Log ind

Den tunge Morter, System Boldt

#

Den tunge Morter (120 mm Morteren) vil utvivlsomt indgaa i en kommende Hærorganisation som et af Fodfolksregimentets vigtigste tunge Hjælpevaaben, og foruden det Kendskab til den engelske Anvendelse af dette Fodfolkets Artilleri, som man til den Tid erhverver sig gennem engelske Reglementer og Vejledninger, kan det maaske have Interesse at lære den Udvikling at kende, som dette Vaaben har gennemgaaet under Krigen i en anden Hær, den finske, hvor det for Hjælpevaabnene saa vanskelige Skovterrain stillede haarde Krav til Morterspecialisternes Opfindsomhed og Initiativ. De smukkeste Resultater paa dette Omraade i den finske Hær blev opnaaet ved I. R. 13’s Granatkasterkompagni under Ledelse af dettes Chef, Kaptajn Boldt, hvis Skydesystem allerede under Krigen inden for Morter kompagnierne afløste General Nenonens »korjaus muuntaja« (egentlig Korrektionsomregner), og som efter Krigen er blevet tilpasset til Brug for det finske Artilleri. Nedenstaaende Beskrivelse af Skydesystemet omfatter:

a. Orientering.

b. Basismaaling.

c. Planmaalerens Indretning og Brug.

d. Ildledelse.

ad 1. Orientering.

Al Orientering er baseret paa Kompasset. Alle Inddelingskredse er inddelt i 6000 ts. Reningerne er:

N. — 0000

Ø. - 1500

S. — 3000

V. - 4500

De almindeligst anvendte Instrumenter er Retteren, der udelukkende anvendes paa Morteren, og Kompasset. Med Kompasset udføres den til Skydesystemet tilpassede Orientering saaledes: 1. Et Fæste vælges (eller udsættes) i den omtrentlige Grundretning.

2. Retningsmorteren rettes med Retterens Sidekreds indstillet paa 3000 mod Fæstet.

3. Retningen Morter—Fæste tages med Kompasset. Denne Retning er Grundretning, og Grundtallet bliver altsaa normalt et ujævnt Tal, mens Fæstetallet altid er 3000. (Angaaende Grundretningens Overførelse til Planmaaleren se senere under dennes Anvendelse).

4. De øvrige Morterer parallelstilles ved Udstikning af Retningsstokke i Retningsmorterens Grundretning med paafølgende Indretning af disse Morterer mod Stokkene, idet Retternes Sidekredse ogsaa her holdes indstillet paa 3000.

Skærmbillede 2020-06-23 kl. 11.40.43.png

En omhyggeligere Orientering (f. Eks. i Stillingskrigen) kan udføres med en Udstillingsretterkreds, der nærmest kan beskrives som en Sammenbygning af Retter og Kompas. Orienteringen minder en Del om Vinkelorientering ved de tunge Maskingeværer. Der vælges for hver Deling flere Grundretninger med bekvemme (jævne) Tal, og for hver Grundretning opsættes et kunstigt Fæste, der udstikkes ved Sigte gennem den grundstillede Morters Retter med dennes Sidekreds paa 3000.

ad 2. Basismaaling. Naar en Stedfæstelse af Udstillingens og Observationsstadets Koordinater er umulig (ingen eller daarlige Kort, store Skove), arbejder Morterstyrken med sit eget Koordinatplan i 1: 10000, og Udstillingens Koordinater er fast valgt saaledes: x == 5000, y = 2000; i Forhold til disse faste Koordinater bestemmes saavel Observationsstadets som Maalenes Beliggenhed. Til Bestemmelse af Observationsstadets Koordinater er det i saa Fald nødvendigt at maale saavel Retning som Afstand fra Ildstillingen til Stadet, den saakaldte Basis, og i uoverskueligt Terrain maa denne Maaling foretages i Spring, hvis Længde bestemmes af Muligheden for at faa frit Sigte. Denne Basismaaling var tidligere ret besværlig, men lettedes under Krigen ved Brug af den i Forvejen til andet Formaal anvendte Wolfs Kortvinkelmaaler, en halvmaaneformet, gennemsigtig Celluloidskive med Streginddeling som vist nedenfor.

Skærmbillede 2020-06-23 kl. 11.41.16.png

Kortvinkelmaaleren ligger paa et Koordinatplan i 1: 10000, der er inddelt i Millimeterkvadrater, som kan ses gennem Maaleren. Maaleren paa Skitsen er inddelt til Brug i nordlig (0), sydlig (300) og østlig (150) Retning og er vist i ca. (4 Størrelse. © er mærket med Planet og viser Udstillingens Beliggenhed; det ses igennem Maaleren og afmærkes med Blynant paa Maaleren med denne i Nulstilling (Aflæsningsmærket ud for O, 300 eller 150).

Eksempel paa Brug af Maaleren:

1. Spring — Retning 800 — Længde 100 m. Maaleren drejes, indtil 80 staar ud for Aflæsningsmærket. 10 mm (svarende til 100 m) tælles gennem Maaleren paa Koordinatplanets Millimeterkvadrater fra Blyantsmærket, der paa Maaleren markerer Udstillingen, og mod N. En Blyantslinie tegnes paa Maalerens Overflade fra Udgangspunktet til det 10 mm ovenfor (nordligere) liggende første Endepunkt. Hvis Maaleren drejes tilbage med 0 ved Aflæsningsmærket, vil man se, at den tegnede Linie netop gaar fra Punktet, der markerer Udstillingen, og i Retning ca. N.Ø. (800). 2. Spring — Retning 5000 — Længde 200 m. Maaleren drejes, indtil 500 staar ud for Aflæsningsmærket.

20 mm (svarende til 200 m) tælles fra forrige Endepunkt, idet en Blyantslinie atter føres mod N. Denne Linie gaar parallelt med Linien: Maalerens Centrum—Delestregen ud for Retningen 500, altsaa i den forlangte Retning, hvilket atter ses umiddelbart, hvis man drejer Maaleren tilbage i Nulstilling. Paa denne Maade fortsættes, indtil Observationsstadet er naaet, og man har nu direkte paa Koordinatplanet Stadets Koordinater (under det sidste Endepunkt efter at have drejet Maaleren med 0 ud for Aflæsningsmærket). Arbejdes der i Maalerens 2. Inddelingsrække (300 ved Aflæsningsmærket), tæller man Millimeterne mod S. Arbejdes der i 3. Inddelingsrække (150 ved Mærket), tæller man mod 0. Man kan nøjes med 1. og 2. Inddelingsrække, blot giver det i østlig og vestlig Retning større Vridninger af Maaleren. Springenes Længde maales med Maalebaand, Retningerne tages med Kompas.

ad 3. Plamnaalerens Indretning og Anvendelse.

A. Indretning. Se Skitse 3, hvor Planmaaleren ses anbragt paa et med Millimeterkvadrater forsynet Koordinatplan i 1: 10000 med sit Omdrejningspunkt i Udstillingens Koordinater (x = 5000, y = 2000). Maaleren arbejder her ud fra en tilfældig valgt Grundstilling 3400 og staar med sin Lineal lagt op mod et Maal, hvis Koordinater er opgivet, og som markeres med en Naal. (Se under B. Pkt. 1).

Skærmbillede 2020-06-23 kl. 11.42.10.png

Liniealen er forsynet med: a. Højdestillinger for de forskellige Afstande og Ladninger. Heraf ses paa Skitsen Ladning 1, 2, 3 og det øverste af 4. b. En Afstandsinddeling i Meter. c. Værdier i ts. for Spring paa 10 m inden for de forskellige Ladninger. d. De konstante Korrektioner (Temperatur, Lufttryk og evt. Granatvægt), der rettes efter hver Vejrmelding. (-h-20, -^-20, -f-15 paa Tegningen). Paa Planmaalerens Hoved findes: a. Til venstre: En Streginddeling svarende til Inddelingen paa Morterretterens Sidekreds. b. Omkring Centrum: En Sidevindstabel med en vandretgaaende Vindstyrkelineal (2—16) og en lodretgaaende Ladningslineal (1—6). Den stiplede streginddelte Cirkel er en gennemsigtig Celluloidskive, der staar fast i Forhold til Planmaaleren ved Hjælp af en Møtrikanordning paa den Stift, hvorom Maaleren kan drejes. Tallet 3000 paa Skiven skal altid vende mod Koordinatplanets Nordkant. d. Til højre: En Længdevindstabel med en vandret gaaende Ladningslineal (1—6). Pilen ud for Tallet 34 paa Planet oppe ved Planmaalerens Sidekreds er et Aflæsningsmærke, der i dette Tilfælde svarer til Grundstilling 3400. Naar Delestregen til 3000 føres op til dette Aflæsningsmærke, peger Planmaalerens Lineal i Retningen 3400 svarende til, at Morteren er orienteret i Retningen 3400 med Retterens Sidekreds paa 3000. Aflæsningsmærket afsættes saaledes: a. Planmaaleren bringes i Stillingen N.—S. (Linealen mod S.), og et Mærke sættes ud for 30 paa Sideinddelingen. b. Maaleren svinges derefter, indtil 34 staar ud for omtalte Mærke, og det endelige Aflæsningsmærke sættes, med Maaleren i denne Stilling, ud for 30. Paa Skitsen er Planmaalerens Lineal lagt op til et Maal, der ligger 400 ts til venstre for Grundretning 3400, altsaa i Retningen 3000 (stik Syd).

B. Planmaalerens Anvendelse.

Eksempel:

Maalets Koordinater: x = 5000, y = 1844.

Skudafstand: 1560 m.

Vindstyrke: 9 m/sek.

Vindretning: 4100.

Temperatur- og Lufttrykskorrektion: 20 m.

Fremgang smaade: 1. En Knappenaal placeres i Maalet, og Planmaalerens Lineal lægges op til Naalen. Der kommanderes: Ladning 1. Sideindstillingen staar paa Skitsen paa 2600, idet Maalet tænkes at ligge 400 ts til venstre for Grundretningen. Denne Sidestilling, og den til Naalen svarende Højdestilling, kan i Tilfælde, hvor det haster, bruges til at skyde paa og kommanderes i saa Fald direkte til Morteren; er der Tid, kan de i det følgende omtalte Korrektioner indlægges. 2. Korrektioner for Side- og Længdevind bestemmes saaledes: Et fast »Vindpunkt« bestemmes efter hver Vejrmelding. Det er paa Tegningen mærket med to smaa stiplede Cirkler og mærkes med Blyant oven paa Celluloidskiven efter følgende Fremgangsmaade: Maaleren drejes, indtil Vindstyrkelinealen (Linien vandret gennem Maalerens Centrum) er inde i Retningen 4100—Centrum (den opgivne Vindretning. Husk, at Vindskiven staar fast under Maalerens Drejning). Med en Blyant sættes paa Skiven et Mærke midt mellem Tallene 8 og 10, der ses paa Vindstyrkelinealen gennem Skiven. (Den opgivne Vindstyrke er 9 m/sek.; derfor Mærke mellem 8 og 10). Dette Mærke anvendes nu til Aflæsning af saavel Side- som Længdevindskorrektioner svarende til de forskellige Maal, som Planmaalerens Lineal lægges op til. I ovennævnte Eksempel bliver Sidevindskorrektionen: -I- 10 ts. (En Linie fra Mærket lodret opefter skærer den til Ladning 1 svarende vandrette Linie en lille Smule til højre for 9 Kurven). Længdevindskorrektionen bliver: 0 m. (En Linie fra Mærket vandret ud til højre skærer den til Ladning 1 svarende lodrette Linie helt uden for Kurverne).

Det vil af Skitse 3 kunne ses, at Sidevindskorrektionernes Størrelse ved Drejning af Planmaalerens Lineal saavel til højre som til venstre vil aftage. Dette er ogsaa i Overensstemmelse med de faktiske Skydeforhold; Vinden er næsten Vest (4100), og der skydes mod Syd. Enhver Ændring af Skudretningen maa formindske Sidevindens Indflydelse paa Granaterne. Det vil endvidere ses, at Drejninger med Linealen vil medføre en Forøgelse af Længdevindskorrektionernes Størrelse stigende med Linealens Udsving. Dette svarer til, at Vestenvinden vil begynde at gøre sig gældende som Længdevind, naar man afviger fra Skudretningen Syd. 3. Sidestillingen bliver altsaa: 2610, der kommanderes til Morteren. 4. Afstanden korrigeres for:

a. Længdevind: % 0.

b. Temperatur og Lufttryk: % 20.

Den korrigerede Afstand bliver: 1550 20 = 1540 m. Den tilsvarende Højdestilling bliver: 418 ts., der kommanderes til Morteren. 5. »Det ballistiske Punkt« (det Punkt, hvorfra Skudkorrektionerne skal foretages) bestemmes saaledes: Naalen fjernes fra Maalets Koordinater, Planmaalerens Sidekreds sættes paa 2610, og Naalen placeres paany paa Koordinatplanet i Linealens Kant ud for Højdestilling 418 (kan gøres ved Hjælp af Millimeterkvadraterne). Maaleren er nu klar til at modtage og omsætte Korrektionerne fra det første Nedslag. Under Angrebshandlinger, hvor hurtig Hjælp er ønskelig, undlades Bestemmelsen af det ballistiske Punkt (d. v. s. alle Korrektioner stryges), og Skudkorrektionerne udgaar fra Maalets Koordinater.

C. Korrektioner. Alle Korrektioner gives i Meter og set i Forhold til Linien: Observationsstade—Maal; Ildstillingens Beliggenhed er med Hensyn til Observationen fuldstændig ligegyldig. Hvor Hensynet til egne Tropper ikke gør en øjeblikkelig Præcision nødvendig, udføres Skudkorrektionerne som i nedenstaaende Eksempel angivet (se Skitse 3):

a. Ildlederen observerer et Nedslag for kort og 40 m til venstre for Maalet. b. Han kommanderer (pr. Telf. el. Radio) til Ildstillingen: Forlæng 100! + 40! c. Ildstillingschefen flytter Naalen paa Planet 10 mm udefter og 4 mm til højre, lægger Planmaalerens Lineal op til Naalen paa den nye Plads og aflæser ny Side- og Højdestilling, der kommanderes til Morteren. En vis Unøjagtighed opstaar uden for Skudretningerne stik Nord, Syd, Øst og Vest, idet det da er nødvendigt at flytte Naalen paa skraa af Planets Millimeterkvadrater, men med nogen Øvelse kan denne Unøjagtighed reduceres betydeligt. Vil man helt undgaa denne Fejl, og har man god Tid, placeres i Observationsstadets Koordinater en Ildledelsesskive, der bestaar af en gennemsigtig, halvmaaneformet Papirskive med en Streginddeling langs den runde Kant, paa den midterste Del af Overfladen forsynet med Millimeterkvadrater og i Midtelinien fra Centrum til Buens Midtpunkt forsynet med en smal, aflang Udskæring, der muliggør Gennemprikning med Blyant paa det underliggende Plan (se Skitse 4).

Eksempel:

Retning til Maalet: 700

                                                = opgives fra Ildlederen

Afstand  -    —      1000 m

Ildstillingschefen vrider Ildledelsesskiven, indtil »7« staar ud for Aflæsningsmærket og prikker med Blyant gennem Udskæringen Maalet paa Planet, hvorefter han sætter en Naal sammesteds. Planmaalerens Lineal lægges op til Naalen, og de nøjagtige Flytninger af Naalen paa Grundlag af Skudkorrektionerne kan nu foretages paa Ildledelsesskivens Millimeterkvadratnet, hvor Kvadraterne efter Vridningen af Skiven har den rigtige Stilling i Forhold til Observationslinien. Ildledelsesskiven muliggør desuden i Forsvaret Ildledelse fra enhver med Telefon og Retningsskive udstyret Infanteripost, idet denne ikke behøver at kende Reglerne for Ildledelse, men kun til Morterstillingen skal opgive Retning og bedømt Afstand til Nedslagene. Disse kan derpaa indprikkes paa Skudplanet i Stillingen, hvorpaa Korrektioner opnaas ved at flytte Naalen i diametralt modsat Retning i Forhold til Maalet (evt. det ballistiske Punkt). Retningsskiven paa Poststedet bestaar 

Skærmbillede 2020-06-23 kl. 11.44.54.png

af en cirkulær Træplade med Streginddeling og bevægelig Retningspil. Skiven opstilles fast med 0 pegende mod Nord og kan derefter bruges som Kompas.

ad 4. Udledelse

 Alle Korektioner fra Observationsstadet gives i Meter. Alle Skudobservationer tages direkte, som de ses fra Observationsstadet. Ved mindre Avigelser i Siden (under 300 ts.) omregner Ildlederen i Hovedet Streger til Meter O/io af Stregantallet multipliceret med Afstanden i 100 Meter) og følger iøvrigt Reglerne for Gafeldannelse (se nedenfor). Ved store Afvigelser og ved Ildforlæggelser anvender Ildlederen Wolfs Kortvinkelmaaler anbragt paa et i Kvadratmillimeter inddelt Koordinatplan (mindre, men af samme Type som Skudplanet i Ildstillingen). Et Eksempel vil vise, hvorfor det ikke gaar an ved store Afvigelser, f. Eks. en Ildforlæggelse, direkte at tage Stregforskellen som Korrektion i Siden og Afstandsforskellen mellem det gamle og det nye Maal som Korrektion i Længden.

Skærmbillede 2020-06-23 kl. 11.45.26.png

Følger man Reglerne for Afvigelser under 300 ts., vil Korrektionerne i det ovenfor skitserede Eksempel blive: Siden: + 375 m (1500 ts. omsat til Meter paa 250 m). Længden: Forlæng 250 m (Afstandsforskellen). Af Skitsen fremgaar det imidlertid umiddelbart, da Vinklen mellem de to Maal for Tydelighedens Skyld er opgivet som ret (1500 ts.), at Korrektionerne maa være: Siden: -f 500 m. Længden: Forkort 250 m.

De rigtige Korrektioner faas for alle store Afvigelser (Ildforlæggelser) ved Brug af Wolfs Kortvinkelmaaler, der nedenfor vises anvendt i ovenstaaende Eksempel.

F remgang s maade (se Skitse 6) :

a. »5500« (Retningen til det gamle Maal) sættes ved Vridning af Maaleren ud for Aflæsningsmærket, og Observationslinien (Linien fra Maalerens Centrum til Aflæsningsmærket) tegnes med Blyant paa Maaleren; Maalet afmærkes paa denne Observationslinie, der samtidigt forsynes med en Afstandsinddeling (letter Udmaalingen af Længdekorrektioner paa Koordinatplanets Millimeterkvadrater, der jo ses gennem Maaleren under Observationslinien). b. »1000« (Retningen til det nye Maal) sættes nu ud for Aflæsningsmærket; der regnes 500 m op langs Millimeterkvadraterne, og det ny Maal afmærkes med Blyant.

Skærmbillede 2020-06-23 kl. 11.45.54.png

c. Maaleren vrides tilbage til »5500«, og Korrektionerne i Længden og Siden i Forhold til Observationslinien kan nu direkte aflæses, idet man fra det ny Maal tæller Millimeterkvadrater vinkelret ind paa Observationslinien. Er Vinklen mellem Maalene som her tilfældigvis ret, rammer man derved Observationsstadet, er Vinklen under 1500 ts., rammer man Observationslinien oven for Stadet, er Vinklen over 1500 ts., rammes Observationslinien neden for Stadet. Korrektionskommandoen bliver her: Forkort 250! + 500!

Indskydning. De forskellige Indskydningsformer (hurtig el. ufuldstændig, almindelig el. afkortet og fuldstændig) minder meget om de danske (engelske) hvad angaar Kravene om Præcision og Hurtighed; en saa unøjagtig Indskydning som den hurtige engelske (midlertidige Uddannelsesbestemmelser for Styrker udrustet med 81 mm Morter M. 45 E.) findes dog ikke. Ved den fuldstændige Indskydning foretages Gaffeldannelsen efter følgende Regler: Maalet bringes først i en bred Gaffel, som udelukkende er afhængig af Observationsafstanden saaledes:

Obs.afstand mindre end     300 m ....... Gaffeln: 50 m

       -               300-1000              .........       -     100 m

       -               1000-1500             ........       -      200 m

       -               1500-2000             ........       -      300 m

       -                Større end 2000    ........       -      400 m

Naar Maalet er i en bred Gaffel, halveres, indtil Maalet kommer i en smal Gaffel, der er afhængig af Spredningen saaledes:

Ladning 0—2 (smukt, roligt Vejr til L. 3) ... Gaffeln: 25 m

              3-6                                           ...     -         50 m

Naar Maalt er i den smalle Gaffel, kontrolleres Gaffelgrenene. Opnaas Modsigelse, kontrolleres denne; bekræftes den, paabegyndes Virkningsskydning. Bekræftes derimod begge Gaffelgrenene, gaar man til Gaffelmidten, og der skydes en Byge paa 4 Granater; giver disse korte og lange Skud, skydes 4 Granater til; ved Ligevægt eller Overvægt af lange Skud inden for Skudgruppen paa de 8 Skud gaar man over til Virkningsskydning; opnaas flere korte end lange Skud, skydes Virkningsskydning paa den lange Gaffelgren. Giver første Byge + + -]— j- eller gaar man til henholdsvis den korte eller den lange Gaffelgren og afgiver der en Byge paa 4 Granater; giver denne Byge korte og lange Skud, efterfølges den af en sidste Byge, hvorefter Virkningsskydning kan paabegyndes efter de for 8 Skudgruppen omtalte Regler.

Virkningsskydning.

Skydes som: Punktild, Fladeild, Ildstød og Spærreild. ad Punktild: Anvendes kun i de sjældne Tilfælde, hvor et fjendtligt Punktmaal er nøjagtigt stedfæstet.

ad Fladeild: Almindeligt anvendt Ildmaade ved Foruroligeskydning og Nedholdelsesild. Fladens Størrelse afhængig af Antal indsatte Morterer (se Skitse 7).

Skærmbillede 2020-06-23 kl. 11.50.21.png

ad Ildstød: Anvendes ved Koncentrationsild (Ildoverfald). Skydes som Fladeild med dobbelt Ammunitionsmængde. ad Spærreild: Er Morterernes Hovedopgave i det forberedte Forsvar. Formes som Frontspærrer og Flankespærrer ved at lægge Fladeildsbælter henholdsvis ved Siden af og bag ved hinanden.

Til Slut skal nævnes et Par smaa Eksempler paa, hvilke Præstationer den tunge Morter kunde yde efter Indførelsen af det foran beskrevne System. Dette blev udarbejdet under Stillingskrigen paa Aunusnæsset, og de første Bestræbelser blev rettet imod at mindske Tiden mellem det Øjeblik, Posterne i Skyttegraven opdagede et fjendtligt Maal (normalt Patrulje eller Snigskytter) og det Øjeblik, den første Granat blev affyret; der maatte regnes med, at Udstillingernes Besætninger opholdt sig hvilende i Korsuerne eller arbejdede i Nærheden af dem, og at Mortergravene var tildækkede med Sløringsflager, der maatte fjernes inden Skydningen. Efter et Par Ugers Træning regnede vi med, at den første Granat blev affyret mindre end to Minutter efter, at Stillingen var blevet alarmeret. Hvad angaar Præcisionen kan oplyses, at Kompagniets Ildledere ved et Par Lejligheder, hvor fjendtlige Patruljer om Natten laa og klippede i Pigtraaden, trak Morterilden ind paa en Afstand af 15 m fra Observationsstadet; de sidste Længdekorrektioner var nede paa 5 m. Hvordan Skydesystemet er blevet tilpasset til Brug for Artilleriet er mig ubekendt; Vanskeligheden ved en saadan Tilpasning ligger deri, at Planmaalerens Lineal paa de Afstande, som Artilleriet arbejder paa, vil blive uforholdsmæssig lang. Vejen er muligvis gaaet gennem en finere Udførelse af Planmaaleren (f. Eks. i Metal) i Forbindelse med en Æ ndring i Skudplanets Maalestoksforhold (f. Eks. fra 1:10000 til 1:40000).

J. Poulsen.