Begivenhederne i 1866 afslørede med et Slag den preussiske Hærs Overlegenhed med Hensyn til Organisation og Bevæbning. De større Militærstater erkjendte, at de vare bievne distancerede i disse Henseender, og skred derfor strax til at omforme deres Hære paa Basis af almindelig Værnepligt og til at indføre Bagladevaaben for Infanteriet. Kun Rusland stillede sig noget anderledes til Sagen. Efter den ulykkelige Krimkrig, der i saa høi Grad udtømte Ruslands Kraft, havde man efterhaanden med store Anstrengelser gjennemført en ny Hærorganisation — et Værk, som for en Tid var blevet standset ved den polske Opstand 1863— 64 — ; man frygtede da for efter saa kort Tid atter at omdanne Hæren, og man slog sig endelig tiltaals med, at Hærens Størrelse skulde bøde paa de Mangler ved Ordningen, som man først,ved Østerrigs Nederlag havde faaet Øjet aabnet for. Derfor henvendte den russiske krigsbestyrelse efter Krigen 1866 udeluk­kende sin Opmærksomhed paa Bevæbningsspørgsmaalet, uden at lade sig rokke af de Røster, der hævede sig for en Hærreform.

Først ved Krigen 1870— 71, hvor de preussisk-tydske Hære seirede trods Franakmændenes bedre Infanterivaaben, kom man i Rusland til den Erkjendelse, at dette store Resultat navnlig skyldtes den preussisk-tydske Hærorganisation; og, endnu medens Krigen stod paa, fattede man den Beslutning at omdanne Hæren og at indføre almindelig Værnepligt. Denne blev da dekreteret ved en kejserlig Ukas af 16de November 1870, og Krigsminister Miljutin blev beordret til at fremkomme med Forslag til en Hærreform og til en efter Landets Forhold afpasset Hærlov.

Til at drøfte disse Forslag sammenkaldtes i St. Petersborg i Foraaret 1871 særegne Kommissioner, hvori de forskjellige Anskuelser kom tilorde, og hvor man i Løbet af to Aar ivrig bekæmpede hinanden, uden at kunne komme overens om en endelig Hærlov. Regjeringen, der mente ikke at burde vente med at indføre Reformerne, indtil der var opnaaet Enighed, maatte derfor tye til midlertidige Foranstaltninger; den satte Aarskontingentet for 1871 op fra 4 promille til 6 promille af den værnepligtige Befolkning og bragte strax de Dele af den miljutinske Reformplan, som havde størst Udsigt til at blive vedtaget i Kommissionerne, til Udførelse.

Ved Udgangen af 1873 havde Kommissionerne tildels afsluttet deres Arbejder, og Hærloven tilligemed Bestem­ melserne for dens Gjennemførelse skulde dernæst be­ gynde at træde i Kraft. Men forud for Expeditionen til Chiwa opstod nye Vanskeligheder, der atter udsatte Hær­ lovens Kundgjørelse, saa at den først den 1ste Januar 1875 definitivt kunde træde i Kraft.

Værnepligtsloven har udstrakt Værnepligten til alle Samfundsklasser, medens den tidligere hvilede ude­ lukkende paa de lavere Stænder; den begynder med det 21de Aar og varer i 15 Aar, deraf 6 Aar i Linien, 9 i Reserven.

Loven gjælder ikke for asiatisk Rusland og Kaukasus, hvor den paa Grund af de ethnographiske Forhold, navn­ lig den overordenlig tynde Befolkning, ikke vilde svare til sit Øiemed. Den gjælder ei heller for Kosakdistrikterne, hvis eiendommelige Militærforfatning iforveien hviler paa almindelig Værnepligt.

Den aktive Tjenestetid er i Fredstid for Tropper til­ fods 4 Aar, for Kavallerister og ridende Artillerister 5; dog kan Krigsministeriet efter Omstændighederne ved tidligere Hjempermittering forkorte Tjenestetiden. Som Vederlag for den længere Tjenestetid afkortes der Kaval­ lerister og ridende Artillerister samt Underofficerer, der indgaae paa en længere Kapitulation, en Del af Tjenesten i Reserven. Tropperne i Mellem- og Østasien, der tjene under usædvanlige, anstrengende Forhold have en samlet Tjenestetid af 9 Aar, deraf 7 Aar i aktiv Tjeneste og 2 Aar i Reserven.

Reservemandskabet indkaldes to Gange i Løbet af dets Reservetjenestetid og vaabenøves i 6 Uger.

Til Bedste for Folkeundervisningen eller af humane Grunde tilstaaes der forskjellige Fritagelser for eller Ud­ sættelse af Værnepligten, saasom til Gejstlige, Elever af forskjellige Læreanstalter, Enkers eller ikkearbeidsdygtige Forældres eneste Sønner osv.

Retten til at kjøbe sig fri for Værnepligten bortfalder definitivt; men Bestemmelsen herom træder først efterhaanden i Kraft; kun er Frikjøbelsessummen i Overgangs­ perioden forhøiet.

For at skaffe Reservebefalingsmænd tilstaaes der Værnepligtige, der ere i Besiddelse af en vis Dannelse, og som frivillig indtræde i Armeen ved deres 17de Aar, en betydelig Forkortelse (3—4,75 Aar) i deres aktive Tje­ nestetid. Disse Frivillige udnævnes da efter Omstændig­ hederne til Underofficerer eller Officerer, hvorefter de enten gjøre frivillig Tjeneste som saadanne, eller hjem­ permitteres og overføres i Reserven. Deres Værnepligt varer ligesom de Meniges 15 Aar.

Udskrivningen besørgedes tidligere af Kommunerne; disse udtog i Reglen ved Lodtrækning af den vaabenføre Befolkning mellem 21 og 30 Aar det dem paalignedeAntal Rekrutter, eller de betalte til Staten en for hvert Aar fastsat Frikjøbelsessum for hver Rekrut, som ikke stilledes in natura. Ved den nye Ordning har Staten selv taget Udskrivningen i sin Haand og har henlagt den under Gouvernementsbestyrelsen.

Til at fylde Liniehæren og til at danne Reserven har man paaregnet et aarligt Kontingent af c. 150000 Mand, og man har ment, at dette Tal kunde udbringes ved at tage c. 1/4 af alle 21aarige Værnepligtige.

De Indkaldte, som skulle fordeles til Hæren, udtages ved Lodtrækning; det overskydende Antal tildeles Rigsværnet, hvortil det definitivt overføres efter at være vaabenøvet i 3—6 Uger. Til Rigsværnet hører enhver vaaben før Mand til sit 38te Aar, forsaavidt han ikke tilhører den staaende Hær eller Reserven.

Man har ikke som i andre Stater indrettet særegne geografisk afgrændsede Erstatningsdistrikter. Nu som tidligere bringes Regimenterne paa Krigsfod ved Indkaldelse af de Hjempermitterede, som findes i de Militær­ distrikter, hvor Regimenterne garnisonere.

Efter den nye Ordning bestaaer den russiske Land­ krigsmagt i Fredstid af følgende 4 Hovedgrupper:

1. Liniehæren, bestaaende af Linien, Garden og Grenadererne.

2. Lokaltropperne, der indbefatte Reservehærens Kadrer.

3. Besætningstropperne, der indbefatte alle Krigs­ besætningernes Kadrer.

4. De i Fredstid indkaldte irregulære Tropper.

I Krigstid bliver der ud af Lokaltropperne udviklet en komplet Reservehær uafhængig af de andre oven­ nævnte Hærdele, der bringes op paa fuld Krigsfod; Reservehærens Rytteri dannes af Kosakregimenter. Under usædvanlige Forhold, der kræve den høieste Kraftanstrængelse, bliver Rigsværnet indkaldt til at forstærke Armeen.

I Krigstid fordeles den russiske Krigsmagt i følgende Grupper:

1. Felttropperne, der bestaae af:

a) Liniearmeen,
b) Reservehæren,
c) De irregulære Tropper.

2. Lokaltropperne, der skulle afgive Erstatnings­mandskab til Felttropperne.

3. Besætningstropperne, der skulle danne Krigsbesætninger i alle faste Pladser.

Efter den tidligere Ordning var den russiske Linie­armee inddelt i 8 Armeekorps nemlig 1 Garde-, 1 Gre­nader- og 6 Armeekorps. Hvert Korps bestod af 3 In­fanteridivisioner á 4 Regimenter á 3 Batailloner; frem­ deles havde hvert Korps en Skyttebataillon. Af Kavalleri havde Gardekorpset 12 Regimenter, hvert af de andre Korps 4 Regimenter. Af Artilleri havde hvert Korps 3 Fodartilleribrigader og 1 ridende Artilleribrigade. Garde­ korpsets Artilleribrigader havde 3 Batterier á 8 Kanoner, Grenaderkorpsets Fodartilleribrigader 3 Batterier, dets ridende Brigade 2 Batterier; de 6 øvrige Armeekorpsers Fodartilleribrigader 4 Batterier, deres ridende Brigade 2 Batterier; alle Batterier á 8 Kanoner. Foruden det de 8 Armeekorpser tildelte Kavalleri fandtes I Kavallerikorps á 8 Regimenter.

1. Liniearmeenbestaaer nu, som tidligere anført, af Linie, Garde og Grenaderer. Ved den nye Ordning ere følgende Forandringer indførte.

Ved Gardeinfanteriregimenteme oprettes en 4de Bataillon.

Det tidligere store Antal Nonkombattanter ved Linietropperne er bleven betydelig indskrænket.

Reserveinfanteribataillonerne og Reserveeskadronerne, der havde i Krigstid at komplettere Regimenterne ere definitivt overførte til Lokaltropperne.

Alle Fodartilleribrigaclerne ere i 1871 bievne norme­rede med et Gatlingbatteri, og alle i europæisk Rusland garnisonerende Artilleribrigader ere allerede forsynede hermed. Det er en af den russiske Artilleriofficer Gorlon forbedret Gatlingkanon med 10 Løb, der bruger Berdangeværets Patron, hvis Caliber er 11mm. Samtlige Fodartilleribrigader — undtagen i Central- og Østasien — bestaae af 3 9 ht’s og 2 4 ht’s Kanonbatterier og 1 Gatlingbatteri. Men man har begyndt yderligere at ud­ vide Artilleriet ved at give hver Fodartilleribrigade endnu 2 9 ht’s Batterier: en Udvidelse af Artilleriet, der staaer i Forbindelse med Oprettelsen af Kadrene for Reserve­ hæren. Ved Udgangen af 1873 var der oprettet 69 saadanne nye Batterier; de øvrige ville blive oprettede i de nærmest følgende Aar.

Ved det ridende Artilleri blive 8 Kanons-Batterierne omdannede til 6 Kanons-Batterier, samtidig med at Batte­riernes Antal forøges. Denne Omdannelse staaer i For­ bindelse med en forandret Sammensætning af Kavalleri- divisionerne. I Krigstid skulle nemlig Kosakregimenter og Kosakbatterier tildeles Liniekavalleridivisionerne. Disse ville da komme til at bestaae af 6 Linie- og 2 Kosak­ regimenter, og for at den en saadan Kavalleridivision til­ delte Artilleribrigade kan faae en tilsvarende Inddeling, har man givet den 4 Batterier (3 Linie- og 1 Kosak­ batteri) á 6 Kanoner, medens den tidligere bestod af 3 Batterier (2 Linie og 1 Kosakbatteri) á 8 Kanoner.

lngenieurtropperne ere bievne forøgede og have faaet en mere ensartet Inddeling.

Af flyvende Ammunitionsparker oprettes saamange nye, at hver Infanteri- og hver Kavalleridivision samt hver Skyttebrigade allerede i Fredstid faaer sin. De ere i Fredstid underlagte Chefen for den Divisionen tildelte Artilleribrigade, ved Skyttebrigaderne disses Chefer.

Feltartilleriparkerne blive ligeledes omdannede, men faae i Fredstid et mindre Personel, men saa stort et Materiel, at de kunne forsyne alle mobile Armee-divisioner.

Den høiere taktiske og administrative Enhed i Freds­ tid er for Infanteri og Kavalleri Divisionen, for Skytter, Artilleri og de tekniske Tropper Brigaden. Først ved Krigens Udbrud blive Armeekorpserne og Armeerne for­merede. Dog er det paatænkt allerede i Fredstid at for­ mere Armeekorpserne.

A. Infanteriet bestaaer af Gardeinfanteriet, Grenadererne, Linieinfanteriet og Jægerne.

a) Gardeinfanteriet bestaaer af 3 Gardeinfanteri- divisioner á 4 Regimenter ii 3 Batailloner. Den 4de Bataillon hører i Fredstid til Regimentet, men bliver ved Mobiliseringen overført til Lokaltropperne for at danne Regimentets Erstatningsstyrke.

b) Grenadererne bestaae af 4 Grenaderdivisioner å 4 Regimenter; Regimenterne Nr. 1— 12 have 3 Batailloner, Regimentejne Kr. 13— 16 (den kaukasiske Grenader- division) 4 Batailloner.

c) Linieinfanteriet bestaaer af 40 Infanteridivi­ sioner a 4 Regimenter; .Regimenterne Nr. 1— 72 have 3 Batailloner, Nr. 73— 84 (19. 20. og 21. Division i Kau­ kasus) 4 og Nr. 85—160 3 Batailloner.

Ved keiserlig Befaling af 30te Juli 1873 er Brigade­ inddelingen indført ved alle Infanteridivisioner, saa at 1 Division bestaaer af 2 Brigader å 2 Regimenter. Hver Brigade faaer sin egen Chef undtagen Gardebrigaderne, der kommanderes af den ældste Regimentschef.

Samtlige Infanteribatailloner bestaae af 4 Felt- og 1 Skyttekompagni; af Regimentets Skyttekompagnier kan der formeres en Skyttebataillon henholdsvis paa 3 og  4 Kompagnier, eftersom Regimentet har 3 eller 4 Batailloner, under en Stabsofficers Kommando.

Krigsstyrken er for Regimenter a 3 Batailloner 81 Officerer, 3316 Underofficerer og Menige, 12 Officers- og 173 Trainheste og 41 Trainvogne; for Regimenter a 4 Batailloner 106 Officerer, 4441 Underofficerer og Menige, 15 Officers- og 237 Trainheste og 80 Trainvogne. Den store Forskjel paa Trainets Størrelse hidrører fra det specielle Hverv, som Regimenterne á 4 Batailloner have, nemlig at operere i Kaukasus.

Nonkombattanter nemlig Administrationsembedsmænd, Uæger, Gejstlige, Skrivere, Haandværkere, Trainkudske, Officersoppassere o. s. v. udgjøre ved Regimenter á 3 Batailloner 259 Mand, deraf 9 med Officersrang, ved Regimenter á 4 Batailloner 365 Mand, deraf 11 med Officersrang.

Krigsstyrken er for en Bataillon 22 Officerer, 1059 Mand. Heraf ere 22 Officerer, 1021 Mand Kombattanter, nemlig 930 geværbevæbnede Infanterister, 60 Infanterister i Reserve uden Gevær, 31 Spillemænd; saa at Bataillonens Fægtningsstyrke kun er 22 Officerer, 930 Geværbevæbnede.

Gardens, Grenaderernes og Linieinfanteriets 580 Ba­tailloner have en samlet Krigsstyrke af 657036 Mand, deraf 50388 Nonkombattanter, 18544 Spillemænd, 34800 Infanterister uden Gevær, medens Fægtningsstyrken er13904 Officerer, 539400 Geværbevæbnede. Hertil hører 36040 Heste og 8387 Vogne.

I en europæisk Krig vil der ikke kunne disponeres over hele denne Styrke, idet man maa fradrage de 6 Divisioner, som høre til Armeen i Kaukasus, nemlig 4. Grenader-, 19. 20. 21. 38. og 39. Linieinfanteridivision med 24 Regimenter. De herhen hørende 88 Batailloner have en Krigsstyrke af 99936 Mand, 1614 Vogne, 5526 Heste, en Fægtningsstyrke af 2096 Officerer, 81840 Geværbevæbnede. Der bliver altsaa disponibel for en Krig i Europa 41 Infanteridivisioner med 164 Regimenter, 492 Batailloner, med en Krigsstyrke af 557100 Mand, 30514 Heste, 6765 Vogne og med en Fægtningsstyrke af 11808 Officerer, 457560 Geværbevæbnede.

d) Jægerne eller Skytterne bestaae af 32 Batailloner paa 4 Kompagnier og ere formerede i 8 Brigader, nemlig1 Garde- og 7 Liniejægerbrigader, af hvilke sidste Nr. 6 og 7 benævnes henholdsvis kaukasisk og turkestansk Jægerbrigade.

Jægerbataillonen har en Krigsstyrke af 28 Officerer og Ligestillede, 906 Mand, 63 Heste, 14 Trainvogne, en Fægtningsstyrke af 23 Officerer, 744 Geværbevæbnede, 21 Spillemænd, 48 Jægere i Reserve uden Gevær, 98 Nonkombattanter deraf 5 med Officersrang.

Samtlige 8 Jægerbrigader have en Krigsstyrke af 29888 Mand, 2016 Heste, 460 Vogne, en Fægtnings­ styrke af 736 Officerer, 23808 Geværbevæbnede.

Fraregnes 6 og 7 Jægerbrigade, bliver disponibel for en Krig i Europa 6 Brigader med 24 Batailloner med en Krigsstyrke af 22416 Mand, 1512 Heste, 336 Vogne og med en Fægtningsstyrke af 552 Officerer 17856 Gevær­ bevæbnede.

Det regulære russiske Infanteris samlede Krigsstyrke er da:

Infanteriet er, efter at man i flere Aar har vaklet mellem forskjellige Bagladesystemer, fra 1868 normeret med Berdangeværer. Statens Fabrikker levere fra 1873 aarlig 150000 Stkr., saa at hele Infanteriet om 4—5 Aar vil være forsynet dermed. I Overgangsperioden benytter man ældre Forladegeværer omdannede til Bagladning efter forskjellige Systemer. Berdangeværets Caliber er 11mm.

B. Kavalleriet.

Det regulære Kavalleri bestaaer af Garde- og Linie- Kavalleriet.

a) Gardekavalleriets 1ste Division bestaaer af 4 Kyrasseer- og 2 Gardekosakregimenter samt 1 uralsk Gardekosakeskadron. 2den Division bestaaer af 1 Grenader- og 1 Dragonregiment, 2 Ulan- og 2 Husarregimenter. De to Kosakregimenter have i Fredstid kun 2 Eskadroner, idet de andre Eskadroner ere hjempermitterede. I Krigs­ tid har hvert Kosakregiment 6 Eskadroner, de andre Re­ gimenter 4 Eskadroner.

b) Liniekavalleriet bestaaer af 18 Dragon-, 14 Ulan- og 14 Husarregimenter alle á 4 Eskadroner. Regi­menternes 5te Eskadron er nu overført til Lokaltropperne.

Dragonregimenterne Nr. 15— 18 udgjøre den kauka­ siske Dragondivision. De øvrige Regimenter ere forme­rede i 7 Kavalleridivisioner á 2 Dragon-, 2 Ulan- og 2 Husarregimenter.

Ved keiserlig Befaling af 30te August 1873 er Brigadeinddelingen indført ved Kavalleriet, saaledes at 1ste Gardedivision bestaaer af 2, 2den Gardedivision af 3 Bri­ gader, Liniekavalleridivisionerne af 2 Brigader á 1 Dragon-, 1 Ulan- og 1 Husarregiment. Hver Brigade faaer sin egen Chef undtagen Gardebrigaderne, der kommanderes af den ældste Regimentschef.

Garde- og Liniekavalleriets Eskadroner have samme Styrke og Sammensætning. Forskjellen mellem Eskadro­ nens Freds- og Krigsstyrke er kun 16 Heste, som ved Mobilisering tages fra Lokaleskadronerne. Eskadronens Krigsstyrke er 7 Officerer, 203 Mand, 157 Heste; heraf er 10 Mand Nonkombattanter, 43 Mand uberedne i Reserve, og Fægtningsstyrken 7 Officerer, 150 Underofficerer og Menige tilhest.

Regimentets Krigsstyrke er 40 Officerer og Ligestil­lede, 898 Mand, 633 Rideheste, 60Trainheste, 13 Trainvogne. Grenaderregimentet og Dragonregimenterne have 2 Ammutionsvogne, de øvrige Regimenter 1. Dragon- regimenterne have 134, de øvrige Regimenter 133 Non- kombattanter, deraf 8 med Officersrang, samt 172 Ryttere tilfods i Reserve. Fægtningsstyrken er 32 Officerer, 601 Underofficerer og Menige tilhest.

Gardekosakregimenterne have 6 Eskadroner, deres Krigsstyrke er 51 Officerer, 4 civilmilitære Embedsmænd, 1104 Kosakkere, 1144 Rideheste, 160 Pakheste; deres Fægtningsstyrke er 51 Officerer, 1093 beredne Kosakker.

Den uralske Gardekosakeskadron har en Krigsstyrke af 6 Officerer, 191 Kosakker, 188 Rideheste, 20 Pak­ heste, og en Fægtningsstyrke af 6 Officerer, 182 Kosakker tilhest.

Det regulære Kavalleri udgjør altsaa 10 Divisioner med 58 Regimenter, 237 Eskadroner, med en Krigs­ styrke af 2356 Officerer og Ligestillede, 52707 Under­officerer og Menige, 41704 Heste og 748 Trainvogne; med Fradrag af Nonkombattanter og Ryttere tilfods har det regulære Kavalleri en Fægtningsstyrke af 1900 Office­rer, 36024 Mand tilhest fordelt paa følgende Maade til de forskjellige Arter Kavalleri:

Fradrages den kaukasiske Dragondivision 5. 4 Regi­ menter, 16 Eskadroner med en Fægtuingsstyrke af 128 Officerer, 2404 Dragoner, bliver disponibel for en Krig i Europa 9 Kavalleridivisioner med en Fægtningsstyrke af 1772 Officerer, 33620 Mand tilhest.

Det regulære russiske Kavalleri med de deri indlem­ mede Gardekosakker har en samlet Krigsstyrke af:

Hertil kan endnu føies den keiserlige Eskorte, der hører til Gardekavalleriet uden at være knyttet til nogen af Divisionerne. Den bestaaer af 2 kubanske og 1 tereksk Kosakeskadron og 1 Livgardeeskadron indfødte Kaukasier og Krimtartarer og har en Krigsstyrke af 32 Officerer, 741 Mand, 682 Heste, en Fægtningsstyrke af 32 Officerer, 650 Mand tilhest.

Den regulære Hærs Armeedivisioner og Jægerbrigader ere i Fredstid dislocerede paa følgende Maade:

C. Artilleriet er inddelt i Brigader og bestaaer af Fodartilleriet eller det kjorende Artilleri og det ridende Artilleri. Artilleribrigaderne danne en integrerende Del af de Armeedivisioner, hvilke de ere tildelte.

a) Fodartilleriet bestaaer af 3 Garde-, 4 Grenader- og 40 Linieartilleribrigader, hvilke ere tildelte Armee-divisionerne; 2 turkestanske og 1 østsibirisk Brigade samt 1 vestsibirisk Batteri høre ogsaa til Fodartilleriet, men ville neppe kunne bruges i en Krig i Europa.

Hver Fodartilleribrigade bestaaer af 3 9ht's, 2 4ht’s Kanonbatterier og 1 Gatlingbatteri. Batterierne Nr. 1— 3 ere 9ht's, Nr. 4— 5 4ht’s, Nr. 6 Gatlingbatteri. Kanonerne ere riflede Bagladekanoner for største Delen af Bronze, dog ogsaa nogle af Staal, af forskjellige Bagladesystemer. Batteriet er delt i 2 Divisioner á 4 Kanoner.

Krigsstyrken for et 9ht’s Batteri er 6 Officerer, 316 Mand, 214 Heste, 24 Ammunitionskarrer, 9 Parkvogne; for 4ht’s Batterier 6 Officerer, 255 Mand, 180 Heste, 16 Ammunitionskarrer, 8 Parkvogne; for Gatlingbatterier 6 Officerer, 215 Mand, 140 Heste, 8 Ammunitionsvogne, 8 Parkvogne.

Før 1871 havde Fodartilleribrigaderne kun 1 9 ht’s Batteri; den store Forøgelse af Fodartilleriet med ialt 94 9 ht’s Batterier formenes fuldendt ved Udgangen af 1875.

De 47 Fodartilleribrigader have 141 9ht’s Batterier med 1128, 94 4ht’s Batterier med 752 Bagladekanoner, 47 11mm's Gatlingbatterier med 376 Gatlingkanoner; ialt 2256 Piecer. Fodartilleriets Krigsstyrke er 1692 Officerer, 78631 Mand, 53684 Heste, 5264 Ammunitionsvogne, 2397 Parkvogne.

Fradrages 6 kaukasiske Fodartilleribrigader med 36 Batterier, 288 Piecer, bliver til Brug i en europæisk Krig 41 Brigader med 246 Batterier, 1968 Piecer.

b) Det ridende Artilleri bestaaer af 1Garde- og 7 Linieartilleribrigader.

Efter den nye Ordning, som endnu ikke er gjennem- ført, vil Gardeartilleribrigaden komme til at bestaae af 6 ridende 4ht’s Batterier á 6Kanoner, deraf 1Kosakbatteri; Linieartilleribrigaderne af 4 ridende Batterier á 6 Kanoner, deraf 1 Kosakbatteri; ialt 34 Batterier á 6 Kanoner.

Et ridende Batteris Krigsstyrke vil blive 6 Officerer, 262 Mand, 255 Heste, 6 Kanoner, 12 Ammunitionskarrer og 7 Parkvogne.

Fraregnes de 7 Kosakbatterier ved Linieartilleribriga­ derne, bliver det regulære ridende Artilleris Krigsstyrke 27 Batterier, 162 Officerer, 7074 Mand, 6885 Heste, 162 Kanoner, 324 Ammunitionskarrer, 189 Parkvogne.

Efter den tidligere Ordning bestaaer det ridende Ar­tilleri af de samme 8 Brigader, men ordnet paa følgende Maade:

Gardeartilleribrigaden har 4 4ht’s Batterier á 8 Kanoner og 1 4 ht's Kosakbatteri á 12 Kanoner, ialt 44 Kanoner.

De 7 Linieartilleribrigader have 2 4ht’s Batterier á 8 Kanoner, ialt 112 Kanoner.Et 8 Kanons Batteri har 7 Officerer, 330 Mand, 324 Heste, 8 Kanoner, 16 Ammunitionskarrer, 8 Parkvogne.

Gardekosakbatteriet har 10 Officerer, 506 Mand, 495 Heste, 12 Kanoner, 24 Ammunitionskarrer, 9 Parkvogne.

Det ridende Artilleris samlede Styrke er da 18 Bat­terier á 8 Kanoner, 1 Batteri á 12 Kanoner, 136 Officerer, 6446 Mand, 6327 Heste, 156 Kanoner, 312 Ammunitions­karrer, 165 Parkvogne.

De ridende Batterier have allerede i Fredstid deres 8 Kanoner bespændte, det ridende Gardeartilleris Batterier tillige 8 Ammunitionskarrer, de øvrige Batterier derimod kun 2.

Efter Gjennemførelsen af den nye Ordning bliver det samlede russiske regulære Feltartilleri og det deri indlemmede Gardekosakbatteri:

Hertil kommer endnu 2 turkestanske og 1østsibirisk Fodartilleribrigade, samt 1 vestsibirisk Batteri, der som tidligere anført maa lades ude af Beregningen for en Krig i Europa, og som ikke ere berørte af den nye Ordning:

Med Hensyn til Skytsarter forefindes ved Hæren i Europa og Kaukasus

D. lngenieurtroppernebestaae af Sapeurer og Pontonnerer. Efter den ramle Organisation vare Sapeurerne inddelte i Batailloner a 4 Kompagnier, Pontonnererne i Halvbatailloner a 2 Kom­pagnier med tilhørende Pontonparker. De vare samlede i 5 høist uensartede Sapeurbrigader, der indbefattede Sapeurer, Pontonnerer og alle de til lngenieurtropperne hørende Parker. Disse 5 Brigader indbefattede ialt 11 Sapeurbatailloner, 4 Sapeurreservebatailloner, 6 Pontonner-halvbatailloner, 2 Feltingenieur-, 2 Beleiringsingenieur- og 6 Felttelegrafparker. Udenfor Brigaderne fandtes desuden 1 Sapeurkompagni i Turkestan og 6 Ingenieurarbeids-kompagnier i Kaukasus.

Ved den nye Ordning blive de 4 Reservebatailloneromdannede til Feltbatailloner, Halvbataillonerne samles i Batailloner og der gives Sapcurbrigaderne (undtagen den kaukasiske, der ikke faaer nogen Pontonnerbataillon) en ensartet Sammensætning nemlig af 3 Sapeurbatailloner, 1 Pontonnerbataillon med Bropark, 1 Feltingenieur- og 1 Felttelegrafpark.

De 15 nye Sapeurbatailloner, hvoraf 3 hore til den kaukasiske Armee, have hver en Krigsstyrke af 30 Officerer, 1127 Mand, 105 Heste, 25 Vogne. De 12 for en Krig i Europa disponible Sapeurbatailloner have en samlet Krigsstyrke af 360 Officerer, 13524 Mand, 1260 Heste, 300 Trainvogne.

De 6 Pontonnerhalvbatailloner samles i 3 Batailloner, desuden oprettes 1 ny Bataillon. Halvbataillonernes Krigs­ styrke var 13 Officerer, 469 Mand, 30 Rideheste, 362 Trækheste, 52 Pontonvogne, 10 andre Vogne. De nye Batailloners Krigsstyrke er det dobbelte heraf foruden Stabene. Hver Halvbataillons Brotrain indeholder 213,4 Meter Bro. De 4 Pontonnerbatailloners Krigsstyrke bliver tilsammen 104 Officerer, 3752 Mand, 3136 Heste, 496 Vogne; deres Brotrain indeholder en samlet Brolængde af 1707,2 Meter.

Der findes ingen særlige Jernbaneafdelinger.

E. Parkerne.

a) Artilleriparkerne ere 1) Feltartilleriparker og 2) Beleiringsartilleriparker.

1. Feltartilleriparkerne bestaaeefterdentidligereOrdning af 28 Artilleriparker og 7,5 ridende Artilleri­ parker, formerede i 9 Artilleriparkbrigader, hvoraf 1 i Kaukasus; udenfor Brigaderne 1 flyvende Artilleripark i Finland og 1 mobil Artilleripark i Østsibirien. Ved Mo­bilisering opløstes Brigaderne, og hver Artilleripark dan­ nede 2 selvstændige Parker nemlig 1 mobil Artilleripark med 55 firehjuls Ammunitionsvogne og 1 flyvende Ar­tilleripark med 84 tohjuls Ammunitionskarrer.

Ved den nye Ordning faaer hver Infanteri- og Kavalleridivision og hver Skyttebrigade allerede i Fredstid sin flyvende Ammunitionspark. Dette udgjør for Hæren i Europa 41 flyvende Parker for Infanteridivisionerne, 6 flyvende Parker for Skyttebrigaderne, 9 ridende Artilleri­ parker for Kavalleridivisionerne; for Hæren i Kaukasus 4 Artilleriparker, 1,5 ridende Artilleriparker (hvilke dog skulle beholde deres tidligere Ordning), ialt 61,5. Da der tid­ligere kun bestod 36,5 Artilleriparker, har der altsaa maattet oprettes 25 nye. De 50 Artilleriparker for Divisionerne og de 6 Ammunitionsparker for Jægerbrigaderne, som høre til Hæren i Europa, have en Krigsstyrke af 468 Officerer og Ligestillede, 16480 Mand, 15190 Heste, 4326 Ammunitionskarrer, 362 Parkvogne.

2. Beleiringsartilleriparkerne forblive ufor­ andrede efter den tidligere Ordning; der haves 2 saadanne á 4 Parksektioner (med fortløbende Nr. fra 1— 8). De have i Fredstid kun et ringe Personel af Officerer, Embedsmænd og Haandværkere; i Krigstid suppleres de, ved at man tager det nødvendige Personale fra Fæstnings­ artilleriet, og ved Indkjøb af Heste. Beleiringsparkerneindeholde tilsammen 125 24ht’s og 200 9ht's Bagladekanoner, 25 8"’s og 25 6"’s riflede Morterer, 40 5 Puds, 25 27 Puds og 64 Puds glatte Morterer ialt 504 Piecer.

b) Ingenieurparkerne ere 1) Feltingenieur-, 2) Beleiringsingenieur- og 3) Felttelegrafparker.

1. Feltingenieurparkerne indeholde Reserve­ beholdning af Skandseredskaber og Haandværksrekvisitter samt Reservebromateriel; de bestod tidligere af 2 Feltingenieurparker á 2 Sektioner og 1/2 Parkkompagni, og vare henlagte til 2 af Sapeurbrigaderne. Ved den nye Ordning faaer hver af de 5 Sapeurbrigader sin Park, saa at der altsaa oprettes 3 nye.

2. Beleiringsingenieurparkerne forblive ufor­ andrede; der haves 2 á 4 Sektioner (med fortløbende Nr. fra 1—8); til hver Park hører 1 Parkkompagni. De inde­ holde det for en sædvanlig Beleiring nødvendige Værktøi, og ere allerede i Fredstid forsynede med det nødvendige Befalingspersonale og Materiel.

3. Felttelegrafparkerne bestaae efter den nye Ordning af 7 Telegrafparker; deraf er 1 tildelt hver Sapeurbrigade, 2 tilligemed en flyvende Telegrafafdeling ere til Brug for Operationshærenes Hovedkvarterer. Hver Park bestaaer af 1 flyvende, 1 mobil og 1 Reservetelegrafafdeling. De flyvende Afdelinger besørge Telegraftjenesten i forreste Linie, de mobile forbinde de enkelte Armeekorps med hinanden og med Hovedkvarteret, medens Reserveafdelingerne have at istandsætte og vedligeholde de faste Telegrafledninger. En flyvende Afdeling har 3 Stations- og 7 Materialvogne. .De flyvende og de mobile Afdelinger have Materiel til en Ledning af 75—80 Kilo­ meter, ialt for Hæren i Europa en Felttelegrafledning afc. 540 Kilometers Længde.

F. Sanitetsinstitutionerne ere kun organiserede for Liniehæren. De bestaae af á 35 Læger, Embedsmænd og Feltskjærer, 72 Sygepassere, 343 Sygebærere og Trainpersonale; 2) 84 Felthospitaler for 2den Linie á 48 Læger, Embedsmænd og Feltskjærer, med Senge til 10 Officerer og 600 Mand; og 3) mobile Feltapotheker, der oprettes efter Hospitalernes Behov.

G. Forpleiningsinstitutionerne bestaae af 1) Proviantkolonnerne, der dannes af Tropper­ nes Proviantvogne og følge Armeedivisionerne og 2) Inten­ danturtransporterne, som have at fylde Proviantkolonnerne, men først dannes under Mobiliseringen. Disse sidstes Styrke og Sammensætning er ikke fastslaaet, men ind­ rettes efter Krigsskuepladsens Kommunikationsmidler og Provianteringsevne. Dog anskaffes efter en stor Maalestok de for en Mobilisering nødvendige Vogne; den nød­ vendige Bespænding maa da tilveiebringes paa Stedet. Det er bestemt som Regel, at intet Magazin maa indeholde mere end 350 Vogne.

II. Lokaltropperne udgjøre den 2den Gruppe af den russiske Hær. Efter den tidligere Ordning indeholdt de høist forskjelligartede Elementer med meget forskjellige Hverv. De bestod af 1) Reservetropper — nemlig 80 Reserveinfanteribatailloner, 56 Reserveeskadroner, 6 Reserveartilleribrigader med 16 Batterier, 4 Reservesapeurbatailloner — , hvis Hverv det var at uddanne Rekrutter og Remonter samt i Krigstid at forsyne Felttropperne med Erstatningsmandskab; 2) 48 Kordon- og Liniebatailloner, 8 Fæstningsartilleriregimenter, 5 Fæstningsbatailloner og 2 Fæstningskommandoer, 69 Fæstningsartillerikompagnier, 70 Gouvernementsbatailloner, 405 Kreds- og Lokalkommandoer, 111 Etappe- og 16Konvoikommandoer, 24 Lokalartillerikommandoer (hvis Hverv det var at opbevare og vedligeholde Artilleridepoter i de aabneByer), 67 Ingénieur- eller Bygningsdirektioner; og endelig 3) Instruktionsafdelinger nemlig 1 Bataillon, 1Eskadron, 1 Fod- og 1 ridende Batteri, samt i Kaukasus 1 Kompagni, med det Hverv at uddanne Officerer og Underofficerer i Exercits for saaledes at bevare Ensartet­ hed over hele Armeen.

Ved den nye Ordning, hvis Gjennemføring vil med­ tage 6 Aar blive de fleste af disse Afdelinger efterhaanden opløste og omdannede. Lokaltroppernes Hverv vil da være i Fredstid 1) at besørge den indre Tjeneste, 2) at uddanne Rekrutter og Remonter og 3) at vaabenøve det efter Tour indkaldte permitterede Mandskab og Reservemandskab,— i Krigstid 1) at danne Rammerne for og udvikle Reservehæren, 2) at afgive Erstatningsmandskab til denne og til Liniehæren, 3) at afgive Besætning til Fæstninger og 4) at organisere Rigsværnet.

a. Reservehæren.

1. Reserveinfanteriet tilveiebringes, ved at Re­serve- og Gouvernementsbataillonerne samt nogle af Kredskommandoerne omdannes til Lokalbatailloner. Af disse ere de langs Vestgrændsen, i de tyndt befolkede nordlige og vestlige Distrikter og i de Distrikter, der navnlig afgive Mandskab til Flaaden, bestemte til fortrinsvis at besørge Lokaltjenesten. De øvrige Lokalbatailloner inde­ holde Kadrene til Dannelsen af Reserveinfanteriet i Krigs­ tid, til Erstatningsmandskab for Tropperne i Freds- og Krigstid og til Formering af Rigsværnet.

Disse Kadrelokalbatailloner have 4 Kompagnier og 1 Skyttekompagni. I Fredstid besørger Bataillonen Lokaltjenesten, Skyttekompagniet uddanner Rekrutterne og danner alene eller sammen med de andre Kompagnier Kadrene ved Øvelserne med Reservemandskabet. I Krigs­ tid udvikle Bataillonens 3 Kompagnier 3 Feltbatailloner à 5 Compagnier og heraf dannes 1 mobilt Reserveinfanteri- regiment. Det 4de Kompagni og Skyttekompagniet ud­ vikle tilsammen 1 Bataillon paa 500 Mand, uddanner og øver Rekrutter og Erstatningsmandskab, afgiver Marche- kommandoer ja selv Marchebatailloner til at udfylde Bullerne saavel i Linie- som i Reservetropperne. Skyttekompagniets Stamme bevares herunder ubeskaaren til Uddannelse af Rekrutterne, medens det andet Kompagnis Stamme under overordenlige Omstændigheder danner Kadrene for 2 Rigsværnlegioner á 1000 Mand.

Der oprettes ialt 120 saadanne Ivadrelokalbatailloner, og de blive af Hensyn til en hurtig Udvikling af Reserve­ tropperne og Erstatningsmandskab dislocerede saaledes i Forhold til Befolkningens Tæthed, at hver Bataillons Rayon omfatter det tilstrækkelige Antal af permitteret Mandskab og Reservemandskab. De heraf i Krigstid ud­ viklede 120 mobile Reserveinfanteriregimenter formeres i 30 Armeedivisioner; og de nødvendige Stabe ville, naar den nye Ordning er gjennemført, være tilstede i Fredstid.

De 120 Kadrelokalbatailloner have en Fredsstyrke af 3000 Officerer, 60000 Mand. De 120 mobile Reserve­ infanteriregimenter have en Krigsstyrke af 9720 Officerer, 356280 Mand, 22200 Heste, 4920 Trainvogne. De af 4de Kompagni og Skyttekompagniet udviklede 120 Lokal- batailloner have en Krigsstyrke af 3000 Officerer og 60000 Mand.

De 12 Gardcinfanteriregimenters 4de Batailloner, der ved Mobilisering overføres til Lokaltropperne, udvikle Erstatningsmandskab til Gardeinfanteriet; deres Freds­ styrke er 300 Officerer, 5700 Mand.

2. Reservehærens Kavalleri dannes ved at tildele hver af dens Divisioner 1 Kosakregiment som Divisionsrytteri, ialt 30 Regimenter med 180 Eskadroner, 27700 Kosakker, 70 Trainvogne.

De ovenfor nævnte 56 Reserveeskadroner, der ikke i Lighed med Lokalbatailloner skulle udvikle Reserve-kavalleriregimenter, have derfor kun at afgive Erstatnings­ mandskab til de regulære Kavalleriregimenter.

3. Reserveartilleriet bestaaer som tidligere af 6 Brigader; men disse faae 4 Lokalbatterier a 5 Delinger ialt 24 Lokalbatterier med en Fredsstyrke af 264 Officerer, 6156 Mand, 2880 Heste, 240 Piecer, 120 Ammunitionsvogne. Ved Mobilisering udvikler hvert Lokalbatteri 1 Reserveartilleribrigade nemlig liver af dets 4 Delinger 1 mobilt Reservebatteri, medens 5te Deling udvikler 1 Lokal­ batteri til Uddannelse af Mandskab og Remonter. De saaledes udviklede 24 Reserveartilleribrigaders 96 mobile Reservebatterier faae en Krigsstyrke af 576 Officerer, 24696 Mand, 18912 Heste, 768 Piecer, 1920 Ammunitions­ karrer, 816 Parkvogne.

Paa Grund af Vanskelighederne ved hurtigt at ud­ vikle kampdygtige Batterier, og da Liniearlilleriet ved den nye Ordning er bleven betydeligt forøget, har man paa­ tænkt at forandre denne Organisation af Reserveartilleriet.

4. Parkerne for Reservehæren findes ikke efter den tidligere Ordning, men skulle først oprettes. For de120 Infanteriregimenter vil det samlede Train komme tilat bestaae af 4920 Vogne, 20760 Heste. Artilleriets Train og Parker organiseres i Analogi med Lokalartilleriet, idetder for hver af de 6 Lokalartilleribrigader oprettes 1 Artilleripark, der i Krigstid udvikler 4 Reserveartilleriparkerialt 24 Parker med en samlet Krigsstyrke af 2184 Vogne, 7080 Heste.

b. Besætningsinfanteriet tilveiebringes ved at omdanne de tidligere Fæstnings­ infanteriregimenter og Fæstningsbatailloner til ialt 24 Fæstningslokalbatailloner á 500 Mand, fordelte i 5 Kom­pagnier, hvoraf 1 Skyttekompagni. Disse Batailloner ud­ føre i Fredstid Garnisonstjenesten og uddanne en Del af deres Mandskab i tekniske Fæstningsarbejder og Skyts­ betjening. Ved Mobilisering udvikle de 4 første Kom­ pagnier hver 1 Bataillon á 4 Kompagnier, medens Skytte­ kompagniet forbliver disponibelt til Betjening af Fæstnings­ skytset. De saaledes udviklede 96 Fæstningsbatailloner og de 24 Skyttekompagnier have en samlet Krigsstyrke af c. 1600 Officerer, 100000 Mand, og skulle tjene til Besætninger i alle Fæstninger og i de befæstede Linier, som oprettes bag ved de opererende Armeer.

c. De Lokaltropper, som foreløbig ikke blive berørte af den nye Organisation, ere 1) mobile Tropper til Under­ støttelse af de i Kaukasus og Asien opererende Hære, ialt 48 Liniebatailloner med en Krigsstyrke af 1344 Of­ ficerer, 53328 Mand, en Fægtningsstyrke af 1056 Officerer, 44882 Geværbevæbnede; 2) Besætningstropper til faste Pladser, nemlig Infanteribesætninger til kaukasiske Fast- ninger, ialt 60 Officerer og 2365 Mand, Fæstnings- og Kystartilleri med en samlet Krigsstyrke af 682 Officerer, 38930 Mand; 3) Besætningstropper til aabne Byer, her­ under de under Reserveinfanteriet nævnte Lokalbatailloner langs Vestgrændsen, i de nordlige Distrikter og Kyst­distrikterne, ialt 37 Lokalbatailloner med en Styrke af 736 Officerer, 22264 Mand, endvidere 185 Lokalkomman­doer med en Styrke af 185 Officerer, 27045 Mand og endelig Lokalkommandoer i Kaukasus og Asien med en Styrke af 135 Officerer, 12596 Mand.

III. De irregulære Tropperstilles af Kosakdistrikterne og bestaae navnlig af Rytteri og ridende Artilleri, men ogsaa af noget Infanteri.

a) De donske Kosakker bestaae foruden af de ovennævnte Gardekosakker af 64 Regimenter á 6 Sotnier (Eskadroner), 13 ridende Batterier á. 8 Kanoner, 1 Instruk­tionsregiment. Af denne Styrke er i Fredstid 16 Regi­ menter og 4 Batterier til Tjeneste i Landets forskjellige Militærdistrikter, men med Sotnierne paa Fredsfod; medens de øvrige Regimenter og Batterier ere fuldstændig hjem­ permitterede. De 64 Regimenter ere ikke noget absolut Maximum for, hvad der kan opbydes under usædvanlige Omstændigheder; saaledes opstilledes der i Krimkrigen 84, i den sidste polske Opstand 88 donske Kosak­ regimenter.

b) De kubanske Kosakker bestaae af 30 Kosak­regimenter á 6 Sotnier, 6 Infanteribatailloner å 5 Kom­ pagnier, 5 ridende Batterier å 8 Kanoner; af disse ere 6 Regimenter og 5 Batterier ä 4 Kanoner til Tjeneste ved Hæren i Kaukasus.

3) De terekske Kosakker bestaae af 15 Regi­menter á 4 Sotnier, 2 ridende Batterier á 8 Kanoner, deraf 3 Regimenter, 2 Batterier hvert med 4 bespændteKanoner til Tjeneste i Fredstid.

4) De uralske Kosakker bestaae af Regimen­ter á 6 Sotnier.

5) De orenburgske Kosakker bestaae af 15Regimenter á 6 Sotnier, 9 Infanteribataiiloner á 5 Kom­pagnier, 1 Instruktionsdivision, 3 ridende Batterier á 8 Kanoner.

6) Det astrakanske Kosakregiment bestaaer af 6 Eskadroner.

7) De semirecze’nske Kosakker bestaae af 2 Regimenter á 6 Sotnier.

8) De sibiriske Kosakker bestaae af 10 Regi­menter á 6 Eskadroner, 3 Infanteribataiiloner.

9) De transbaikalske Kosakker bestaae af 6 Regimenter á 6 Sotnier, 3 Infanteribrigader á 4 Batailloner, 1 ridende Artilleribrigade ä 3 Batterier á 8 Kanoner.

10) Amurkosakkerne bestaae af 2 Regimenter á 4 Eskadroner, 4 Infanteribataiiloner ä 5 Kompagnier.

11) Regimenterne Kutais og Dagestan á 6 Eska­droner.

12) Lokalmilitser i Kaukasus.

Tilsammen udgjøre de irregulære Tropper 159 Kosak­regimenter med 920 Eskadroner, 26 ridende Batterier med 208 Kanoner, 34 Infanteribataiiloner.

Af disse ere 107 Regimenter, 13 ridende Batterier bestemte til at bruges i Europa.

De donske, uralske, kubanske og orenburgske Re­ gimenter have en Krigsstyrke af 21 Officerer, 902 Ko­sakker, 894 Ride-, 4 Træk-, 92 Pakheste, 2 Trainvogne. De øvrige Regimenter have i Forhold til Antallet af Sotnier en lignende Styrke.

De kubanske Batailloner have en Krigsstyrke af 22 Officerer, 711 Mand, de orenburgske 16 Officerer, 1047 Mand.

Kosakartilleriet omdannes i Lighed med det regulære ridende Artilleri til 6 Kanons Batterier, samtidig med at Batteriernes Antal forøges. Ved den nye Ordning faaer•saaledes de donske Kosakker 20, de kubanske 9, de terekske 3, de orenburgske 4 Batterier á 6 Kanoner; og Batteriets Krigsstyrke bliver 6 Officerer, 262 Kosakker, 255 Heste, 6 4ht's Bagladekanoner, 12 Ammunitionskar­ rer, 7 Parkvogne.

De under Punkt 7 —12 nævnte Kosakker, der alene ere bestemte for den indre Tjeneste i Asien og Kaukasus, blive fuldstændig uberørte af den nye Ordning.

De øvrige have da følgende Sammensætning og Krigsstyrke:

tilsammen for alle tre Vaabenarter 145673 Mand, 216 Kanoner.

Disse irregulære Tropper ere bestemte til under en almindelig Krig at fordeles paa følgende Maade:

a. Til Armeen i Europa 64 donske, 24 kubanske, 6 terekske, 8 uralske, 4 orenburgske, 1 astrakansk R e ­ gimenter, 20 donske, 4 kubanske Batterier, ialt 107 Re­ gimenter, 24 Batterier. Heraf tildeles hver af Liniehærens 41 Infanteridivisioner 1 Kosakregiment som Divisionsrytteri, de 7Linie- og de 2 Gardekavalleridivisioner hver 2 Kosakregimenter og 1 ridende Kosakbatteri, ialt til Liniehæren 59 Regimenter, 9 Batterier; dernæst tildeles hver af Reservehærens 30 Divisioner 1 Kosakregiment som Divisionsrytteri; og endelig formeres af Resten, 18 Regimenter, 15 Batterier, 3 selvstændige Kosakdivisioner å 6 Regimenter, 5 Batterier. Ialt 103484 Mand, 144 Kanoner.

b. Til Armeen i Kaukasus 17 Regimenter, 6 Batailloner, 8 Batterier. Ialt 19278 Mand, 48 Kanoner.

c. Til forskjellige Hærstyrker i Asien 13 Kosak­ regimenter, 9 Batailloner, 4 Batterier. Ialt 24508 Mand, 24 Kanoner.

Kosakkerne ere bevæbnede med Landse, Sabel og Gevær; de ere fortrinlige Ryttere og besidde stor Fær­ dighed i Haandteringen af deres Vaaben, men staae i Manoeuvredygtighed betydelig under det regulære Kavalleri. Denne Mangel har man i den senere Tid søgt at afhjælpe ved efterhaanden at indføre en strammere Exercits.

Medens Kosakkerne afgive en særdeles betydelig Tilvæxt til den regulære Ilærs Rytteri, der uden dette vilde være aldeles utilstrækkeligt, frembyder dog deres lang­ somme Mobilisering en særlig Vanskelighed ved en plud­ selig udbrydende Krig. De Afdelinger, der ere til Tje­ neste i Fredstid, have nemlig kun en mindre Del af deres Styrke under Fanerne og garnisonere i Reglen i store Afstande fra deres Distrikter, og de øvrige ere helt op­ løste og hjemsendte. Denne Vanskelighed forøges yder­ ligere ved Kosakdistrikternes betydelige Udstrækning og store Afstand fra den sandsynlige Krigsskueplads.

IV. Rigsværnet indbefatter den hele vaabenføre Befolkning fra det 21de til det 38te Aar, som ikke hører til den staaende Hær. Det unge Mandskab indkaldes sammen med den staaen­ de Hærs Mandskab, gives en 3—6 Ugers Uddannelse og overføres derefter til Rigsværnet. Kadrene dannes af de 120 Kadrelokalbatailloners 4de Kompagni, idet hvert Kompagni udvikler 2 Legioner a c. 1000 Mand med 10 Offi­cerer, ialt 240 Legioner med 2400 Officerer, 240000 Mand.

Efter Gjennemførelsen af den nye Ordning vil den russiske Hær have følgende Krigsstyrke og Inddeling med Hensyn til de forskjellige Krigsskuepladse:

Omendskjøndt det i et Land som Rusland, hvor Hærens Ordning alene afgjøres af Sagkyndige og kun efter militære og finantsielle Motiver, kan ventes, at ad­ skillige Forandringer, som findes hensigtsmæssige, ville blive foretagne for at fuldstændiggjøre den nye Ordning, vil dog Hærens fremtidige Styrke og Sammensætning kun i uvæsenlige Punkter afvige fra Ovenstaaende.

Den store Hærstyrke, hvormed Rusland altid har figureret blandt de militære Stormagter, og som altid har været tilstede, men spredt over det uhyre Rige, og som har staaet i et forunderligt Misforhold til de Ilæres Stør­ relse, hvormed Rusland virkelig er mødt paa Krigsskue­ pladsen, er vel ikke bleven meget forøget i kvantitativ Henseende ved den nye Ordning; derimod venter man sig store Resultater i kvalitativ Henseende, navnlig af Værnepligtsloven, hvorved de intelligente og besiddende Samfundsklasser ere bievne knyttede til Hæren, og hvor­ ved man haaber at tilveiebringe et talrigt og dygtigt Reservebefalingspersonale. Samtidig med at Rusland har udviklet og forbedret sin Hær og med Hensyn til Orga­nisation og Bevæbning har draget fuld Nytte af Erfaringerne fra de senere Aars Krige, har det arbeidet ivrigt paa at fuldstændiggjøre sit Jernbanenet og først herved faae de store Tal Betydning. Skjøndt Rusland behøver længere Tid end Preussen i 1870 og end Østerrig i 1866 til at koncentrere sine over det store Rige spredte Hær­ dele, vil det dog, takket være sine Jernbaner og sin Hær­ ordning, snart være istand til at optræde paa en europæisk Krigsskueplads med en Million Feltsoldater.