Log ind

Det danske rytteri i slaget ved Blenheim

#

Under et længere hospitalsophold læste major Gordon Norrie kadet Winthers artikel i septembernummeret, »Hertugen af Marlborough og slaget ved Blenheim«. Majoren var meget tilfreds med artiklen, men — sagde han — kadetten har vist ikke kendt Johan Rantzaus »dejlige« rapport, for så havde han da vidst, hvor det danske rytteri befandt sig. Majoren bad undertegnede om at søge Rantzaus rapport bragt her i tidsskriftet som et apropos til kadet W inthers artikel — og det sker hermed.

Helge Klint.

Den danske styrke, der omtales på tidsskriftets side 361, omfattede 8 rytterregimenter - hver på 2 eskadroner*) å 3 kompagnier - 1 dragonregiment på 10 kompagnier og 9 infanteribataljoner å 6 kompagnier. I spidsen for det danske korps stod generalløjtnant Carl Rudolph hertug af Wiirtemberg-Neustadt med generalløjtnant Jobst Scholten som næstkommanderende. Generalmajor Johan Rantzau førte kommandoen over rytteriet, der bestod af: L iv Regiment til Hest, Holstenske, 2. sjællandske, 2., 3., 4. og 5. jyske Rytterregiment og Kyrasserregimentet samt det nævnte dragonregiment. Johan Rantzau sendte efter slaget Frederik IV to rapporter, den ene skrevet dagen efter slaget, altså d. 14. august 1704, og den anden en ugestid senere. Fra den sidste og mere udførlige rapport skal følgende uddrag gengives:

*) Eskadron stod dengang for halvregiment, der var rytteriets kampenhed, svarende til infanteribataljon; kadet W inther benytter ordet i sin moderne betydning.

Den 13. brød vi op Imellem. 4 og 5 om Morgenen og Marcherede Lige an paa fienden hvis leier var ungefehr y2 M ii l fra os, som og løsnede Strax 2 Canoner Signal til Battallien, og for at faae sine Marodørs ind, hvorpaa begyndtis canonaden og Schermiisseringen paa dend Landsby e Blindtheim som var ed til henimod Middag, da trefningen Beth gich an, og det danske cavallerie i dend første Linie, som Stod paa dend Rette Haand af dend Venster floiiel, passerede først med Stor Vigør dend Imellem os och fienden verende Slemme Morastige Bek, de danskes Exempel fuldte ald cavalleriet, som Stod paa dend venstre Haand, hvorpaa fienden forlod dend Hdyde Hånd Stod paa og Marchered Lige an paa os, vi blef ham intet skyldig, Mens angreb ham med Største furie alt med Kaarden i Haanden, og log hans første L in ie ind i dend anden, Inden dend Secunde L in ie komb os til Succurss da blodbadet Reth først gich an. - Johan Rantzaus første, korte rapport giver im idlertid et bedre billede af den voldsomhed, hvormed kampen førtes, og gengives derfor i sin helhed.

Stormegtigste Allernaadigste Arfve Konge og Herre.

Den 13 huius attaquerede V i fienden i een meget Avantagieux Post. Hans flanque baade paa Høyre og Venstre, hafde Hånd dertil med mengde af Infanterie og Dragouner, udi 2 Landsbyer og gik der Imellem bemelte 2de Landsbyer en meget D iffic il liden Aae, fu ld af Moratz og høyre Aabred, som dekede fronten og Hans heele Armee, og hafde en meget Avantagieux Høyde hvorpaa hånd hafde Rangeret sin Armee; Klochen 9 formiddag begyntis Canonaden paa begge Sider, hvor i dog fienden Var os meget ofverleggen baade med Mengden og Størelse af Støcker, Samme Varede til Middag, da Vor is Infanterie begynte baade paa Høyre og Venstre med Største Furie at angribe de for melte af fienden Sterk besatte Landsbyer, hvor da og Eders Mayts. Cavallerie passerede i fu ld Linie, dend for fiendens fronte sig befindende meget Vanskelige Rivier, og fulte Resten af Cavalleriet af dend første L in ie Voris Exempel, og maa Gud vide hvor V i kom der of ver, og Var Voris Lyke at fienden V ille Intet forlade sin Høyde hånd Stod paa, V i det seende marcherede Lige an paa fienden med Kaarden i Haanden, og begyntis da den blodigste Trefning som vel i hundrede Aar er skeed. Videre Particulaire har jeg hverken Leilighed eller tid at skrifve Eders Mayt. det v il jeg Alleeniste Sige, at Eders Mayts. cavallerie haf ver giort alt hvad Mand i Verden kunde af brave folck Prætendere, og V il vi intet Rosse os Self, efftersom det Spørgis Vel anden Steder fra, der er ingen Esqvadron af voris som io har tref fet 5 å 6 gange alt med Kaarden i Haanden, hvilket og Vant Bataillien, og hafde ieg ønsket at de Været hos, som er Saa meget for at skyde, da schulle de Seet underscheed og kommet maasckee paa andre tancker, A f Inlagde Lista paa Officerer der er blefne, og Siden dømme om Resten, Bataillen dyrede Nesten til Solens nedgang, og er Victoiren saa fuldkommen, som den Snart Kand finskes, Fienden Retirerede Sig ffirst i sin forrige Campement paa Vahlsteden hvor vi Slog ham ud, og derpaa Jog ham ofver passen i Største Confusion Ved Rochstadt da V i formedelst folckes og Hestes Mattighed ey Lenger kunde følge Ham, til med fattides ogsaa dag th i Solen Var alt Gaaed ned. Fra hvilcken Plads Hånd Siden om Natten G ich til Loningen i det faste campement Hånd ifior Stod Saa Lenge I. Der meenis at Hånd passerer Donauen igien Ved bemeldte Loningen, Fienden haf de giort Lige som Vi, og Ladt sin Store Ragage gaa bort førend Bataillen begyndtes, hvorfor V i fick Lidet eller inted deraf, 50 Canoner hafver V i faaet, saavel som hans hele Armees telte og andet, Hvis i Hans Leyer fantes, som vi ey gaf ham stunder til at afbryde, og tage med sig, Vor is Generalitet er ey Vel fornøyet, la Printz Eugen først og Sidst med det Keyserlige Cavallerie, la fast dend gandske høyre flygel, som fienden 2de Gange kaste ofver ende, og Var haarde at bringe til Stand igien, Saa intet Reddresserede Disordern paa dend Høyre flygel /:Gud for alting:/ og dernest Prince Eugens Sædvaanlige Lycke og fermetet, Marechall de Tallard og 3 andre fransøsche Store Generaler er fangen, og falt Tallard i de Hessisches Hænder; leg troer nock at V i hafver fuldkommen 10 å 12000 Mand fangne meest Infanterie og Dragouner, Som Cavalleriet Lod i Stiche i de Landsbyer, som Dechede deris flygler paa Hoyre og Venstre, I blant hvilche er Gref Scliack, som er saa u-ldchelig at Han har mist sin ene Arm , hvormed jeg forblifver i dybeste Underdanighed, Eders Mayts. M in Allernaadigste Arfve Herris og Kongis Allerunderdanigste og troeste Arfve Undersaatt og tienner

Johan Rantzau

Af Walsteden for Hochstadt

d. 14 augusti 1704.

Som bilag til rapporten sendte Rantzau følgende:

Lista af de officerer af det danske cavallerie som ere blefne d. 13 aug: i Bataillen Ved Hochstadt Der som Grefven af Stiirum i fior blev Slagen.

Brigadier Rantzow Meget ilde huggit i Hofvedet og fingerne af den

høyre Haand.

L if Regimentet

Oberstl: Z ip lin og Oldenborg døde. Ritmester Jonas død Ritmester Schack ilde Blesserit, Cap t:L : Z ip lin død, Lieutenant Hey død, Lieutenant Oldenbore død Cornet E ler s død.

General Maior Rantzows Regiment

Cornet Geismar af L if Compagniet, Ritmester Beenfeld dødelig Blesserit Adjutant Lange død, Cornet Sammitz dødelig Blesserit Reformerit Lieut Lars Christophersen Megit ilde Blesserit Paucheren blef schudt med Hest og Mand og derofver Paucherne Tabt, Saa er der og tabt en Standart af L iv Esqvadronen, mens derimod taget en igen af fienden, af det Kongl: Huus.

Brigadier Rantzows Regiment

Begge Maiorene, Esman død og Grabbov dødelig blesserit, Gref Rantzow dødelig Blesserit, Lieutnant Mundt død, Lieutnant lean død, L ieut: Hagedorn død, Cornet Parup død, Cap t:L : Heroldt Blesserit Cornet Esman ilde Blesserit, Cornet Rantzow, Brigadierens Søn dødelig Blesserit Han hafte beflittet sig meget paa fortificationen og giorde Tienniste hos General Qvarteer Mester Cattegon som General Qvarteer Mester Lieutenant og uden at flatere Ham , for det var min Neveu, med heel God Reputation, Staar til Eders Mait. om de v il bevisse Ham dend Naade, om Gud legger ham lenger L if for, at unde ham it af de Vacante Compagnier i hans Faders Regiment. Cornet Frantz Blesserit.

Obrist Schmittajis Regimente

Obrist Schmittau ilde Blesserit, Oberst:L: Halbey blesserit, Major Borneck Blesserit, Ritmester Po l ilde Blesserit, Cornet B ilde ilde Blesserit Lieutenant Halbey blasserit, Ritmester Gado død, Cornet Rohde død Cornet Beenfeldt dødelig Blesserit, Cornet Halbey blesserit, Regiments Qvarteer Mester Rasmussen ilde Blesserit Cornet Bechman Blesserit.

Disse Regimenter Stod i dend første Lin ie og Trefede 3 Gange førend de blef secunderet og kand ieg derfor iche Sige Eders Mait. til Vist tallet paa de døde og Blesserede af de andre 4 Regimenter, uden at obriste Devitzes Regiment er meesten alle Bleserede tillige med Obristen Self.

Min broder Søn Ritmester Frantz Rantzow er ogsaa skudt tverdt Igiennem, hvad ellers under Officerer og Gemeene angaar da er ofver halfparten død og Blesserede og er det Compagnie meget Sterck, som har 20 å 25 Mand tilofvers i dend første L in ie : og findes Vel de Compagnier ved mit Regiment Nembi: OberstLieutenant Devitz og Schwanneweddel som er iche 12 Mand Stercke, og af Beenfelds er snart inted til ofvers, thi mand har aldrig seet Bravere Attaque og bedre at Defendere end i denne Bataille scheed er, Saa■ det Var Ligere it Slagterie paa begge Sidder end en fegtning, de offieerer som lefver haabes i Dybeste underdanighed, at nyde Avancement effter deris Meriter i deris Æ refu ld døde Camaders Sted. A f Infanteriet er ogsaa megit blef vit I Synderlighed Ved Eders Mayts. Gvarde hvor fast alle officererne ere døde eller dødelig Blesserede obristen La potterie er beenet schudt af med en Canon Kugle og død paa Steden. Brigadier Bielche er død, som beklages høyligen af høye og Lafve, Hans Søn Armen skudt itu, og Adm ira l Bielches Søn beenet schudt af af en Canon Kugle, Capt: Kaas af samme Regimente tillige med OberstLieutnant von Enten dødelig Blesserede, obriste Rebstorff død, med faae ord at Sige A lle har faaet deris deel. leg Kand ey forbigaae at giøre Hertzogens af Wilrtembergs Justice, at Hånd H ar G iort hans Devoir som en fuldkommen braf General og Soldat, og tog baade mig og m in Broder i alt til Raads med sig, Der er ingen af alle de officerer som er blevit, som M y lord duc meere beklager end Bielche Ja snart med taarene i øynene og Haver Sandlig Eders Mayt. Mist i Ham en af de beste officerer de hafde i deris Infanterie. forblifende i dybeste underdanighed, Eders Maits. allerunderdanigste Troeste Arve undersatt og tienner

Johan Rantzau.

Foruden Johan Rantzaus rapporter findes i Rigsarkivet blandt Krigskancelliets Memoialer 1704 en række andre rapporter fra slaget ved Blenheim, hvortil føjer sig et personligt brev fra hertugen af Marlborough til Frederik IV , skrevet i lejren ved Weissenburg 29. september 1704. Brevet slutter således:

Je ne saurois cependant me dispencer de rendre Justice auprès de Votre Majesté sur la Bravour et le Courage de les troupes tant officiers que Soldats, dont Je puis asses me louer, et particulièrement de la bonne Conduite de Mons: le Duc de Wurtemberg, et Mons: Scholten qui a leur ordinaire se sont comportes per tout avec beaucoup de destination.