Log ind

Det engelske Hjælpekorps’ Dækning af den franske Nordhærs Tilbagegang fra den franske Nordgrænse til Linien Noyon—La fére—Roeroi i Dagene fra den 23.-28. August 1914.

#

 

Efter at General Joffre i Dagene omkring den 20. August havde besluttet sig til, støttet af de franske Beiæstninger ved Nord- og Østgrænsen, at koncentrere den franske Hær med et nyt Fremstød for Øje, samlede han sine Kræfter for at kunne tage Kampen op mellem Maubeuge og Donon, idet han anbragte det engelske Hjælpekorps Vest for Maubeuge lil Dækning af den franske Hærs venstre Fløj.

Tyskerne stod imidlertid allerede parate med deres syv Hære til at tage mod Fjenden, og det lige fra den engelske Kanal til den schweiziske Grænse. Del var den gamle Feltmarskal Moltkes Taktik, som skulde anvendes paa ny, at fastholde Modstanderen over hele Fronten og omgaa en af hans Fløje for at rulle hans Stilling op. General- obersterne v. Klucks, v. Biilows og v. Hausens, Kronprinserne af Wiirtembergs, Tysklands og Bayerns samt Generaloberst v. Heerings Hære dækkede den lange Linie fra Nord til Syd i den Orden, de er nævnte, og de var stærke nok til at gaa i Lag med Opgaven.

Inden Franskmændene havde faaet Tid til at tilendebringe den planlagte Koncentrering af deres Tropper, tog Generalobersl v. Kluck fat paa den omgaaende Bevægelse uden om den venstre Fløj af det engelske Hjælpekorps, som heller ikke var fuldt samlet, idet dets 3. Armékorps ikke var naaet frem endnu, saaledes at Feltmarskal French kun raadede over en Rytter- division og 2 Armékorpser.

Paa et hængende Haar var den tyske Plan ved at lykkes, og kun de engelske Troppers heltemodige Modstand og Fastholden ved den gamle Lære, at de mindre Led skal ofre sig for at redde de større, frelste den franske Nordhær for, i alle Tilfælde delvis, Tilintetgørelse.
Væsentligst paa Grundlag af Feltmarskal Frenchs 309
Rapport til det engelske Krigsministerium skal i det følgende gives en Fremstilling af Hjælpekorpsets Operationer fra den 23.-28. August.

Det engelske Hjælpekorps stod den 22. August i en Linie Condé—Mons—Binche, idet det paa Strækningen Condé—Mons stod bag Kanalen, der løber mellem de to Byer. Binche ligger omtrent 15 Kilometer Østsydøst for Mons.

2. Armékorps under Generalløjtnant Sir Horace Smith-Dorrien stod fra Condé til Mons og 1. Armékorps under Generalløjtnant Sir Douglas Haig fra Øst- grænsen af Mons til Binche. Sidstnævnte Sted stod ogsaa 5. Rytterbrigade under Brigadekommandøren. Oberst Sir Philip Chetwode.

Da 3. Armékorps under Generalmajor Pultcney ikke var naaet op endnu og delvis ogsaa anvendtes til Etappe- Ijcneslc. holdtes Resten af Rytter-divisionen, 3 Brigader, under Divisionschefen, Generalmajor Allenby, i Reserve for at kunne anvendes dels paa den venstre Fløj, dels til Understøttelse af ethvert truet Punkt paa Fronten.

Efterretningstjenesten var underlagt Oberst Chetwode, der til denne Tjenestes Bestridelse foruden sin egen Brigade havde nogle Eskadroner af de andre Brigader til Hjælp.
Fra det franske Hovedkvarter havde Feltmarskal French faael Underretning om, at der formentlig stod 1—2 tyske Armékorpser og 1 Rytterdivision overfor ham, og saavel Rytter- som Aéroplanmeldinger bestyrkede Feltmarskallen i, at der ikke foretoges nogen om- gaaendc Bevægelse i hans venstre Flanke.

Omtrent Kl. 3 Efterm. den 23. August modtog Feltmarskallen Meldinger om, at Fjenden begyndte at angribe hans Stilling, særlig den højre Del paa Strækningen fra Mons til Bray, at Oberst Chetwode havde maattet gaa tilbage mod Syd, og at den højre Fløj af 1. Armékorps var trukken tilbage til en dominerende Stilling Syd for Bray, medens Fjenden havde besat Binche. Bray ligger omtrent 12 Kilometer Østsydøst for Mons.

3. Division under General Hamilton, som dannede
højre Fløj af 2. Armékorps, stod med sin højre Fløj i Mons, der dannede ligesom en fremskudt, meget udsat Bastion. Under Hensyn til de indløbne Meldinger fik derfor General Hamilton Ordre til ved Mørkets Frembrud al trække sine Tropper i Mons tilbage Syd for Byen.

Omtrent Kl. 5 Efterm. modtog Feltmarskal French imidlertid telegrafisk en højst uventet Meddelelse fra General Joffre, der gik ud paa, at mindst tre tyske Armékorpser, nemlig det 1. og 9. Armékorps og et Reservearmékorps, rykkede frontalt mod den engelske Stilling, og at 2. tyske Armékorps var i Færd med at foretage en omgaaende Bevægelse i dens venstre Flanke over Tournai. Samtidig fik Feltmarskallen Underretning om, at de franske Styrker, som stod umiddelbart til højre for de engelske Tropper, nemlig 2 Reservedivisioner og 5. Hær, var ved at gaa tilbage, da Tyskerne den foregaaende Dag havde sat sig i Besiddelse af Overgangene over Sambrefloden mellem Charleroi og Nainur.

Naar det engelske Rytteri ikke har kunnet bringe Meddelelser om den omgaaende Bevægelse i Englændernes venstre Flanke, synes delle at tyde paa, at del tyske Rytteri har været del engelske overlegent og paa en glimrende Maade har været i Stand til at tilsløre denne Bevægelse. Tournai ligger kun 25 Kilometer Nordvest for Condé.

Med den Mulighed for Oje. at de engelske Tropper kunde blive tvungne tilbage, havde Feltmarskal French ladet rekognoscere en Stilling, der strakte sig fra Maubeuge til Jenlain, 10 Kilometer Sydost for Valeneiennes. Stillingen, der ligger omtrent 30 Kilometer Syd for Monsslillingen, havde den Fordel, at den støttede sig til Fæstningen Maubeuge paa højre Fløj, og at den havde nogle gode Arlilleristillinger, men den var vanskelig at hævde, fordi Sæden paa Markerne og mange Rygninger vanskeliggjorde Anlæg af Skyttegrave og begrænsede del fri Skud mange Steder.

Saa snart Feltmarskal French havde modtagel de ovenanførte Meddelelser fra General Joffre, lod han foretage Rekognosceringer med Aeroplaner, og paa Grundlag af de Meldinger, han paa denne Maade modtog, traf han den Beslutning den 21. August ved Daggry at gaa tilbage til Jenlain —Maubeuge Stillingen.

Natten igennem fandt der Sammenslod Sled med Fjenden langs hele Fronten, og for al aflede Fjendens Opmærksomhed lod Feltmarskalen ved Daggry den 21. August 1. Armékorps med 2. Division fra llarmignies. omtrent 12 Kilometer Vest for Rinehe. foretage et Skinangreb mod Rinehe medens Korpsets samlede Artilleri understøttede Angrebet med sin Ild. og 1. Division indtog en Stilling ved Peissant omtrent midt mellem Rin- che og Maubeuge.

Under Dækning af denne Demonstration gik nu
2. Armekorps tilbage til Linien Quarouble-Dour- Frameries, men 3. Division paa højre Fløj led meget under Tilbagegangen, efter al Tyskerne havde sat sig i Residdel.se af Mons. Quarouble ligger omtrent 10 Kilometer Nordost for Valeneiennes og Frameries omtrent 10 Kilometer Vest for llarmignies. Da 2. Armékorps havde indlaget sin Stilling og delvis forskanset sig, trak General Haig sig gradns tilbage med 1. Armékorps til Maubeuge—Jenlain Stillingens højre Floj. som han naaede uden større Tab omtrent Kl. 7 Aften. Fjenden havde nemlig fra Middagstid øjensynlig sin Opmærksomhed mest henvendt paa 2. Armékorps for om muligt ganske at tilintetgøre dette.

Allerede fra den tidlige Morgen havde General Allenby været sendt ud paa Englændernes yderste venstre Floj for ved at gaa frem der ogsaa paa denne Maade at lette General Smith-Dorrien lians vanskelige Tilbagegang.
Omtrent Kl. 730 Form. modtog General Allenby en Anmodning fra Chefen for 5. Division, Generalmajor Sir Charles Fergusson, om Understøttelse, da Tyskerne trængte meget stærkt paa. Divisionen dannede 2. Armékorps’ venstre Fløj.

General Allenby rykkede straks til Undsætning og ydede fortrinlig Ristand. men 2. Rytterbrigade, beslaa- ende af I. Gardedragon-. 9. I.ansener- og 18. Ilusarregi- ment. under General de Lisle led store Tab, idet den var saa uheldig at stelle sit Angreb an mod et Punkt af den fjendtlige Stilling, foran hvilket der. i omir. 500 Meters Afstand, delvis var el Pigtraadshegn, som nodle 9. Lansenerregiment og 18. Ilusarregiment til al stoppe op og tiltræde Tilbagegangen under den virksomsle fjendtlige beskydning.

Tilfældet er typisk og viser indtrængende Nødvendigheden af ved enhver Attake i ukendt Terrnin al have langt fremskudte enkelte Ryttere, der i Tide kan melde tilbage om saadanne Terrainhindringer, som kun gør den ansatte Attake til el Slags Selvmord, uden at den i mindste Maade tilføjer Fjenden Tab.

Takket være Rytteriets samlede Hjælp lykkedes det General Smith-Dorrien at faa 2. Armékorps trukket tilbage til en ny Mellemstilling, men ikke uden store Tab, angreben. som han var, i Fronten af to Armékorpser og truet i venstre Flanke af et tredje.

TIenimod Aften lykkedes det endelig General Smith- Dorrien at naa tilbage til Maubeuge—Jenlain Stillingens venstre Floj efter hele Dagen al have været haardl presset af Tyskerne.

Stillingen Natten mellem den 21. og 25. var derefter saaledes- 1. Armékorps paa højre Floj. 2. Armékorps paa venstre, dækket af 19. Fodfolksbrigade af 3 Armékorps. hvilken Rrigade var trukken lil fra Kommunikationslinien, som den hidtil havde bevogtet, og af General Allenbys Rytterdivision.

Den 21. havde Franskmændenc fortsat Tilbagegangen paa hele Nord fronten og stod nu omtrent ved den franske Grænse, nogle Steder endog noget Syd for den. Den engelske Ilær kunde saaledes ikke vente anden Stolte end den Fæstningen Maubeuge kunde yde.

Under disse Omstændigheder stod det Feltmarskal French klart, at det kun galdt for ham om — under den størst mulige Modstand mod Fjenden — al gaa tilbage, hvis han ikke vilde udsætle sig for at blive ganske omringet af de ham langt overlegne fjendtlige Styrker.

Tilbagegangen tillraadles tidlig om Morgenen den 25. og dækkedes for 2 Armékorps’ Vedkommende af 2 Rytterbrigader. Ryt lerdivisionens lo andre brigader og 19. Fodfolksbrigade, den hele Styrke under befaling af General Allenby. dækkede den venstre Flanke.
Del var Feltmarskallens Hensigt at gaa tilbage lil en Stilling i Omegnen om Le Gateau. omir. 30 Kilometer bag Maubeuge—Jenlain Stillingen.

I Le Gateau stod den 25. om Morgenen af 4. Division 11 Fodfolksbatailloner, 1 Artilleriafdeling samt Divisionsstaben. alt under Kommando af Divisionsgeneralen. Generalmajor Snow. Denne Styrke beordredes til al indtage en Optagestilling med højre Floj Syd for Solesmes og venstre Fløj slottet til Cambrai—Le Gateau Vejen. Solesmes ligger omtr. 20 Kilometer Øst for Cambrai. Den ydede herfra de fra Nord tilbagegaaende Tropper stor Understøttelse under deres meget besværlige Tilbagegang.

Endskønt Feltmarskal French havde beordret sine Tropper til al indtage en Stilling Cambrai—Le Gateau — Landrecies. og han alt i Løbet af den 25. August havde ladet den betydelig forstærke med Skyttegravsanlæg, besluttede han sig dog om Eftermiddagen den 25. til ikke at optage en Kamp i denne Stilling. De i Dagens Lob indløbne Meldinger gik nemlig alle ud paa, at Fjenden fulgte hastig efter og søgte at omgaa ham paa begge Fløje, idet Franskmændenc rykkede hurtig tilbage.
linder disse Omstændigheder besluttede Feltmarskal French trods sine Troppers Udmattelse at fortsætte Tilbagegangen, indtil han kunde lægge en betydelig Hindring mellem sig og Fjenden, og Marskallen havde i saa Henseende rettet sin Opmærksomhed paa Floderne Somme og Oise.

Korpskommandørerne fik i Overensstemmelse hermed Ordre til snarest muligt at fortsætte Tilbagegangen til en Linie Vermand—St. Quenlin—RAbemont, omtrenl 40 Kilometer sydligere og med Front mod Nordøst.
Rytteriet under General Allenby blev beordret lil at dække Tilbagegangen.

Om Aftenen den 25. ved 10-Tiden modtog imidlertid Fellinarskallen saa foruroligende Meldinger vedrørende 1. Division paa sin højre Fløj, at lian maatle anmode den øverstkommanderende for de to franske Reservedivisioner til højre for sig om at komme 1. Division til Hjælp, hvis der ikke skulde ske en Katastrofe.

1. Armékorps var nemlig i Løbet af Aftenen ankommen lil Landrecies og nærmeste Omegn i en saa udmallel Tilstand, at Sir Douglas Haig ikke mente al kunne forsvare al lade en Del af sine Tropper marchere mere Vest paa for al udfylde del ubesatte Mellemrum mellem Le Cateau og Landrecies. Da Tyskerne, som trængte stærkt paa, under disse Omstændigheder var i Stand til al angribe Korpset koncentrisk, var dels Stilling meget vanskelig, og kun ved den rettidige Indgriben af de Lo franske Reservedivisioner lykketies del General Haig i Nattens Løb at trække sine Tropper tilbage fra deres farlige Stilling, saa at de ved Daggry den 26. kunde forlsælLe Tilbagegangen mod Guise, 16 Kilometer Østnordøst for St. Quenlin.

Om Natten mellem den 25. og 26. sLod 2. Armé- korps, som 4. Division ogsaa var bleven underlagt, fra Le Cateau til Caudry med 4. Division som en noget Lilbagebøjet venstre Flanke. Caudry ligger omtrenl 10 Kilometer Veslnordvest for Le Cateau.

Rytteriet var under Kampene den 24. og 25. blevet noget spredt, men om Morgenen den 26. havde General Allenby dog 2 Brigader samlede ved Cambrai.

Ved Daggry den 26. var del klart, at Tyskerne salte alt ind paa at overvælde General Smith-Dorricns Tropper, og al fire tyske Armékorpsers Artilleri var i Stilling mod dem.
Under disse Omstændigheder meldte General Smith- Dorrien lil Feltmarskal Freneh, at han ansaa del for umuligt al efterkomme den ham givne Ordre lil al fortsælte Tilbagegangen ved Daggry.

Feltmarskal French anmodede da General-Soi-dét, som siod med et fransk Rytterkorps bag Englændernes venstre Fløj, om at rykke frem for at hjælpe General Smilh-Dorrien ud af Kniben, men General Sordét maatle svare tilbage, at hans Heste var saa udmattede, at ban var ude af Stand til at yde nogen Hjælp.

Under disse Forhold beordrede Feltmarskal Freneh General Smith-Dorrien til at forsøge ved første Lejlighed at gaa tilbage, idet han lilføjede, at ogsaa 1. Armékorps var ude af Stand til al komme ham til Hjælp. Hen paa Eftermiddagen blev General Smith-Dorrien klar over, at, hvis han ikke vilde udsætle sin Styrke for fuldstændig Tilintetgørelse, maatle han gøre eL Forsøg paa at gaa tilbage. Han gav derfor Ordre til, al Tilbagegangen skulde tiltrædes Kl. 330 Efterm. under Dækning af Artilleriet og General Allenbys Rytteri.

Takket være de Ofre, som disse to Vaaben bragte, lykkedes det virkelig General Smith-Dorrien, om end selvfølgelig med slore Tab, at redde sine Tropper ud af den tyske Overmagts Tag og at naa tilbage til Linien Vermand—St. Quenlin paa venstre Fløj af 1. Armekorps, som all var naaet tilbage til Linien St. Quentin—Ribemonl, Herfra fortsatte dernæst i Natlens Løb og i Løbet af Dagen den 27. August del engelske Hjælpekorps sin Tilbagegang, saaledes at del den 28. kunde indtage en Stilling i Linien Noyon—La Fere, dækket af franske Tropper paa begge Fløje. Tyskerne var paa det Tidspunkt for udmattede til at følge efter.

Under Tilbagegangen den 27. og 28. støttedes Feltmarskal Freneh fortrinligt af General Sordéls Rytteri og af te franske Reservedivisioner under General d'Armade, der kommende fra Arras paa en heldig Maade kunde føre et Stød mod Tyskernes højre Flanke.

Under Tilbagegangen gjorde det engelske Hjælpekorps’ Aeroplaner stor Nytte i Efterretningstjenesten, skønt de, som Feltmarskal Freneh skriver i sin Rapport, blev beskudt baade af Ven og Fjende.

Tabene for Englænderne var under Løsningen af deres vanskelige Opgave meget betydelige, idet de efter de seneste Efterretninger beløb sig til:

Det slore Antal af Savnede kan ikke undlade at falde i Øjnene, men hertil er at bemærke, at det formentlig indeslulter i sig en Del dræbte og saarede.

Paa den anden Side kan ogsaa de engelske Officerers Tilbøjelighed lil selv under Forhold, der er vanskelige for deres Afdeling eller Underafdeling, at tage sig af de saarede, i Stedet for aL blive ved deres Kompagni og Deling, have sin Andel i, at Afdelinger og Underafdelinger lettere er faldne fra hinanden, end hvis Officererne udelukkende havde koncentreret deres Opmærksomhed paa Føringen af deres Mandskab.

Det omhandlede Forhold skriver sig fra Englændernes Kampe med uciviliserede Folkeslag, hvor det at falde i Fjendens Hænder for en engelsk Soldal vil sige del samme som den sikre Død, tilmed som Regel først eller en Række Pinsler i andre europæiske Hære er et saadant Forhold jo ligefrem forbudt, men i England gives del af enhver engelsk Krigsmand saa sberkt eftertragtede Victoria Kors endnu den Dag i Dag for udvist Mod af denne Art.

Det er meget betegnende, at det engelske Marine- ministerium netop i disse Dage efter de ved Hook of Holland gjorte sørgelige Erfaringer har fundel det nødvendigt at udstede el direkte Forbud mod en tilsvarende Optræden til Søs af Skibschefer.

Man forslaar, naar den franske Overgeneral har udtalt sin Paaskønnclse af det engelske Hjælpekorps’ Virksomhed. Ringe som det er i Antal, har det nemlig alene ved de lier beskrevne Operationer vist, at det under sin kyndige Ledelse er slore Opgaver voksent.