(Entwurf. Schiessvorschrift für die Infanterie. Berlin Novbr. 1905.)
Et nyt tysk Reglement har forud Krav paa Interesse hos os, der er vante til at betragte de tyske Reglementer som banebrydende og saa at sige mønstergyldige. Alen dette Reglement maa af en anden Grund vække Tilfredshed her; thi det viser os, at vi med vore Reglementer og Synsmaader paa dette Omraade ikke staar tilbage for Tyskland. Derfor har vi selvfølgelig alligevel Udbytte af at stifte Bekendtskab med dette nye Udtryk for tyske, militære Anskuelser. Det ligger da nær at betragte det i Sammenligning, dels med Reglementet af 1899, som det har afløst, dels med vore egne Reglementer. Det første, der falder i Djnene, er, at der for Gevær 98, der allerede var indført, da Rglt. af 1899 udgik, nu angives en langt mere raserende Kuglebane og langt større Træffesikkerhed, hvilket selvfølgelig skyldes Indførelsen af den nye «S-Ammunition». Kuglebanen for 700 m. gaar kun ubetydeligt over Mandshøjde, og laveste Viser er 400 m. med Rasance for Maal af 50 cm. Højde. Det næste af væsentlig Betydning er Kapitlet om Brug af Afstandsmaalere, der slet ikke omtales i Rglt. af 99. Der lægges megen Vægt paa Uddannelse heri, og det paabydes, at der før og under Forsvarskamp skal gøres den mest udstrakte Brug deraf, ligesom de hyppig bør finde A n vendelse under Angreb. Interessant i denne Forbindelse er den russiske Kaptajn Solovieffs Iagttagelser fra den russiskjapanske Krig (Revue militaire Jan. 1906), hvor det efter hans Mening har vist sig, at Brugen af Afstandsmaalere er saa at sige uigennemførlig. Der nævnes her i Reglementet 3 forskellige, hvoraf den ene kun er til Fredsbrug (!) Det tredje, der vækker Opmærksomhed, er Afsnittet om Ildledelse og Ild d i s ciplin . Rglt. af 99 nøjedes med angaaende disse Spørgsmaal at henvise til Exereorreglementet. Dette, som med priselig Konservatisme er bibeholdt siden 1889 med enkelte Ændringer, har man aabenbart nu ment at maatte supplere paa dette specielle Omraade ved i Skyderglt. at give Forskrifter, der svarer til vort Exereerreglement § 82. En Sammenligning vil dog vise, at vor Rglt. ikke staar tilbage, hverken m.H.t. Indholdet eller Fremstillingens Klarhed. Efterfølgelsesværdig er Forskriften om, at Delingsføreren skal tage Sektionsførerne og paalidelige Skytter til Hjælp ved A fstandsbedømmelsen og ved Iagttagelse af Kamppladsen samt til at holde Øje med Kompagnichefen. Mindre heldigt synes det strænge Paabud om, at Skytterne altid skal fordele Ilden ligeligt over den fjendtlige Skyttelinje, selv om den Del af Maalet, der tilkommer nogle af dem, er utydelig: Erfaringerne fra Boerkrigen taler dog stærkt om den store Virkning, det har, at pille de Førere og Skytter, der blotter sig, ud. Meget mangelfuld er Anvisningen til at imodegaa Vindens Indflydelse. Det eneste Holdepunkt, Rglt. har givet herom, er, at Vind fra venstre virker stærkere end Vind fra højre og «f. Eks. paa 1000 m. giver en Afvigelse af over 10m.« Nu forlanges det, at der skal opgives fornøden Sideretning, f. Eks. i Kanonbreder. Det anbefales da, for at imødegaa eventuel Usikkerhed, at give en Strækning i Stedet for et Pkt. at holde paa. For os falder dog en Anvisning som : «Feuer auf einen halhen Geschiitzzwischenraum links verteilen» noget tung.
M .H . t . Fo rhold ved U ddannelsen bringer Rglt. intet væsentlig nyt, omend det i Lighed med sin Forgænger indeholder Ting, der er værd at efterligne, saasom Skydning til Belæring om Geværets Virkning og Skydning under særlige Forhold (fra dækkede Stillinger, i Mørke o. s. v.). Ligeledes er det en praktisk Forskrift, at Afstandsbedømmelser hovedsagelig skal foretages fra knælende eller liggende Stilling. En saakaldt «Flugbahnvorrichtung» skal tjene til Paavisning af Kuglebanens Form og Træffegruppernes Udstrækning i n a tu rlig Størrelse paa hver 50 m. indtil 700 m. Det synes at være et besværligt Apparat, der næppe er egnet til at oplyse Mandskabet.
R.
