fil at formindske de af den fjendtlige Ild foraarsagede Tab.
Efter at være naaet frem i en Afstand af 1400— 1000* fra Modstanderen gør Kæden Holdt og begynder at forberede Stormen ved Skydning.
Paa Grundlag af den nu definitivt fastsatte An grebsplan giver den lløjstbefalende de ham umiddelbart underordnede Chefer de sidste nødvendige Anvisninger. Alle Afdelingerne tage Front mod den Del af den fjendt lige Stilling, mod hvilken Stormen skal finde Sted, da en senere Forandring af Angrebets Retning er forbunden med store Vanskeligheder, ja ofte kan blive uudførlig; samtidig bliver Kæden om fornødent forstærket, Reser verne blive bragte nærmere og Patronforsyningen fuldstændiggjort.
Skyttekædens fortsatte Fremrykning ud føres, saavidt muligt, af hele Kæden samtidigt.
Idet Kæden benytter de Stillinger, der frembyde gunstige Betingelser for Ildens Afgivelse, skal den nøje vaage over, at Bevægelsens engang angivne Retning herved ikke forandres. Kæden maa ikke trænges sam men eller udvides, og Forbindelsen med Retningskom pagniet skal bibeholdes.
Kæden skal saavel i lang som kort Afstand fra Modstanderen som Regel bevæge sig i Gang. Det er paa lange Afstande kun tilstedeligt at løbe, naar et stærkt beskudt Terrænbælte hurtigt skal passeres, og paa korte Afstande desuden, naar en nærliggende, tyde lig fremtrædende, fordelagtig Skydestilling skal naas. løvrigt maa Kæden ubetinget undgaa at løbe, for at der ikke skal lægges for stærkt Beslag paa Kræfterne, hvis Bevarelse lige til sidste Øjeblik er den bedste Garanti for et heldigt Udfald af Bajonetangrebet.
Iværksættes Fremrykningen ikke samtidigt af hele Kæden, skal den Del af denne, der i Forterrainet kan finde den gunstigste Stilling, begynde Bevægelsen. Den tilbageblivende Del af Kæden dækker Bevægelsen ved Skydning og genoptager selv Fremrykningen, saasnart Ilden aabnes i den nye Stilling. I dækningsløst Terrain standses Fremrykningen ikkt' i Højde med den foranværende Del af Kæden, men fortsættes et Stykke forbi denne.
Til Lettelse af Kædens Fremrykning vil det være fordelagtigt at lade et Kompagni eller en Bataillon ind tage en gunstig Stilling foran og noget ud til Siden af den ene af Fløjene i det Øjemed herfra at rette en uaf brudt Ild mod Forsvareren. Denne Afdeling (Gevær batteriet) beskyder Modstanderen heftigt, saa længe andre Afdelinger ikke ere naaedc frem i dens Skudlinie.
Reservernes Bevægelse. For at formindske Tabene skal Reserven bevæge sig fra Dækning til Dæk ning og derhos, saa vidt muligt, vælge de bedst dæk kede Fremrykningslinier, f. Eks. ubestrøgne Skraaningcr, Indskæringer o. 1.; dog maa det anviste Fremryknings bæltes Grænser under ingen Omstændigheder overskrides.
Reserven rotter sine Bevægelser efter Kædens. Overalt, hvor det er muligt, skal den bevæge sig i Gang- for at forebygge Udmattelse blandt Folkene, dog kan den ogsaa anvende Løb, naar Kæden bevæger sig i Løb, eller naar det gælder om at passere et stærkt bestrøget Rum. Reserven behøver ikke mekanisk at følge efter, hver Gang Kæden rykker frem; men den skal stedse være i Stand til at kunne understøtte de foran- værende Afdelinger i rette Tid, d. v. s. dens Afstand fra Kæden maa stedse være mindre end Kædens Afstand fra Fjenden. Skulde Kædens Fremrykning gaa i Staa i kort Af stand fra Modstanderen, kan Genoptagelsen af Kamp formationens Bevægelse udgaa fra de bageste Reserver: Regimentsreserven rykker frem til Bataillonsreserven, denne rykker dernæst frem til Kæden og foranlediger denne til fornyet Fremrykning.
Reservens Formation retter sig efter Terrainets Be skaffenhed og Afstanden fra Fjenden; den vælges saaledes, at Reserven lider de mindst mulige Tab. Kolonneformationerne, der ere lettere at styre, skulle i alle Tilfælde, hvor Terrainet tillader at anvende dem, fore trækkes for Linien.
Som Holdepunkter ved Valget af Formation kan under Hensyn til Afstanden fra Modstanderen følgende tjene:
a) Saalænge Angriberens Kampformation udeluk kende befinder sig i den fjendtlige Artilleriild, er for Kompagniernes Vedkommende den delingsvise Rodefor mation den fordelagtigste; Mellemrummene mellem De lingerne skulle mindst udgøre en Delingsbredde. Delin gerne kunne enten iværksætte Fremrykningen i Højde med hverandre, skakbrædtformigt eller en échelon.
b) I Fodfolkets Fjernskydningsbælte (over 1400x ) forblive Kompagnierne i samme Formation, som oven for angivet, dog kunne Delingerne formeres i Linie med Afstand mellem Roderne.
c) Ved Indtrædelsen i Fodfolkets virksomme Skud bælte (omtrent i 1400—1000* Afstand) tage Bataillons- reservens Kompagnier Afstand mellem Roderne, medens Delingerne forblive grupperede skakbrædtformigt. Regi mentsreservens Kompagnier kunne endnu fortsætte Fremrykningen i delingsvis Rodeformation.
I et Terrain, der hæver sig op mod Fjenden, kan det ogsaa i kortere Afstand fra denne være fordelag tigere at fortsætte Bevægelsen i den delingsvise Rode formation end i Linie; falder Terrainet derimod ned mod Modstanderen, vil en tidligere Overgang til Linie være at anbefale.
Valget af Formation er de paagældende Chefers Sag. Disse skulle holde sig for Øje, at Formationsfor andringer kun skulle udføres, naar det synes paabudt af den foreliggende Situation.
Naar Kæden er naaet frem til den sidste Skydestilling, skulle Reserverne nærme sig denne saa meget, som muligt, uden dog at sammenblandes med Kæden.
Reservernes Anvendelse. Specialreserverne ere udelukkende til Raadighed for Cheferne i de paagældende Afsnit og blive anvendte efter disses Skøn. Enhver saadan Chef skal betænke, at han kun vil være i Stand til at øve Indflydelse paa sine Troppers Kamp saalænge, han endnu raader over en Reserve. Som Følge heraf skulle Bataillonscheferne i Kamptræfningen have Op mærksomheden henvendt paa Nødvendigheden af at be vare Reserven. Skulde det imidlertid have vist sig nød vendigt, som Følge af store Tab i Kæden helt at opløse Bataillonsreservens Kompagnier i den sidste Skydestilling, overtage de nærmest værende Kompagnier af Regi mentsreserven efter Regimentschefens Befaling Bataillons reservens Rolle.
Ved Anvendelsen af Ilovedreserven maa den Højstkommanderende gaa endnu mere økonomisk til Værks end Afdelingscheferne, han maa om fornødent udskille enkelte Afdelinger fil Understøttelse for et eller andet Afsnit, men bør, før Afgørelsen er faldet, under ingen Omstændigheder forbruge hele sin Reserve.
Stormen.
I den sidste Skydestilling forøges Ildens Styrke, ind til den naar den højest mulige Grad af Voldsomhed. Saasnart Reserverne ere naaede frem til Skyttekæden, og Stormen er bleven forberedt ved Ilden, maa An grebet finde sin endelige Afslutning i Bajonetangrebet. Der gaas lige løs paa Angrebsobjektet, hurtigt og uden at standse; den ringeste Vaklen og endnu mere en hvilkensomhelst Standsning af Bevægelsen vil stedse føre store Tab med sig og undertiden kunne ende med en Katastrofe.
Bajonetangrebet udføres af Reserven og Skytte kæden i Forening. Kun i Undtagelsestilfælde, naar der under Stormangrebets Forberedelse i den sidste Skydestilling mærkes en Aftagen af Modstanderens Ild eller iagttages Forholdsregler til Stillingens Rømning, samt naar et Stormangreb af Kæden alene i det Hele taget har Udsigt til at lykkes, kan denne skride til Bajonet angreb uden at afvente Reservens Ankomst.
Dette kan ogsaa finde Sted, naar en større eller mindre Del af Kæden under sin Fremrykning støder paa Terraingenstande, der ere besatte af fjendtlige Skytter; i saa Fald skulle Naboafdelingerne i Kæden understøtte Angrebet ved deres Ild. Men i alle Tilfælde, hvor man ikke med Sikkerhed kan gøre Regning paa, at Bajonetangrebet vil lykkes, naar det udføres af Kæ den alene, maa denne kun i Forening med Reserven gaa løs paa Fjenden.
Maa Fremrykningen til Bajonetangreb tage sin Begyndelse i forholdsvis stor Afstand fra Modstanderen, kan det i aabent Terrain tillades Kæden at afgive Skytteild under Bevægelsen.
Naar Kæden og de nærmest denne værende Reserver skride til Bajonetangreb, skulle de øvrige Reserver uafbrudt fortsætte Bevægelsen, dog bør de ikke blande sig mellem de foranværende Afdelinger.
Naar Angriberen er trængt ind i den fjendtlige Stil ling, er det hans første Opgave at hævde Besiddelsen af denne. I dette Øjemed skal Kæden, efter hurtig at være ordnet, søge at naa frem til en Stilling, hvorfra der haves frit Skud. Herfra forfølges da Modstanderen med en kraftig Ild. Reservens Anvendelse vil være forskellig, eftersom Fjenden endnu raader over intakte Reserver, og et Forsøg paa at generobre Stillingen derfor kan ventes, eller ej. I det første Tilfælde maa Reserven hurtigst muligt ordnes; de faldne Førere erstattes med andre. Ammunitionen fornyes og den indtagne Stilling forstærkes. Raader Fjenden derimod ikke over friske Tropper, vil en energisk og haardnakket Forfølgning i de fleste Tilfælde være paa sin Plads.
Omfattende Angreb.
Frontalangreb ere næsten altid forbundne med store Vanskeligheder, som Følge heraf skulle de, saavidt muligt, forbindes med en Omfatten af Fjendens Fløje.
Man kan omfatte den ene eller begge Fløje; den sidste Fremgangsmaade har dog en betydelig Udvidelse af Fronten eller en Svækkelse af Reserven til Følge og er derfor kun mulig, naar der raades over betydelig Overlegenhed.
Den Afdeling, der skal udføre don omfattende Bevægelse, kan enten blive befalet til kun at rette en enfilerende Ild mod den fjendtlige Stilling eller ogsaa til desuden at skride til Bajonetangreb mod Modstanderens Fløj. I begge Tilfælde maa den søge at faa fast Fodfæste i For længelsen af den fjendtlige Stillings Front: er dette ikke muligt, maa den nøjes med at beskyde den fjendtlige Stilling i skraa Retning.
Omfattende Bevægelser kunne enten udgaa fra Kæden eller udfores af særlige Afdelinger, der i dette Øjemed udskilles af Reserven.
Skal den omfattende Bevægelse under Angrebet ud føres af Kædens Fløjafdeling, f. Ex. af Fløjdelingen, skal der saa tidligt som muligt gives Delingsføreren Underretning o m , hvilken Stilling han skal indtage i Fjendens Flanke, eller i hvilken Retning han skal bevæge sig frem mod den fjendtlige Fløj, samtidig skal der ubetinget gives Nabodelingens Fører Underretning om, at der er disponeret over Fløjdelingen i det angivne Øjemed.
Naar Angriberen er naaet ind paa en Afstand af 1400— 1000x fra Modstanderen, skal den Afdeling, hvem Udførelsen af den omfattende Bevægelse er overdraget, rykke forud for de øvrige Afdelinger og samtidig bevæge sig udefter, indtil den naar frem i en Stilling, hvorfra den fjendtlige Front kan enfileres.
Anvendes der flere Delinger til Udførelsen af den omfattende Bevægelse, kunne disse iværksætte Frem rykningen en echelon fra den udvendige Fløj.
Skal den omfattende Bevægelse afsluttes med et Bajonetangreb, maa den hertil bestemte Del af Kæden ledsages af en om end kun lille Reserve. I gennemskaaret og uoverskueligt Terrain maa den Afdeling, der skal udføre den omfattende Bevægelse, bevæge sig skjult frem for saa overraskende for Modstanderen som muligt at kunne indtage den flankerende Opstilling.
Raader man over en tilstrækkelig stærk Reserve, eller kan det forudses, at den tilsigtede omfattende Be vægelse vil blive af stor Betydning for Kampens Udfald, skal den hertil bestemte Styrke udskilles af Reserven. Saaledes vil en Ralaillon under sin Fremrykning i dette Øjemed kunne anvende et helt Kompagni. 1 uover skueligt Terrain skal dette Kompagni rykke skjult frem, kun sikret af nogle i kort Afstand fremsendte Fægtnings- palrouiller; naar Kompagniet er naaet frem til det forud opgivne Punkt, formerer det sig i spredt Orden og kan først da ved Skydning lede Opmærksomheden hen paa sig. I aabent Terrain maa den omfattende Revægelse tage sin Begyndelse i større Afstand.
Det er i Almindelighed fordelagtigere at tage den Afdeling, der skal udføre den omfattende Bevægelse, fra Reserven end fra Kæden, da dennes Frontalild ved den første Fremgangsmaade ikke svækkes.
I enkelte Tilfælde kan det blive muligt at udføre Hovedangrebet omfattende og at overdrage de Af delinger, der kæmpe i Fronten, den mindre viglige Op gave at bortlede Fjendens Opmærksomhed og hindre hans Reserver i at vende sig mod de Afdelinger, der udføre det omfattende Angreb.
Skal dette føre til et heldigt Resultat, er det uundgaaelig nødvendigt, at det udføres i Forbindelse og sam tidig med Angrebet i Fronten.
Det kan ikke nægtes, at Udkastet med stor Konsekvens gennemfører det Princip: ikke i højere Grad end strængt nødvendigt at indskrænke Førernes Handlefrihed ved reglementariske Bestemmelser. Spørgsmaalet bliver kun, om Grænsen for det strængt nødvendige er rigtig draget, og dette Spørgsmaal paatrænger sig straks ved Gennemlæsningen af Udkastets Bestemmelser om Avantgardens Forhold under Angrebets Indledning.
Den fransk-tydske Krig 1870— 71 fremviste en Række overilede Avantgardekampe, der skabte uheldige Forhold for Ledelsen og Gennemførelsen af Hovedstyrkens paa følgende Kamp. De fleste evropæiske Hære have anset det for nødvendigt i deres Reglementer at optage Be stemmelser til Forebyggelse heraf, Bestemmelser, der navnlig i det østerrigske Reglement klart og skarpt ramme Sagens Kærne. Dette paabyder, at Hovedstyrkens Fører skal være til Stede ved Fordækningen, naar denne indvikles i Kamp, dels for at kunne lede denne Kamp i den rigtige Retning, dels for i rette Tid at kunne give Befaling til Hovedstyrkens Opmarche og paafølgende Angreb. Det siger fremdeles: „De Tropper, hvem Angrebets Indledning paahvile, skulle nærme sig den fjendt lige Opstilling saa meget, at de kunne faa Indblik i Forholdene hos Modstanderen, bemægtige sig Punkter til Støtte for Hovedstyrkens Udvikling samt muliggøre Artilleriets sikrede Opmarche i virksom Skudafstand fra Modstanderen. De gennemføre selvstændigt de hertil nødvendige Kampe, men maa undgaa en isoleret videre Fremrykning end nødvendig til Opnaaelse af det angivne Formaal.“
Bestemmelser af denne Art findes ikke i det russiske Udkast, der indskrænker sig til at fastslaa, at Avant- garden i aabent Terrain skal opmarchere i en Afstand af 2—4 Verster fra Modstanderen og iøvrigt fortsætte Fremrykningen, indtil den bringes til at standse. Vi kunne ikke se rettere end, at Udkastet med de oven anførte Bestemmelser er kommet paa den fejle Side af det strængt nødvendige, og at disse ikke erc tilstrække lige til at skabe en sund Praksis for Angrebets Indledning.
For Udførelsen af Hovedstyrkens planmæssige Opmarche giver Udkastet ret indgaaende og omhyggeligt udarbejdede Forskrifter, ligesom ogsaa den paafølgende Fremryknings Inddeling i Etapper er klar og overskuelig. Det samme kan derimod ikke siges om Detailanordnin gen af Angrebets vanskeligste Afsnit: Fremrykningen til Hovedskydestillingen gennem den fjendtlige Fodfolksilds virksomste Skudbælte. Bestemmelserne herfor ere end ikke fri for at være indbyrdes modsigende. Princip mæssig skal Fremrykningen foregaa i Gang; men en Undersøgelse af de Undtagelsestilfælde, i hvilke Løb skal anvendes, vil hurtig overbevise om, at Bevægelsen i Løb vil blive Reglen, hvis Bestemmelserne efterkommes, Be- vægelsen i Gang derimod Undtagelsen. Ligeledes fore skrives, at Fremrykningen, saa vidt muligt, skal udføres af hele Kæden samtidigt; men da gunstige Skydestillinger skulle udnyttes, uanset hvor stor eller lille en Brøkdel af Kæden, de afgive Plads til, vil Fremryk ningen hurtig forme sig som en Slags springvis Bevægelse, under hvilken enkelte Dele af Kæden i Over ensstemmelse med Udkastets Forskrifter bevæge sig i Gang, medens andre løbe, og atter andre skyde. Hvor ledes det under en saa regelløs Bevægelse skal blive muligt at bevare den Sammenhæng i Kæden, som Ud kastet med Rette fordrer bevaret, maa i et hvert Fald for Udenforstaaende staa som en Gaade.
For Reservernes Formation og Bevægelse indeholder Udkastet en Række klart affattede og praktiske Bestem melser; men naar Talen bliver om Reservernes Forhold til Skyttelinien, indskrænker det sig til ubestemte Antyd ninger i Form af. at Reserven skal være i Stand til at understøtte Kæden i rette Tid , og at dens Afstand fra denne derfor stedse maa være mindre end Kædens Af stand fra Fjenden.
Denne Bestemmelse fandtes ogsaa i Reglementet af 1881, der desuden foreskrev, at Afstanden mellem Skyttelinie og Kompagnireserve samt mellem denne og Bataillonsreserven selv paa store Afstande ikke maatte overskride 500x.
I en indledende Redegørelse fremhæver Reglements kommissionen, at den sidstanførte Bestemmelse er bleven strøget, fordi den i Praksis førte til, at de paagældende Reserver uden Hensyn til de foreliggende Forhold stedse bevægede sig i en Afstand af 500x fra den foranværende Linie.
Man kan heraf slutte, at Bestemmelsen om at gøre Reservens Afstand fra Kæden afhængig af dennes Afstand fra Fjenden ikke har været i Stand til paa en fyldestgørende Maade at regulere dette særdeles vigtige Forhold, og det er vanskeligt at indse, af hvilken Grund den i Fremtiden bedre end hidtil skulde kunne formaa dette. Bestemmelsen er iøvrigt irrelevant, fordi den kun tager Hensyn til et frontalt Frembrud fra Forsvars stillingen, der overfor en sammenhængende og af Reserver tilbørlig støttet Kæde er en Foranstaltning af særdeles tvivlsom Værdi, medens den lader en pludselig Tilintet gørelse af Angrebskraften paa et eller flere Punkter af Kæden, foranlediget ved tilfældige, store Tab, navnlig af Befalingsmænd. fuldstændig upaaagtet.
Det sidstnævnte Hensyn kræver en Afstand, der nu almindelig angives til mellem 200 og 300 Meter, og som sikkert ikke vil kunne gøres større, naar man vil fast holde det, som det forekommer os, fuldstændig rigtige Princip: at Initiativet til Reservernes Indgriben i Skytte liniens Bevægelser som Regel skal udgaa fra de Chefer, der have udskilt Reserverne, og kun rent undtagelsesvis fra Reserverne selv.
Det maa iøvrigt antages, at den russiske Reglements kommission selv er kommen til Erkendelse af, at de i Udkastet givne Direktiver vilde kunne føre lil nogle ganske mærkværdige Afstande mellem Skyttelinien og Reserven, og heri maa da Grunden søges til, at den paa Afstande indenfor 1400— 1000 * begrænser Skytteliniens Afstande fra Bataillons- og Regimentsreserverne til henholdsvis 500—600* og 1000*. Men disse Afstande ere for Bataillonsreservernes Vedkommende tilnærmelses vis, for Regimentsreservernes Vedkommende nøjagtig de samme, i hvilke Kompagni- og Bataillonsreserverne tidligere fulgte efter Skyttelinien, og Kommissionen har følgelig bevæget sig i en Rundkreds, uden at det er lykkedes den at tilvejebringe et bedre Grundlag for en Samvirken mellem Skyttelinien og Reserverne end det, der tidligere eksisterede, og som den selv har erklæret sig utilfreds med.
Dette Forhold forandres ikke ved den i Udkastet optagne nye Bestemmelse om, at de bageste Reserver kunne give Stødet til en Genoptagelse af Fremrykningen, naar denne er gaaet i Staa i kort Afstand fra Fjenden, i hvilken Anledning Regimentsreserven begiver sig frem til Bataillonsreserven, som dernæst rykker frem til Kæden og foranlediger denne til paany at sætte sig i Bevægelse. Der er her, saavidt man kan se, ikke Tale om nogen materiel Understøttelse af Skyttelinien, men kun om Ud øvelse af et moralsk Tryk, og Principet er for saavidt det samme som det, der bringes til Anvendelse, naar Skyttelinien fra den sidste Skydestilling skal sættes i Bevægelse til Udførelse af Stormangrebet. Men medens Reserverne under hele Stormangrebet følge umiddelbart efter Skyttelinien, og det moralske Tryk som Følge heraf vedvarende udøves, indtil den af Modstanderen indtagne Stilling er naaet, vil dette ikke være Tilfældet i Udkastets Projekt til Skytteliniens Fremdrift.
Skøndt det ikke klart udtales, maa det dog antages, at Regimentsreserven ikke følger efter Bataillonsreserven, og denne ikke efter Skyttelinien, inden en passende Af stand mellem de nævnte Led er tilvejebragt; men naar Trykket bagfra hører op, vil Fremrykningen antagelig paany gaa istaa, da der ikke er tilført Skyttelinien nogen Forstærkning, der kunde sætte den i Stand til ene at fortsætte Bevægelsen. Det er ikke umuligt, at det en enkelt Gang vil kunne lykkes at drive Skyttelinien frem paa den i Udkastet angivne Maade; men naar ikke sær lige Forhold begunstige Methodens Anvendelse, vil den sikkert medføre saa store Tab , at den ikke lader sig gentage.
Set i Belysning af Kommissionens Frygt for de Tab, Kompagnireserverne ville lide, naar de uden at skyde følge Skytteliniens Bevægelse i en Afstand af indtil 500 *. tager den ovenomtalte Form for Reservernes Anvendelse sig ganske ejendommelig ud ; men den er i god Over ensstemmelse med andre Bestemmelser i Udkastet, der give dette et eget Præg, og som vise, at den Aand, der dikterede Ordene: „Kuglen er en Daare, men Bajonetten er en brav Karl“, endnu ikke er forsvundet.
Det russiske Reglementsudkast er saaledes sikkert det eneste, der paabyder, at Mandskabet i Skyttelinien under Ophold paa Stedet skal blive staaende oprejst, indtil det modtager Befaling til at falde ned; ligeledes er det vel værd at lægge Mærke til, at Udkastet ikke indeholder nogen Tilkendegivelse af, at Angrebets heldige Gennemførelse ene og alene beror paa, om det kan lykkes Angriberen at tilkæmpe sig Overlegenhed i Skyde- kampen1), hvorimod det udtales, at den bedste Garanti for et heldigt Udfald af Bajonetangrebet maa søges deri, at Mandskabet ikke under Angrebets tidligere Stadier har løbet sig træt.
Vi ere hermed naaede til Angrebets sidste Afsnit: Stormen. Denne udføres i Rusland omtrent paa samme Maade som i de øvrige evropæiske Hære, kun er Skyd ning under Bevægelsen delvis tilladt. I den tidligere omtalte indledende Redegørelse siger Kommissionen herom: „Det tidligere Paabud om, at Skyttelinien skulde skyde under Udførelsen af Stormangrebet, blev strøget, da Spørgsmaalet om, hvorvidt der skal skydes eller ikke, afhænger af, hvor Angriberens sidste Skydestilling er beliggende; selv om en saadan Skydning er uundgaaelig, naar Angriberens sidste Stilling befinder sig i stor Af stand (400—500*) fra Forsvarerens, er den i høj Grad ubetimelig, naar det omvendte er Tilfældet.“
Det russiske Udkast er næppe inde paa den rette Vej, naar det indskrænker sig til et halvt Forbud mod Skydning under Udførelsen af Stormangrebet. Efter de givne Bestemmelser vil ingen russisk Befalingsmand med Sikkerhed kunne vide, hvorvidt der under et forestaaende Stormangreb skal skydes eller ikke, og i bekræftende Fald, hvorlænge Skydningen bør vedvare; men dette Forhold kan kun frembringe Vaklen og Usikkerhed paa et Tidspunkt, hvor dette mindst af alt burde finde Sted. Skøndt vi ikke kunne se rettere end, at Skydning under Bevægelsen ved Stormangrebets Udførelse er en over flødig og uheldig Foranstaltning — dels fordi Angriberen overhovedet ikke bør skride til Storm, naar han ikke er overbevist om, at Forsvarerens Modstandskraft gennem Angrebsforberedelsen er bleven fuldstændig brudt, dels fordi det paa et Tidspunkt, hvor Førernes Optræden og Eksempel kan være af afgørende Betydning, maa anses for uheldigt at anvende en Angrebsform, der med Nød vendighed tvinger samtlige Befalingsmænd til at forblive bag Fronten — forekommer det os dog, at det ældre Reglements klare og utvetydige Bestemmelser ere at foretrække for det halve Standpunkt, som det russiske Udkast nu stiller sig paa.
Grunden til, at Udkastet ikke har gjort Skridtet fuldt ud og strøget al Skydning under Bevægelse maa antagelig søges i Betragtninger af lignende Art som dem, der ere fremsatte i den sidste Aargang af „v. Løbell’s Jahresberichte“, hvis Afsnit orn Fodfolkets Taktik inde holder følgende Udtalelser om Fremrykningen fra Hoved- skydestillingen: „Man paastaar, at det vil være umuligt at gennemløbe Strækningen fra Hovedskydestillingen altsaa 600 eller dog mindst 450 Meter, og Rigtigheden af denne Paastand maa indrømmes, naar man betænker, at den med 60, belæssede og fysisk udmattede Infan terist vanskelig kan gennemløbe denne Strækning, navnlig naar Jordbundsforholdene ere ugunstige. Endvidere skal det være ugørligt at give Afkald paa enhver Udvirkning under Stormen, fordi dette kun kan opmuntre For svareren til fornyet Modstand. Ogsaa denne Paastand maa man give sin Tilslutning, det bliver kun et Spørgsmaal, hvilken af de foreslaaede Fremgangsmaader, der er den mest krigsmæssige. Nogle forlange en saa- kaldt „Ildbeskyttelse“, d. v. s. en Del af Ildlinien bliver liggende og holder Modstanderen under Ild, medens den øvrige Del udfører Stormangrebet. Andre forlange Skydning under Bevægelsen ikke alene af ballistiske men ogsaa af psykologiske Grunde. Endelig fordre Modstanderne af Skydningen under Bevægelse en „allersidste“ Skydestilling i umiddelbar Nærhed af Forsvareren, saafremt denne under Stormen skulde aabne Ilden med fornyet Kraft.
Hvad Ildbeskyttelsen angaar, saa kan den i Hoved sagen kun skærme de fremrykkende Tropper mod Be skydning fra Siden, ikke mod frontal Beskydning, og en fornyet „Kasten sig ned“ i 200 eller 300 Meters Afstand fra Fjenden turde i de fleste Tilfælde være ensbetydende med en Tilintetgørelse af Angrebsenergien. Det relativt anbefalelsesværdigste bliver herefter Skydning under Bevægelsen, vel at mærke kun i Stormafstand; thi Skydning under Bevægelsen allerede paa længere Af stande er en taktisk Uting, og det maa først og frem mest tilskrives denne Overdrivelse, at Skydning under Bevægelsen hyppig er kommet i Miskredit. Desuden ere krigserfarne Officerer af den Anskuelse, at Folkene under Stormangrebet af sig selv ville skyde, og i saa Fald er det alt i alt bedre at organisere denne Sag gennem Fredsuddannelsen.“
Vi kunne ikke indrømme Rigtigheden af den An skuelse, at Indtagelsen af en „allersidste“ Skydestilling i Stormafstand fra Fjenden skulde være ensbetydende med en Tilintetgørelse af Angrebsenergien; man vil med samme Ret kunne sige, at Skytteliniens Standsning i en Afstand af 800—1000 Meter i det Øjemed at optage Skydekampen. at enhver Standsning under den paa følgende springvise Fremrykning, samt at Standsningen i Hovedskydestillingen betegner en Tilintetgørelse af Energien. De anførte Standsninger ere alle lige nød tvungne og have alle det sanune Formaal: at bane Vejen for en Fortsættelse af Fremrykningen, og det samme Formaal har en eventuel Fortsættelse af den springvise Fremrykning fra Hovedskydestillingen til Stormstillingen, saaledes som den antydes i det øster- rigske Ekscrcerreglement og systematisk fastslaas i det tilsvarende franske Reglement. Saafremt man gennem Uddannelsen i Fredstid bibringer Mandskab og Under førere den Forestilling, at Fremrykningen fra Hoved skydestillingen til Fjendens Stilling altid vil og skal kunne udføres i ét Træk, selv om den Strækning, der skal tilbagelægges, er „600 eller mindst 450 Meter“, samt at Skydning under Bevægelsen altid vil være i Stand til at holde Forsvarerens paany opblussende Ild nede, er det ganske vist sandsynligt, at Angrebsenergien vil lide et uopretteligt Knæk, naar det i paakommende Tilfælde viser sig, at de Forestillinger, man har levet sig ind i, kun have været Illusioner; men naar Mand skab og Underførere ere vænnede til kun at betragte Hovedskydestillingen som en enkelt Etappe paa den lange Vej til Fjendens Stilling, er der ingen Grund til at frygte for, at der under den fortsatte springvise Fremrykning til Stormstillingen skulde være større Fare for en Tilintetgørelse af Energien end under den alt tid ligere udførte springvise Fremrykning, som lykkelig er tilendebragt.
Bedst vilde det selvfølgelig være, om Stormstilling og Hovedskydestilling kunde falde sammen; men hvor det ikke har været muligt at etablere den sidstnævnte Stilling i en Afstand af 200—300 Meter fra Fjenden, kunne vi ikke se rettere end, at en fortsat springvis Fremrykning til denne Afstand, inden der skrides til Storm, er den Vej, der sikrest fører til Maalet, og som i Længden vil berede de færreste Skuffelser.
Vi have endnu tilbage at omtale Udkastets sidste Afsnit om det omfattende Angreb. Som det vil ses be skæftiger den bredt formede Fremstilling sig hovedsage lig med rent underordnede Smaastyrkers Optræden paa Fløjen af Skyttelinien, og vi kunne derfor indskrænke os til at citere det tyske Eksercerreglements overlegent kortfattede Direktiver, der sige: „Tilvejebringelsen af den Overlegenhed i Ildvirkning, der er uundgaaelig, hvis Angrebet skal lykkes, vil lettest kunne ske ved et om fattende Angreb. Men et saadant rnaa allerede være forberedt ved den første Udvikling, hvad enten det sker ved en Fremrykning paa forskellige Linier eller ved en Indgriben af Fægtningsechelons.
Forsøg paa omfattende Angreb med alt udviklet, inaaske endog kæmpende Fodfolk, hørende til den for reste Kamplinie, have, naar Terrænet ikke særlig be gunstiger dem, ingen Udsigt til at lykkes og føre til en skadelig Splittelse af Kræfterne.“
Vi skulle hermed slutte. Det russiske Reglements- udkast bryder ikke nye Baner — kun de staaende, udækkede Skyttelinier ere noget i andre Hære ukendt — til Gengæld har det optaget en Række fra andre Reglementer kendte Bestemmelser; men Sammensmælt- ningen af de ældre og de nyere Bestemmelser har ikke havt et helstøbt Arbejde til Resultat. Sammenlignet med det ældre Reglement betegner imidlertid Udkastet, navnlig for Kompagni- og Rataillonseksercitsens Vedkom mende, et ikke uvæsentligt Fremskridt, der antagelig vil blive endnu større, naar Udkastet ad Aare kommer til at foreligge i reglementarisk fastslaaet Form.
Det russiske In gen ieur vaaben s store Udvikling har nødvendigvis fremkaldt Vaabnets Deling i Felt-tropper: Sappeur- og Telegrafkompagnier, Pontonner- og Jærnbancbatailloner samt i Fæstningstropper o: Sappeurkompagnier, Fæstnings-, Flod- og Søminekompagnier, Fæstningstelegrafer, Ballonafdelinger og -Park. elektrotekniske Kompagnier og endelig Felt- og Belejringsparker.
Bestemmelserne for Personellets tekniske Uddannelse, der skrev sig fra 1884, ere samtidig bievne betydeligt forandrede.
Som Hovedfordring opstilles, at Mandskabets Uddannelse i de specielle Fag ikke maa ske paa Bekostning af dets militære Opdragelse, at hver Mand først og fremmest skal være Soldat.
Mandskabet uddannes kun i ét eller nogle enkelte Fag, og af Underofficererne forlanges der kun grundigt Kendskab til Lærervirksomheden og Ledelsen af Ar bejderne i deres specielle Fag.
Organisationen af de til Jagtkommandoerne ved Fodfolket svarende Kommandoer ved Kavalleriet er iaar afsluttet, efter at man i 10 Aar har haft denne Institution forsøgsvis uden almindelig gældende regler.
Ved hver Eskadron, henholdsvis Sotnie, skal der frem tidig findes 16 „Raswædsehiker“, de bære som Kendetegn Lidse paa Skulderklapperne, de 30 bedste desuden en Dekoration af Metal. Folkene uddannes ved hver Eskadron af en dertil egnet Officer, der har en af de bedste mellem de yngre Officerer til sin Assistance. Overledelsen ved Regimentet af Raswædschikernes Ud dannelse er betroet en af Regimentets Stabsofficerer; ved samlede Øvelser fører ban direkte Kommandoen over samtlige Raswædsehiker.
Reglementer. Under 3. Maj er den omarbejdede 1. Del af Sky dereglem entet af 1893 for Gevær Model 91 indført for alle de med dette Vaaben forsynede Af delinger, se herom Mil. Wochenbl. Nr. 82/96.
Under 25. April er der indført et nyt Exercerreg- lement for Kavalleriet, hvorom henvises til Mil. Wochenbl. Nr. 62/96.
I Fortsættelse af den i Oversigten for 1895 omtalte Ordning af Trainets Tilvejebringelse i Felten er der iaar provisorisk udkommet Bestemmelser for Udskrivning af Køretøjer i Tilfælde af Mobilisering.
I Tilfælde af Mobilisering, og saa længe Krigen varer, kunne alle Køretøjer og Heste med følgende Und tagelser udskrives: De kejserlige Køretøjer, Gesandters. Embedsmænds, aktive Officerers. Politiets, Post- og Brandvæsenets Køretøjer.
Allerede i Fredstid ere Lister udfærdigede over samtlige existerende Køretøjer; disse skulle i Tilfælde af Indkaldelse møde paa forud bestemte Pladser, hvor de synes og Udvalg gøres. De Landmænd, der kun have et Køretøj, ere ikke pligtige at afgive dette, hvis det for nødne Antal kan opdrives hos dem, der have flere; dog skulle de møde paa de opgivne Samlingssteder. Staten holder de Landmænd skadesløse. som saaledes have maattet afgive Køretøjer.
Fløje Mulkter ere fastsatte for dem, de]', efter modtagen Indkaldelsesordre, undlader at stille med Køretøjerne. Paa Budgettet findes der til Bygning af Jæritbanei* under extraordinaire Udgifter opført over 130 Millioner Rubler, deraf alene til den siberiske Bane over 84 Mili. Den russiske Stat, der i de senere Aar har bestræbt sig for at komme i Besiddelse af alle de vigtigere russiske Banelinier, har iaar købt Linien Moskow— Brost— Lilowsk — Warschau. Angaaende det russiskt' Jærnbanenet hen vises iøvrig til Internationale Revne, December 1896.
Ovelser. Sommerøvelserne, hvorom henvisestil Mil. Wochenbl. Nr. 61/96, have havt særlig Interesse derved, at det nye Udkast til Exercerreglement for Fodfolket, der skal afløse det gamle fra 1871, prøvedes.
Reglementet vil blive betydelig kortere og simplere baade hvad Geværgreb og Evolutioner angaar. Medens en Del Kolonneformationer — deriblandt alle venstre afmarcherede — bortfalde, er der derimod til Anvendelse under Fægtning indført delingsvis og halvkompagnivis Rodemarche, Teterne i Højde med hverandre.
For ikke selvstændigt optrædende Kompagnier ere de spredte Fægtningsformationer ligeledes meget redu cerede, Kornpagnireserver ere helt afskaffede; forreste Linies Kompagnier opløses fuldstændig i Kæde, og 2. Linies Kompagnier danne Reserve. Et Kompagnis Front i spredt Orden er fra 250 Skridt formindsket til 200. Ved Bataillonsexercitsen afskaffes samtlige Kolonne formationer med Undtagelse af Marchekolonnerne, der imod indføres der en „Bataillonsdelingskolonne“ , der omtrent svarer til vor Bataillonskolonne.
Vinterøvelserne drives Aar for Aar i større Maalestok, og der lægges mere og mere Vægt paa Ud dannelse i Brugen af Skier. Se herom Mil. Wochenbl. Nr. 112/96.
Ved hele Hæren, men navnlig ved Tropperne i Petersborg Militærdistrikt, har der fundet et stort Antal Mobiliseringsøvelser Sted, og der er dannet Kom missioner til at have Opsyn med dem.
I Forbindelse med Mobiliseringen øvedes der Marcher og Transporter. Ved disse Øvelser, der afholdtes med krigsstærke Afdelinger, vare Rekrutterne dog kun Tilskuere.
En Mobiliseringsøvelse i Odessa Militærdistrikt frem bød særlig Interesse ved, at der her for første Gang mobiliseredes Reservebatailloner. — Disse Batailloner, a 5 Kompagnier, skulle ved Mobilisering udvikle 2 krigs stærke Regimenter (paa 4 Batailloner) ét af 1. og ét af 2. Kategori. — Skøndt Mobiliseringsordren kom aldeles overraskende, udførtes den i bedste Orden. Øvelsen afsluttedes med en Marche paa c. 3 Mil.
Endnu skal omtales, at man iaar har benyttet den siberiske Jærnbane til Troppetransporter, og at der aarlig skal afholdes Ind- og Udladningsøvelser af de Afdelinger, der garnisonere langs denne Bane.
Schweitz.
En ny og lettere Bepakniiig er iaar indført ved Fodfolket. Infanteristen skal ikke bære mere end 27 Kg., deri indbefattet Paaklædningen. Der medføres kun 1 Re serveportion; foruden de Klædesbenklæder, Manden er er iført, skal der til Bepakningen høre ét Par Benklæder, der ikke maa veje mere end 0,6Kg.
Fodtøjet bestaar af ét Par sværere og ét Par lettere Sko; hver Mand medfører 120 skarpe Patroner, Værk tøjets Vægt er uforandret, men Teltmateriellet bæres ikke mere.
Bepakningen bestaar af 3 Hoveddele:
1. Livrem med Bajonetskede og 2 Patrontasker.
2. Brødpose med Feltflaske og
3. Tornyster med Ruin forneden til 2 Patronposer.
Med Undtagelse af Brødposen hænge disse Dele sammen, saa at de samlede kunne tages af og paa. 1 hver af de 2 Patrontasker bæres 4 Pakker a 6 Patroner, 2 ere anbragte i Tornysterlaaget og 10 i de ovennævnte Patronposer, som Soldaten uden Hjælp kan trække ud af deres Rum i Tornysteren. I Fjendens Nærhed fast hages Patronposerne paa Brødposeremmen eller paa en Knap i Vaabenfrakken.
Tornysteren er lang og smal, den hviler paa Læn derne paa 2 Puder, mellem hvilke der er et hult Rum, og støtter iøvrigt kun mod Skulderpartiet. Livremmen trækkes gennem Sløjfer paa Tornysteren; eftersom Liv remmen spændes ud og in d , kan Vægten fordeles for skelligt imellem Skuldre og Lænder. Alt Læderet har naturlig Farve; Tornysteren har Laag af sort Skind, Brødposen er af Sejldug med Skindlaag og har et Rum til Feltflasken, der er af emailleret Staalblik; Drikkebægeret og Kogeredskaberne ere af Aluminium. Bepakningen vejer c. 4 Kg. mindre end den tidligere; den er noget dyrere, men til Gengæld stærkere.
Et nyt Tjenestereglement er provisorisk blevet indført.
Serbien.
En ny Hærlov af 1. Januar har kun medført nogle mindre væsentlige Forandringer.
Spanien. Ifølge det for 1896—97 vedtagne Budget er omtrent samtlige Afdelingers Fredsstyrke bleven betydelig for øget, ialt fra c. 84,000 til c. 100,000 Mand.
De forskellige Vaabenarter faa herefter følgende Styrke: Infanteriet 64,190Mand, Kavalleriet 14,376 Mand, Artilleriet 11,744 Mand og Ingenieurtropperne 5294 Mand.
Et nyt VIII. Armékorps, der har faaet Sæde i Coruna er iaar blevet oprettet; samtidig er Kommandoen for VII. Armékorps forlagt fra Leon til Valladolid.
I Anledning af VIII. Armékorps’ Oprettelse er den spanske Halvø bleven delt i 8 Militær distrikter.
Sverrig — Norge.
Sverrig har iaar paa 4. Aar fortsat Gennemførelsen af sin nye Hærplan og har i det væsenlige kun tilbage Organisationen af 2. Gota samt Vendes Artilleriregiment, Vendes Trainbataillon og til Dels Intendanturkorpset.
Der er stadfæstet nye Undervisningsplaner for Krigshøjskolen samt for Artilleri- og Ingenieurskolen.
Under 9/7 er der givet nye Bestemmelser for R e monteringen.
Norge. De organisatoriske Forandringer ind skrænke sig til nogle mindre Forøgelser.
Der er i Aarets Løb arbejdet paa Befæstningen af Christianssand, Bergen, Trondhjem og Drobak.
En ny Lov om Aldersgrændser for Officerer er iaar traadt i Kraft. Herefter ere følgende Aldersgrændser fastsatte for fastlønnede Officerer:
Sanitetsofficerer have særlige Aldersgrændser. For Generalers Vedkommende kan der dog ved kongelig Resolution gives Dispensation fra den for dem nævnte Aldersgrændse.
I Forbindelse med denne Lov om Aldersgrændser er der givet Bestemmelser for Pensionering af fastlønnede Officerer.
Saavel Aldersgrændseloven som Pensionsreglerne blive ubetinget gældende for alle, som efter 30. Juni udnævnes til Officerer. Forsaavidt angaar alle, som før i. Juli ere udnævnte til Officerer — de surnunnnerære Premierlieute nanter, som endnu ikke have opnaaet fastlønnet Ansæt telse heri indbefattet — er derimod Aldersgrændselovens og Pensionsreglernes Anvendelse afhængig af Vedtagelse fra Officerernes egen Side.
De vedtagne Pensionsregler falde i 2 fra hinanden væsentlig forskellige Hovedafsnit, nemlig:
1. Pensionsordningen for Officerer, der ansættes efter 1. Juli 96 og for nu ansatte Officerer, som ikke ville falde for Aldersgrændsen før efter Udgangen af Aaret 1906 og
2. Pensionsordningen for de ældste nu i Tjenesten staaende Officerer, som i Tiden indtil Udgangen af 1906 ville rammes af Aldersgrændselovens Bestemmelser.
Førstnævnte Ordning gaar ud paa Indlemmelse af vedkommende Officerer i Pensionskassen for Statens Tjenestemænd med Indskudspligt i og Pensionsret af denne; sidstnævnte forudsætter vedkommende Officerer pensionerede direkte af Statskassen paa samme Maade som hidtil uden eget Bidrag, dog saaledes, at der er sikret Officererne visse Minimumsbeløb som Pension.
Officerer, som regnede efter deres nuværende Grad vilde falde for Aldersgrænsen før 1. Januar 1907, men som ved Avancement maatte rykke op til saadan Stil ling, at de først rammes af Aldersgrændsebestennnelserne efter nævnte Tidspunkt, opføres som indgaaende under ovennævnte Pensionsordning 2, saalænge de forblive i Stilling, som medfører Afgang inden Udgangen af 1906, men overføres, idet de avancere til Grad, som medfører senere Afgang, til den under 1 nævnte Pensionsordning og begynde derefter at gøre Indskud i Pensionskassen.
Tydskland.
Der er iaar atter foretaget nogle Forandringer i Krigsministeriets Ordning. De militære Etablissementer sorterede hidtil under de forskellige Vaabenkontorer, der dannede Underafdelinger under „Allgemeines Kriegsdepartement.“
Der er nu iaar oprettet en „Inspektion for de tek niske „Instituter“ og en „Haandvaabenafdeling“ med henholdsvis en Generalmajor og en Oberst som Chef, medens Inspektionen for Gevær- og Ammunitionsfabrik kerne er bleven opløst. Endvidere er der i Berlin, direkte under Krigsministeriet, oprettet en ny „Intendantur“, som centraliserer Bestyrelsen af de; militære Støberier, Fabrikker, Arsenaler og Skoler i Berlin, der hidtil sor terede dels under Gardekorpset, dels under III. Armé korps (sé iøvrigt tydsk Verordnungsblatt N. 20/96.)
I Bayern er der iaar oprettet en Bespændings- afdeling og et Melde rytter detachement i Lig hed med de preussiske. Der findes saaledes i Tyskland nu ialt 5 Bespændingsafdelinger og 4 Melderytterdetaehe- menter, sidstnævnte ved I. og XV. Armékorps, Garde korpset og I. Bayerske Korps.
Antallet af Elever ved Krigsakademiet er efter Bestemmelserne forøget med 33.
Hidtil var Divisionslægevirksomheden over draget til en Overstabslæge af I . Klasse ved en af ved kommende Divisions Afdelinger. Denne Ordning, der navnlig under Krigsforhold var mangelfuld, vil nu blive forandret, idet der ved hver af Hærens Divisioner agtes oprettet en Plads for en Divisionslæge. Iaar ere dog fore løbig kun 16 saadanne Pladser bievne oprettede. Enkelte Pladser for overordnede Læger, der derved ere bievne overflødige, ere bortfaldne.
Angaaende Divisionslægernes Virksomhed henvises til tydsk Verordnungsblatt N. 9/96, 1. Tillæg.
Endelig er der ved hver Korpskommando oprettet et „Sanitatsamt“.
Ifølge de ifjor trufne Anordninger erstattes efter- haanden de afskedigede Officerer ved Armékorpsernes Beklædnings- og Udrustningsmagasiner med ak tive Officerer, der gaa helt over i denne Tjeneste. Ar bejderpersonalet ved disse Magasiner er blevet forøget ved Tilkommandering af Haandværkere fra Afdelingerne. Disse Magasiners militære Personel bestaar nu af 18 Officerer med Regimentschefs Rang, 18 andre Stabsoffi cerer, 39 Kaptajner og 2179 Haandværkere, deriblandt 204 Underofficerer. Det faste civile Personale bestaar af 60 underordnede Embedsmænd og 83 Haandværkere med flere.
Til denne nye Organisation knytter sig Antagelsen af et nyt System, hvis Maal er at organisere Leveringen til Liæren af dens forskellige Beklædningsgenstande m. m. Fra 1. April have Korpsmagasinerne allerede tilvirket og leveret alt det nødvendige Fodtøi, medens Afdelingerne, hvis Skomagerværksteder ere nedlagte, kun have haft med Vedligeholdelsen at gøre.
I Tilfælde af Krig ville Korpsmagasinerne allerede nu kunne levere 200,000 Sæt Fodtøj om Ugen, og det er Meningen ogsaa at lade Forfærdigelsen og Tilvejebrin gelsen af den øvrige Beklædning gaa over til Korps magasinerne.
En Del Kursus for Officerer af de specielle Vaaben samt for Læger og Intendanter ere oprettede, navnlig for at udvide de paagældendes tekniske Kundskaber.
Den i Hersfeld i 1891 provisorisk oprettede Krigs- skole er bleven permanent, og en Skole til Uddannelse af Underofficerer er oprettet i Bartenstein, hvorefter disse sidste Skolers Antal nu er 8.
Militærbestyrelsen har i de senere Aar haft sin Op mærksomhed henvendt paa at skaffe Afdelingerne gode Manøvreterrainer og anvendt store Summer paa Tilvejebringelsen af saadanne. Flere Dislokationer ere endog fremkaldte ved denne Fordring.
Om end de 4. Halvbatailioner sagdes at have opfyldt den ene Del af deres Opgave — nemlig at lette Tjenesten ved Regimenterne, dels ved at overtage en Del af den særlige Tjeneste, dels ved at uddanne Største delen af de underordnede Befalingsmænd, — saa føltes dog for meget Ulemperne ved disse Afdelingers ringe Styrke, der ialt kun beløb sig til c. 193 Underofficerer og Menige. For at bøde herpaa fremlagde Krigsministeren iaar et Lovforslag, der gik ud paa at samle disse Llalv- batailloner til større Enheder. Loven blev vedtagen og udkom den 28. Juni. Derefter ville de ved Lov af 3. August 1893 oprettede 4. Halvbatailloner fra 1. April 1897 blive samlede 2 og 2 til komplette Batailloner med en Styrke af 500 Mand. I Grupper paa 2 (3) komme disse Batailloner til at danne Regimenter, og de 2 (3) Regi menter, der saaledes opstaa i hvert Armékorps, samles til 1 Brigade.
Ligesom de nuværende 4. Halvbatailloner skulle disse Regimenter ogsaa fremdeles lette Tjenesten for de øvrige Regimenter i Fredstid. I Tilfælde af Krig skulle de derimod ikke alene danne Kærnen for nye Forma tioner, men ogsaa kunne anvendes i Felten ligesom de øvrige Linieregimenter.
Begyndelsen af § 2 i Loven af 1893, om den tydske Hærs Fredsstyrke lyder fremtidig saaledes:
Infanteriet formeres i 624 Batailloner o. s. fr., medens der tidligere stod 519 Infanteribatailloner, 19 Jægerbatailloner og 173 4. Halvbatailloner o. s. fr.
Nye Love og Bestemmelser omhandlende de a f r i kanske Kolonial trop per s Organisation, Erstatning, Rets og Lønningsforhold m.m. ere udkomne i For bindelse med en Værnepligtslov for Kolonierne.
Hærens og Marinens Sanitetskorps ere bievne adskilte.
Ovelser. I Sommer afholdtes der paa det store Manøvreterrain mellem Elsenborn og Malmedy store Fægtningssky deøvels er o: Beskydning af og vold somt Angreb paa en Linie feltfortifikatoriske Værker, der vare bievne opførte i den Anledning. Om end der tidligere har fundet saadanne Øvelser Sted, have de dog ikke været afholdte i saa stor Maalestok. Der deltog nemlig 1 Infanteribrigade, 1 Fodartilleriregiment, 3 Felt batterier, 1 Pionerbataillon, 1 Trainbataillon, 3 af de nye Bespændingsafdelinger, en Del Ryttereskadroner, et Detachement af Jærnbanebrigaden og en Ballonafdeling. Øvelsen gik ud paa følgende:
Efter at Angriberen forgæves har beskudt den for skansede Stilling i nogle Dage, beslutter han at storme og sprænge Forskansningerne. Man ønskede hovedsage lig at sé, i hvilken Udstrækning, Fæstningsartilleriet kunde komme til Anvendelse i Feltkrigen, og hvorledes de 15cm Haubitsbatterier og de 21cm Morterbatterier bedst an vendtes. Øvelsen varede fra den 23. til den 26. Juli, og Skyd ningen fortsattes Dag og Nat. Alene til Belejringsartilleriet var der pr. Jærnbane sendt 2000 Granater.
Der har igen iaar været sammendraget store Troppe masser til Kejsermanøvrerne, idet 2 Arméer, ialt 98 Batailloner, 85 Eskadroner og 93 Batterier i Dagene mellem den 7. og 12. September have opereret mod hinanden.
Hovedinteressen knytter sig dog ikke saa meget til det store Antal Tropper, der har været sandet, som til Bestræbelserne for at gøre Øvelserne saa krigsmæssige som muligt ved stadig at stille Førerne overfor nye og uforudsete Forhold samtidig med, at der overlodes dem fuldstændig Handlefrihed. Hvornaar, hvor og hvorledes Dagens Manøvre skulde ende, var aldrig forudbestemt.
løvrigt henvises til Revne mil. de l’étr., November 96, Internationale Revue, December 96 samt Mil. Wochenbl. N. 104— 107. 1896.
Tyrkiet.
frembyder iaar intet nyt paa Hærorganisationens Omraade.
Osterrig.
Ved hvert af de 4 bosnisk-herzegowinske In fanteriregimenter er der iaar oprettet et 15. Kompagni og 1 Bataillonsstab. I Forbindelse med de henholdsvis i 1894 og 95 oprettede 13. og 14. Kompagnier, der hidtil vare underlagte en af de 3 existerende Batailloner, danne de en ny 4. Bataillon, der altsaa endnu mangler 1 Kom pagni. Samtlige bosnisk-herzegowinske Kompagnier have iaar faaet den normale højere Fredsstyrke, der fremtidig bliver den normale.
Ved Trainet er Fredsstyrken iaar forøget noget. Fremtidig ville samtlige Traindivisioner blive komman derede af Stabsofficerer, og 15 Traineskadroner have faaet fuld Fredsstyrke, som nu altsaa er indført ved 43 Eskadroner.
Den 1. Oktober traadte nye organisatoriske Bestemmelser for Honvedinfanteriet og for Horived erstatningskommandoeruei Kraft.
Det østerrigske „Militärblatt“ sammenfatter de trufne Anordninger i folgende Sætninger:
Fuldstændig Udnyttelse af den 2 aarige Tjenestetid ved at Rekrutterne indkaldes den 6. Oktober i Stedet for den 1. Marts; Forøgelse af Kompagniernes Fredsstyrke, saavel hvad Officerer som Mandskab angaar; Forøgelse af Officerspladserne ved hvert Regiment med 1 Stabs officer og 4 Kapitajner; Besættelse af Posten som Erstatningsbataillonskommandeur med en Stabsofficer, i Stedet for med en Kapitajn; Fastsættelse af Reserve kadrernes Størrelse og Bevæbning af Trainsoldaterne med Repeterkarabiner.
Der findes altsaa nu 28 Regimenter, der hvert bestaar af 3—4 Batailloncr a i Kompagnier og 1 Erstat ningskadre, dertil kommer endnu ved 20. Regiment 1 Kompagni og ved 10 Regimenter 1 Reservekadre. Et Kompagni tæller 4 Officerer samt 51 Underofficerer og Menige; et Regiment paa 4 Batailloncr tæller 93 Offi cerer samt 872 Underofficerer og Menige.
Mandskabets Bevæbning, Udrustning, Uddannelse og Anvendelse er den samme som ved den aktive Hær. De faste Officerer komme enten fra Ludowicaakademiet, fra den aktive Hær, fra Reserveofficererne eller Kadetterne.
Med Hensyn til Mandskabets Erstatning er Ungarn delt i 28 Erstatningskommandoer, — 1 for hvert Regiment . — hvis Kommandanter tillige ere Kommandeurer for Erstatningsbataillonskadren. Hver Erstatningskom mando tæller, foruden Kommandeuren, 2 Officerer samt 9 Underofficerer og Menige.
Der er udkommet nye organisatoriske Bestemmelser for:
officer til sin Assistance. Desuden er der ved hver Distriktskommando ansat 2 Stabsofficerer, hvoraf den ene bestyrer den militære Afdeling, under hvilken de militære, de militæradministrative og de militærtekniske Forretninger sortere, og den anden Landstormsafdelingen, der be handler alle Landstormsanliggender; endvidere findes der en Overintendant, en Auditeur og en overordnet Læge.
Lande værnstropperne danne 14 Infanteri- og 3 Kavalleribrigader; Infanteribrigaderne have Nr. 45 og 46 samt Numrene 73 til 84, Kavalleribrigaderne Nr. 1, 2 og 3.
Lande værnskavalleriinspekteuren er General major eller Feltmarchallieutenant; han er Ministeriets Or gan i alle Spørgsmaal, der angaa Landeværns- (Landstorms-jkavalleriet samt Hestevæsnet, og tillige Foresat for samtlige Landeværnskavalleriafdelinger og Anstalter.
Til Landeværnslokalmyndighederne høre;
a. Landeværnsstationskommandoerne i alle aabne Garnisonsbyer.
b. Landeværnspladskonnnandoen i Budapest.
Der er iaar oprettet 2 Artilleri-Skydeskoler, én for Feltartilleriet i Totis i Ungarn, og én for Fæstnings- artilleriet vod Steinfeld i Nærheden af Wiener Neustadt, hvor den tidligere fælles Artilleriskydeskole, der nu er bleven ophævet, fandtes. Sé iøvrigt Mil. Wochenbl. N. 79/96.
2 nye Infanterikadetskoler ere oprettede hen holdsvis i Lemberg og Elins. Da Lokalerne imidlertid endnu ikke ere i Orden, ere Eleverne foreløbig indkvar terede og uddannes i Strass i Steiermark. Der er iaar givet nye Kegler for Optagelsen af Aspiranter i Kadet skolerne, hvorom henvises til Mil. Wochenbl. N. 23/96.
Etaarig frivillige, der ønske at blive faste Offi cerer, ville fremtidig lettere kunne opnaa dette, idet Examinerne ikke mere skulle afholdes ved Kadetskolerne, men ved Divisions- eller Brigadekommandoerne, hvor der nedsættes særlige Kommissioner.
Kun saadanne étaarig frivillige kunne komme i Betragtning, der i deres praktiske Tjeneste have vist sig særlig egnede og ifølge deres Dannelse og øvrige Egen skaber tegne til at blive dygtige Officerer, samt af deres Afdelingschefer betegnes som særlig Akvisition for Afdelingen.
Under 2. Januar udkom nye Avancementsbe stemmelser for Militære i den østerrigske Hær. Sé herom østerrigsk Verordnungsblatt Nr. 1/96 og Mil. Woch. bl. Nr. 14/96.
Nye organisatoriske Bestemmelser for Veterinær tjenesten samt et Reglement for Militærdyr læger og Beslagsmede er udkommet.
I Stedet for Fodfolksspaden er der ved Infanteriet og Jægerne indført en Øxehakke, der baade kan an vendes til Arbejde i Træ og i Jord. Den er 44cm lang, 24,5cm bred og vejer kun 1 Kg. Den bæres i et Læderfouteral paa Tornysterens venstre Side eller i Liv remmen.
Større Øvelser have været afholdte med X. og XI. Armékorps omkring Mosciska i Galicien samt med III. og XIII. Armékorps omkring Gsakathurn mellem Mur og Drave.
Ligesom i Tydskland gik Bestræbelserne ud paa at gøre Øvelserne saa krigsmæssige som muligt. For at vænne de højere Kommandoer til hurtigt at fatte Beslut ninger under uforudsete Vanskeligheder hieve Suppositioner og Styrkeforhold gentagne Gange forandrede i sidste Øjeblik — ja endog, efter at de første Ordrer vare ud givne og tildels under Udførelse.
Da man ønskede at se, hvilken Indflydelse Armé- korpsernes Sammensætning havde paa Marche- og Fægt ningsforholdene, havde man opstillet Armékorpserne dels paa 3 Divisioner a 2 Brigader, dels paa 3 Divisioner, hvoraf de 2 havde 3, den tredie 2 Brigader.
Som Regel anvendtes Marcheformationer med mindst mulig Dybde for at opnaa en kraftig og hurtig Indgriben i Kampen efter det første Sammenstød. Armékorpserne marcherede saa at sige opmarcherede, de gik ofte frem i lige saa mange Kolonner, som de havde Divisioner, og Divisionerne hver for sig i lige saa mange Kolonner, som de talte Brigader. I hver Kolonne marcherede Infanteri- bataillonerne med Delings- ja endog med Kompagnifront.
Artilleriet holdtes altid saa langt fremme som muligt. (Se iøvrigt 11. m. de l’étranger, Januar og Februar 1897.)
II.Rytteriet.
For Rytteriets Vedkommende er det i Aaret 1890 særlig Rusland, der henleder Opmærksomheden paa sig. Dette Land foretager stadig betydelige Udvidelser saavel paa det regulære som paa det irregulære Rytteris Omraade, og synes i en kommende Krig at tænke sig A n vendelsen af hidtil ukjendt store Ryttermasser.
Hesteavlen lægger i alle Stater stor Beslag paa Inter essen. Overalt stræber man efter at forædle Hesteracen og at naa til, at Landet selv kan levere det fornødne Antal Heste.
Hvad Rytteriets Bevæbning angaar, skal anføres, at de fleste Stater har indført Magasinkarabin af lille Kali ber. Striden om Landsen er stadig staaende, men det synes, som om Opinionen mere og mere vender sig mod dette Vaaben; kun i Tydskland er den almindelig indført, i Østerrig og tildels i Rusland er den forkastet, og i Frankrig har de 12 Dragonregimenters 1. Geled haft den til Prøve i 8 Aar, uden at man endnu har kunnet bekvemme sig til endelig at indføre den.
Talrige Forsøg ere bievne afholdte med Cyklister i Forbindelse med Rytteriet eller erstattende dette, og Resultaterne pege alle hen imod, at Cyklisten umulig kan erstatte Rytteren, men hjælpe ham paa flere Omraader, særlig som kørende Fodfolk.
Ved Uddannelsen af Rytteriet og særlig af Rytterofficeren lægges der efterhaanden mere og mere Vægt paa Væddeløb, Terrain- og Distanceridt, idet der gaaes ud fra, at netop disse Ting ere de bedst egnede til at gjøre Rytteren modig, skaffe ham Kendskab til Hesten og vedligeholde hans Interesse for Tjenesten. Ligeledes lægges der stor Vægt paa at øve Rytteriet i at passere større Vandløb, dels ved Svømning eller ved de Midler, som kan tilvejebringes paa Stedet, dels ved Hjælp af et let Brotrain eller særlige Redskaber til Fremstilling af Flaader, som Rytteriet selv kan medføre.
Forsøgene med at presse Foderet i Kager ere fort satte, og efter „Revne de Gav.“, Januarhæftet skal dot være lykkedes en Fabrik i Argentinien at sammenpresse Foderet til Vio af det oprindelige Volumen. Dette Foder skal kunne holde sig længe uden at fordærves, og Hestene æde det lige saa gerne som del andet.
Frankrig.
Den franske Regering arbejder stadig paa at forøge og forbedre Hesteavlen; og at det ikke er ubetydelige Beløb, som der anvendes herpaa, ses blandt andet af en Beretning fra Overledelsen af Statens Stutterier, hvor efter Staten i 1895 besad 2731 Hingste.
Af disse vare 219 engelsk Fuldblod,
93 arabisk —
211 engclsk-arabisk Fuldblod,
1827 Halvblod og
387, der henregnes til Trækheste.
Den 9. Januar 1896 er der af Krigsministeriet ud stedt et „eirculaire relative a la remonte annuelle du corps de troupe ;i cheval et des écoles militaires et a la repartition des contingents de remontes.“ Der henvises til „Revne de Gav.“s Januarhæfte.
Et nyt „réglement sur le service de la remonte générale à l’intérieur“ er traadt i Stedet for det gamle, der var fra 23. Marts 1837. Af Bestemmelserne skal nævnes følgende : Reservekavalleriets Heste skulle have en Størrelse af 1,55— 1,64m (Stangmaal), Liniekavalleriets 1,52— l,57m, det lette Kavalleris 1,48— l,52m. Hestene til Officerer af alle Vaaben, til Kavalleriet og til det de selvstændige Kavalleridivisioner tildelte ridende Artilleri købes i Oktober i det Aar, hvor de erc fyldte 3 Aar. Endelig bestemmes, at Fuldblodsheste, som have været i Træning, kunne købes med 2,1/5 Aars Alderen og for deles jævnt til Kavalleriregimenterne til Brug for Offi cerer, hvorved der aabnes en Mulighed for at faa virkelig 1ste Klasses Heste indenfor den Pris, som Remonte- kommissionerne maa betale.
Af særlige Kavalleriøvelser er der i Aar afholdt én med 1., 3. og 8. Kavalleridivision (den til denne sidste hørende Jægerbrigade erstattedes med 1 Brigade fra et Armékorps) under Ledelse af Formanden for den tekniske Kavallerikornité og én med 4. Kavalleridivision og én af G.. 7. og 8. Kavalleribrigade sammensat Division under Ledelse af Chefen for 4. Kavalleridivision. Øvelsernes Varighed var 12 Dage (exclusive Frem- og Tilbagemarschen).
Kadreøvelser ere afholdte ved hver af de 7 Kavalleri divisioner og ved hver af de 6 Kavalleriinspektioner.
Desuden har det til 12. og 17. Armékorps hørende Rytteri deltaget i disses Øvelser i Efteraaret.
Her kan maaske være Anledning til at henlede Opmærksomheden paa den, selv for franske, meget detail- lerede Instruktion for de store Manøvrer, som den Øverstkommanderende, General Gailliot, udstedte. Lleri er blandt andet foreskrevet, at Eclairering ikke skal finde Sted, selv hvor der er selvstændigt Rytteri tilstede, da Fjenden stedse er nær ved, og man desuden i Al mindelighed kjender baade Kvartererne og Marchelinierne.
„Progrès militaire“ bemærker hertil, at det vel er umuligt paa en mere bestemt Maade at rette en iskold Vandstraale mod Hovedet af dem, som have ment, at med do store Manøvrer var Tiden kommen, hvor man intet maatte forsømme af det, som er nødvendigt i Krigen, selv om de utallige Hensyn, som maa tages under Fredsforhold, ikke tillade at gjøre Situationen fuldstændig lig Krigen. Kavalleriregimenternes (undtagen Kyradsserregimen- ternes) Pionerer skulle fremtidig bevæbnes med Karabin, Model 1890 (tidligere Revolver), hvilket medfører enkelte mindre Forandringer i Føringen af Pionerredskaberne.
Portugal.
I Løbet af kort Tid vil det portugisiske Rytteri blive bevæbnet med et fortrinligt Skydevaaben, idet Regeringen har bestilt 4000 6,5mm Repeterkarabiner, System Mannlicher M./1896, for Kavalleriet. Længden af Løbet af det nye Vaaben er 45cm. Patronen inde holder 2,45gr østerrigsk Krudt M./1882 og en Blykugle i Nikkelkappe. Begyndelseshastigheden er c. 666m.
Rusland.
Paa Grund af den ved Ophævelse af Livegenskabet og ved andre Landbrugs-Aarsager hidførte Nedgang i Privatstutteriernes Antal og Størrelse i de indre Gouvernementer, erholder det russiske regulære Rytteri største Delen af sine Remonter fra det transdon’ske Steppe- gebet, og endogsaa her er det ofte kun de tarveligste Heste, som kan erhverves for den almindelige Remonte- pris (125 Rubler pr. Hest). Kun Garden, hvis Remonte- priser (200—300 Rubler) ere noget højere end det øvrige Rytteris, har hidtil kunnet faa lidt ædlere Hestemateriale.
Af Forøgelser eller Forandringer, som ere foretagne i Aarets Løb inden for Rytteriet, skal, foruden hvad der ovenfor er anført under „Organisationen i Almindelighed“, nævnes:
1) Ved Befaling af 3/15 September ere de militære Forhold i Gouvernementet Turkestan bievne forandrede. Heraf kan for Rytteriets Vedkommende anføres, at de herværende Kosakregimenter, Ural’ske Nr. 2, Orenburg’ske Nr. 4, 5, 6 og to Eskadroner af det 1ste Astrakanske samt det ridende Batteri Nr. 2 af Orenburg’ske Kosakker fremtidig danne en selv stændig Turkestansk Brigade. Chefen har Myndighed og Stab som en Divisionschef.
2) Ved Ordre af 14/26 Juni ophæves Terek-Kosakbrigaden, idet det ene Regiment underlægges den 2den kau kasiske Kosakdivision, der hidti' kun havde 3 Regi menter, og det andet Regiment underlægges Atam anen for Terekwoisko'en.
3) Ifølge Ordre af 13/25 Juli er der oprettet en Plads som „Adjoint“ hos Generalinspekreuren for Kavalleriet. Han skal være af Generals eller Generallieutenants Grad.
Den 12/24 April er der udgivet et nyt Exercerreglement for det russiske Kavalleri i Stedet for de fra 1884 hid rørende Reglementer. Reglementet bestaar af 3 Bind og er udarbejdet af en Kommission under Forsæde af den nuværende Generalinspekteur for Kavalleriet.
I det hele er saa vidt muligt de ældre Bestemmelser, som næsten ere identiske med dem, som gælde i det tydske Rytteri, lagte til Grund for Udarbejdelsen, men det nye Reglement er langt mere sammentrængt og overskueligere, saaledes at, trods Ti.føjeisen af forskellige nye Bestemmelser, 6 af de tidligere Bind ganske ere bortfaldne.
I. Bind indeholder Enkeltmandsuddannelse, Exercits i Deling og til Fods. Som nyt her kan nævnes Be stemmelserne om Sadling og Forskrifter for For spænding af Kavallcriheste som Erstatning for Artilleriets Bespænding.
II. Bind: Eskadrons-, Regiments-, Brigade-, Divisions- og kombinerede Kavallerikorpsers Exercits. Parader, Æresbevisninger og Signaler.
III. Bind: Anvisning for Uddannelsen af Kavalleriet; nye Regler for Svømning og Foretagelse af Flod overgange, Hovbeslag.
Da det vilde føre for vidt at komme nærmere ind paa dette Reglement, skal man, næst at henvise til „Freiherr v. Tettau: Die rus.sische Kavallerio*, der ud førligt behandler det nye Reglement, kun anføre ganske enkelte Punkter.
Fordringerne til Brugen af det blanke Vaaben ere skærpede, særlig Parader for Landse.
Ved Ridningen bruges stadig alle 4 Tøjler under Benyttelsen af begge blænder, selv naar Sablen er trukket; kun lige før en Attake tages 'bøjlerne i den ene Haand, Sablen i den anden. De Gangarter, der benyttes, ere i det væsentlige lig dem fra det tydske Reglement; som Tilføjelse til det ældre Reglement kan her anføres Felt galop, 1Werst (l,07km) i 2,1/2 Minut, der benyttes i Nær heden af Fjenden, i udækket Terrain. under Beskydning 0. s. v. Uddannelsen heri skal ske saaledes, at Hestene til Slut kunne tilbagelægge 4 Werst i denne Gangart og derefter endnu gaa 300m i Karriere.
Meget interessant er det at se. at det nye Reglement giver Bestemmelser for Anvendelsen af Lawa'en *) ved Kosakregimenterne i Forbindelse med de regulære Kavalleriregimenters Optræden.
Under „Fægtning“ indskærpes Betydningen af al 1.Træfning (Linien) er den fjendtlige overlegen. Infanteri angribes sluttet eller i Sværm-Formation.
Tidsinddelingen for Uddannelsen (III. Bind) er for andret paa mange Punkter.
Forsøgene med de ifjor ved nogle Infanteriafdelinger oprettede Meldorytterdetaehementer synes ikke at være faldne heldigt ud. Der klages navnlig over, at man har faaet Mandskab, der er ganske ukjendt med at ride. man har manglet Ridelærere og Tid til Uddannelsen. Ligeledes skal det. at Mandskabet er fuldstændig ukendt med Behandlingen af Hestene, have vist sig uheldigt, idet man forholdsvis hurtigt atter maaite udrangere et større Antal af de modtagne Heste, hvilket i for høj Grad gik ud over Rytterregimenterne, da disse skulde levere det fornødne Antal ældre Heste.
I det hele synes det. som om dette System, at lade Melderytterdetachementerne rekrutteres og uddannes af Fodfolket selv, har store Vanskeligheder at kæmpe med, og at man om kortere eller længere Tid maa gaa over til det tydske System, at lade Rytteriet uddanne dem.
Ved Rytteriets Uddannelse lægges i det hele taget overordentlig stor Vægt paa Væddeløb, Jagt- og Distanceridning, og man søger paa mange forskjellige Maader at vække Rytteriets Interesse lierfor, blandt andet ved Ud sættelsen af en Mængde betydelige Præmier. Ved Løbene, som aarlig afholdes ved Krasnoje Selo. udsætter saaledes den kejserlige Familie Præmier til et Beløb af c. 7000 Rubler. Der er oprettet et særligt Løb, til hvilket hvert Rytterregiment udvælger en Officer. Den vindendes Regiment modtager et Skjold, der ophænges i Officers messen, indtil det vindes af et andet Regiment; des uden erholder Sejrherren i dette Løb en Pengesum paa over 1000 Rubler og til Erindring om sin Sejr en Hestesko af Guld.
Tydskland.
Tydsklands Hestebestand forbedres stadig meget, og Tallet paa Fuldblodsheste eller i hvert Tilfælde Heste nær ved Fuldblod i de tydske Ivavalleriregimenter for øges stærkt.
I fjor købte de preussiske Remontekommissioner noget over 8700 Heste, af hvilke c. 6000 vare bestemte til Kavalleriregimenterne; heraf vare 588 Fuldblodsheste eller i hvert Tilfælde faldne efter en Fuldblodshingst og en højt forædlet Hoppe. Dersom dette Forhold holder sig, hvad der er sandsynligt, vil def tydske Kavalleri kunne regne paa at have 10 Fuldblods for hver 100 Heste, et Forhold som intet andet Lands Rytteri har Udsigt til at naa.
Da det har Interesse at se, hvorfra der særlig re monteres, skal her anføres, at af de ovenfor nævnte 8700 Heste vare
5408 fra Østpreussen,
754 - Hannover,
451 - Slesvig-Holsten og
304 - Posen.
Endvidere skal bemærkes, at næsten alle Remonterne til de bayerske og sachsiske Kavalleriregimenter købes i Østpreussen.
De i forrige Aar oprettede Melderytterdetachementer skulle have vist sig meget hensigtsmæssige og gode, og der er derfor paa Finansloven for 1897 foreslaaet Oprettelsen af yderligere 2. Foruden Deltagelse i Kejsermanøvrerne i Aar mellem o. og (i. Armékorps mod 12. (forstærket med 8. Division), under hvilke der formeredes Kavalleridivisioner, er der for Rytteriets Vedkommende i Aar afholdt Øvelser med 2 Kavalleridivisioner, formerede henholdsvis ved 5. og 15. Armékorps.
Under Ledelse af de 2 Kavalleriinspekteurer er der afholdt Kavalleriøvelsesrejser med Generaler og Stabs officerer af Rytteriet.
Under Kejsermanøvrerne var den ene Kavalleridivisions Pionerafdeling (hver Kavalleridivision har tildelt en Pionerafdeling paa 1 Officer og 30 Mand samt 1 Værktøjsvogn) forsynet med Cykler, hvilket skal have vist sig meget heldigt, da det derved lykkedes virkelig at have Pionererne ved Haanden, naar de skulde bruges.
Med Hensyn til Udrustningen skal nævnes, at den itjor indførte nye Føringsmaade af Karabinen (paa Sadlen bag Rytterens højre Schenkel) i det forløbne Aar har givet Anledning til stærke Klager, idet det ikke skal være sjældent, at Yaabnet i høj Grad beskadiges, ja undertiden gjøres ganske ubrugeligt, til Trods for. at det er anbragt i et forholdsvis stærkt Hylster, ligesom Hestene ofte blive gjorte ubrugelige, dels ved at de gnaves, dels ved at der under Styrtninger tilføjes dem sværere Beskadigelser.
Skjønt Tilliden til Landsen, som nævnt i Indledningen, synes rokket, har man dog ladet foretage Forsøg med en lettere og temmelig stærkt forkortet Sabel, til Trods for at herved et virkeligt kraftigt Hug i meget høj Grad vanskeliggjøres eller vel snarere umuliggjøres; men Berettigelsen hertil søges stadig i Kravet om at lette den Vægt, Hesten skal bære, saa meget som muligt.
Den Leichert'ske Spore, som skal anvendes til hurtigt at klattre op ad Telegrafstænger m. m. og som altsaa kan have sin Betydning under Krigen ved Overskæring af Telegraf- og Telefonledninger, er bleven prøvet ved det i Metr. garnisonerende Dragonregiment. Udfaldet af Forsøgene skal have været gunstigt, idet det har vist sig, at man i Løbet af 7 Sekunder skal kunne klatre op ad en Telegrafstang og overskære Ledningen.
Af 4 Garde-Kavalleriregimenter er der foretaget en Øvelse med de saakaldte „Faltbooten“, der kunne tjene som Underlag for Broer og til Fremstilling af Flaader. Hvert Kavalleriregiment har 2 saadanne, som, med de dertil hørende Redskaber, i Felten medføres paa særlige dertil konstruerede Vogne. Øvelserne fandt Sted i Nær heden af Berlin over en Arm af Spree; af hvert Gardekavalleriregiment var der afgivet 1 Officer, 1 Underofficer og 12 Mand, samt Regimentets Bromateriel, men da Spree’s Arm her er smal, benyttedes kun 6 Baade. Broslagningen tog BO Minutter, og efter at Brovognene med Forspand vare førte over, afbrødes Broen atter i 16 Minutter.
Fra 1. April 1896 er Marcherationen af Hø forhøjet fra l,5kg til 2,5kg.
Til Slut skal her omtales en af det preussiske Krigs ministerium udgivet Ledetraad for Fodring og Vanding af Hestene under Manøvrer (Allg. schweiz. Mil. Zeitung 14/12 96). Den afviger i mange Punkter fra de hidtil gældende Anskuelser; saaledes foreskriver den, at under Manøvrer, ligesom i Felten og overhovedet, hvor der fordres usædvanlige Kraftydelser, skal Hesten vandes og fodres ofte, da selv en ringe Foder- og Vandmængde er af stor Vigtighed for dens Velbefindende og Præ stationsevne. Ved Vandingen gælder som Grundsætning, at den skeer omtrent 'A Time før Fodringen, og at Tørsten fuldstændig slukkes. Fodringen skal ske ikke i for store Rationer, men hyppigt. Staldene skulle saa vidt muligt ikke være oplyste om Natten.
Osterrig-Ungarn.
Ifølge Norm. Verordn, für k. u. k. Heer Stück 1895 er der fra 1. Januar 1896 gjennemført følgende Forandringer ved Rytterregimenterne: 1) Styrken af overkomplette ved Felteskadronerne er forhøjet fra 5 til 12 Mand og lige saa mange Heste; 2) Fredsstyrken af Regimentsstaben er forhøjet med 2 Underofficerer, der, for at ansættes her, skulle have gennemgaaet Kavalleri- Telegrafkursus’et godt; 3) Fredsstyrken af Mandskab er forhøjet med 4 Korporaler og 4 Patrouilleførere ved hver af Felteskadronerne og med 1 Korporal og 2 Patrouille førere ved Erstatningseskadronerne, til Gengæld er Antallet af Soldater uden Chargegrad formindsket med henholdsvis 8 og 3.
Den for længere Tid siden averterede Reorganisation af Dyrlægekorpset er traadt i Kraft den 1. Januar 1896. Korpset bestaar herefter af
22 Overdyrlæger af 1ste Klasse,
22 — -2den—,
44 Dyrlæger og
36 Underdyrlæger.
Med Begyndelsen af Skoleaaret 1896—97 har Kavallerikadetskolen i Mfdirisch-Weisskirchen erholdt en 4. Klasse (yngste), som Kadetterne tidligere maatte gjen- nemgaa ved Infanterikadetskolerne. Ved Skolens Op rettelse i 1878 havde den kun de 2 øverste Klasser, i 1886 lik den en 3. og endelig nu i 1896 en 4.. hvorved den faar samme Antal Klasser som Infanteriets.
Et nyt Remontedepot er oprettet i Somogyer i Ungarn, hvor Regeringen har forpagte!, et Gods for 25 Aar. Det skal indeholde c. 400 Remonter og Personalet er foreløbig bestemt Iil at være:
1 Major af Kavalleriet, Chef,
1 Premierlieutenant Regnskabsfører,
1 Overdyrlæge af 1.Klasse,
2 Vagtmestre,
4 Korporaler, 1 Smed og
c. 35 Menige.
Ifølge Tillæg Nr. 16 lil Norm. Verordn. er Øvelsen af Kavalleriregimentcrnes Pionerdelinger i Pionerarbejder fastsat at skulle ske paa den Maade, at disse Delinger med eller uden Heste i et Tidrum af 4 Uger aarligt tildeles en af de i Korpsdistriktet garnisonerende Pioner-batailloner, hvor de undervises udelukkende praktisk under Ledelse af Pionertroppernes Officerer. Dog kan det under særlige Forhold tillades, at Pionerdelingerne fra en Brigade eller Division forenes paa en Artilleri øvelsesplads, i hvilket Tilfælde, der tilkommanderes 1 Officer og 1 Underofficer af Pionertropperne. Tiden anvendes nærmest til Uddannelse i Sprængning og Passering af Vandlob.
Af større Kavalleriøvelser er der i Aar afholdt én mellem de 3 i 10. og 11. Korpsdistrikt liggende Kavalleri- divisioner, der i Dagene 1.—o. September vare sammen dragne ved Komamø. I alt deltog c. 70 Eskadroner og 3 ridende Artilleriafdelinger i disse Øvelser.
Ifølge Tillæg Nr. 17 til Norm. Verordn. skulde alle udstationerede Heste (Urlaubenpferde) med Undtagelse af 7 Regimenters, indkaldes i Ef'teraaret; heraf beholdt 35 Regimenter hver 150 Heste til de stedfindende Øvelser, de øvrige gaves Brugerne tilbage. De Kavalleriregimenter, som garnisonere i Distrikterne af de i Kejsennanøvrerne deltagende Armékorpser (3. (Graz) 13. (Agram) 10. (Przemysl) 11. (Lemberg)), opstillede for hver Infanteridivision en Kavalleristabsdeling, i hvilken alle uddannede Melderyttere (aarlig 4 pr. Eskadron) og andet dertil egnet Mandskab indrangeredes. Det gjordes beredent paa „Urlauben pferde“ , paa hvilke Heste ogsaa Ordonnansofficerer, Læger og Intendanter o. s. v. bleve gjorte beredne.
Som tidligere nævnt blev der i 1895 afholdt mange Forsøg med Rytteriets Overgang over Vandløb, blandt andet i Nærheden af Buda-Pesth den 18. og 19. Sep tember med en Kavalleribrigade. Resultaterne af disse Forsøg foreligge nu og kunne sammenfattes i følgende Punkter:
1) Ethvert Rytterregiment maa medføre paa en Vogn et let Materiel, for at sikre Overgang i Trop.
2) Hver Rytter maa have et Middel til hurtig og let at kunne passere et Vandløb; den vandtætte Sæk paa Pakningen opfylder fuldkomment dette Maal.
3) Rytter og Hest maa hyppigt øves i at overskride Vandløb.
Den almindelig brugte Sæk, der er gjort vandtæt, stoppes med Halm, Hø eller Dækkener og lukkes vand tæt. Af 4 saadanne Sække, 3 Sabler og en Fouragérline dannes en Flaade, der kan bære Opsadling, Udrustning og 4 Mand. Hestene svømme førte ved Tøjlen. Fra det Øjeblik, at Manden sætter Foden paa Jorden, indtil han forlader Bredden, gaar 8 Minutter, og efter Ankomsten til den modsatte Bred gaår der lige saa lang Tid, inden han atter kan stige til Hest.
Ifølge Tillæg Nr. 30 til Norm. Verordn. er det be stemt, at Kvarterværten ved korte Enkeltindkvarteringer af Heste kan give Løv eller lignende i Stedet for Strøhalm. Til Afgnidning af Hesten beregnes 560gr Halm pr. Dag og Hest.
III. Artilleriets Udvikling i 1896.
1. Feltartilleriet.
Saavel Dagspressen som de militære Blade be skæftige sig vedblivende levende med Spørgsmaalet om Indførelsen af nyt Feltskyts, og det forlyder snart om den ene snart om den anden af de to toneangivende Militærstater, at der er truffet definitiv Bestemmelse om Indførelsen af hurtigskydende Feltkanoner. Ikke desto mindre var der ved Aarets Udgang endnu ikke forelagt Repræsentationerne noget Forslag til de i denne A n ledning fornødne Pengebevillinger, og man synes saalede.s endnu at befinde sig paa Forberedelsernes Stadium.
Som anført i Oversigten for 1863 har den schweitziske Militærforvaltning ladet udgaa en Indbydelse til Ind sendelse af Forslag til Konstruktioner af hurtigskydende Felt- og Bjergkanoner paa Grundlag af et givet Program, hvis Hovedpunkter findes anførte i nævnte Oversigt. Af de i Henhold til Indbydelsen indkomne Forslag har det af den schweitziske Oberstlieutenant Pagan i Thun frem satte bedst svaret til de opstillede Fordringer. Pagan foreslaar en 75mm af Nikkelstaal med Staaltraadsbevikling forfærdiget Kanon af Vægt 300 kg. Projektilet, der skal veje 5,8kg., faar 500mBegyndelseshastighed. Vægten af den afprodsede Kanon angives til 575kg., og af den pakkede Forstilling til 570 kg. Vægten af hele Køretøjet bliver saaledes kun 1145kg., hvorved der opnaas den Fordel, at Antallet af Trækheste kan indskrænkes til 4, der hver kun faar 286kg. at trække. Ammunitions- vognen, der ligeledes forspændes med 4 Heste, skal i pakket Tilstand veje 1140 kg.
Under Operationerne paa Cuba ere hurtigskydende Kanoner af Feltkaliber for første Gang optraadte paa Krigsskuepladsen. Den spanske Regering har nemlig afsendt til Cuba 36 75mm Bjergkanoner, der i Hast ere tilvejebragte fra Krupp. Ved tle faa Forsøg, som Tiden har tilladt at foretage forinden Skytsets Afsendelse fra Spanien, har det vist sig, at der normalt kan gøres 8 Skud pr. Minut med den enkelte Kanon. Dog har man ved Skydning tned Kardæsker drevet det til at gøre 10 Skud i 1,1/3 Minut.
For enhver Feltkanon er Tilvejebringelsen af den bedst mulige Granatkardæsk et Spørgsmaal af største Betydning, og det kommer ved Konstruktionen af et saadant Projektil navnlig an paa at indbringe i Hul rummet det størst mulige Antal virksomme Kugler ved den af andre Hensyn givne Projektilvægt. 1Milit. Wochenbl. fremsætter Oberst v. Scheve Forslag til en Granatkardæsk, hvorved han ved systematisk Lejring af Kuglerne samt ved en rigtig Afpasning af Forholdet mellem Kugledia- metren og Granatdardæskbøssens indre Tværmaal søger at opnaa den bedst mulige Udnyttelse af det givne Rum. Det Resultat, han derved kommer til, synes meget til fredsstillende; thi medens den reglementerede tydske 88mm Centralladnings-Shrapnel C/91 rummer 279 11gr. Kugler, vil v. Scheve i en 72mm Shrapnel af samme Art og af Vægt 6,2kg. indbringe 298 11gr. Kugler og i en 72mm Bund kammershrapnel af 6,0kg. Vægt 270 11gr. Kugler.
Til Belysning af den Virkning, der kan ventes op- naaet med Granatkardæsker, udskudte af Felthaubitser mod Tropper tæt bag Dækninger, give nogle af det svenske Artilleri udførte Forsøg et værdifuldt Bidrag. Forsøgene biove anstillede med en 12cm Haubits M/91, der udskød Granat kardæsker med Forpartsladning mod en 36m bred, bag on Jordvold opstillet l,Km høj Skive, inddelt i (i horisontale Bælter. Betragtes kun Træf ningen i de Skudserier, hvor Middelsprængpunktet laa heldigst. faas følgende Tal.
Som Resultat af Forsøget udtaler den paagældende Kommission ifølge Svensk Artilleri-Tidsskrift, at i Be tragtning af at Skudresultaternc referere sig til de gun stigste Sprængpunkter, samt at det under Krigsforhold er meget vanskeligt at opnaa det tilsigtede Sprænginterval, maa den Virkning, der af den 12cm Hauhits med de nu anvendte Granatkardæsker i Almindelighed kan paa regnes mod dækket Maal, betegnes som ganske ube tydelig.
En lignende Opfattelse udtales af den mangeaarige Forstander for Krupps Skydeplads ved Moppen, Haupt- mami Prehn, i en Artikel, der findes offentliggjort i Februar Hæftet af „Archiv fur die Artillerie und Ingenieur- ofticiere“. For at opnaa en virksom Beskydning af Maal bag Dækninger foreslaar Prehn anvendt en Granatkar dæsk med stor Sprængkeglevinkel 60—70°, udskudt af en Feltkastepjece med en Begyndelseshastighed af c. 225m. I en Efterskrift til Prehns Artikel udtaler den tydske Ar tilleriautoritet, Generalmajor Rohne bl. a. følgende: Fast- Antal Træffere pr. Skud holder den højere Troppeføring sin Fordring om, at dækkede Tropper, der ikke selv deltage i Kampen, paa eftertrykkelig Maade skulle beskydes af Feltartilleriet, maa der hertil søges et virksommere Middel end den af Feltkanonen med fuld Ladning udskudte Sprænggranat. En Kastepjece, der udskyder sædvanlige Shrapnels med en Sprængkeglevinkel af c. 80°, er ingenlunde et saadant Middel. Til at naa Maalet frembyder der sig foreløbig to Midler, 1) en Sprænggranat eller Shrapnel, udskudt af en Feltkanon med reduceret Ladning, og med en Sprængkeglevinkel af 80—00°, forudsat at Sprængkeglen er mindre hul end ved den reglementerede tydske Spræng granat, eller 2) en Felthaubits med Granatkardæsker efter Prehns Forslag. Fører intet af disse Midler til en væsentlig forøget Virkning, da er den af Franskmændene indslaaedc Vej, Anvendelse af tyndvæggede 12cmGranater med stor Brisantladning, maaske den Fremgangsmaade, der vil føre til det bedste Resultat. Iler regnes der nemlig ikke saa meget paa Virkningen af Sprængstykkerne som paa Virkningen af Lufttrykket ved Sprængladningens Detonation. I Artiklen om Feltartilleriets Taktik udtaler Lbbells Jahresberichte, at hverken Brisantgranater af Feltkaliber, saaledes som de anvendes i Tydskland og Østerrig, eller Shra])nels, udskudte af 15cm eller 12cm Pjecer, give Angriberen tilfredsstillende Midler i Hænde til at bekæmpe Maal tæt bag Dækninger. Derimod vil mulig den af Franskmændene betraadte Vej, Anvendelse af 12cm Melinitgranater med ('»kg. Sprængladning, give et tilfredsstillende Resultat. En saadan Granat, der springer i et Feltværk eller i en Løbegrav, vil sende sine Spræng stykker rundt i alle Retninger og ved det af Detonationen fremkaldte voldsomme Lufttryk vil Modstandskraften fysisk og moralsk brydes indenfor Sprængningens, ganske vist ikke store Virkningsfære. Ved Anvendelsen af disse Pro jektiler klæber der dog den Ulempe, at man maa give Afkald paa at fremstille Skyts, der er i Stand til at mod- staa en utidig Detonation i Løbet af de store Melinitladrunger, og fremdeles ville de tilfældige Sprængstykker, der kunne kastes om i alle Retninger, liindre eget Fod folk i at komme Værket nærmere end e. 800m, saalænge dette beskydes med Brisantgranater.
I et i Marts Maaned holdt Foredrag har General Engelhardt udtalt sig udførligt om den russiske 15cmFelt morter. Ifølge Revue d'Artillerie fremhæver Generalen Feltmorterens fortrinlige Egenskaber: Køretøjets ringe Vægt, 1960kg., der betinger de russiske Morterbatteriers store Bevægelighed, den virksomme med 7,4kg. Melinit ladede Granat samt den med 720 21gr. Kugler fyldte Granatkardæsk. Men paa den anden Side er Morterens Skudvidde, 3200m, alt for ringe. Generalen opkaster det Spørgsmaal, om det er muligt at føre Skuddet ud paa en Afstand af 5 W erst (c. 5;500m), og han besvarer Spørgs- maalet bekræftende. Alt hvad der behøves er nogle mindre Ændringer ved Affutagen, saasom Forstærkning af Axelstøtterne og Tilføjelse af en Medbringerkæde for at formindske Anstrengelsen paa Hjulene; og man vil da blive i Stand til at udnytte det røgfri Krudt til en saa- dan Forøgelse af Begyndelseshastigheden, at den ønskede Skuddistance kan naas. iNaar man tager Hensyn til den fremskudte Stilling, som General Engelhardt indtager i Rusland, er der Grund til at antage, at en Ændring af den russiske Feltmorter i den anførte Retning er nær forestaaende.
Som en Følge af den i 1895 i Rusland fuldførte Oprettelse af Artilleriafdelinger (Divisioner) er der fastsat nye Instruktioner for Feltartilleriets Manøvrer. Efter Revue d'Artillerie meddele vi følgende i Instruktionen givne Oplysninger. Der er tildelt Afdelingschefen 1 Adjutant, 1 Echelonfører, 1 Observateur, 1 Trompeter samt 4— 5 Beredne til Sikrings- og Forbindelsestjenesten. Batte riet bestaar af Kampbatteriet med 8 Kanoner og 4 Ammunitionsvogne samt af Fægtningsechelonen, der ind befatter, for de lette Batterier 8, for de svære 12 Am munitionsvogne. 1 Reserveaffutatage, 1 Batterivogn og 1 Ambulancevogn. Kørehastigheden i ile forskellige Gang arter er fastsat saalodes: Skridt 8,1/5m, kort Trav 10,5km og fri Trav l(jkra i Timen. Ved hele Mellemrum er Af standen 19m, ved halve S,5mog ved sluttede 4,1/4m mellem Kanonerne. I Fægtningsformationen have de 4 Ammuni tionsvogne Plads bag Midten af de tilsvarende Delinger i en efter Omstændighederne afpasset Afstand. Fægtningseehelonen, i Reglen samlet afdelingsvis, opstilles i mindst 600m Afstand bag Batterierne. Af Kolonneformationer skelnes mellem Enkeltkolonne, Delingskolonne med sluttede Mellemrum og Batterienkeltkolonne, hvilken sidste er Afdelingens sædvanlige Marcheformation i ku peret Terrain. Hvert Batteri udsætter mindst ti Observateurer og 4 Beredne til Sikrings- og Forbindelsestjenesten. Før Indrykning i Stilling opmarchere Batterierne normalt i en skjult Beredskabsstilling. Maal, Retningspunkt og Opsats opgives Delings- og Kanonførere før Indrykningen. I Angrebets sidste Periode skal Afdelingschefen uden at afvente' nærmere Ordre fremsende 1 å 2 Batterier til umiddelbar Støtte for Fodfolket. 1 Forsvaret skulle Kanonindskæringer anvendes i størst mulig Udstrækning.
For det russiske Feltartilleri er der i 1896 fastsat en ny Skydeinstruks. Den hviler i det væsentlige paa samme Grundlag som den ældre Instruks af 1891. Særlig Vægt er der lagt paa Granatkardæskskydningen, og der gør sig en Bestræbelse gældende efter saa meget som muligt at afkorte det for Artilleriet kritiske Moment, Indskydningen, særlig paa de kortere Afstande. Som tidligere angives Opsatshøjden i Linier, og ved Gaffel dannelsen er paa de korte Afstande den første Gaffel mindst 2'", og paa Middelafstande -i“1. Opsatskorrek tionerne maa ved Granatkardæskskydningen i Reglen ikke være mindre end P". Paa korte Afstande dannes Gaffel paa 2'". c. 150m og der gaas derefter strax over til teinporet Ild paa den mellemfaldende Afstand. Den nye russiske Skydeinstruks lægger særlig Vægt paa Skyd ning i Mørke og giver mere detaillerede Bestemmelser tor denne Art Skydninger end de øvrige Staters In strukser.
Med Hensyn til Anvendelsen af det ridende Artilleri giver det nye tydske Exercerreglement for Kavalleriet Bestemmelser, der væsentlig afvige fra de ældre. Det hedder nemlig i det nye Reglement, at ogsaa i Slaget forblive de Kavalleriet tildelte Batterier ved dette, da de ere uundværlige ved Løsningen af de mangeartede Op gaver, der tilfalde Rytteriet i og navnlig efter Slaget, medens det ifølge det ældre Reglement af 1892 var Reglen, at Forbindelsen mellem Rytteriet og de dette tildelte Batterier ophævedes under Slaget. Dette hidrører fra det fuldstændige Omslag, der er sket i Tydskernes Anskuelser om Rytteriets Anvendelse. Medens det ældre Reglement gik ud fra, at Kavalleriet under Slaget i Reglen ikke vilde komme i Kamp, gælder nu den Opfattelse, at Anvendelsen af Kavallerimasser i Slaget ikke alene er mulig, men endog vil kunne føre til betydelige Resultater; og derfor niaa det Rytteriet tildelte Artilleri stedse holdes i Beredskab og ikke engageres paa anden Maade.
Det russiske Feltartilleri er blevet forøget med 20 lette Batterier å 8 Kanoner og 2 Morterbatterier å 6 Pjecer, hvorhos der yderligere agtes oprettet 4 nye Morterbatterier. Udvidelsen er sket dels for at erstatte de til Østasien forlagte Batterier, dels for at forøge An tallet af lette Batterier og endelig for at bringe 5 af de 7 existerende Feltmorterregimenter op paa 4 Batterier hvert. Ved Feltparkerne i europæisk Rusland er der gennemført nogle Ændringer. For hver Artilleribrigade bestaar der i Fredstid en flyvende Park, der ved Mobi lisering udvikles til en Parkbrigade. Tæller Artilleribri gaden kun Feltbatterier, svære og lette, hører der til Parkbrigaden 3 blandede Parker; findes der ogsaa Bjerg- artilleri, træder en fjerde Park, Bjergparken, til.
Ifølge Allgemeine Militar Zeitung er der i Østerrig- Ungarn projekteret en Udvidelse af Feltartilleriet, idet der paatænkes formeret 15 nye Regimenter, 7 for Ungarn, og 8 for de østerrigske Lande. For Tiden bestaar Felt artilleriet af 43 Divisions-Artilleriregimenter å 4 Batterier og 1 Depot og 14 Korpsartilleriregimenter af samme Sammensætning.
Spørgsmaalet om Kanonantallet i hurtigskydende Feltbatterier diskuteres for Tiden i tydske Fagblade. 1 Mil. Wochenbl. foreslaar en Forfatter at nedsætte Kanon antallet i de tydske Batterier fra 6 til 4, samtidig med at man gør Overgangen til hurtigskydende Skyts. Regnes Skudhastigheden for den enkelte Kanon til 4 pr. Minut og Flyvetiden til 5 å 6 Sekunder, vil, naar hvert Skud skal observeres, og naar der anvendes fløjvis Ild, Skud hastigheden for det samlede Batteri, og altsaa ogsaa Virk ningen, blive den samme, hvad enten Batteriet tæller 6 eller 4 Kanoner; derhos medfører det lille Batteri følgende Fordele i Sammenligning med det større: Forkortelse af Marchekolonnen, Formindskelse af Ildliniens Frontbredde, lettere Føring og Ildledelse og bedre Uddannelse af Krigsbatteriet. Hovedmangelen ved det mindre Batteri, dets større Følsomhed overfor Tab, vil for en Del mod virkes derved, at det 4 Kanons Batteri, som Forfatteren paaregner udrustet med det samme Antal Ammunitions- vogne som det G Kanons Batteri, raader over en for holdsvis større personel Reserve end sidstnævnte. For fatteren vil dog eventuelt forøge Antallet af Armékorpsets Batterier fra 20 til 24, hvorved Armékorpset vilde faa OG i Stedet for som nu 120 Kanoner. I et følgende Nummer al Bladet udtaler en anden Forfatter, at det maatte betragtes som et afgjort Tilbageskridt, hvis man otfrede 40 eller 24 af et Armékorps’ Kanoner for at op- naa nogle temmelig uvæsentlige Fordele. Med 80 eller 96 Kanoner vil man i alle Tilfælde komme tilkort over for en Modstander, der fører 120 lige saa gode Kanoner i Ilden. Det er ikke rigtigt at gaa ud 'fra fløjvis Ild som fast Regel, idet Hurtigskydningen, der kun foregaar i enkelte kritiske Momenter, maa ske kanonvis, hvilket jo Skydeinstruksen allerede nu foreskriver, og det er i saadanne Tilfælde aldeles ikke nødvendigt, at Batterichefen, naar Indskydningen er endt, observerer hvert enkelt Skod som ved en Instruktionsskydning; og endelig jo flere Batterier eller Skydeenheder, des mere Ammunition medgaar der til Indskydningsskuddene, der i Reglen ere virkningsløse.
2. Belejrings- og Fæstningsartilleriet.
Angaaende det tydske Belejrings- og Fæstningsartilleris Materiel giver det i 1896 udkomne Værk af General lieutenant v. Müller: „Die Entwickelung der deutschen Festungs- und Belagerungsartillerie“ værdifulde Oplys ninger. Om det røgfri Krudts Indførelse oplyses følgende: Efter at der var adopteret røgfrit Skydebomuldskrudt for Feltartilleriet, gik man i de følgende Aar over til at an stille omfattende Forsøg med dette Krudt i Belejringsartil leriets Pjecer. Resultatet af Forsøgene var utilfredsstil lende for en Del af Pjecernes Vedkommende, idet der ved visse Ladninger indtraadte mærkelige Uregelmæssigheder, og meget betænkelig var den uformodede Optræden af særdeles høje Gasspændinger. Da Krupp havde op- naaet gunstige Resultater med Nobels Nitroglycerinkrudt, gik man over til at prøve dette, og Resultatet af Prøverne var Indførelsen af dette Krudt, der i 5 forskellige Korn størrelser reglernenteredes for følgende Skytssorter: 3,7cm, 5cm, 8cm, 9cm Kanoner, 15cm Haubits, 15cm kort Kanon, 15cm og 21cm Morterer. Ved Konstruktionen af det nyeste Belejringsskyts har man taget Hensyn til det røgfri Krudts ejendommelige Forbrændingsforhold og store Nytteeffekt, ligesom man ogsaa ved Indsættelse af Staaltuber har ændret en Del ældre Pjecer, saaledes at man har kunnet drage den fulde Nytte af det nye Krudt. Den lange 15cm Kanon, der var under Forsøg, da det røgfri Krudt fremkom, blev ændret i Overensstemmelse med dettes Egenskaber, ligesom man ogsaa ved Valget af Materialet for denne Kanon tog Hensyn til de nye Sprængstoffer, der benyttes til Sprængladning af Granater. Den nye 15cm Kanons Overlegenhed over den ældre Ringkanon beror navnlig paa dens større Begyndelseshastighed, 500 mod 450m og paa den» heldigere konstruerede Projektiler. Projektilbanen er forholdsvis (lad, Nedslagsvinklen paa 3000m 63/16° og paa 4000m 1411/16°. Den største Skud vidde med Shrapnels er 7350m og med Granat 10500"'. Paa den anden Side er Systemets Vægt væsentlig større, idet Kanon og Lavet veje 6000kg. mod 5000kg. ved Ringkanonen. Af Betydning for Belejringsartilleriets Ud vikling var Ændringen af den 21cmMorter, der forsynedes med Staaltube for at kunne udnytte det nye Krudt. Ved denne Ændring blev den 21cmMorter, hvis Værdi tidligere ikke regnedes særlig højt, skudt frem til at blive en af Belejringsartilleriets vigtigste Pjecer, idet dens Skudvidde blev forøget fra 4000 til 6200". Herefter blev den meget tunge 21cm korte Kanon overflødig. Den udrangeredes først af Belejringsartilleriet, senere af Fæstningsartilleriet, og existerer nu kun som Taarnhaubits i ændret Skikkelse. Indførelsen af den lange 15cm Morter og den 15cm Haubits er foranlediget ved det nye Krudt: disse Pjecer føre deres 42,3kg. Projektiler ud paa Afstande af henholdsvis 4450 og 6050m.
Til Sprængladninger for Belejringsartilleriets Granater anvendes i Tydskland udelukkende Pikrinsyre, efter at man ved fleraarige Magasineringsforsøg har overbevist sig om dette Stofs Uforanderlighed. Den første Anvendelse af Pikrinsyren i Granaterne C/80 kunde kun betragtes som en midlertidig Foranstaltning. Den fulde Udnyttelse af Sprængstoffet forlangte større Væggetykkelse af Granaterne. Man gik derfor til Konstruktionen af nye Gra nater for de 12 og 15cm lvalibre. Den nye 15cm Granat C/88s fik 13 kg. (49%) større Jernvægt end den ældre, uden at Sprængladningsvægten blev forøget, og man har saaledes lagt særlig Vægt paa stor Sprængvirkning mod levende Maal. Sprængstykkerne vare imidlertid for smaa, hvilket gav Anledning lil at man nu anvender et stærkere Projektilmateriale. Den ved Forsøg konstaterede store Virkning af perkuterende Brisantgranater, der slaa ned under større Nedslagsvinkler, har bevirket, at hverken den 15cra lange Morter eller den 15cmHaubits er udrustet med Granatkardæsker.
Med Hensyn til del tydske Belejringsartilleris Udvikling i Fremtiden gør General v. Müller følgende Betragt ninger gældende: Den lange 15m Kanon er for lidet bevægelig, og det bør tilstræbes at erstatte den med en Kanon af 13,5cm Kaliber, hvorved der kan opnaas et væsentlig lettere System, uden at man behøver at slaa af paa Fordringerne til Virkningen. Ved at sætte Vægten af det 13,5cm Projektil til 34 å 35kg, faas en Tværsnits- belastning af c. 0,246kg pr. em. mod 0,226 ved det nu værende 15cm Projektil, og naar Begyndelseshastigheden sættes til o00m, vil det 10,r>km Projektil naa ud paa den samme Maximumsdistance, c. 10000m som det 15cra Pro jektil. Naar man nedsætter Shrapnelkuglernes Vægt fra 24 til 20gr., hvilket kan ske uden Forringelse af Virk ningen, vil Antallet af Kugler i den 10,5cm Shrapnel blive det samme som i den 15om, nemlig 0)12. Den 12cm Kanon vil Generalen erstatte med en Kanon af 10,öcm Kaliber med Projektilvægt 17,5ks og Begyndelseshastighed 5()0m. Den I0,5cm Shrapnel kan føre .100 l:Pr Kugler. Niermest af Hensyn til Ensartetheden i Systemet fore- slaas en 10,r>cm Haubits sat i Stedet for den nuværende Haubits af 15cm Kaliber. Den 21cm Morter er hverken i Stand til at ødelægge moderne Hvælvingskonstruktioner eller moderne Pansere. Under de Omstændigheder, hvor den 21cm er anvendelig, vilde en l ,JcmMorter gøre samme Nytte og derhos frembyde den Fordel at være væsentlig mere mobil end den nuværende temmelig tunge 21cm Belejringsmorter. Den lbcm Morter skulde være konstru eret til at føre et 80kB Projektil ud paa Afstande af (i— 7()00m. T il Nærkamp, navnlig i Forsvaret, vilde en let 10,.-g1" Morter, der fører et 17,.->kBProjektil ud paa 0000m Afstand, være at anbefale. Til Ødelæggelse af moderne Pansere er ingen af de nuværende Pjecer tilstrækkelige. Mulig vil Fremtiden i dette Øjemed bringe meget svære Morterer af begrænset Kastevidde.
Ifølge Revne d’Artillerie er der i det tydske Belej- ringsartilleri indført Observationsstiger af samme Princip som de af Brandvæsenet anvendte Redningsstiger.
Om de franske Melioitgranater giver det italienske Artilleritidsskrift følgende Oplysninger: Granaterne, der ere bestemte til at trænge ind i Jord eller Murværk og til efter Indtrængelsen at virke som en Mine, ere for færdigede af Staal og have en Længde af 4 — 4,1/2 Kaliber. Granaterne ere indvendig fortinnede, for at Sprængstoffet ikke skal komme i direkte Berøring med Granatens Vægge og derved udsættes for at lide kemiske Forandringer. 1 Modsætning til hvad der finder Sted i Tydskland, ere de franske Brisantgranaters Vægge saa tynde som Hensynet til Styrken tillader, for at man i Hulrummet kan ind bringe den størst mulige Sprængladning. Ogivalen har ved de fleste Granater samme Længde som den cylin driske Del, kun den 220mmGranat bar en kortere Ogival, og denne Granat er derhos i Modsætning til tle øvrige, dannet af 2 sammenskruede Dele, Korpus og Bund. Melinitgranaterne ere forsynede med et. Perkussionsbrand- rør med Detonator.
Som anført i forrige Aarsoversigt er der i Sclnveitz anstillet Stødsikkerhedsprøver med Granater, sprængladte med røgfrit Krudt, og udskudte af den 12cmKanon med størst Ladning. Sprængladningen var ved dette Forsøg sat saa lavt, 0,76 kg, at en utidig Granatsprængning i Løbet af en Nikkelstaalkanon ikke kunde medføre Fare for en voldsom Sprængning af Kanonen. Da utidige Sprængninger i Morterer, der udsende deres Projektiler med smaa Hastigheder og Tryk, ikke ere meget sand synlige, er man gaaet over til at anstille Forsøg med lange, tyndvæggede Staalgranater med 1,72kg Sprængladninger af røgfrit Krudt, udskudte af den 12cmMorter. Virkningen af disse Granater overfor Jord viste sig at være væsentlig større end af de korte Granater, idet de af de førstnævnte dannede Tragte omtrent vare dobbelt saa store som de kortes, og ved de lange Granaters Sprængning blæstes Tragtene derhos bedre rene, hvilket maa betragtes som en Fordel.
I Modsætning til de fleste andre Stater, der have udrangeret deres 9 cmMorterer af Belejringsparkerne, have Italienerne bevaret denne Pjece, dog nærmest til Angreb paa Fortifikationer i Bjergegne. Den italienske 9cmMorter er i 1896 bleven udrustet med en Brisantgranat af 8,8kK Vægt og 4 Kalibers Længde, indeholdende den forholds vis betydelige Sprængladning af 1,8kg: Eversit. Projektilet er forsynet med et Perkussionsrør.
Novemberhæftet af „Mittheilungen über Gegenstände des Artillerie- und Geniewesens“ giver en Fremstilling af den i russiske Fæstninger indførte Fremgangsmaade ved Udførelsen af forberedte indirekte Skydninger. Fæst ningens Forterrain forsynes i Fredstid med et Net af Observationsstationer, saaledes anbragte, at ethvert Punkt i Terrainet kan ses fra mindst 2 à 3 Stationer. Observateuren er forsynet med et Kort over sit Felt og med et Vinkelmaalingsapparat med Kikkert og Diopter. I et godt dækket tilbageliggende Rum er der for hvert Af snit indrettet et Artilleri-Centralbureau, hvor der findes et med Kvadratnet forsynet Oversigtskort: 1/21000, paa hvilket saavel Observationsstationer som Batterier ere indlagte. Hvert Batteri er forsynet med et tilsvarende paa en Zinkplade opklæbe! Kort over dets Skudfelt. Efter de fra Stationerne pr. Telefon meldte Vinkler til Maalet indlægges i Centralbureauet dettes Beliggenhed paa Kortet vod en Transporteur, hvorefter Maalets Koordinater i Kvadranettet meddeles til alle Batterier, der kunne be skyde det. Disse indlægge ved Hjælp af en Koordinat lineal Maalet paa deres Kort og bestemme ved særlige Tabeller Begyndelseselementerne for Skydningen.
Indtil 1895 har det østerrigske Artilleri bestaaet af Artilleristaben, Feltartilleriet, Fæstningsartilleriet og del tekniske Artilleri, men Artilleriofficererne udgjorde eet Korps og- deltoge alle under eet i Avancementet i Vaabenet. I 1895 udskiltes det tekniske Artilleri som et særligt Korps med eget Avancement. I Begyndelsen af 1896 er der fastsat et nyt Regulativ for Forfremmelser, hvor efter det østerrigske Artilleri fremtidig, ligesom det tydske, skal bestaa af to i alle Henseender adskilte Dele, Felt artilleriet og Fæstningsartilleriet. Den fælles Artilleristab er opløst, og dens Officerer tildelte Vaabnene som over komplette, til særlig Anvendelse. Som en Følge af Delingen er der foretaget en Adskillelse mellem Felt artilleriets og Fæstningsartilleriets Skydeskoler; førstnævnte faar Skydeplads ved Totis i Ungarn, sidstnævnte ved Steinfeld. Fonnaalet for begge Skoler er at uddanne Officererne til dygtige Instrukteure!' og at tilvejebringe en ensartet Uddannelse i Skydning ved Tropperne. For trinsvis uddannes de Premierlieutenanter, der staa for Tour til i de nærmeste Aar at forfremmes til Kapitajner, altsaa Officerer hvem Uddannelsen i Skydning særlig vil komme til at paahvile. Efter endt Kursus meddeles der hver Elev et Vidnesbyrd af en Kommission, hvis Protokol indsendes til Vaabenets Generalinspekteur, der giver Elevernes Afdelinger Udskrift af Protokollen.
I det ovenfor anførte Værk fremsætter General v. Müller under Afsnittet Organisation, Uddannelse og Taktik en Del Betragtninger, hvoraf vi uddrage følgende: Sammensætningen af de forskellige Staters Belejrings parker har i den senere Tid jævnlig været underkastet Forandringer, der afspejle Anskuelserne om de forskellige Pjecers Værdi. Overalt har Kasteskytset i de senere Aar bredet sig paa Fladbaneskytsets Bekostning, og særlig synes man i Tydskland og Rusland at lægge Vægt paa Vertikalilden, medens denne Tendens er mindre udpræget i Frankrig og England. Med liensyn til Uddannelsen fremhæves det, at der i de nyeste Reglementer gør sig en Bestræbelse gældende efter at erstatte de ældre, stive Former med rummeligere, almindelige Bestemmelser, der give friere Spillerum for Initiativet. Særlig Vægt bør der lægges paa Samarbejdet mellem de forskellige Vaaben i Fæstningskrigen; derfor ere Belejringsmanøvrer nødven dige. Ligeledes maa Nytten af Fæstnings-Generalstabs rejser fremhæves. Med Hensyn til Angrebstaktikken an føres, at det metodiske Artilleri- og Sapeangreb i den Vaubanske Stil nu fuldstændig er forladt. ligesom Son dringen mellem de to Artilleriopstillinger. Angrebsar bejderne have mistet deres langsomme, ængstelig efter Dækning søgende Karakter. Hurtig Indledning og Gennem førelse af Artilleriangrebet og en i alt Fald midlertidig Nedkæmpen af Forsvarsartilleriet tilstræbes. Hoved- artilleriforsvaret føres principmæssig fra en mellem Forterne anlagt Stilling. Med Hensyn til Panseret ere Anskuelserne endnu ikke afklarede; nogle fordre Pansere for de virk- somste, altsaa sværeste Kanoner, andre for de lette og middelsvære. General v. Müller vil først og fremmest beskytte de Kanoner, der ere bestemte til at afværge Nærangrebet, med Pansere, en Anskuelse der ogsaa andetsteds mere og mere bliver fremherskende.
3. Kystartilleriet.
At beskadige et moderne Kampskibs vitale Dele eller ophæve dets Flydeevne ved Beskydning med panser brydende Fladbancskyts er som bekendt meget vanskeligt. For paa lettere Maade at komme Skibene tillivs ad artilleristisk Vej har man i Kystbefæstningerne opstillet dels svære Kastepjecer, der ved at sende deres Projektiler under store Nedslagsvinkler mod Skibsdækkene skulle gennemslaa disse og beskadige de indre Organismer, dels Torpedokanoner, hvis Projektiler, der ere forsynede med mægtige Dynamitladninger, skulle virke som Søminer og og ved deres Explosion bringe Skibene til at synke. Sidst nævnte Skytssort har den Fordel, at Projektilet for at udøve den tilsigtede Virkning ikke behøver at træffe selve Maalet: det er tilstrækkeligt, naar Torpedogranaten ex- ploderer i Vandet indenfor en vis Afstand fra Skibet. Ifølge Opgivelser fra Amerika og England vil saaledes en 15-in Torpedogranat, der rummer en Sprængladning af 500 Ibs. Dynamit eller Sprænggelatine udøve sin Virkning indenfor et cirkulært Areal, hvis Radius er 45' a 50', saaledes at ethvert Skib, der befinder sig indenfor denne Afstand fra Torpedogranatens Explosionspunkt vil være udsat for Ødelæggelse. Naar det derhos tages i Be tragtning, at de pneumatiske Kanoner udmærke sig ved stor Skudsikkerhed og kunne føre deres Projektiler ud paa Afstande af indtil 4500m, vil det forstaas, at et Land som de forenede Stater, der ikke skyr nogen Udgift for at tilvejebringe det bedst mulige Kystforsvar, har kastet sig over Studiet af pneumatiske Torpedokanoner med stor Iver. Foruden det tidligere ved New-York opstillede Skyts af denne Art er der nu i Fort Winfeld Scott ved San Francisco opstillet 15-in pneumatiske Kanoner, med hvilke der i det forløbne Aar er gjort Forsøg. Kanonerne der ere af System Rix, afvige i Konstruktionsdetaillerne noget fra Skytset ved Sandy Hook. Rix anvender to Luftkompressorer af Duplex Systemet, hver paa 400 h. p. Luften sammentrykkes først i en Cylinder til 751bs. pr. Kvadratinch, føres gennem et System af Kobberrør, hvorved den afkøles fra 320 til 65°, sammentrykkes paany med et Tryk af 400 Ibs., og efter atter at være afkølet komprimeres Luften i en 3. Cylinder under et Tryk af 136 Atmosfærer, og endelig føres Luften efter en sidste Afkøling til det for Batteriet fælles Reservoir, hvorfra den komprimerede Luft kan ledes til en enkelt eller til alle Kanonerne. Selve Kanonen vejer 70 Tons og hal en Længde af 15m. Der anvendes 8, 10 og 15" Projek tiler; det 15" Projektil er 3,3mlangt og rummer 227kg Sprængstof, medens det 8" Projektil er 2,4m langt og rummer 45k? Sprængladning. Maximlunsskudvidden fol det 8" Projektil er 4570“. Som Sprængladning benyttes Nitrogelatin bestaaende af Skydebomuld og Nitroglycerin. Ved Forsøget viste Skudsikkerheden sig tilfredsstillende.
Englænderne have ligesom Amerikanerne Opmærk somheden henvendt paa de pneumatiske Kanoner, men i England befinder Sagen sig endnu paa Forsøgsstadiet. Marts-Aprilhæftet af Journal of the U. S. Artillery inde holder en Redegørelse for de i i Shoeburyness anstillede Forsøg med en 15 pneumatisk Kanon, 3 Slags Projek tiler anvendtes: 15" af Vægt 443kg med 227kg Spræng ladning, 10" af Vægt 224k* med 91kg Sprængladning og S" 135kg Projektiler med 45kg Ladning. De opnaaede Skudvidder vare for de S" 4570m, 10" 3660m og 15" 2370°’. Til Bedømmelse af Skudsikkerheden skal an føres, at 5 Skud med 8" Projektiler paa Middelafstand 3332m laa indenfor et horisontalt Rektangel, 6,4m langt og 4,9m bredt; 4 Skud med 10" Projektiler gav paa Afstand 3610m Nedslag, der alle laa i et 25,5m langt 13,ym bi'edt Rektangel. Diametrene af Sprængningernes Virkningsfærer angives til 27,r>m, 18,3mog 12,2"' henholdsvis for 15", 10" og 8" Granater.
En særegen pneumatisk Kanon er bleven prøvet i Amerika. Ved denne Pjece, der er konstrueret af Firmaet Sims-Dudley. frembringes den komprimerede Luft ikke som ellers ved Kompressionsmaskiner, men ved For brænding af en Krudtladning i et med Kanonen for bundet Explosionskanmier. Systemet bestaar af 3 paral- lele Rør, af hvilke det midterste tjener til at optage Pro jektilet. begge Siderørene ere forbundne med et Luft kammer og lukkede fortil. Det venstre Rør kommuni cerer med den bageste Del af Midterøret. Dette og det højre Rør lukkes bagtil ved Baglademekanismer. I det højre Rør indføres en Metalpatron med en Ladning af røgfrit Krudt. Naar denne antændes, fyldes ved Krudt- gassens Expansion Siderørene og Luftkammeret med Gas, der under et Tryk af c. 60 Atmosfærer strømmer ind i Midterøret og fører Torpedogranaten ud under lignende Omstændigheder som i en sædvanlig pneumatisk Kanon. Den prøvede Kanons Kaliber var 4-inch, Vægt af Kanon med Affutage 900kg, Torpedogranatens Spræng ladning 14,5k* Dynamit. Systemet har den Fordel at være meget simpelt, sammenlignet med andre pneuma tiske Kanoner. Hovedulempen er. at man er mindre Herre over Trykket i Kanonen, end naar der anvendes Luft, komprimeret ad mekanisk Vej.
I 6. Hæfte af Mitth. a. d. Gebiete d. Seewesens gøres de Brownske Segrnenttraadkanoner til Genstand for ud førlig Omtale. Den første Pjece af dette System, en 5" Kanon, blev i 1893—94- prøvet ved Sandy Hook ved gennemgaaende meget høje Gastryk, men blev efter c. 200 Skud utjenstdygtig. Konstrukteuren har nu atter bragt den 5" Forsøgskanon i brugbar Stand og derhos fremstillet en 6" Kanon af samme System, hvilken vil blive forelagt til Prøve. Det ejendommelige ved Brown- kanonen er Konstruktionen af Kærnerøret. der bestaar af et Antal — ved det Ö" Kaliber 12 — Segmentskinner af hele Kanonens Længde, c. 44 Kaliber, hvilke tilsammen danne et Hør, der udvendig er svagt konisk. Skinnerne omsluttes bagtil af en Bundring og fortil af en Mundings ring. begge paalagte med Spænding, og imellem disse Ringe er der om Røret viklet et stort Antal Staaltraads- vindinger, der ligge om Kærnerøret med en saadan Spænding, at Metaldelene ved dettes Inderflade sammen trykkes i Retning af Periferien til Elasticitetsgrænsen for Tryk. Kanonens Tapper sidde paa en Ring, skruet til en Kappe, der omslutter Kanonen med Spillerum, og lil hvis bageste forstærkede med Bundringen forenede Del Bundskruelejet er befæstet. Ved Forsøgskanonen var Kærnerøret udforet med et tyndt Staalrør, der kun naaede frem til kort foran Projektillejet; det viste sig dog ved Forsøgene, at det var nødvendigt at føre det tynde Rør helt ud til Mundingen. Hovedfordelen ved Systemet er den vidtgaaende Deling af Materialet, hvorved man er i Stand til at give dets enkelte Dele en meget stor Styrke. Segmentskinnernes Elasticitetsgrænse er saaledes 70k« pr.mm2, deres Brudgrændse 112ks, og Staaltraadens Elasti- citetsgrændse 140, dens Brudgrændse 176kg pr.mm^2. For søgene med den 5" Kanon bleve paabegyndte med et 67 meget brisant Krudt, hvorved den tilladelige Gasspæn ding, 4200 Atmosfærer, flere Gange overskredes, og et enkelt Tryk maaltes endog til c. 6000 Atm. Til Trods herfor havde Kanonen dog tilsyneladende ikke taget nogen Skade. Med en Ladning af 13,oke røgfrit Leonard Krudt opnaaede det 27,2kg Projektil en Begyndelses hastighed af 925m ved et Gastryk af c. 3600 Atm. For holdet mellem Brownkanonen og andre Kanoner af til svarende Kaliber og Længde fremgaar af nedenstaaende Oversigt.
Ifølge Forordning af 31. Oktober 1896 er der i den tydske Marine indført hurtigskydende Kanoner af 24cm, 21cm og 15cm Kaliber. Kanonerne, der ere af 40 Kalibers Længde, ere konstruerede af Firmaet Ivrupp. Skønt der ikke foreligger nærmere Oplysninger om Kanonernes Konstruktion, maa det dog antages, at de i alt væsentligt ere overensstemmende med de øvrige, bekendte Krupp’ske hurtigskydende Kanoner, dog at Projektil og Patronhylster ere adskilte. At man i Tydskland har overvundet Vanske lighederne ved Fremstilling af saa støre Patronhylstre som de 24-cm fremgaar af en Notits i Jahrbucher f. d. d. Arrnee und Marine, hvori det oplyses, at det er lykkedes die deutsche Metallpatronenfabrik i Karlsruhe at for færdige Messingpatronhylstre af 24cm Kaliber. Herved er man dog ikke naaet til Grænserne for det mulige, men man tænker endog paa at fremstille 30,5cm Metal-patronhylstre.
I de nye amerikanske Kystbefæstningsanlæg vil der i stor Udstrækning blive gjort Brug af Forsvindingsaffu- tager til Skytsets Opstilling. Hertil vil der blive anvendt dels den i Oversigten for 1894 omtalte Affutage af System Buffington-Crozier dels en nyere Forsvindingsaffutage af System Gordon, der er bleven adopteret, efter at et Prøveexemplar med heldigt Resultat er blevet gjort til Genstand for Forsøg ved Sandy Flook. Ifølge Engineering hviler Kanonen i en Slags Rappert, der er forbunden med Understillingen ved svære dobbeltkrumtapformede Mellemled, der have deres Hovedlejer i Understillingens Vægge, og som paa de ydre Arme bære Kontravægte. Naar Kanonen ved Forsvindingen sænkes, løftes samtidig Kontravægtene. Mellem Understillingens Vægge findes en hydraulisk Cylinder, der kommunicerer med et med Ventiler forsynet Luftkammer. Ved Skuddet drives Cylindernes Stempel frem, pressende Vædsken gennem Ventilerne ind i Luftkammeret, hvis afspærrede Luft derved komprimeres, hvorved der opspares en vis Energi, der i Forbindelse med Kontravægtene er til strækkelig til at føre Kanonen op i Skudstillingen. Be tjeningen kan ske enten ved Elektricitet eller ved Haand- kraft. I den sænkede Stilling er Kanonen dækket mod 13° Nedslagsvinkel. Den bringes i Ladestilling i 3 Sekunder. En hel Omdrejning af Systemet kan udføres af 1 Mand i 2 Minutter. Prøveaffutagen var konstrueret til en 10" Kanon L/37 hvis 260kg Projektil udskydes med en Begyndelseshastighed af c. 600m. Der blev i 30 Minutter gjort 20 Skud, og ved Hurtigskydning afgaves 4 Skud i 4,1/4 Minut.
Marts—April Hæfterne af Marine Rundschau fort sætter de tidligere givne Meddelelser om den tydske Marines Skydninger mod hærdede Nikkelstaalplader. I Meppen er der skudt mod 8, 10 og 15omPlader dels fra Krupp dels fra Dillingen med 8,8, 10,5 og 15cmKanoner. Det 8,8cm 7kg Projektil viste sig uvirksomt overfor Pladerne selv ved Anslagsliastigheder af 600cm. Det 10,5cm 16kg Projektil maatte træffe den 10cm Plade med Hastigheder af c. 700m for at gennemslaa den. Det 15''m Projektil gik med en Anslagshastighed af 400m gennem den 10cm Plade. Den 15cm Plade gennembrødes af et 21cm 25kg Projektil ved en Anslagshastighed af 500m. Forsøg med sprængladte locm Projektiler gav til Resultat, at der op- naaedes en meget betydelig Virkning mod de 10cm haarde Plader.
Aarsagen til Panserprojektilernes mindre tilfreds stillende Gennemtrængelse af de haarde Plader er at Projektilets hærdede Spids knuses i Anslaget. Naar Pro jektilets Forpart omgives af en hiød Staalkappe, der virker som Stødpude, opnaas gunstigere Resultater. Ved Indian Head er der saaledes anstillet Forsøg med John- son’ske ti" Panserprojektiler med bløde Kapper imod 15,2cm hærdede Nikkelstaalplader fra Garnegie Works. Projektilet, der traf Pladen med en Hastighed af 640m, gik glat gennem denne samt gennem en Bagklædning af 61cm Egetræ og endelig gennem 2m Jord. Projektilet var kun stukket nogle faa Millimeter. I Marts 1896 blev der anstillet et nyt Forsøg med li" Johnson Projektiler, denne Gang mod en 17,5cm hærdet Nikkelstaalplade. Projektilet gennemslog saavel Pladen som en svær Bagklædning og i mJord. En Wheeler-Sterliiigsk Staalgranat søndersloges senere mod den samme Plade.
8de Hæfte af Mitth. a. d. G. d. Seewesens meddeler følgende angaaende de i Frankrig anstillede Forsøg med Melinitgranater mod det gamle Skib „La Galissoniére“. Skibet var blevet forsynet med <J1 Rækker Staalplader 6,65m lange, l,42m brede og 550mm tykke. Ved det første Forsøg i Cherbourg traf d Melinitgranater (Kalibret an gives ikke) Panseret og anrettede en saadan Ødelæggelse, at det derefter maatte antages, at et Skib, hvis Panser bælte brydes ved Vandgangen af en Melinitgranat, vilde gaa til Bunds. Et med 17,8kg Melinit ladet 19cm Panserprojektil gennemslog et 75mm Harveypanser og exploderede i det indre af „La Galissoniére“, hvor det an rettede betydelige Ødelæggelser. Af to i Skibet værende Faar blev det ene dræbt, medens det andet mærkelig nok var uskadt. Skydeforsøgene med Melinitgranater mod meget svære Panserplader ville blive fortsatte systematisk paa Skydepladsen ved Gavre.
Efter den af de forenede Staters Regering forelagte og af Kongressen i Princippet godkendte Plan for Anlæg og Armering af Havnebefæstninger skal der ifølge Mil. Wochenbl. anskaffes 4-4 16", 245 12", 257 10" og 137 8" ialt 683 svære Kanoner, endvidere c. 700 12" Morterer og 24 10" Haubitser samt et stort Antal hurtigskydende Skyls. De 16" Kanoner, hvoraf 18 ere bestemte til at opstilles ved New-York og 16 ved San Francisco, skulle monteres i Panserdrejetaarne. Udgiften er anslaaet til 24 Millioner Dollars.
I Sverrig er der indført og anskaffet til samtlige Kystkanoner elektriske Natsigtemidler af Adelskolds-Sand- bergs Konstruktion. Sigtemidlerne have ved Forsøgene vist sig meget praktiske, og den ved disse Midler om Natten opnaaede Nøjagtighed i Retningen var kun ube tydelig mindre end den Nøjagtighed, der opnaas om Dagen ved sædvanlige Sigtemidler.