Denne artikel er en kommentar til major J.K.B. Pedersens artikel og skrevet af henholdsvis oberstløjtnant Per Skov-Christensen, kursusleder for Stabskursus II, samt orlogskaptajn Jens Claus Hansen, syndikatleder ved Stabskursus II
Formål
Det danske Videreuddannelsestrin Il/Stabskursus - i daglig tale stabskursus - gennemføres på Forsvarsakademiet. Det har en varighed på 9 måneder og er væmsfælles. Der er tradition for deltagelse af en norsk officer, en tysk officer samt en-to officerer fra Civilforsvaret. Fremover forventes også deltagelse fra andre lande, således vil en svensk og en polsk officer deltage på hold 1995/96. Stabskursus har følgende hovedformål:
- Fremme forståelsen for samvirket inden for forsvaret, forsvarets placering i og samvirke med samfundet,
- fremme udviklingen af en dybere erkendelse af professionens krav samt af en bedre, mere analytisk og disciplineret arbejdsmetode,
- give de studerende grundlaget for på længere sigt at kunne virke som chefer i højere nationale og internationale stabe og umiddelbart kunne virke i stillinger på højeste funktionsniveau.
Organisation
Stabskurset er organiseret med en kursusleder, der udpeges af Chefen for Forsvarsakademiet henholdsvis faggruppeleder Statskundskab & Strategi eller faggruppeleder Operationer & Logistik. Staben består af en sekretær og en kursusofficer. Kursusorganisationen består desuden af fem syndikatledere, der virker som lærere og desuden leder af hvert sit syndikat (klasse). Der er fem syndikater med hver 10-11 kursusdeltagere. Af pladsmæssige årsager kan der maksimalt være 53 kursusdeltagere. Strukturen er baseret på erfaringer fra udenlandske kurser, der afvikles i en syndikatlignende ramme, og på kursuskritik fra tidligere og nuværende elever, samt den af Forsvarets Center for Lederskab gennemførte målkontrolundersøgelse. Ideelt burde der være 8 kursusdeltagere i hvert syndikat dvs. seks syndikater på et kursus af denne størrelsesorden. Undervisningen foregår principielt i faggrupperne Statskundskab & Strategi, Operationer & Logistik og Management & Forvaltning, som også har ansvar for de enkelte temaer.
Uddannelseskoncept
Det nye uddannelseskoncept har været anvendt siden 1993/94. Det skal ses i sammenhæng med krav om betydelig forøgelse af kursusdeltagere på Stabskursus. I korte træk er der tale om en decentral projektorienteret struktur, hvor undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem syndikat og plenum. Syndikatlederen har en central rolle i strukturen, hvilket stiller store krav til denne. Der opnås en optimal udnyttelse af kursusdeltagernes ressourcer, hvilket giver en god synergieffekt. Stabskursus lægger vægt på, at kursusdeltageren ikke alene er ansvarlig for gennemførelse af eget kursus, men at kursusdeltageren også er ansvarlig for de øvrige kursusdeltageres udbytte af kursus. Strukturen skaber mulighed for at uddanne et stort antal kursusdeltagere, uden at kursus niveau og kvalitet forringes. Erfaringer med hold 1993/94 og foreløbige erfaringer med hold 1994/95 har bekræftiget disse forhold. Den største fordel ved strukturen er imidlertid, at den giver muhghed for at motivere kursusdeltagerne optimalt. Syndikatstrukturen giver udstrakt muhghed for råd og vejledning til den enkelte kursusdeltager, hvorfor eventuelle problemer som oftest kan løses på et tidligt tidspunkt. Strukturen giver et særdeles godt kendskab til den enkelte, hvilket giver gode muligheder for en nuanceret bedømmelse. Syndikaterne opbrydes halvvejs i forløbet, hvilket giver flere muUgheder for den enkelte samt et bredere vurderingsgrundlag.
Indhold
Som følge af den ændrede sikkerhedspolitiske situation i det europæiske område og de ændrede betingelser for danske forsvar, har Stabskursus lagt vægt på at følge respektive fagområders udviklingsmæssige perspektiver; også de forhold der har indflydelse på dansk forsvars nationale og internationale engagement. Der er lagt vægt på følgende hovedområder:
- International politik.
- Udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik.
- Forsvarets formål, opgaver og organisation samt forbindelsen til NATO myndigheder.
- Væmsfælles operationer.
- Større komplekse administrative og forvaltningsmæssige opgavestillinger inden for forsvaret.
Kurset består af 8 temaer, der er inddelt i en "viden- og værktøjsfase" og en "syntesefase". De enkelte temaer er sammensat således, at der gennemføres en gradvis fremadskridende vidensopbygning. Fem temaer tilhører viden- og værktøjsfasen (grundlæggende viden), mens tre temaer tilhører syntesefasen (projekter, større opgaver). Indholdet af de enkelte temaer i viden- og værktøjsfasen omfatter følgende:
(1) Opgavefordeling i Forsvaret skal bibringe kursusdeltagerne en sådan viden, at de kan vurdere forsvarets opgaver, opbygning og virksomhed i fred, spænding og krig herunder det politiske grundlag for og den politiske styring af forsvaret.
(2) Strategisk Grundkursus skal bibringe kursusdeltagerne forståelse og viden om forklaringsmodeller i international politik, økonomiske sammenhænge, teorier om magtpolitik, krig, nedrustning, våbenkontrol og krigsførelse samt ajourført viden om den aktuelle internationale politiske situation, alt med det formål senere at kunne analysere kriser og konflikter. Som del af temaet udarbejdes et individuelt områdestudie.
(3) Operativt Grundkursus skal give kursusdeltagerne forståelse for de grundlæggende taktiske, operative og logistiske forhold i de tre værn samt samvirket mellem disse i både national-, alliance- og koalitionssammen hænge. De skal gives en forståelse for NATO's kommando- og styrkestruktur og krigens love samt kendskab til NATO's doktriner. Afslutningsvis får kursusdeltagerne kendskab til værnenes overvejelsesmetoder bl.a. ved at løse enkle taktiske opgaver i syndikatramme.
(4) Management Grundkursus skal give kursusdeltagerne kendskab til managementprincipper, -teorier og - værktøjer, give forståelse for den offentlige herunder specielt forsvarets forvaltning og nationaløkonomiske sammenhænge herunder mikro- og makroteori samt give dem evnen til at anvende investeringsteoretiske begreber og metoder. Der skal undervejs løses flere individuelle opgaver.
(5) Analysemetodik skal give kursusdeltagerne forståelse for systematikken i analysemetodik og problemløsningsteknik generelt og kunne anvende den af Forsvarsakademiet anvendte operative analysemodel samt strategiske analysemodel. Samtidig giver de stillede opgaver kursusdeltagerne indsigt i militære styrkers anvendelsesmuligheder og begrænsninger i forskellige scenarier. Der løses fire operative opgaver, hvoraf de tre er individuelle. De to opgaver behandler tænkte krisescenarier i Østersøen, det tredie omfatter et mere traditionelt scenarie, hvor forstærkningsproblematikken i hhv. Nordnorge og BALTAP er i fokus, og alle fire omfatter Danmark i en eller anden grad. Desuden gennemføres strategiske analyser af aktuelle konflikter. Den individuelle hovedopgave er placeret som en del af dette tema
Indholdet af de enkelte temaer i syntesefasen omfatter følgende;
(6) Projektstyring, hvor kursusdeltagerne ved hjælp af alment gældende managementprincipper og -metoder skal vurdere politiske, økonomiske, strategiske og operative aspekter i et projekts gennemførelse. Resultatet af projektet, som er forskellig fra syndikat til syndikat, bliver anvendt i en operativ/logistisk sammenhæng, hvor hvert syndikat, organiseret som en stab, behandler en multinational væmsfælles deployering til et område uden for NATO.
(7) Konfliktårsag, Krise og Intervention, hvor kursusdeltagerne skal vurdere forskellige årsager til konflikter samt virkningen af de muHge midler i krisestyring og risiko ved forskellige typer af mihtær intervention bl.a. ved reelt at analysere Cuba-krisen 1962 og Somalia 1993/94. Som afslutning gennemføres en individuel operativ opgave samt et projekt i syndikatramme vedr. mihtær intervention i FN ramme.
(8) Fremtidens Forsvar, hvor kursusdeltagerne skal vurdere organisationsudvikling og faktorer, som påvirker udviklingen af militære organisationer generelt og baseret på tendenserne i samfundsmæssige, den teknologiske og den organisationsmæssige udvikling og have forståelse for deres betydning for det danske forsvar.
Indholdet er således sammensat, så hele Europa og visse dele af den øvrige verden indgår i den strategiske del for at give kursusdeltagerne et nuanceret syn på kriser og risici i fremtiden.
Metode
Den anvendte metode er baseret på kursusdeltagernes egen indsats dels på egne tidligere erfaringer, dels individuelle opgaver og selvstudium med efterfølgende foredrag. Dette er ofte suppleret med foredrag af og diskussion med eksperter. Metode og indhold er således sat sammen, at vægten er lagt på analyse og metode, men anvendt på aktuelle forhold og problemområder med relevans for dansk forsvar. Dette for at fremme konstruktiv kritisk tankevirksomhed samt omstillingsevne, fleksibilitet og forandringsberedskabet hos den enkelte kursusdeltager.
Afslutning
Den nye kursusstruktur har på baggrund af de hidtidige tilbagemeldinger været en succes, hvor de opstillede forventninger til fulde er blevet indfriet. Det er imidlertid nødvendigt fortløbende at udvikle kursus dels ud fra tendenserne i den internationale udvikling, dels på baggrund af kursustilbagemeldinger. Dette er allerede sket på flere områder i forbindelse med udarbejdelse af nye opgaver og projekter. Forsvarsakademiet har i den forbindelse gode erfaringer med at inddrage kursusdeltagerne i udarbejdelse af projekter i syntesefasen. Dansk forsvar og forsvaret af Danmark er i forbindelse med den internationale udvikling og den nationale politiske prioritering blevet sat ind i et bredere perspektiv, hvilket er reflekteret i uddannelsen af kommende chefer.
