Stabiliseringens Betydning og skydetekniske Værdi.
Hvad man egentlig forstaar ved „Det lette Maskingevær“ er fo r saa vidt ikke fastsat reglementarisk, og hvad vi iøvrig t har a f Maskingevær reglementer herhjemme maa i det store og hele siges at være skrevet fo r Fodfolket og med Henblik paa „Det tunge Maskingevær“ .
Man kan nu im idlertid efter det Materiel, vi har, foretage en Inddeling med behørige Benævnelser saaledes:
1. Rekylgevær M. 1924 m. Tilbehør } „Rekylgevær“
2. do. i Trefod M. 1930 (Let Tre fod ) }„Det lette"
3. Maskingevær M. 1929 i —} "Maskingevær“
4. do. i Trofod M. 1929 (Tung Trefod) } "det tunge Maskingevær"
„Det lette Maskingevær“ i rette Betydning maa da blive som under Pkt. 3 anført. Kravet om større Ildkra ft gøres til Stadighed stærkt gældende saavel i Fodfolket som i Rytteriet, og Sagen bliver da at udnytte de forhaandenværende automatiske Vaaben i størst m ulig Udstrækning og saaledes, at det bliver foreneligt med de taktiske Formaal, Vaabnenes skydetekniske Evner og sidst, men ikke mindst, foreneligt med de økonomiske Vilkaar. Naar man frem fører Kravet om, at der bør aabnes de største Muligheder fo r den bedste Stabilisering a f de automatiske Vaaben, specielt Rekylgeværet, er dette kun naturligt. Det v ilde være unaturligt ikke at sætte alt ind paa at udnytte de automatiske Vaabens fulde tekniske Ydeevne, naar det, som T ilfældet her maa siges at være, ligger saa lige fo r og ogsaa maa anses fo r at være økonomisk overkommeligt. Foretager man en skydeteknisk Vurdering a f et Rekylgevær ved Skydning med Kolbestøtte og det samme Gevær i en let Trefod, faar man at se, at sidstnævnte yder mindst 10 Gange saa meget som Rekylgeværet med Kolbestøtte. Saaledes belyst bliver Stabiliseringen en Faktor, som man meget vanskelig t kommer uden om, og som man vel lige saa lid t har Raad til at lade ligge unyttet hen. Der er delte Meninger om Stabiliseringens Væ rdi og dens Betydning. Saaledes hævdes, at en dygtig og rutineret Rekylgeværskytte ved Skydning med Kolbestøtte kan naa op paa Siden, ja, endog passere Maskingeværet f. Eks. i en Duelskydning, og man kan frem føre Eksempler herpaa. Det er rigtigt, men man maa sam tidig huske at tilfø je: „I en kortere Tid speriode“ . Det har ikke den store Betydning, som man ønsker at tillægge den Slags praktiske Resultater. Maskingeværets Overlegenhed bevises ved tørre Tal — skydeteknisk, men det burde ogsaa kunne indses umiddelbart. E t Citat fra „Foreløbige Bestemmelser fo r Maskingevæ rildens Ledelse og Anvendelse ved Beskydning a f Terrainm aal“ kan her være paa sin Plads. Reglementet udtrykker en a f M askingeværets vigtigste skydetekniske Egenskaber saaledes: „ — dets Udvirkning under Kampen kan i Hovedsagen sidestilles med Virkningen under Fredsskydning, fordi Ilda fgivelsen ikke — saaledes som ved Rekylgeværet — i afgørende Grad er afhængig a f Skyttens Dygtighed og Sindstilstand.“ I Rytteriet er der fo r Tiden Forsøg med Maskingevær M. 1929 i Trefod M. 1930, altsaa „Det lette Maskingevær“ , som maa siges at være en fortræ ffelig Sammensætning. H er skal anføres fo r dette lette Maskingevær:
a. Ved Geværet kan anvendes følgende Skydemaader:
1. Direkte aaben Skydning.
2. Indirekte aaben Skydning.
3. Halvskjult Skydning. (Dog kun Bagskraaningsstilling, idet en Orientering ved en Forskraaningsstilling ikke er m ulig gr. den manglende Retteplade, som dog ikke a f den Grund bør tilstræbes indført. Derimod vilde man ved Indførelsen af „Den ny Retter“ være i Stand til at afhjælpe den omhandlede Mangel, fo ruden at man saaledes ogsaa tilførte det lette M askingevær dette udmærkede Instrument). og kun disse.
b. Skydningerne kræver kun simple Beregninger.
c. Geværet er hurtigt at opstille og at stillingskifte.
d. Det er nemt at betjene.
e. Det arbejder fo rtrin lig t paa de korte Afstande, fuld t paa Højde med det tunge Maskingevær, og det maa anses fo r paa tilfredsstillende Maade at kunne løse Opgaver paa de mellemstore Afstande ind til 1500 m. E t Skyderesultat skal anføres. Under „Forberedende Fægtningsskydning“ i Skydeterrainet paa Mols foretoges med det lette Maskingevær en halvskjult Skydning paa en A fstand a f ca. 900 m mod et ,,fj. M askingevær“ (Skive 17). — Der blev afgivet ialt 12 Magasiner å 20 Skud. — lldmaaden: Punktild. med løse Bremser. Resultatet var 10 Træffere, fordelt i alle 3 Figurer; foruden 3 „reelle“ Træ ffere i M idterfiguren (Maskingeværet) havde denne 2 Opspringere. — Beregnes Træ fningssandsynlighedsprocenten, faa r man, at der højst kunde forventes 5 Træffere. Ildvirkningen ved denne Skydning maa betegnes som tilintetgør ende fo r det fj. Mg. og saaledes et Bevis for, at M askingeværets Udvirkning meget vel kan betragtes som tilintetgørende ogsaa overfor smaa Maal inden fo r 1000 m, selv ved indirekte Skydning —- og med det lette Maskingevær.
Det lette Maskingevær bør sammensættes a f Maskingevær M. 1929 i Trefod M. 1930 og ikke Rekylgevær M. 1924 i Tre foden. Maskingeværet byder store Fordele m. H. L Ildens Ledelse, Korrektionerne og den rent manuelle Betjening a f Geværet og bør saaledes foretrækkes paa Grund af:
1. Den forskydelige Kærv.
2. Kolbeaftrækket.
3. Luftmaalssigtemidleme.
ad 1. Den forskydelige Kærv giver Føreren Adgang til de smaa nøjagtige Korrektioner i Siden, som er saa nødvendige ved den aabne Skydning. Føreren er ikke henvist til at give sine Korrektioner paa Sideretningsskalaen, hvis Mindsteinddeling er 10 Ts.
ad 2. Man bør fastholde Kolbeaftræk med stadig Bibeholdelse a f „Haneaftræ kket“ og det aftagelige Kolbestykke. — „Bowdenaftrækket“ er derimod mindre godt, fo r kom pliceret, og viser stadige Tendenser til at springe a f eller løsne sig under Skydningen. Dette kan indvirke uheldigt paa Skytten, og det svækker Tilliden til Vaabnet.
ad 3. Luftmaalssigtemidlernes Indførelse som fast Tilbehør til Maskingeværet betyder meget og bør fastholdes. Det er en Kendsgerning, at Luftmaalsskydning foretaget uden Anvendelse af Luftmaalssigtemidler er værdiløs.
Af Ildmaader kan anvendes ved det lette Maskingevær:
1. Punktild.
2. Breddeild.
3. Dybdeild.
4. Fladeild.
5. Breddefejning. }
6. Dybdefejning. } Feieild
Ildmaaderne 3, 4 og 6 udføres noget ringere end de øvrige paa Grund a f Højderetningsmekanismens noget uheldige A n bringelse og gr. de manglende Højderetningsbegrænsere. Dette sidste forhindrer endvidere enhver Form fo r Overskydning (jfr. Bestemmelserne fo r Overskydning), hvilket kan gribe uheldigt ind i en Førers Dispositioner, f. Eks. ved et Angreb. Med Urette har man kritiseret den lette Trefods Stabilitet og Spinkelhed. Ustabilitetens Aarsag kan dog hurtigt fastslaas, og Manglen let afhjælpes. Den lette Trefod kræver nemlig en Skytte, der under Skydningen forstaar at behandle O pstillingen med Forstaaelse og Varsomhed, d. v. s. ikke „hænge paa Geværet“ , støtte ensidigt paa Stelrammen eller lignende. Skytten skal være i Kropsligevægt og maa ved Skydningen faktisk kun indvirke paa Aftræ kkeren. — Hvorom alting er, er det rig tigt, at Geværet ved en haard og ufølsom Betjeningsmaade let kan bringes ud a f den til Skydningen bestemte og givne Sideretning og Højderetning; men naar Skytten forstaar denne vigtige Side a f Betjeningen, og Hjælperen det samme hvad angaar Magasinskiftningen, undgaas det ustabile og usikre. Graver man desuden en mindre Støtte fo r Trefodens Ben, er Opstillingen udmærket, og Geværet arbejder godt. Den lette Trefods Stabilitet ved Opstillingen til Luftm aalsskydning kan synes mindre god og maa vel kræve Støtte a f en af Hjælperne; men paa den anden Side er Geværet nok saa nemt at betjene fo r Skytten, idet han under Skydningen bedre kan bevæge sig omkring Trefoden. (Sammenlignet med Betjeningen ved Luftm aalsskydning med den tunge Trefod). —
Man har frem ført den Anke, at fo r mange stabiliserede automatiske Vaaben giver fo r megen Stivhed i Forsvaret, blandt andet m. H. t. M aalskifte, og desuden Langsomhed i Angrebet. H e rtil kan anføres, at det lette Maskingeværs Sideretningsfrihed (500 Ts.) maa anses fo r tilfredsstillende, og hvis det endelig t skulde være nødvendigt, kan Trefoden nemt kastes til Siden. I Angrebet ved f. Eks. den springvise Frem rykning kan selve Maskingeværet anvendes som Rekylgevær (det vil saaledes være paakrævet at bibeholde saavel Støtteben som Bærehaandtag), og Hjælperen kan da bære Trefoden frem. Naar saa man i ildkampen er naaet frem til det første foreløbige Maal eller til det Sted, hvor man vil „bide sig fa st“ , sætter man atter Geværet i Trefoden, og man har ved Stabiliseringen atter faaet den gode Ildkra ft i Hænde. ----------
Det lette Maskingevær burde ogsaa have en Frem tid i Fodfolksbataillonen som et naturlig t Mellemled mellem Rekylgeværet og det tunge Maskingevær. Man kunde saaledes tilføre Fodfolket en betydelig Ildkra ft ved at erstatte en Del a f Bataillonens Rekylgeværer med lette Maskingeværer. Hvor mange og iøvrig t den organisatoriske Side a f Sagen skal ikke her nærmere omtales. H e rtil kommer Spørgsmaalet om Luftsikringen, der er a f saa stor Betydning, og som — desværre — nu almindeligvis vil binde et forholdsvis stort Antal a f Bataillonens tunge M askingeværer. Ved Indførelsen a f et passende Antal lette Maskingeværer vilde Batl. være i Stand til at bestride Lu ftsikringen uden at behøve at disponere over sine tunge Maskingeværer.
Schultzer-Nielsen.
