Log ind

Den tredie Krigsmagt

#

Verdenskrigen fremviste i rigere Maal end tidligere Tiders Krige en uforudset Forøgelse i Art og Antal af Vaaben, og tvunget af Nødvendighed ogsaa en enestaaende Forbedring af Bevægelighed og Virkning. Blandt de Vaabenarter, der voksede op, var Luftvaab- net det, der i højeste Grad kom til at gribe ændrende ind i Strategi og Taktik, idet Virkefeltet for disse gennem dette Vaabens Udvikling voksede fra Fladen til Rummet. Efterhaanden traadte Luftkrigen frem som nyt Element ved Siden af Krigen til Lands og Krigen til Vands.

Under Verdenskrigen anvendte man kun sjældent det nye Vaaben til selvstændige Operationer, medens det almindeligvis anvendtes som nyt Vaaben eller som ny Vaabenart i nøje Tilknytning til Landhæren og Flaaden.

Efter Krigen har de førende Militærstater i mere eller mindre fast Form skabt et selvstændigt Flyvervaaben, der ikke alene optræder som Hjælpevaaben for Armeer, Armekorps og Divisioner, men som tillige danner operative, strategiske saavel som taktiske Formationer i den overste Hærledelses eller endog i Regeringens Haand. Herhjemme vilde det svare til, at man foruden Sjællandske og Jydske Flyverafdelinger vilde finde særlige offensive Flyverformationer i Generalkommandoens eller Regeringens Haand. Saadanne Flyverformationer vil man finde sammensatte af baade Bombe-, Rekognoscerings-, Jager-, Troppetransport- og Transportmaskiner, kort sagt alle Flyvervaabenarter, der tilsammen danner den Enhed, som jeg kalder for den tredie Krigsmagt: Luftkrigsmagten.

Det er næsten givet, at Luftstridskræfterne i en kommende Krig vil komme til at optræde baade selvstændigt i Regeringens eller den øverste Hærledelses Haand som den tredie Krigsmagt og som Hjælpevaaben i noje Tilknytning til Hær paa den ene Side, til Flaade paa den anden Side. Tendensen kan i Øjeblikket siges at gaa i Retning af en stærk Udvikling af den tredie Krigsmagt: Luftkrigsmagten, og een Ting staar under alle Omstændigheder fast:

At Herredømmet i Luften i en moderne Krig er en absolut Betingelse for Sejrens Opnaaelse.

For at danne sig et Begreb om en Luftflaades Værdi, maa man selvsagt gøre sig klart, hvilke Midler den raader over, før man kan udtale sig om de Maal, den vil kunne naa. Ved Anlæget af sine Betragtninger er det under ingen Omstændigheder nok at tælle en Stats Flyvemaskiner og gaa ud fra, at den Stat, der har det største Antal, ogsaa er den stærkeste i Luften. En fast, centraliseret Organisation af Luftkrigsmagten og dennes Industri er en afgørende Faktor i Sporgsmaalet om dens Vierdi. Jeg er tilbøjelig til at tro, at dette sarte og dog saa mægtige Vaaben paa en mere direkte Maade end de andre Krigsmagter staar og falder med Organisationen.

Naar man retter Blikket mod en Stormagts Luftflaade for at danne sig et Begreb om dens Værdi og Ydeevne, har man Grundlag for en Bedømmelse, naar følgende 4 Punkter er besvaret:

1. Er alt til Vaabnet horende centraliseret under en øverste .Alyndighed, eller er denne de-centraliseret?

2. Hvorledes er Ydeevnen? Herved forstaas Motorkraft, Aktionsradius, Udrustning og Uddannelse for de forskellige Kategorier. Herunder spiller Uddannelsestiden en uhyre Rolle, idet saa mange Grene inden for Militærflyvning er direkte afhængige af Rutinen.

3. Er Flyvemaskine- og Motorindustrien underkastet Luftkrigsmagtens Kontrol, hvilken Ydeevne og teknisk Standard har den? Et Maal herfor er, i hvor høj Grad det enkelte Lands Typer vinder Udbredelse i andre Lande.

4. Er Handelsluftflaaden, d. v. s. de civile Luftfartsselskaber i Fredstid organiseret som Led i Krigsmagten, hvorved forstaas, om Trafikmaskinerne med Tilbehør, i Lighed med f. Eks. Last- motorvogne herhjemme, er indordnede i Kartotek og designeret til Formationer af forskellig Art alt efter Typernes Natur?

Dersom man giver udtømmende Svar paa disse Spørgsmaal. har man samtidig givet en Fremstilling af Luftkrigsmagtens Værdi. Jeg skal senere foretage et Strejftog gennem de forende Lande og soge at besvare disse Punkter i Hovedtræk for nogle af de paagældende Landes Vedkommende.

Forinden vil jeg fremdrage visse Punkter, som det er nødvendigt for enhver, der skal have med Flyvere at gøre, at kende til Bunds for at være i Stand til at give Flyverne deres Opgaver.“) Herunder kommer jeg til at nævne1 Ting, som for mange ser ud som Selvfølgeligheder, men netop disse Selvfølgeligheder har jeg set højere Foreri1 glemme. Det er dog aldrig Fordelene ved Flyve- vaabnet, der glemmes, det er snarere en Overvurdering, der finder Sted. Flyvervaabnet har som andre Vaabenarter Fortrin og Mangler, som det er uundgaaeligt nødvendigt at vide Besked med.

1. En Flyvemaskine er ubeskyttet overfor Antiluftskytsets eventuelle Træffere.

2. Tiden for en Flyvers Ophold i Luften er begrænset til faa Timer ad Gangen, da llenzinforraadet i en Militærmaskine er relativt ringe og Opholdet i de hojere Luftlag er trættende og sløvende. (Der arbejdes dog for sidste Punkts Vedkommende paa at fremstille Præparater, der gor Flyveren egnet til at udholde Hojdeflyvninger i langt hojere Grad end Tilfældet har været hidtil. Den almindelige Opfattelse af, at en Flyver normalt kun vil være i Stand til at udholde et Ophold i Luften af 2—3 Timer pr. Dag, maa sikkert ændres derhen, at det — under Hensyntagen til den Træning, man allerede nu gennemsnitlig er oppe paa, og som med Tiden sikkert i endnu hojere Grad vil hæves — bliver et almindeligt Synspunkt, at Flyveren, d. v. s. Manden, vil være i Stand til at flyve indtil det 4-dob- belte af, hvad man i Dag regner for Normen pr. Dogn. Det er udelukkende en Træningssag at opholde sig i Luften).

3. Til Landing og god Behandling af Flyvemaskinerne kræves gode Pladser og gode Arbejdsvilkaar, og jo fattigere et Land er paa Materiel, desto større Hensyn maa man selvsagt tage hertil. Dette Hensyn forringer i nogen Grad den taktiske Værdi af Flyvervaabnet og maa huskes i Besvarelsen af Sporgsmaalet om, hvorvidt det lejlighedsvis vil kunne erstatte henholdsvis Land- og Sokrigsmagterne. Hvis Benzinbeholdningerne kunde gøres ubegrænsede, kunde man maaske lettere tænke sig Muligheden af ovennævnte gennemfort.

4. Flyvemaskinen er i Stand til at bevæge sig i tre Dimensioner, og den kan gøre dette hurtigt.

5. Flyvemaskinen kan omgaa Modforanstaltninger paa Jorden og fore Angreb ind fra Retninger, hvor Sikring fra Modstanderens Side kræver Anvendelse af Flyvere, som det k a n være vanskeligt at sætte ind rettidigt.

(k Udstyret med Radio er man i Stand til at rapportere Begivenhederne, efterhaanden som man ser dem.

7. Lhlstyret med Fotografiapparat er man i Stand til at stedfæste Dækninger og Sløringer.

8. Ved Bombardementstogter er Flyveren i Stand til helt eller delvis at forhindre Troppekoncentrationer, vanskeliggøre Afløsninger og i lioj Grad gribe forstyrrende ind i Forsyningstjenesten. Den moralske Virkning paa Tropperne spiller her en stor Rolle.

t). Bombardementstogter mod Hjemlandet virker nedbrydende paa Evnen og Viljen til at holde ud. Verdenskrigen viste allerede Betydningen heraf, og det er hævet over enhver Tvivl, at Bombetogter under en kommende Krig vil hore til Dagens Orden. Jeg skal senere med Tal godtgøre, at der er noget, der taler for denne Formodning.

10. Natlige Togter vil i vore Dage være gennemførlige under næsten alle Forhold, i Særdeleshed, da man i de moderne Motorer bestræber sig for at indskrænke Motorlarmen til det mindst mulige. Navigationsmidlerne gennemgaar for Tiden saadanne omfattende Forbedringer, at Vejret stort set snart ingen Rolle spiller.

Jeg vil nu rette en Undersøgelse mod det Land, der paa Grund af dets geografiske Beliggenhed først naaede til den Organisation, der har dannet Mønster for de fleste andre førende Militærmagters Flyvervaaben, et Land, hvor Flyvervaabnet næsten fra første Færd har optraadt som den tredie Krigsmagt, nemlig Øriget Storbrittannien.

Storbrittanniens isolerede Beliggenhed var i gammel Tid en naturlig Garanti mod Indtrængen af fjendtlige Tropper. Den eneste Vej til England gik over Havet, og som en naturlig Folge heraf opstod Englands mægtige Flaade til Beskyttelse af Hjemland og Kyster. Denne navnkundige Flaade har gennem Tiderne hævdet sig ved sin Uovervindelighed, engelske Matroser betragtedes som Verdens bedste, den engelske Flaade har vundet Landet mange Sejre og har ydermere ved sin Eksistens betydet en Garanti for Fredens Bevarelse ved flere Lejligheder. Hæren har i England aldrig spillet den store Rolle, som Flaaden har.

Verdenskrigens Udvikling af Luftvaabnet berøvede England dets naturlige Fordele ved den isolerede Beliggenhed. For at bevare denne Fordel blev det nødvendigt at have en Luftflaade, der kunde byde Englænderne en tilstrækkelig Garanti mod Indtrængen fra Luften. Det var ikke længere nok at beherske Havene, det blev ogsaa nødvendigt at skabe en Luftkrigsmagt, der i Styrke og Organisation overgik alle andre Landes, saaledes at det maatte staa enhver klart, at England nu ogsaa besad Herredømmet i Luften i det Omfang, som der nu kan være Tale om Herredømme i Luften. The Royal Air Force gør Flaaden Rangen stridig i Spørgsmaalet om Popularitet, dens reelle Betydning mener jeg allerede at have paapeget.

Englænderne regner utvivlsomt rigtigt, naar de regner med et voldsomt Bombardement af Hjemlandet under en kommende Krig, og de har ogsaa Ret i at udvikle deres Luftflaade og Luftforsvar i den Grad, som Tilfældet er. England har maaske ikke talmæssigt den største Luftkrigsmagt i Øjeblikket, men dets Organisation giver det en Styrke og et Beredskab, som har dannet Forbillede for mange andre og som absolut stiller det i forreste Række blandt Europas store Luftkrigsmagter.

Luftvaabnet danner saaledes i England en sluttet og fuldkommen selvstændig Organisation ved Siden af Hær og Flaade. Der findes Ministerier for Hær, Flaade og for Luftkrigsmagt. Den ledende Traad gennem Air Ministry’s Tanker og Handlinger er ved bedre Udrustning og Organisation at hævde sig ved Siden af en mulig talmæssig Overlegenhed. Allerede under Verdenskrigen fandt den engelske Overkommando, at Fordelingen — (som i dens Øjne var en Udstykning) — af dette nye Vaaben til Hær og Marine var uheldig, hvorfor man samlede det hele til et mægtigt Vaaben under dets eget Ministerium, og paa denne Maade ser vi den tredie Krigsmagt opstaa i England, hvor den lige siden sin Opstaaen har formaaet at hævde sig baade militært og politisk ved Siden af de to andre aar- hundredgamle Krigsmagter til Lands og til Vands.

I England er Fordelingen saaledes:

1. En selvstændig Gruppe, den egentlige Luftkrigsmagt, sammensat af:

a) Linieformationer af Bombe-, Rekognoscerings- og Jagerenheder samt Transportformationer, alt sammen beregnet til det egentlige Forsvar af Hjemlandet.

b) Reserveformationer af Dagbombemaskiner og

c) Reserveformationer af Natbombemaskiner.

2. Hærens Luftstyrker (Hjælpevaaben).

3. Marinens Luftstyrker (Hjælpevaaben).

Alle tre Kategorier er i Fredstid underlagt Air Ministry som øverste Kommando- og Administrationsmyndighed, hvilket bl. a. har til Følge, at der kan skabes en vis Ensartethed i Udrustning, Nyanskaffelser o. s. v., saa meget mere, som Air Ministry har Haand i Hanke med al Flyvemaskineindustri. Motorkraften udgør gennemsnitlig 500 HK pr. Motor, og de hurtiggaaende Maskiner har en største Hastighed paa omkring 350 Km/T og ca. 300 km’s Aktionsradius ; Rekognosceringsmaskinerne har en største Hastighed paa omkring 300 Km'T og ca. 500 Km’s Aktionsradius; Bombemaskinerne en største Hastighed paa fra 2 til 280 Km/T med ca. 5—800 Km’s Aktionsradius. Natbombemaskiner er alle 2-motorige. Foruden faste Rammer er der Personel til Uddannelse i Perioder paa 5 og 11 Aar, saaledes at Beredskabet sikkert er meget højt.

Som allerede nævnt har Air Ministry Kontrol med Flyvemaskinindustrien, og et Maal for dens høje Standard er, at engelske Motorer og Flyvemaskiner i høj Grad finder Anvendelse i andre Lande. Saaledes anvender vi f. Eks. herhjemme baade indenfor Hær og Marine saavel engelske Flyvemaskiner som Motorer.

Air Ministry har til sin Raadighed et Luftfartsraad, (Air Council), hvis Indstilling man vel nok tor gaa ud fra er stærkt militært præget. Al civil Lufttrafik sorterer under Air Ministry, men den civile Luftflaade er talmæssigt saa relativt ringe, at den ingen væsentlig Rolle spiller.

Med Hensyn til den tidligere anførte Paastand om, at Bombe- flyvevæsenet er i rivende Udvikling, skal jeg her fremkomme med nogle Tal, der i hvert Fald taler for sig selv. I Slutningen af 1927 var det officielle Tal paa Dag- og Natbombemaskiner 228, knap 6 Aar senere tæller Flaaden officielt 354, hvilket vil sige en Forøgelse paa godt 50 % i Antal, medens Bæreevnen sikkert er vokset med det dobbelte.

I samme Tidsrum er der ingen væsentlig Forøgelse sket af Jagerformationerne, idet der efter de sidste Opgivelser i Øjeblikket findes ca. 100 Jagere mod 170 i 1027, hvilket for denne Kategori svarer til en Forøgelse paa godt 12 %.

Af Rekognosceringsmaskiner fandtes i 1927 120, 102.'! opgives der at være ca. 150, hvilket svarer til en Forøgelse af ca. 25 %.

Den forholdsvis stærke Oprustning af Bombeformationer maa ses paa Baggrund af Afrustningskonferencens Fiasko. Bombeformationer betragtes jo som Angrebsvaaben, medens baade Rekognoscerings- og Jagermaskiner betragtes som defensive.

Koloniernes Luftkrigsmagt er ordnet efter lignende Principper som gældende for Moderlandet.

Naar man taler om Luftkrigsmagtens Maal for Englands Vedkommende, kan man opstille disse i nedennævnte Rækkefølge, der er bestemt under Hensyn til, at det netop er en Luftkrigsmagt, deler Tale om:

1. Angreb paa Fjendens Opmarchecentrer, Mofailiseringsomraader <>g begyndende Transporter.

2. Angreb mod strategisk vigtige Punkter.

3. Angreb mod Befolkningen for at svække Modstandskraften.

4. Angreb paa Hæren i Felten.

5. Angreb mod Flaaden og dens Basis.

G. Kamp om Herredømmet i Luften ved forskellige Lejligheder.

7. Forsvar af strategisk vigtige Punkter.

8. Ved indre Uroligheder at genoprette Ro og Orden.

Man maa herunder erindre, at særlige Formationer varetager det direkte Arbejde for Hær og Flaade.

Englands samlede Udgifter til Luftkrigsmagten andrager for Tiden et Beløb, der rundt regnet kan sættes til 450,000,000.00 Kr. aarlig. Englands Befolkning er for Tiden ca. 15 Gange større end Danmarks. Hvis man kunde anvende samme Synspunkt overfor Krigsmagten herhjemme, skulde man kunne anvende 30,000,000.00 Kr. til det.

England har tidligere anvendt større Summer paa Luftkrigsmagten saavel som paa Hær og Flaade, men man har under Paa- virkning af Afrustningskonferencen vist en god Vilje til i det mindste at begrænse Rustningerne ved at nedsætte Budgetterne, men ved Tysklands endelige Udtræden af Afrustningskonferencen og endelige Udmeldelse af Folkeforbundet, er der fulgt en Oprustning af Krigsmagterne i de Lande, der ikke er hæmmede eller forhindrede af Ver- saillestraktaten. For ganske nylig har man i Dagspressen kunnet læse om store Oprustningsforberedelser netop inden for det britiske Rige, og der er al mulig Grund til at vente, at en væsentlig Del af Ekstrabevillingerne vil blive anvendt paa Udbygningen af den tredie Krigsmagt.

Ved at henføre de her angivne Besvarelser til de 4 i Begyndelsen opstillede Punkter, er der næppe Tvivl om, at den engelske Luft- flaades Organisation i Øjeblikket maa anses for at være overordentlig heldig, og at Luftkrigsmagten The Royal Air Force sikkert er een af Verdens stærkeste, selv om den talmæssigt er underlegen overfor f. Eks. Frankrigs, men Fremtiden bringer uden Tvivl en Udligning af dette Forhold.

Ved Betragtning af Italiens, Frankrigs og til Dels ogsaa Ruslands Luftkrigsmagter, vil vi finde lignende Ordninger her. Den franske Ordning af Luftvaabnet som en selvstændig Krigsmagt er af ganske ny Dato, idet denne for Flyvevaabnet i Frankrig saa vigtige Ordning forst efter mange Besværligheder gennemfortes i Begyndelsen af 1933, hvor alt, hvad der vedrører Flyvningen samledes under et ministère de l’air, alle de mange civile Selskaber blev samlet i et stort, air France, det franske Flyvevaaben blev samlet i en armée de l’air.

Denne Kendsgerning giver mig atter Anledning ti! at pege paa Afrustningskonferencens Magtesløshed, idet Frankrigs Omlægning af Luftkrigsmagten i den her anførte Retning giver denne et stærkt offensivt Tilsnit og et langt højere Beredskab end Tilfældet har været for. Frankrigs Luftkrigsmagt er uden Tvivl talmæssigt Verdens største, men grundet paa den tidligere splittede Organisation skal man være varsom med at fastslaa, at det ogsaa er den stærkeste. Der er dog næppe Tvivl om heller, at Franskmændene, naar de har bestemt sig til denne Omlægning af Luftkrigsmagten, har faste Maal dermed, og at de er i Stand til i Kraft af deres blændende Hurtighed inden længe at finde sig til Rette i de nye Former.

Selv om Afrustningskonferencen formelt bestaar, er der vel næppe noget Menneske, der tror paa Muligheden af Nedrustning endsige Afrustning i Verden. Dagspressen beretter med korte Mellemrum om Nybevillinger og Ekstrabevillinger til de forskellige Landes Forsvar af enhver Kategori, men overalt er det Luftvaabnet, der er det favoriserede. De fleste af de førende Lande paa Luftforsvarsomraa- det ejer et kraftigt Luftværnsartilleri, men de ejer endnu kraftigere Flyverformationer hertil. Jeg vil næsten sige, at Luftværnsafdelingerne er de underordnede Faktorer, og at man ude omkring i Verden ogsaa anlægger det ligefremme og nærliggende Synspunkt, at det virksomste Middel mod en fjendtlig Maskine er mindst een af vore egne. Det er muligt, at en Krig vil vise noget andet, men de fredsmæssige Erfaringer baseret paa de gunstigst mulige Betingelser for Markforsvaret taler alle Vegne i Verden derimod.

For at vende tilbage til mine 4 Punkter, kan jeg sige, at de førende Magter paa Luftkrigsomraadet allerede i Dag staar med saadanne Formationer, at Luftkrigsmagten maa siges at staa i forreste Række som selvstændigt Kampmiddel ved Siden af de to gammelkendte, og at Udviklingen sikkert vil gøre det til en Krigs vigtigste og mest vidtrækkende Angrebsmiddel. Uoverskuelige Farer truer det Land, som ikke kan eller vil værge sig mod Faren fra Luften, der i en kommende Krig nok skal vise sig at overgaa selv de dristigste Gisninger. Det er vanskeligt i Dag at sige noget bestemt om de respektive Landes Luftstyrker, idet man naturligt omgiver -saavel Formationer som Antal med den største Hemmelighedsfuldhed, men dette til Trods maa Resultatet af disse Betragtninger alligevel blive, at man om de forende Militærmagter i Europa kan sige, at de har oprettet den tredie Krigsmagt. De smaa Stater, der selvsagt ikke kan følge med i samme Grad, staar endnu og vakler mellem offensivt og defensivt Luftvaaben. Enkelte Lande, som f. Eks. Sverige, har samlet Luftstyrkerne under een Hat i Flygvapnet, som saaledes omfatter saavel Hær- som Marineflyvevæsen, men dets Opgaver er rent defensive, naar undtages, at Rekognosceringsmaskiner kan medføre Bomber.

Som Undtagelse blandt de store Stater skal jeg fremhæve U. S. A., hvor der ikke er oprettet nogen særlig Luftkrigsmagt med fælles Overledelse. Derimod findes der stærke Formationer knyttet til Hær og Marine, sidstnævnte har foruden enkelte Flyvemaskiner om Bord i Krigsskibene, vældige Moderskibe for Flyvemaskiner, idet den amerikanske Flaade i Lighed med den engelske i Følge Sagens Natur maa komme til at varetage Landets Interesser. Til Beskyttelse mod Landgangsforetagender findes stærke Kystformationer med tilhørende stærke Flyverformationer, begge Dele henhorende under Marinen. Hærens Flyvevæsen danner særlige fra Flaadens skarpt adskilte Formationer. De enkelte Formationer af Hær og Flaade er imidlertid af saadanne Dimensioner hver for sig, at man paa en Maade kan tale om to af hinanden uafhængige amerikanske Luftkrigsmagter. Heller ikke i Amerika nærer man nogen egentlig Trang til hverken at ned- eller afruste, og det gælder her som i Europa, at Luftvaabnet er det foretrukne. Med Amerikas rige Kilder og glimrende organiserede Industri in mente kan man sige sig selv, at de ogsaa her er langt fremme. Amerikanske Motorer gaar Verden over, og der findes mange europæiske Fabrikker, der bygger amerikanske Motorer paa Licence.

Jeg mener hermed at have understreget en Kendsgerning, nemlig at den tredie Krigsmagt, Luftkrigsmagten, er i stærk og livlig Vækst over den ganske Verden, at den i Ordets bogstaveligste Forstand er under Opsejling.