I nogle Artikler i „Allg. Schw. Milt.zeit.“ gives en Fremstilling af den serbiske Hær under den første Balkankrig. Jeg skal tillade mig i Uddrag at gengive, hvad der omhandler dens Uddannelse, Mobilisering og Sammensætning ved Balkankrigens Begyndelse, suppleret med enkelte Oplysninger hentet andet Steds fra.
Ved Krigens Begyndelse var Værnepligtsloven af 1901 endnu gældende. Efter den var der almindelig Værnepligt paa 25 Aar, deraf 11 Aar i første, 6 i andet og 8 i tredje Opbud, desuden havde unge Mænd fra det 18. til 20. Leveaar og Mænd fra det 40. til 50. Leveaar Landstormspligt. I første Opbud var Tjenestetiden under Fanerne 1,5 Aar for Fodfolket og 2 Aar for Rytteriet, de andre beredne og de tekniske Vaaben. Tjenestetiden i Reserven (som hjemsendt) var 9—9,5 Aar. Værnepligtige, som blev indkaldt til Rytteriet og selv medbragte en brugelig Hest, skulde kun tjene 1,5 Aar. Ved alle Vaaben kunde Folk med særlig god Uddannelse overgaa i Reserven (blive hjemsendt) efter 14 Maaneders Tjeneste.
Reserveofficererne blev udtaget blandt Folk med højere Dannelse efter et halvt Aars Tjeneste under Fanerne.
De faste Officerer blev for en stor Del rekrutteret fra Underofficerernes Rækker. Fra Krigsskolen i Belgrad afgik aarlig højst 30 Elever, et for Hærens Behov ganske utilstrækkeligt Antal. At denne Dobbelthed i Tilgangen til Officerskorpset har medført uheldige Tilstande i social Henseende er en Selvfølge. De serbiske Officerer har altid været tilgængelige for politisk Indflydelse, som til Tider har haft højst uheldige Følger, og de senere Aars Hang til Luksus hænger efter „Allg. Schw. Milt.zeit.li sammen med den store Bestikkelsesaffære, som kom frem i Anledning af de militære Leverancer ved Mobiliseringen i 1908/09. Krigerske Egenskaber bar dog til alle Tider udmærket de serbiske Officerer, og Felttogets Forløb bar vist, at det serbiske Officerskorps har været sin Opgave fuldt ud voksen.
En væsentlig Mangel ved den serbiske Hær var Afdelingernes ringe Fredsstyrke, nemlig
og om Vinteren var disse Styrker, i hvert Fald for Fodfolkets Vedkommende endnu mindre. Medens Fredsstyrken i 1912 paa Papiret var 2275 Officerer o. 1., 2038 Uoff. med længere og 2311 med kortere Tjenestetid og 23600 Mand, ialt 30275 Personer men kun 9812 Heste og 240 Kanoner, var Styrken i Vinteren 1911/12 som sædvanlig i de senere Aar næppe over 18000 Mand ialt.
Serbiens militære Foranstaltninger har, som alle andre Staters været afhængig af dets Finansers Tilstand. Denne har ikke været særlig god paa Grund af Gæld paa Jærnbaner o. a. Statsgælden beløb sig i Begyndelsen af Aar 1900 til 424,7 Millioner Fr. Medens Indtægterne efter Aarsbudgettet for 1900 androg ca. 77,8 Millioner Fr. Af disse 77,8 Millioner maatte 20,2 bruges til Forrentning og Afdrag paa den offentlige Gæld, og 20 blev brugt til Hæren. I lange Tider har Hærens Budget svinget om dette Tal, saaledes blev
For selve Aaret 1912 blev anvist 29,3 Millioner af en samlet Statsindtægt paa 129,3 Millioner Fr.
Af Hensyn til den lange Uddannelsestid og det store aariige Rekrutkontingent (25000 Mand) maatte der spares stærkt paa mange Omraader. Militærbudgetterne maatte desuden i flere Aar holde for til bedste for andre Formaal. Man slog derfor af paa de foreskrevne større Øvelser. For 1. Opbuds Mandskab var foreskrevet aarlige Øvelser paa 20 Dage og for 2. og 3. Opbud 15 Dages Øvelse. Disse Øvelser er i de senere Aar ofte ikke blevet afholdt. Alt i alt levede den serbiske Hær sil Liv under ret kummerlige Forhold indtil Vinteren 1908/09, da der blev mobiliseret mod Østrig. Der skete da et Omslag af den allerstørste betydning for den serbiske Hær, som ved den Lejlighed fik uddannet sit Fodfolk i Brugen af moderne Geværer og forsynet det med Maskingeværafdelinger System Maxim-Mausersamt fik udrustet Rytteriet med Repeterkarabiner System Mauser. Haand i Haand hermed gik en fuldstændig Ombevæbning af Feltartilleriet og Hamrens svære Artilleri, idet første Opbud fik moderne, hurtigsk ydende Creusot Schneider Kanoner. Ogsaa efter Vinteren 1908/09. blev Rustningerne fortsat. Der blev indkøbt 40 Millioner Geværpalroner, første Opbud fik en moderne, farveløs Felluniform, Trainet blev forbedret ved Lastautomobiler og Sanitelsvogne og Sanitetsmateriel blev indført i uhyre Mængder o. s. v. Ialt blev der i Rustningsaarene 1908/10 "bo udgivet ca 100 Millioner Fr. til militære Formaal. Pengene kom for største Delen fra Frankrig, en mindre Del kom fra Rusland.
I Sammenligning med hvad der ellers var gjort for Hæren og i Forhold til Landets økonomiske Evner, er der altsaa gjort en betydelig Kraftanstrængelse for al bringe Forsvaret i god Stand.
At dette lykkedes saa godt, maa imidlertid for en stor Del tilskrives visse i militær Henseende værdifulde Nationalegenskaber hos det serbiske Folk. Serberen er meget nøjsom og kan ugevis forplejes med et Brød om Dagen. El raat Kaal- hoved har i det sidste Felttog ofte været anset for en Lækkerbidsken. De fleste Serbere er Landboere, marchvante og meget hærdede, og deres Fordringer til Underbringelse er meget smaa. Nalionalstollheden er stor og Befolkningen er velbevandret i sin Histories Heltegerninger. Man har under Krigen ofte set, at Familierne var mere slolte end bedrøvede over deres Medlemmers Død paa Valpladsen, og under Mobiliseringen begik Officerer hyppigt Selvmord, fordi de i legemlig Henseende blev befundne ude af Stand til at overlage en Kommando i Fronten.
Alt dette bevirkede, at mange Beretninger fra Adrianopel lyder paa al Serberne gjorde et godt militærisk Indtryk, langt bedre end Bulgarerne, og at Serberne har kæmpet godt og ikke har skyet Bajonelangreb, har Krigen vist ofte nok.
Serbernes Udrustning og Beklædning var ogsaa udmærket. At de hjalp Bulgarerne og Montenegrinerne ved Adrianopel og Skutari med Tropper og Kanoner er vel kendt, derimod turde det være mindre bekendt, at Bulgarien ogsaa har faaet Hjælp fra Serbien af Penge og Vaaben, bl. a. 30000 Geværer, 30000 Kapper o. s. v.
Som foran omtalt er der i de senere Aar af Sparsomlighedshensyn ofte ikke afholdt større Øvelser. For at raade Bod herpaa blev der i 1912 fra Juli til September indkaldt særlig mange værnepligtige af 1. og 2. Opbud, som havde Indkaldelsen til Gode; ligeledes blev samtlige Reserveofficerer indkaldt. Den 23. September 1912 skal den serbiske Hærs Fredssiyrke have været c. 60000 Mand.
Ved Mobiliseringen den 30. September blev straks alle 3 Opbud indkaldt, altsaa ialt 25 Aargange. Forplejningsstyrken var:
eller 11,6 % af den samlede Befolkning.
Som tidligere nævnt raadede man hertil kun over 2275 faste Officerer o. 1., hertil kom c. 2000 Reserveofficerer og afskedigede Officerer, der var til Raadighed, saaledes at man ialt kunde disponere overe. 4200 Officerer 0. 1., medens Behovet var 6500. Ved Mobiliseringen maatte man hjælpe sig saa godt, man kunde,Tropperne udstyredes sparsommere med Rammer o. s. v.; men umiddelbart efter det første Slag ved Kumanovo maatte de store Officerslab dækkes ved Forfremmelser at Underofficerer, Genantagelse af afskedigede Officerer o. s. v., hvorved m mge temmelig affældige Oldinge kom til at beklæde Kommandoposter i Hæren.
Det serbiske Jernbanenet er ikke saa stærkt udviklet, at det helt har kunnet tilfredsstille Mobiliseringsfordningerne. Ved Hærens Sammendragning har Fodmarchen været det almindeligste; men da de værnepligtige opoevarede Vaaben og Udrustning i Hjemmet, og Mobiliseringsforskrifterne var klare og gode, er Mobiliseringen dog forløbet glat og godt.
Hestespørgsmaalel beredte de største Vanskeligheder. Man behøvede til 1. og 2. Opbud mindst 37000 Heste og 1200 Lastdyr. Hæren havde 9800 Heste, og der skulde saaledes tilvejebringes 27200 Heste af Landets samlede Ileslebestand paa c. 36000 Ride- og Trækheste, af hvilke dog kun en Del var brugbare til militære Formaal. Af Lastdyr fandtes der i Serbien henved 5000 brugelige. Hestebehovet var del derfor umuligt at tilfredsstille, navnlig da det viste sig ugørligt at indkøbe de manglende i Øslrig-Ungarn, og man maatte derfor i stor Udstrækning anvende Okseforspand. Dog sørgede Krigsbestyrelsen stedse for, at Artilleriet havde et tilstrækkeligt Antal gode Trækheste. Derimod gik det ud over Rytteriet, der i Stedet for 193 Sabler pr. Eskadron maatte rykke ud med kun 120 Sabler pr. Eskadron.
Af Læger var der i Serbien ialt c. 300. Udlandets Hjælp maatte derfor søges for at faa løst Sanitetsspørgs- maalet paa tilfredsstillende Maade. Forplejnings- og Trainvæsenet var derimod godt organiseret og har under Felttoget virket tilfredsstillende.
De mobiliserede Tropper inddeltes i Armeer, saaledes:
1. Armé, der bestod af Dvina- Donau- og Moravadi
vision en af 1. Opbud, Timok- og Donau- divisionen af 2. Opbud og Kavalleridivisionen. Ialt 76 Bilr., 28 Eskdr., 35 Felt-, 1 Bjærg-, 3 Fæslnings- og 3 Haubitsbatlerier med en Fægtningsstyrke af 77,430 Geværer, 3640 Sabler, 112 Maskingeværer, 140 Felt-, 4 Bjærg-, 12 Fæstningskanoner og 12 Haubitser.
2. Armé, der bestod af Timokdivisionen af 1. Opbud.
Ialt 16 Btlr., 3 Eskdr., 9 Felt-, 2 Bjærg- og 1 Haubitsbatteri med en Fægtningssiyrke af 16320 Geværer, 390 Sabler, 20 Maskingeværer, 36 Felt-, 8 Bjærgkanoner og 4 Haubitser.
3. Arme, der bestod af Schumadijadivisionen og
Mora va brigaden af 1. Opbud samt af Morava- og Dvinadivisionen af 2. Opbud. Ialt 44 Btlr., 8 Eskdr., 24 Felt-, 6 Bjærg-, 2 Fæstnings- og 2 Haubils- ballerier med en Fægtningsstyrke af 44880 Geværer, 1040 Sabler, 44 Maskingeværer, 96 Felt-, 24 Bjærg-, 8 Fæsiningskanoner og 8 Haubitser.
Ibar Arméen, der bestod af Schuinadijadivision en af 2. Opbud og Ja vor b rigad en med ialt 24 Btlr., 3 Eskdr., 9 Felt-, 1 Fæstnings- og 1 Haubitsbatteri med en Fægtningsstyrke af 24480 Geværer, 390 Sabler, 24 Maskingeværer, 36 Felt-, 4 Fæstningskanoner og
4 Hanbitser.
Endelig var knyttet til det store Hovedkvarter 4 Btlr., 3 Fæstnings- og 1 Bjærgbatteri samt forskellige tekniske Tropper med en Fægtningssiyrke af 4080 Geværer, 8 Maskingeværer, 12 Fæstnings- og 4 Bjærgkanoner.
Den serbiske Hærs Fægtningsstyrke ved Krigens Begyndelse var saaledes ialt for den udrykkende Del: 167280 Geværer, 5460 Sabler, 208 Maskingeværer, 308 Felt-, 36 Bjærg-, 36 Fæstningskanoner og 40 Haubitser. I anden Linie var Erstatningsdivisionen med en Fægtningsstyrke af 16320 Geværer, 130 Sabler, 16 Maskingeværer og 4 Feltkanoner. I 3. Linie stod 3. Opbud med c. 61200 Geværer, 650 Sabler og 120 Feltkanoner.
S. V. L.