I Slutningen af September afholdt Reichswehr under Ledelse af General der Infanterie Reinhardt en stor Øvelse i Westfalen. Militär Wochenblatt karakteriserer den som meget instruktiv og belærende, og det vil utvivlsomt ogsaa have Interesse for Militæ rt Tidsskrifts Læsere at høre lidt om, hvilke Synspunkter der har været raadende. Terrænet var meget afvekslende. Det begrænses i Vest a f Banen Büren— Paderborn, i Øst af Weseren, i Nord a f en Linie gennem Lokaliteterne Höxter— D riburg— Paderborn— Salzkotten og i Syd a f Banen Liebenau— Warburg— Scherfede— Nieder Marsberg. Omtrent midt i denne Figu r gennemskæres det i Nord— Syd a f det smalle, skovbevoksede Egge-Bjergparti. Den vestlige Del er gennemskaaret a f talrige Floddale; langs Vestgrænsen løber Alme-Floden, i hvilken fra Nordvest udmunder Altenau, der atter omtrent midt i sit Løb optager den paa Egge udspringende Sauer. Derved skabes Terrænafsnit med dybe og skarpt udskaarne, skovbevoksede Dale, imellem hvilke der strækker sig aabne Højsletter. Øst for Egge er Terrænet af højsletteagtig Karakter med flade Bølger og enkelte større Bjergformationer; denne Højslette begrænses mod Syd fra Wartburg til Weser a f DiemelFloden. I dette afvekslende Terræn udspilledes en 3-Dages Kamp mellem en Infanteri-Division (6’) af Reichswehr og en efter moderne K rav udstyret Rytterdivision (3’). Rytterdivisionen førtes a f Gen. v. Viereck, b’ Inf. Division a f Gen. v. Ledebur. Den foreliggende Situation var følgende: 3’ Rytterdivision (Rød) hørte til et Rytterkorps, hvis anden Division (4’) supponeredes til venstre for 3’, medens blaa 6’ Division mod Nord støttede til en kombineret Brigade, mod Syd til impassabelt Terræn. Den 25’ September A ften var Situationen den, at 6’ Div. stod Vest for Egge imellem Sauer og Skoven ved Dalheim, der var utilgængelig; Div. skulde dække blaa Styrkers Opmarch Øst for Egge. Længere mod Vest stod Rød med Forposter ca. 5 km Vest for Altenau. Afstanden mellem de to Partiers Hovedkræfter var 40— 50 Kilometer.
3’ Kav. Div. var „moderniseret". Der var tildelt den A rtille ri og Maskingeværafdelinger fra andre Dele af Reichswehr, Tank-,,Attrapper" (Tyskerne maa som bekendt ikke have Tanks) og et motoriseret Fodfolksregiment. Dette — 15’ -----1- 1 Pionerkompagni var fo rsynet med 14 Lastvognskolonner. Divisionens 6 Rytterregimenter var 2 og 2 sam let i Brigader under den ældste Regimentschef. Denne 3’ Divisions Ildkraft svarede næsten ganske til 6’ Divisions; da Rytterdivisionen var mere mobil, maatte den anses for overlegen. Fo r den 26’ September fik 3’ Rytterdiv. Ordre til at fastholde den Vest for Egge staaende Fjende. For at efterkomme dette, besluttede den at angribe energisk, saaledes at Hovedstyrken, det motoriserede Fodfolksregt. -f- 2 Kavalleribrigader gik mod Partiet ved Atteln og Altenau Syd for Atteln, medens den 3’ B rigade gik frem Nord om Atteln. 6’ Division havde Ordre til at hævde sig i Terrænet Vest for Egge og havde en tredobbelt Opgave. Den skulde have en bred Front for ikke at blive overfløjet, en dyb Kampzone for at trække Fægtningen ud og dyb Formering bagud for at bevare Muligheden for at løse sig fri af Fjenden — altsaa en typisk henholdende Fægtning. Gen. Ledebur havde sine Sikringer fremme ved de to Floddale, der støder sammen tæt Øst for Atteln, medens Hovedstillingen i Nord— Syd løb foran Lichtenau og Holtheim. Her stod de 2 Fodfolksregimenter, medens det tredie var echeloneret bagud til venstre. Artilleriet stod bag Hovedstillingen og kunde med fortrinlig Observation beherske Terrænet mellem Floddalene, medens disse selv vel ikke var indset. 3’ Rytterdiv. gik noget forsigtigt og tøvende frem, saa at Divisionen først sent gik i Angreb paa Fo rterrænet; først henimod A ften naaede Divisionen Flø jene af den blaa Hovedstilling, medens Centrum endnu hang bagud. Den havde ikke endnu kunnet skaffe sig Indflydelse paa Blaas Bevægelsesfrihed, og det stod Blaa frit for saavel at holde sin Stilling i længere Tid som at gaa frit tilbage. Blaa fik imidlertid ud paa Aftenen af Ledelsen Ordre til at frigøre sig for Rød og gaa tilbage til en ca. 10 km Øst for Egge liggende Stilling. Samtidig fik Rød Direktiver, der opmuntrede til energisk 1 remrykning, saa at Rød den 27' stod overfor Løsningen af en Forfølgningsopgave.
I Løbet af Natten frigjorde Blaas Hovedkræfter sig uden Vanskelighed fra Fjenden, idet Følingen bevaredes formedelst Sikringsdele. Mod disse trængte ved Morgengry de 3 Kavalleribrigader frem, medens det motoriserede Fodfolksregiment i en stor Bue sendtes frem til Om fatning over Scherfede, Syd om Egge. Ved 10 Tiden gik den lange Autokolonne frem fra Scherfede mod Øst, medens de tre Kavalleribrigader samtidig passerede Egge med bred Front. Blaa havde itide erkendt Faren for sin sydlige Fløj og ved et bagud til venstre echelonneret Regiment blev Røds omfattende Angreb modtaget og standset, men Blaas Opstilling var ikke gunstig: dels Front lige mod Vest mod Egge og dels Front lige mod Syd— Sydøst mod det motoriserede Regiment. Ved Middagstid indtraadte en ny Situation. Blaa Styrker supponeredes at trykke den nordlige (supponerede) Rød Rytterdivision mod Syd, og Blaa Ledelse befalede derfor for den 28’ et Angreb fra Nord mod Syd over Diemel, saaledes at 6’ Division fik Direktion paa Warburg. Samtidig fik det røde Rytterkorps Ordre til den 28’ at holde Broerne over Diemel aaben for andre røde Styrker, der var under Fremrykning fra Syd. Derved maatte begge Partier lægge deres Front 90 0 om. Under disse Bevægelser støttede Rød sig paa det motoriserede Fodfolksregiment, medens Blaa svingede om det lige overfor staaende Fodfolksregiment (No. 17). Denne vanskelige Bevægelse udførtes i Løbet af Eftermiddagen og Aftenen.
Den 28’ om Morgenen stod Rød med Fodfolksregimentet, en Rytterbrigade og talrige Maskingeværer i en Stilling 5 km N. for Warburg med Front mod Nord, idet venstre Fløj støttedes til den supponerede 4’ D ivision. De to andre Rytterbrigader med en A fdeling Panservognsattraper stod echelonneret stærkt bagud tilhøjre som taktisk Reserve. 6’ — blaa — Division stod samtidig klar til A n greb paa Rød med Tyngdepunktet paa sin venstre Fløj, og det var Tanken, at Blaa skulde gaa frem ved Daggry; desværre var Vejret højst ugunstigt, idet en tæt Regntaage laa over hele Terrænet og forsinkede Angrebsbevægelsens Begyndelse, fordi Føreren, Gen.. Ledebur, med Rette var betænkelig ved at lade sit Fodfolk gaa frem mod Fjenden uden Artilleriunderstøttelse. Vel kom det til Kamp, hvorved Rød lod sig foranledige til i Utide at foretage et ikke vellykket Modstød, men Blaas Hovedangreb og de Røde Reservers Modangreb var kun i den første Udvikling, da Øvelsen maatte afbrydes, fordi Afmarchen fra Øvelsesterrænet pr. Jernbane skulde begynde lidt over Middag. De tre Øvelsesdage var temmelig anstrengende, men Øvelsens Forløb var meget belærende saavel for Førerne som for Mandskabet. Det viste sig, som M ilitär Wochenblatt siger, at helt igennem krigsmæssige Opgaver, uden Kunstgreb af nogen Art, kan stille Føreren overfor Situationer, hvis Vanskelighed hidrører fra den taktiske Situation, fra Terrænets Ejendommelighed og fra Modstanderens Optræden og ikke stammer fra store strategiske Idéer.
T.
