Del japanske Eksercerreglement for Fod folket — hvoraf „Mil. W ochenblatl“ bringer et Uddrag — lægger paa G rundlag af Erfaringerne fra den ostasialiske Ivrig i højeste Grad Vægt paa Nærkampen og dennes haardnakkedc Foring. „Ved Ilden alene kan man ikke fordrive Fjenden.“ „Mod en energisk Modstander vil et enkelt Stormangreb ikke formaa al bringe et afgørende Resultat.“ „ E l bcllem odigl og godt uddannet Kompagni kan gentage Stormen ofte, selv om det savner Understøttelse fra andre Tropper. Gaar del paa med Dødsforagt, kan det slaa en nok saa haardnakket M odslander til Jorden."
Den Vægt, der følgelig la'gges paa Bajonetfægtningen i det japanske Fod folk, fører imidlertid, som overalt i den japanske Uddannelse, til, at ogsaa den moralske Faktor træder i Forgrunden: Sikkerheden i at føre del blanke Vaaben skal bibringe Soldalen den Overbevisning, at ban, Mand mod Mand, er enhver Modstander overlegen. Denne T illid skal indgive ham Angrebslyst og drive ham fremad under Angrebet til den Nærkamp, hvori ban er Mester. Den høje Vurdering a f Bajo- * netkampen slottes ogsaa af Traditionen, idet det japanske F o lk fra gammel T id bar haft Forkæ rlighed for det blanke Vaaben og endnu i mange Foreninger med Iver dyrker Kam pen med det gamle Tohaandssværd. Under Rekrutuddannelsen lægges der fra forsle Fæ rd stor Vægt paa Uddannelsen i Bajonetfægtning, og der foreholdes Mandskabet talrige Eksempler fra den sidste K rig paa, at Bajonetten alene gjorde Udslaget. Der føres nøje Kon trol med Mandskabets Fremgang i denne Tjenestegren; navnlig lægges Vægt paa Sagens offensive Side, Soldatens Livlighed og Behændighed. E fter gennemfort Fægtning udfores underliden Stormen med opplantet Bajonet mod udstoppede Halm dukker eller Fodbolde, ophængte i vandrette Snore. Ved andre Lejligheder udrustes Mandskabel af begge Partier umiddelbart ofler et udmattende Angreb med Plastron og Fægtcgcvær, hvorpaa Sporgsmaalet om Sejr og Nederlag afgøres ved Assistance af talrige Kampdommere.
Særlige Udmærkelsestegn for Bajonetfægtning uddeles blandt Rekrutterne, ligesom hver Mand faar en Redommelse saavel af sin F'ærdighed heri som af sin Offcnsivaand. Særlig Iver udviser O fficerer og Mandskab ved de K on kurrence-Bajonetfægtninger, der afholdes inden for Bataillon, Regiment og Division. Dagen er en Festdag for Mandskabet; der rejses Telte, og Pladsen smykkes med Faner og kulørte Lamper. Befahngsmænd og alt Mandskab er til Stede. Selv om ikke alle Stod er reglementsmæssige, saa er til Gengæld F o lkenes Energi og Behændighed glimrende. Mandskabet følger Kampene med lidenskabelig Iver og hilser Udfaldene med bøje Banzai-Raab. Som Belønning modtager hver sejrende af Regimentschefen personlig en rosende Skrivelse med Angivelse af Antallet uf lians Sejre; ved den fem te'faar han desuden Tørklæ der eller Skaale med Indskrift. — Bclegnende for Bajonetfægtningens Plads i det japanske Fod folk er det Svar, som en Regimentschef krævede af sine F o lk paa, Sporgsmaalel om, hvad en Soldat skulde kunne: „Marchere, skyde og fægte med Bajonet.“
-f.
