Den preussiske 10de Infanteridivision var i Krigen 1870 —71 tilligemed 9de Infanteridivision og et Korpsartilleri underlagt det 5te preussiske Armeekorps: Generallieute­ nant v. Kirchbach. Dette Armeekorps hørte atter til 3die Armee under Kronprinds Friedrich Wilhelm.

1. Divisionens Ordre de bataille.

Kommandeur: Generallieutenant v. Schmidt. Generalstabsofficer: Hauptmann v. Struensee.
2 Adjutanter (den ene Hauptmann).
1 Ordonnantsofficer (udtagen af det Divisionen underlagte Dragonregiment).

19de Infanteribrigade: Oberst v. Henning auf Schønhoff. 1ste Nederschlesiske Inf. Reg. Nr. 46. Oberst v. Stosch. 1ste Westpreussiske Gren. Reg. Nr. 6. Oberst Flöckher.

20de Infanteribrigade: Generalmajor Walther v. Monbary. 3die Nederschlesiske Inf. Reg. Nr. 50. Oberst Michelman. Westphalske Füsilier Reg. Nr. 37. Oberst v. Heinemann.

Kurmarkske Dragonregiment Nr. 14. Oberst v. Schön.

3die Fodafdeling af Nederschlesiske Felt-Art. Reg. Nr. 5. Oberstlieut. Röld. 5te og 6te svære, 5te og 6te lette Batteri.

3die Felt-Pioneer Kompagni.

Proviantkolonne Nr. 2. Sanitets-Detachement Nr. 2 (2 Feltlazarether).

Divisionen havde ikke været i Ilden ved Weissen- burg, men paa Grund af de foregaaende lange Jernbane- kjørsler dog havt nogen Afgang. Dens Kombattantstyrkeden 6te August om Morgenen kan med runde tal ansættes til:

2. Situationen før Slaget red Wørth.

Den 5te August 1870 om Aftenen indtog 3die Armee de paa Plan 1 antydede Stillinger. I dens Hovedkvarteer vidste man af Meldinger, indløbne fra 4de Kavalleridivision og fra andre Troppedele, at Fjenden stod i be­ tydelig Styrke bag Sauerbækken ved Wørth. Specielt General Kirchbach havde i Preuschdorf bragt dette i Erfaring, og de Patrouiller af 5te Armeekorps, der den 5te om Aftenen sendtes mod Wørth, blev beskudte fra denne By. Bag den — ved Elsasshausen og Frøschwillar — saae man tydelig store Bivouakpladser.

Under den Forudsætning, at Marehal Mac-Mahon ved sin Opstilling bag Sauerbækken havde i Sinde at dække Jernbanen fra Strassburg til Bitsch og sine Forbindelser gjennem Vogeserne, samt at han i denne Opstilling vilde trække 5te og 7de Armeekorps eller Dele af dem til sig og modtage Slag, saaledes at der blev Tid nok paa tydsk Side til at foretage forberedende Bevægelser til dette Slag, udgav Kronprindsen af Preussen den 5te om Eftermiddagen følgende Armeebefaling:

«Armeen forbliver i Morgen koncentreret om Sulz og foretager en Frontforandring.

1. 2det bayerske og 5te preussiske Korps forblive i deres nuværende Opstilling ved Lembach og Preuschdorf.

2. 11te preussiske Korps foretager en Svingning til Høire og bivouakerer ved Holschloch1) med Forposter fremskudte mod Sauerbækken. Surburg og Veien til Hagenau holdes besatte.

3. 1ste bayerske Korps rykker frem til Omegnen af Lobsann og Lampertsloch. Forposter skydes gjennem Hochwald frem mod Saucren.

4. 4de Kavalleridivision bliver i sin Bivouak men tager Front mod Vest.

5. Korpset Werder marcherer til Reimerswiller og tager Front mod Syd med Forposter fremskudte mod Hagenau Skov. Landeveiene ved Kühlendorf og Jern­ banen ved Hoffen dækkes ved stærke Forpostdetache­menter.

Hovedkvarteret forbliver i Sulz.»

Da man imidlertid ikke kunde være aldeles sikker ,paa, at Marchal Mac-Mahon ikke den 6te August gik frem til Angreb mod det ligeoverfor ham staaende ote Korps, sendtes senere paa Eftermiddagen (den 5te) Befaling til 2det bayerske Korps, om at det ikke alene skuldeholde Landeveien til Bitsch under Observation, men og- saa være opmærksom paa Egnen om Langensulzbach.

Hørte det den næste Morgen (den 6te) Kanontorden ved Wørth, skulde det sende en Division mod Fjendens ven­ stre Flanke og lade Resten blive staaende med Front mod Bitsch.

Af Ovenstaaende fremgaaer, at det var Generallieute- nanterne Kirchbach og Schmidt1) bekjendt, baade at Armeekommandoen ikke vilde levere Slag den 6te og at Fjenden stod med stor Styrke tæt overfor 5te Armeekorps.
 

3. 10de Divisions Forpoststilling og Forpostkampe umiddelbartfør Slaget ved Wørth samt Beskrivelse af Terrainet om Wørth.

Natten mellem den 5te og 6te August stod det 5te Armeekorps i følgende Opstilling:

20 de Brigade var paa Forpost. Paa høir c Fløi af Brigadens Forpoststilling stod 1ste og 2det Kompagni af 37te Regiment i Goersdorf — se Plan 2 — Forbin­ delse med 2det bayerske Korps havdes ved Liebfrauberg. Kuhbrücke — circa 1700 Skridt Nord for Liebfrauberg — havde fra Kl. 7,30 Morgen en forstærket bayersk Besæt­ ning paa 2 Batailloner og 1 Eskadron.

Paa venstre Fløi stod i Gunstett 2denBataillon af Reg. Nr. 50 og ide Eskadron af Dragonregimentet Nr. 14.

I Centrum stod Vest for Dieffenbach Resten af 20de Brigade tilligemed 3die Eskadron af Drag. Reg. Nr. 14 og 6te lette Batteri. Selve Dieffenbach var besat af Fusilierbataillonen af Reg. Nr. 50. I Spachbach var et Detachement.

De øvrige Dele af 10de Division, hele 9de Division og Korpsartilleriet stod Øst for Dieffenbach paa begge Sider af Veien til Sulz. Af 19de Brigade havde dog en Bataillon besat Mitschdorf og en Preuschdorf.

Forbindelse tilvenstre med 11te Armeekorps havdes henimod Surburg, hvor dette Korps Forposter stode den 5te om Aftenen. I Løbet af Formiddagen den 6te vilde 1 Henhold til den ovenfor meddelte Armeebefaling Punkt2 denne Forbindelse blive omtrent ved Gunstett.

Forposterne stod altsaa paa den østlige Rand af Sauerdalen. Sauerbækken er paa Strækningen fra Kuhbrücke til Gunstett meget vanskelig passabel udenfor Broerne ved Alle Mulde, Wørth og Gunstett. Sauerdalen er gjennemsnitlig en 1000 Skridt bred. Terrainet Øst forden falder jævnt af mod den og giver ingen Dækning mod Vest. Da tilmed den vestlige Hoidebegrændsning næsten overalt behersker den østlige, vil en Fremrykning mod en paa Vestsiden staaende, med fdiassepotgeværer bevæbnet Fjende overalt være virksom beskudt. Specielt selve Rækken ligger overalt i virksom Gcværskudafstand fra de vestlige Høider. Disses Affald mod Rækken ere vanskelige at bestige paa Grund af deres Steilhed og stærke Kultivering. Foran Midten af Stillingen ligger Wørth med den der værende Sauerbro. Wørth er en Flække, der har mange rummelige og massive, til For­ svar godt egnede Rygninger. Fra de vestligste Gaarde strække læt bevoxede Haver og Vinplantager sig op til Høiderne.

Da ikke alene det lige over for 5te Armeekorps lig­gende Terrain faaer Retydning for den Kamp, 10de In­ fanteridivision bestod den 6te August, men hele det af Marchal Mac-Mahon besatte Terrain, skulle vi supplere ovenstaaende Terrainbeskrivelse med Følgende, idet vi stadig henvise til den hermed følgende Plan 2.

Det vigtigste Punkt i den af Marchal Mac-Mahon besatte Stilling er Landsbyen Frøschwiller. Den ligger paa det høieste, til alle Sider beherskende Punkt af et med Terrainfolder gjennemskaaret Plateau, paa Knude­ punktet af flere Veie, der føre ned til Sauerdalen, næsten i Kvadratform om Retraiteveien til Reichshoffen, og dan­ ner med en rummelig Kirke og mange andre solide Bygninger en borgagtig Reduit for den hele Forsvarsstilling. Tilgangen fra Syd mod den dækkes af den noget lavere liggende, men ligeledes til Forsvar meget vel egnede Landsby Elsasshausen. — Terrainet i hele Stillingen er meget gjennemskaaret og begunstiger en Anvendelse af stærke Skyttelinier, samtidig med at det skjuler Reservers Opstilling og Bevægelser for Modstan­ deren. — Fra Morsbronn mod Syd er Terrainet mere overskueligt, saaledes at en Fjende ikke ubemærket kan trænge frem mod høire Flanke. Mere truet er den venstre Fløi, hvor paa den vestlige Sauerbred Veien fra Lembach over Maltstal og Langensulzbach fører ind i Stillingen, og hvor en Fjendes Fremmarche skjules af Skovpartier. Denne Vei er imidlertid en saa vanskelig passabel Skovvej, at høist eet Armeekorps kan anvende den med Fordel som Angrebslinie.

I Løbet af Natten, især ved Daggry, havde der været hyppige Smaakampe mellem Forposter og Patrouiller. Kommandeuren for 20de lnfanteribrigade, Generalmajor Walther, bemærkede Kl. 4 paa en Rekognoscering, han selv foretog, Larm og Bevægelse i den fjendtlige Leir. Dette kunde tyde paa en Afmarche af Fjenden og for at skaffe sig Vished om, hvorledes Sagerne stod, beordrede Generalen et Rckognosceringskommando til at trænge Irem over Wørth. Melding herom sendtes til Korps-Hovedkvarteret.

Rekognosceringen begyndte med, at Forpostbatteriet — 6te lette Batteri — Kl. 7 om Morgenen tog Opstilling Nord for Veien til Wørth og kastede 10 Granater ind i Flækken, hvor et Par Iluse kom i Brand. Derpaa gik 2den Bataillon af Reg. Nr. 37 frem til Angreb i Kom­pagnikolonner. 7de Kompagni, der fulgte Landeveien, fandt Byen ubesat, men Broerne ødelagte. Skyttedelingen, fulgt af det øvrige Kompagni, vadede med nogen Besvær over den mellem steile Bredder løbende Saner og trængte frem til Byens vestlige Udkant. De 3 andre Kompagnier satte sig fast ved Saueren til begge Sider af Byen. En Fægtning begyndte nu mod fransk Infanteri og Artilleri, der kom frem paa den vestlige Lløiderand. Efterhaanden aabnede 4 franske Batterier Ilden paa Afstande af 3— 4000 Skridt, men deres Skud havde ingen synderlig Virk­ning, hvorimod det preussiske Batteries Ild var saa vel rettet, at de franske Batterier maatte trække sig tilbage, ved hvilken Ledighed de ogsaa fik Geværskud.

Da General Walther under denne Fægtning var kom­ men paa det Bene med, at Fjenden vedvarende var til­ stede i stor Styrke, afbrod han Kl. 8,30 Fægtningen og lod først Bataillonen, derefter Batteriet igjen rykke i Bivouak. Wørth Kirkegaard, der ligger paa den østlige Sauerbred, blev dog besat med 2 Halvdelinger af Ba­taillonen.

Da der paa fransk Side blev sendt Sygebærere frem, som man saae i Virksomhed, lader det til, at den preus­ siske Ild har gjort god Virkning. Ved den preussiske Bataillon var Tabet: 1 Mand død, 1 Officer og 20 Mand saarede.

Samtidig med denne Rekognoscering ved Wørth blev der ogsaa fægtet ved Gunstett, hvor det var Franskmændene, der tog Initiativet. Af det her opstillede Detache­ ment — 2den Bataillon af Reg. Nr. 50 og 4de Eskadron af Drag. Reg. Nr. 14 — var 5te Kompagni skudt frem til Bruch-Mtilde, 6te til den sydlige Udgang af Lands­ byen. Resten af Detachementet stod bag denne, skjult af Vinbjerge. Dragonerne patrouillerede foran Stillingens Front og vare over Biblisheim i Forbindelse med 11te Armeekorps.

Forberedelser til Sprængning af Stenbroen paa Eberbach-Chausseen vare trufne; den af Franskmændene ødelagte Møllebro var gjort saaledes i Stand, at Fod­ gængere kunde passere den, og Møllegaarden selv var indrettet til Forsvar.

En mindre Recognoscering om Natten havde oplyst, at de franske Forposter stod paa den lige over for værende Dalrand. Herfra gik om Morgenen Kl. 5 Skyttekjæder, fulgte af 2 Kompagnier Zouaver frem mod Bruch-Mühle, men de maatte snart trække sig tilbage for den preussiske Geværild. Kl. 7 gik igjen stærke Skyttekjæder frem til Morsbronn-Wørth Veien, medens en heftig Granat- og Geværild blev rettet fra Iloiderne mod Møllegaarden og Gunstett. Møllen kom i Brand, men 5te Kompagni forlod ikke Gaarden og slukkede snart Ilden. Til dets Understøttelse havde imidlertid Bataillonschefen, Hauptmann v. Kamptz, ladet begge de bag Gunstett staaende Kompagnier rykke frem. Fjenden foretog intet alvorligt Angreb, men indskrænkede sig til at vedlige­ holde en Kanon- og Geværild, der ingen Skade gjorde, og som blev besvaret.

4. Bemærkninger til 10de Bivisions Forpoststilling og Forpost­ kamp umiddelbart for Slaget ved Wørth.

Den Forpoststilling, 20de Brigade havde indtaget den 5te om Aftenen, var saa godt som foreskreven af Terrainforholdene og af den Omstændighed, at Armeekorpset samme Aften var kommen i Bivouak efter en besværlig Marche. Efter en saadan Marche bør nemlig Avantgarden, der veed bedst Besked med Terrainet og med Fjenden, overtage Forposttjenesten og ordne den første Forpost­ udstilling saaledes, at de til Fjenden førende Veie be­sættes, hver helst med en større eller mindre taktisk Afdeling. Forbindelsen mellem disse Kommandoer holdes ved Patrouiller; Avantgarde- (Brigade) Kommandeuren overtager Forpostkommandeurens Ansvar og Forretninger. Hele denne Ordning er ogsaa i Overensstemmelse med de preussiske «Verordnungen über die Ausbildung der Truppen für den Felddienst», der give en Del større Frihed ved Ordningen af Forpostudstillingen end vort Felttjenestereglement, med hvilke de iøvrigt have en Del til­ fælles. I gjennemskaaret Terrain og under længere Ophold lige over for Fjenden udstille Preusserne saaledes deres Forposter omtrent paa samme Maade som vi med en «Postenkette» (Vedetkjæde), «Examiniertruppen» (Modtagelsesposter) og fremskudte Underofficersposter.

I det foreliggende Tilfælde er det Overgangene ved Wørth og Gunstett, hvorimod der især maa sikkres. Da Fjenden havde besat Broen ved Wørth — det vigtigste Overgangspunkt og Adgangen til Centrum af Stillingen — offensivt, er her det farligste Punkt, og vi see ogsaa General Walther sikkre sig mod det med c. 3 Batailloner,1 Eskadron og 1 Batteri foruden 1 Bataillon i Dieffen- bach. Gunstett maa ansees for tilstrækkelig sikkret ved 1 Bataillon og 1 Eskadron. Mod Overgangen ved Alte Mulde sikkrede de 2 Kompagnier i Goersdorf, gjennem hvilken By Veien fra Alte Miihle fører. Efter Stieler von Heydekampfs Fremstilling havdes Forbindelsen tilhøire med 2det bayerske Korps først ved Kuhbrucke, og hvis dette er rigtigt, synes 2 Kompagnier at have været tem­melig lidt til at besætte Goersdorf og sikkre mod Alte Muhle. Efter Generalstabens Fremstilling havdes derimod Forbindelsen ved Liebfrauberg, og saa var den nærmere Bevogtning af Overgangen ved Alte Miihle Bayrernes Sag.Det er for øvrigt nheldigt, naar en saadan Adgang ligger m ellem to taktiske Afdelingers Sikkringslinier. Den maa hellere ligge helt indenfor den enes.

Skjondt Generalstaben i sin Omtale af Forpoststil­ lingen gaaer meget i Detail, nævner den ikke, at Spachbach har haft nogen fast Besætning, men Heydekampf anfører udtrykkelig, at der var et Detachement i Spachbach. Dette synes ogsaa rimeligt, thi vel er der ved denne Landsby ingen Overgang over Saueren, men Bæk­ ken er til Nød passabel, fra Landsbyen fører en Vei gjennem uoverskueligt Terrain over Oberdorf til Dieffen- bach, og i det fjendtlige Land var det rigtigt at holde Indvaanerne saa vidt som muligt under streng Kontrol.

At foruden Dieffenbach ogsaa Mitschdorf og Preuschdorf hver ere bievne besatte med en Bataillon, er en Forholdsregel, der er truffen mere med Hensyn til de nærliggende Bivouaker end med Hensyn til Sikkringen. Afhentning af Straa og andre Bivouakfornødenheder vil foraarsage saa megen Børe og Nærværelsen af saa mange Kommandoer i disse Byer, at de hver maa have en til­ strækkelig Besætning til Overholdelse af Orden og til umiddelbar Sikkring. I Dieffenbach og Preuschdorf maa desuden afgives Vagter til de rimeligvis der etablerede Stabskvarterer, og i Preuschdorf have muligvis Sanitets­ detachementerne maattet indrette sig paa at behandle de paa Grund af den anstrengende Marche ikke udeblevne Sygdomstilfælde. Ved at tage Besætningerne til Mitschdorf og Preuschdorf af 19de Brigade opnaaes, at hele 9de Division er tilstede til samlet Anvendelse.

Skjøndt General Walther som Forpostkommandeur maa have inspiceret hele Troppestillingen om Aftenen den 5te, og han i Henhold til de ovennævnte «Verordnungen» senere i det Hele taget helst maatte opholde sig ved Forposternes Gros, finde vi ham allerede den 6te om Morgenen Kl. 4 ude paa en Rekognoscering, vel nærmest paa Grund af de stadige Allarmeringer ved de yderste Forposter. At han, da han sporer Bevægelser hos Fjenden, der kunde tyde paa en Afmarche, befaler, at et større Rekognosceringskommando skal trænge frem over Wørtli, maa ansees for at være fuldstændig rigtigt, skjøndt denne Rekognoscering blev den første Anledning til, at Slaget ved Wørth blev holdt, før Armeekommandoen var færdig med sine Forberedelser, og at det der­ ved vistnok kom til at koste mere end nødvendigt. Det var jo nemlig her Forpostkommandeurens Sag at sørge for den nødvendige Berøring med Fjenden, og der var sikkert blevet gjort Ansvar gjældende mod ham, hvis det var lykkedes denne uopdaget at trække sig tilbage. Der kunde ikke være Tale om Rekognosceringer med Rytteri eller med Smaapatrouiller Fodfolk, naar Fjenden stod saa nær som her og ved sine Forposter dels defensivt, dels offensivt havde besat den adskillende Bæk. Der stod altsaa ikke Andet tilbage end at skaffe sig de nødvendige Oplysninger ved en Kamp. Om Anledningen til denne Kamp, om Maalet for den og den sandsynlige Udstræk­ ning af den maatte der sendes Melding til det bagved bivouakerende Gros, forat dette ikke ved at høre Skyd­ ningen skulde blive mere allarmeret og trættet end nød­ vendigt. Denne Melding er forøvrigt ankommet meget sent til Korps-Hovedkvarteret i Preuschdorf, nemlig først omtrent Kl. 8, og efterat man der allerede havde hørt Kanonskydningen. Meldingen er altsaa rimeligvis afsendt for sent.

Da man var bange for, at Fjenden var ifærd med at afmarchere, gjalt det om af faae Oplysning herom saa snart som muligt, og det var derfor lidt forunderligt, at der gik saa lang Tid, inden Rekognosceringskommandoet rykkede frem.

Wørth var det naturlige Angrebsobjekt for Rekognosceringskommandoet. Det var det nærmeste Punkt af den fjendtlige Forpoststilling, der her næsten gik i Eet med hans Fægtningsstilling, ogllovedadgangen til denne; et Angreb derimod kunde altsaa samtidig hurtigst udføres og bedst tvinge Fjenden til at vise en større Del af sin Opstilling, ligesom ogsaa den Omstændighed, at Fjendenher antoges at have besat en Del af den østre Sauerbred, naturlig ledede Angrebet henimod Wørth.

Det synes overordentlig rigtigt at begynde Kam­ pen med at lade Forpostbatteriet, der kjendte Terrainet og Afstandene, kaste Granater ind i Wørth. Fjen­ den bliver mere allarmeret af Kanonild end af Geværild og altsaa ved en saadan Optræden lettere forledet til at lade større Troppemasser rykke i Stilling. Umiddelbart efter denne lid rykker derpaa Bataillonen frem dels for end yderligere at bringe Fjenden i en saadan Opstilling, at han kan sees fra Bakkerne Øst for Wørth, dels for at bane sig Vei til Punkter, hvorfra den mulig kan faae Ledighed til at iagttage forskjellige oplysende Detailler. Der var foreløbig ingen Anledning til at beordre mere end een Bataillon frem, og den kunde hurtig faae Under­ støttelse af de øvrige Vest for Dieffenbach værende c. 2 Batailloner.

Batteriet gjør vel i at begynde med at rette sin Ild paa Wørth istedetfor at skyde paa Lykke og Fromme ind i den fjcndlige Stilling. Da Fodfolket var trængt ind i Byen og fjendligt Artilleri kjørt op paa den vestlige Høiderand, maa Ilden selvfølgelig rettes mod dette og da mod et bestemt Punkt.

At Bataillonen formerede sig i Kompagnikolonner og, da den fandt Wørth ubesat, lod eet Kompagni trænge frem til den vestlige Udkant, medens de 3 andre Kom­ pagnier indtog en Stilling, hvori de kunde sikkre dets Tilbagegang og samtidig understøtte det ved deres Ild, maa ansees for at være korrekt. Et videre gaaende An­greb med alle 4 Kompagnier paa den vestlige Side af Saucren kunde først finde Sted, naar et andet Soutien var trukket frem, men der blev ingen Anledning til at fore­ tage det, da Øiemedet med Rekognosceringen alt nu var naaet. Ved at lade Bataillonen gaae tilbage før Batteriet, opnaaede man, at dette kunde dække hin under Til­ bagegangen.

At Wørths Kirkegaard efter endt Rekognoscering fik en Besætning paa 2 Halvdelinger, forekommer lidt mær­keligt. Man skulde synes, at dette Punkt kunde give god Anvendelse for et Kompagni; hvis imidlertid en saa stor Besætning af en eller anden Grund maatte ansees for unødvendig, var det rimeligere at anvende een Deling end 2 Halvdelinger.

Det synes derimod aldeles rigtigt, at der ikke blev efterladt nogen Besætning i den paa den vestlige Side af Sauer liggende Del af Wørlh, da en saadan Besætning ikke vilde kunne holde sig saa umiddelbart op ad den fjendlige Fægtningsstilling.

Om Opstillingen og Kampen ved Gunstett er der intet Væsentligt at bemærke. 2den Bataillon af Reg. Nr. 50 havde indtaget en rigtig Opstilling og Dragonerne faaet en rigtig Anvendelse. Det vilde ganske sikkert have været feilagtigt at stille 7de og 8de Kompagni inde i Byen, dels paa Grund af at det der havde været vanske­ ligere at holde Styrken i tilstrækkelig hurtigt Kampbe­ redskab, dels fordi man inde i Byen ikke havde tilstræk­kelig Oversigt og Frihed til at anvende Hovedstyrken paa en rigtig Maade under en eventuel Kamp. 5te og 6te Kompagnies Anvendelse var foreskreven af Terrainet, ligesom det ogsaa laa nær at behandle Broerne og Møllegaarden paa den skete Maade.

Da Fjenden angriber Bruch-Mühle, forsvaredes den med Dygtighed, og til yderligere Understøttelse for For svaret af de der værende vigtige Overgange sender Detachementskommandeuren i rette Tid 7de og 8de Kompagni frem.

5. 10de Divisions Deltagelse i Indledningen til Slaget ved Worth (fra kI. 8,45 til Kl. c. 10,30).

I Henhold til den Befaling — see 2, næstsidste Stykke — der fra Armeekommandoen den 5te om Efter­ middagen var tilgaaet 2det bayerske Korps forat sikkre sig dettes Bistand, hvis Marchai Mac-Mahon den 6te skulde gaae frem mod 5te Korps, var allerede tidlig om Morgenen den 6te Størstedelen af 4de Division af 2det bayerske Korps opstillet saaledes ved Mattstall (noget over 1 Fjerdingvei Nord for Kuhbrucke) at den var parat til at kunne gribe ind i en eventuel Kamp ved Wørth. Langensulzbach, hvor der ingen Fjende fandtes, blev besat med en Jægerbataillon.

Da nu Kommandeuren for 2det bayerske Korps, General Hartmann, under en Undersøgelse af Forholdene ved Langensulzbach hørte Kanontordenen ved Wørth og ikke kjendte Anledningen til den, befalede han, at 4de Division skulde rykke frem mod Frbschwiller. Avantgarden begyndte Fremrykningen Kl. 8,15, en Batterikamp udspandt sig strax, og snart var en livlig Fægtning i fuld Gang.

Kanontordenen fra denne Kamp, der blev hørt foran Wørth, gav atter her Anledning til en ny Kamp, der ud­ viklede sig saaledes:

Stabschefen ved 5te Armeekorps, Oberst v. d. Esch, havde paa Grund af den tidligere omtalte Kamp ved Wørth begivet sig til Avantgarden. Han indtraf her Kl. 8,30, just som Rekognosceringsfægtningen var afbrudt, ogfaa Øieblikke efter hørte man Drønene fra den Fægtning, der udviklede sig ved Langensulzbach.

Under disse Omstændigheder holdt Oberst v. d. Esch og med ham Avantgardekommandeuren det for afgjort, at man igjen burde optage Kampen ved Wørth for at for­ hindre Modstanderen i at kaste sig med hele sin Styrke mod een Fløi af den tydske Hær. 6te lette Batteri blev atter beordret frem. Det gik noget længere frem end forrige Gang og aabnede paa en Afstand af 3000 Skridt Ilden paa det franske Fodfolk.

Divisionskommandeuren, Generallieutenant v. Schmidt, kom nii ogsaa til, og da han erklærede sig enig med Oberst v. d. Esch og General Walther, gaves der Ordre til, at ogsaa 10de Divisions øvrige tre Batterier og hele Korps­ artilleriet skulde kjøre op lige overfor den fjendtlige Front, samt til at 10de Division skulde tage Opstilling Øst for Dieffenbach, 9de længere tilbage paa begge Sider af Chauseen. Disse Forholdsregler meldtes til den kom­ manderende General, der billigede dem og kort efter indtraf paa Kamppladsen, hvor han, skjøndt saaret ved Weissenburg, overtog Ledelsen.

Kl. 9,30 indtog 5te Armeekorps’s samlede Artilleri den paa Plan 2 angivne Opstilling paa begge Sider af Dieffenbach-Wørth Veien. 10de Divisions 4 Batterier ere betegnede med 6/5, 5/5, V/5 og VI/5, hvor de arabiske Tal over Stregen svare til de lette Batterier, de romerske til de svære. Kommandoen over det samlede Artilleri overtoges af dets Brigadekommandeur. Afstandene fra den preussiske Kanonlinie til den lige over for værende franske varierede fra 2400 til henimod 4000 Skridt.

Allerede før 5te Korps’s Artilleri var kommet i Stil­ ling, vare 24 Kanoner fra 11te Armeekorps kjørte op paa Bakken N. Y. for Gunstett og fra Kl. 10 gjorde Ilden fra disse i Forening virkende 108 Kanoner fortrinlig Virk­ning paa den fjendtlige Stilling, hvor Mitrailleuserne næsten strax maatte forsvinde. De andre franske Bat­terier fortsatte vel Kampen, men deres Ild gjorde ingen synderlig Virkning, da de fleste af de i Nærheden af det preussiske Artilleri faldende Granater ikke sprang. Snart var hele den franske Kanonlinie bragt til Taushed med Undtagelse af et Batteri paa dens venstre Fløi, der endnu holdt sig paa Grund af en fordelagtig Stilling. Under den Pause i Batterikampen, der herved fremkom, rettede det preussiske Artilleri især sin Ild mod de Kratpartier og Terrainfordybninger, hvor det saae det franske Fod­folk søge Dækning. Enkelte Gaarde i Elsashausen blev samtidig skudte i Brand.

Imidlertid havde 5te Armeekorpses’s Fodfolk endt sin Opmarche noget vestligere end først bestemt, 10de Di­vision paa følgende Maade:

Af Forpostbrigaden (20de) stod som tidligere 1ste og 2den Kompagni af 37te Regiment i Goersdorf; 3die og 4de vare opstillede som Artilleribedækning ved Nord­ randen af den lille Dieffenbach-Skov. De to andre Batailloner af Regimentet dannede 800 Skridt bag Ar­tillerilinien, á cheval paa Chanseen, Hovedstillingens første Træfning. Af Regimentet Nr. 60 var jo 2den Bataillon i Gunstett; de to andre Batailloner bavde til venstre for Hovedstillingen besat Vestranden af Dieffen­ bach-Skov og Oberdorf. Anden Træfning dannedes af 19de Brigade, der tilligemed 3 Eskadroner af Dragon Reg. Nr. 14 stod længere tilbage ved Wørth-Veien. Bri­gaden var paa Grund af den fjendtlige Artilleriild op­ stillet i Halvbatailloner; de 3 Eskadroner stod bag dens høire Fløi. Dragonregimentets 4de Eskadron var endnu ved Gunstett.

9de Division havde Nord og Vest for Dieffenbach formeret sig i flere Træfninger. 2 af dens Batailloner vare i Fremmarche mod Goersdorf for at forstærke Be­sætningen der.5te Armeekorps’s ovenfor fremstillede Opmarche var endt omtrent Kl. 10. Ved dette Tidspunkt var paa dets venstre Fløi hele den forreste (21de) Division af Ilte Armeekorps marcheret op Øst for Sauer, medens den bageste (22de) var i Anmarche. 21de Divisions Artilleri have vi allerede seet i Virksomhed. Man havde nemlig ved 21de Division, der kort efter Kl. 7 Fm. havde ind­ taget den befalede Bivouak ved Hblschloch — see den i 2 meddelte Armeebefaling — hørt Kanontordenen ved Wørth og derfor strax. sendt 1 Bataillon af Avantgarden frem til Gunstett samt kort efter dirigeret Resten af denne frem og da 2th Batailloner over Oberdorf til Spachbach, hvorved de skilte 2den Bataillon af Reg. Nr. 50 samt 4de Eskadron af Drag. Reg. Nr. 14 fra den øvrige Del af 10de Division.

Paa 10de Divisions høire Fløi vare Bayrerne Kl. 10 i en temmelig heftig Fægtning. Navnlig Fodfolket var stærkt engageret; dets venstre Floi stod paa det Sted, hvor Veien fra Lembach til Worth passerer Sulzbækkcn, idet de 2 Batailloner, der om Morgenen havde besat Kuhbrücke, nu havde taget Stilling her.

Da Chefen for 5te Armeekorps, General Kirchbaeh, havde endt sit Korps’s Opmarche; da han tilvenstre saae 21de Divisions Fodfolk gribe ind i Fægtningen ved Gun- stett, medens de øvrige Dele af Ilte Armeekorps nær­ mede sig, og da den preussiske Artilleriilds Overlegenhed nu traadte klart frem for ham, befalede han noget efter Kl. 10, at Avantgarden skulde besætte Wørth og de hin­ sides værende Høider. Til dette Angreb havde 20de Brigade kun 4 Batailloner disponible, idet man erindrer, at 1ste og 2den Kompagni af Reg. Nr. 37 vare i Goersdorf, at 3die og 4de Kompagni af samme Regiment vare Artilleribedækning, og at 2den Bataillon af Reg. Nr. 50 var i Gunstett. 4de Komp. af Reg. Nr. 37 sluttede sig imidlertid til de 4 Batailloner, og denne Styrke dirigeredes nu saaledes frem:

De 2,25 Bataillon af Reg. Nr. 37 skulde gaae over Saueren ved Wørth, de to Batailloner af Reg. Nr. 50 ved Spachbach og dernæst videre frem mod de mellem Froeschwiller Chaussee og Niederwald værende Elsasshausener Høider.

Plan 2 1ste Moment viser Situationen ved 5te Armee­ korps kort efter at denne Ordre var given. Man seer tillige der den samtidige Stilling af de paa 5te Armeekorps’s Fløie værende Dele af 2den bayerske Korps og Ilte preussiske. Füsilier Bataillonen af Reg. Nr. 50 var fra Oberdorf kommen op i den Nord derfor værende Slugt for at give Plads for 11te Korps’s høire Fløi.

6. Bemærkninger til 10de Divisions Deltagelse i Indledningen til Slaget ved Wørth.

De preussiske «Verordnungen über die Ausbildung der Truppen für den Felddienst» sige: «Von grösseren Recognoscirungen mussen die iibrigen Truppen zur Vermeidung unnothigen Alarms Kentniss erhalten.» I Henhold til denne Regel burde General Walther sikkert have sendt Meddelelse om den Rekognoscering, han vilde foretage, til 2det bayerske Korps og til Ilte Korps. Disse kunde da have holdt sig i tilstrækkeligt Kampberedskab til at træde til, hvis Rekognosceringen skulde fore et Angreb paa 5te Korps med sig, hvorimod de, hvis denne Eventualitet ikke indtraf, i Ro kunde udføre de af Armeekommandoen paabudte Bevægelser. Saadanne Meddelelser har General Walther imidlertid ikke afsendt til de to Sidekorps, og Følgen blev da, at 2det bayerske Korps i Henhold til den modtagne Befaling sendte en Division mod Fjendens venstre Flanke.

Efter Heydekampf sendte General Walther derimod Melding til 2det bayerske Korps, da han havde afbrudt Rekognosceringsfægtningen, men denne Melding omtales ikke af Generalstaben og er enten ikke ankommen eller ogsaa bleven upaaagtet, thi General Ilartmann maatte den Gang lige saa godt som senere have kunnet afbryde Fægtningen.

At General Walther, da han hørte Kampen ved Langensulzbach. strax lod 6te lette Batteri gaae frem for igjen at optage Kampen ved Wørth var vistnok rigtigt, ligesom det sikkert ogsaa var korrekt, at Divisionens Chef, Gene­ral Schmidt, lod Divisionens øvrige 3 Batterier kjøre op ligeoverfor den fjendtlige Front og dens Fodfolk tage Opstilling. Man maatte nemlig føle sig stærkt opfor­ dret til at bidrage Sit til, at Fjenden ikke kastede sig med hele sin Styrke paa een Fløi af den tydske Armee, og ved at kjøre et kraftigt Artilleri op havde man et godt Middel til at binde den lige over for værende Fjende. Ved at holde Fodfolket parat var man derhos i Stand til at møde enhver Eventualitet.

Men det synes tillige at have været saavel General Walthers og Oberst v. d. Eschs som General Schmidts Anskuelse, at ogsaa Fodfolket strax burde rykke frem til Kamp, thi de Ordrer hertil, som General Kirchbach senere gav, betegnes som fremgaaede af en Billigelse af Noget, der allerede var paatænkt af de Førstnævnte, og mod denne Anskuelse kan der vist med Rette indvendes en Del. At gribe saa stærkt ind uden at afvente nær­ mere Ordre kan vel ofte være overordentlig rigtigt, men det kan ogsaa ofte paa en uheldig Maade umuliggjøre den øverste Ledelse, og det er dog kun gjennem den, man kan være sikker paa at komme fuldstændigst tilMaalet. I det foreliggende Tilfælde havde Korpserne ikke saaledes som den 3die August før Fremmarchen til Træf­ ningen ved Weissenburg faact en Tilkendegivelse om, at de i Tilfælde af alvorligt Sammenstød skulde gjensidig understøtte hverandre, thi Armeekommandoen var ikke den 5te August færdig med sine Forberedelser til det afgjørende Slag, der Torestod. Kun 2det bayerske Korps havde paa Grund af 5te Korps’s exponerede Stilling Ordre til delvis at «marcher au canon». De andre Korps maatte altsaa helst afvente nærmere Ordre, før de engagerede sig for stærkt, saa meget mere som de ved Armeebefalingen af 5te August vare satte i Kundskab om, at Ar­meens taktiske Opmarche ikke var endt. Specielt 5te Armeekorps maatte under disse Omstændigheder være forsigtig, da det var bekjendt med, at Fjenden i stor Styrke stod ligeoverfor, og at altsaa ef afgjørende Slag let kunde hidføres.

Dette Korps maatte altsaa, da det om Morgenen den 6te hørte Kampen ved Langensulzkach, stille sig den Opgave at binde den ligeoverfor værende Fjende uden at hidføre et Slag. Denne Opgave kunde løses ved at lade Artilleriet kjøre op, men holde Fodfolket parat til nærmere Ordre. Synet af 84 Kanoner i Unie kuntle nemlig paa den ene Side sikkert nok udøve en saa tilstrækkelig Til­ trækning paa Fjenden, at denne ikke ved at begynde en Afmarche fra sin stærke Stilling blottede sig for en Mod­ stander, der ved et saa kraftigt Artilleri lod ham vide, at han havde en stor Styrke lige over for sig, en Styrke, der havde et vaagent Øie med ham, og som, da et An­greb maa indledes med Artilleri, hvert Øieblik kunde ventes at rykke frem til en afgjørende Kamp. Og paa den anden Side behøvede man ved at anvende sit Artilleri ikke at levere Slag, før Overkommandoen ønskede det, da man jo er ganske anderledes Herre over at begrændse og afbryde en Artillerikamp end en Fodfolkskamp.

Slaget ved Wørth er ikke det eneste Exempel paa, at de underordnede preussiske Førere i Krigen 1870— 71 ved i for høi Grad at tage Initiativet greb forstyrrende ind i de af Overkommandoen lagte Planer, og vi see ogsaa forskjellige Forfattere efter Krigen gjore opmærk­ som paa de Farer, der herved kunne fremkaldes.

Efter at have fremsat disse Bemærkninger om det formentlig mindre Bigtige i, at Førerne ved 5te Armeekorps uden at afvente Overkommandoens Tilladelse den 6te om Morgenen besluttede sig til en saa indgribende Kamp, skulle vi gaae over 'til at undersøge Edførelsen af Beslutningen.

Kampen maatte naturligvis indledes med Artilleri, og før den fjendtlige Stilling var bleven grundig bearbejdet af dette Vaaben, kunde der ikke være Tale om at sende Fodfolk frem til Angreb paa den. Det var rigtigt, at alt Artilleriet ved 5te Korps strax blev bragt i Virksom­ hed. Da 11te Korps stod ved Gunstelt og 2det bayerske Korps V. N. V. for Goersdorf, var det klart, at der ikke blev Anledning for 5te Korps til at foretage større Manoeuvreringer, Skinangreb eller omgaaende Bevægelser. Der var kun tilbage for det at foretage et Frontalangreb, der hovedsagelig maatte ledes over Wørth. Man kunde altsaa strax disponere over hvert Stykke Skyts uden at risikere senere at komme til at mangle Artilleri andre Steder, og for at Angrebet kunde lykkes, var det aldeles nødvendigt, at Artilleriet forberedte det med saa stor Kraft som muligt. Paa Grund af de særlige Forhold risikerede man derhos ikke at genere Fodfolkets Bevæ­gelser ved at tildele Artilleriet saa stor Plads.

Artilleriet maatte strax søge at komme saa tæt ind paa den franske Stilling som Terrainet (Højdeforholdene) tillod det, og det vidner overordentlig fordelagtigt om det preussiske Artilleries Skydefærdighed, at det paa Afstande, der varierede fra 2400 til 4000 Skridt saa fuldstændig kunde bringe den franske Kanonlinie til Taushed. Man maa vel iøvrigt antage, at en 2500 Skridt har været Middelafstanden mellem Kanonlinierne, da ellers et saa- dant Resultat vel vanskelig kunde have været opnaaet. Saavel Verdy du Vernois som vore «Almindelige Regler for Troppeføring i Felten» angive endog, at man maa nærme sig en Modstander paa under 2000 Skridt for at kunne gjennemføre en Batterikamp. Paa den anden Side er man i Preussen i den senere Tid tilbøielig til at ville forlænge Afstandene for Artillerikampen dels paa Grund af de nye Geværers, specielt Mausergeværets, sikkre Træfning paa lange Afstande, dels paa Grund af Skud­ sikkerheden af de nys indførte 8cm, 8 og 7cm, 85 Kanoner. (Den sidste anvendes ved del ridende Artilleri). Preus­ serne ere tilbøielige til at antage, at Artilleri ikke kan være Fodfolk, bevæbnet med Mausergeværer, synderlig nærmere end en 1900 Skridt, naar Fodfolket er indskudt paa det. Denne Fodfolkets Indskydning maa imidlertid besørges af Artilleri, da Fodfolket ikke paa saadanne Af­ stande kan observere sine egne Nedslag. Ved de sidste større preussiske Manoeuvrer i Hannover havde man ogsaa Exempler paa, at Skydning blev foretaget paa en befalet Afstand af 3000 Skridt, ligesom ogsaa paa, at der paa en 3600 Skridt blev skudt paa et ikke stort Maal.

Den franske Stilling var bedst angribelig ved Wørth, dels paa Grund af den brede Chaussee, der fører her igjennem, dels paa Grund af at Wørth og de Haver og Vinplantager, der fra Vestsiden af Byen strække sig op mod Høiderne, dog gav nogen Dækning for Angriberen. 5te Korps koncentrerede derfor ogsaa sit Artilleri stærkt mod denne Del af Stillingen, og navnlig stod de 3 af 10de Divisions Batterier meget tæt ved hinanden — efter Kaartet 3 Batterier paa ca. 400 Skridt. At 6te lette Batteri blev skilt fra den øvrige Del af Fodafdelingen, var en naturlig Følge af, at det havde været paa Forpost, og havde desuden ingen uheldig Indflydelse her, hvor hele Ledelsen forholdsvis var let paa Grund af den store Koncentration.

Maalene for det preussiske Artilleri ere heldig valgte. 6te lette Batteri indleder Kampen ved at skyde paa de nærmest værende Dele af det franske Fodtolk. Da de franske og preussiske Batterier saa ere komne i Stilling, maa det selvfølgelig være begge Parters Opgave at bringe Modstanderens Artilleri til Taushed, og efter at dette er lykkedes for Preusserne, maae disse søge at beskyde de Punkter, hvor franske Fodfolksmasser staae opstillede.

Under Artillerikampen endte Fodfolket af 5te Korps sin Opmarche i en Opstilling, hvis 1ste Træfning var mindst 3200 Skridt fjernet fra den franske Kanonlinie. De øvrige Træfninger sluttede sig tæt op til 1ste med Hoveddelen af hele Styrken koncentreret mod Wørth, me­dens Flankerne dækkedes og et mindre stærkt Angreb over Spachbach indledes.

Mod denne Opmarche ville vi særlig indvende, at tste Træfning gjordes for svag. Naar en saa stærk Stilling, en Stilling, der vidstes at være besat af et be­ tydeligt Antal fjendtlige Tropper, skal angribes i Fronten over aabent Terrain, bør man søge at tage den i første Anløb istedetfor at risikere at faae sine Tropper oprevne i paa hinanden følgende Angreb. Man bør derfor an­ vende saa mange Tropper i 1ste Træfning, som det er muligt at manøvrere med uden at samle dem for stærkt i den fjendtlige Ild. Da Saueren tilnød kunde passeres overalt, viser Kaartet, at et Angreb paa den fjendtlige Stilling helst maa føres paa hele Strækningen fra Wørth til Spachbach eller paa en ca. 2600 Skridt, idet, som oftere udtalt, Wørth bliver Hovedobjektet. Niederwald kunde vanskelig inddrages i Angrebet, da Angrebsfeltet derved blev for stort, men man var ogsaa berettiget til at antage, at 11te Korps vilde tage sig af den.

I Henhold hertil synes det, som om 10de Divisions Opmarche havde været heldigere, hvis den havde været endt omtrent i følgende Opstilling: 19de Brigade i 2 Træfninger med Regimenterne ved Siden af hinanden. I 1ste Træfning 4 Batailloner (2 af hvert Regiment) 800 Skridt bag Artillerilinien, venstre Fløi lidt Syd for Chausseen til Wørth; i 2den Træfning 2 Batailloner 300 Skridt bag 1ste Træfning. 20de Brigade, der havde 1/2 Bataillon i Goersdorf og 1 i Gunstett, med de øvrige 4,5 i Vestranden af Dieffenbach Skov; 37te Regiment paa høire Fløi med 2 Batailloner i 1ste Træfning, 1/2 i 2den; 50de Regiment med 1 Bataillon i 1ste og 1 i 2den Træf­ ning. Dragonregimentet paa høire Fløi af Divisio­ nens 2den Træfning. 9de Division kunde- da N. og V. for Dieffenbach danne Armeekorpsets 3die Træfning. 10de Division vilde til Angreb paa de 2G00 Skridt — en Strækning, hvor Angrebet i dette Terrain nok kunde ledes «einheitlich» af Divisionskommandeuren — faae 7 Batailloner i 1ste Træfning, hvis høire Floi skulde kon­ centreres saa meget som muligt mod Wørth, venstre støttes til Spaclibach. I denne første Opstilling vilde altsaa 1ste Træfning være en 3200 Skridt fjernet fra den franske Kanonlinie, men da den alligevel paa Grund af Terrainforholdene og særlig paa Grund af sin Stilling bag del kæmpende Artilleri vilde være noget udsat for Granat­ ilden, var der Anledning til at stille dens Batailloner op i Kompagni- eller Halvbataillonskolonner. Da derhos hver Bataillon i denne Træfning under det forestaaende Angreb formentlig bedst rykkede frem i den af Scherff foreslaaede Formation, kun med den Forandring, at hver Halvdel af Skytte + Soutienslinie dannedes af eet Kompagni, kunde 1ste Træfning allerede i denne Opstil­ling formere sig i 2 Linier med Kompagnikolonner i forreste, llalvbataillonskolonner i bageste Linie og nogen Afstand (f. Ex. 100 Skridt) saavel mellem Linierne som mellem Halvbataillonskolonnerne, idet der selvfølgelig toges det Skjul og den Dækning af Terrainet, der kunde faaes. 2den Træfning, der vilde komme i en Afstand af en 3500 Skridt fra den fjendtlige Kanonlinie, kunde ogsaa formeres i Halvbataillonskolonner.

Det er navnlig for 19de Brigades Vedkommende, at oven angivne Opstilling vilde forekomme os heldig. For 20de Brigade, der stod i en Skov, var det ikke nødven­ digt strax at marchere op i en saa spredt Opstilling.

Det er for at faae den største Angrebsmasse diri­ geret over Wørth og omgivende Terrain, at vi have foreslaaet 19de Brigade stillet paa høire Fløi og 20de Brigade, der har afgivet Detachementerne i Goersdorf, Wørth (Kirkegaarden) Spachbach og Gunstett, paa venstre Fløi. 2den Træfning saavel ved 19de som ved 20de Brigade have vi tænkt os stillet til Brigadechefernes umiddelbare Raadighed, for at disse kunde have Midler ved Haanden til at udfylde de Huller i 1ste Træfning, der kunde opstaae under Fremrykningen, og til at understøtte de Dele af den, der kom til at bestaae den heftigste Kamp.

Mod den af 10de Division foretagne Opmarche have vi dernæst den Indvending, at 3die og 4de Kompagni af Reg. Nr. 37 blev opstillede som Artilleribedækning (ved Nordranden af Dielfenbach Skov). Artilleriet behøvede ved denne Ledighed ingen særlig Bedækning. Saavel under Opmarchen som senere under Fremrykningen var det tilstrækkelig dækket ved den øvrige Troppefordelingog ialfald kunde 2 Kompagnier vanskelig dække en saa lang Artillerilinie. Man faaer det Indtryk, at de 2 Kompagnier ere anvendte saaledes paa Grund af en doktrinær llængen ved de gammeldags Regler om Kanonbedækning. Vi sige «gammeldags», thi den Anskuelse, at man langtfra altid skal anvende Kanon­ bedækning, bliver vist mere og mere almindelig. Rytteriet vil under Nutidens energiske og voldsomme Artilleri- og Fodfolkild vanskelig kunne holde sig i Nærheden af Kanoner og vanskelig kunne manøv­ rere i det Terrain, der ofte vil være Skuepladsen for Nutidens Kampe, og hvad Fodfolket angaaer, behøver man kun en enkelt Gang at have seet et ulykkeligt Kompagni hale trøstesløst ud efter et i det Fjerne for­ svindende Batteri for at kunne være enig med Verdy du Vernois i hans Bemærkninger om Artillcribedækninger.

Saaledes som 10de Division nu imidlertid var op­ marcheret, havde man altsaa kun 4 Batailloner i 1ste Træfning, og det var da naturligt, at de blev dirigerede frem, saaledes som det skete, idet Wørth og Spachbach kunde give Dækning og Pusterum. Det synes, som om de to Batailloner af Reg. Nr. 50 have sat sig lidt vel sent i Marche; Angrebet burde jo helst komme enstidig paa hele Linien for at forhindre Fjenden i at overvælde den ene Fløi. Det var naturligt, at Fusilier Bataillonen af Reg. Nr. 50 før Fremrykningen var bleven trukken noget mod Nord, da man saae, at 11te Korps’s høire Fløi kom saa langt mod Nord. 2den Bataillon af samme Regiment kunde derimod ikke godt trækkes bort fra Gunstett, hvor den vedvarende var i Kamp. — At 4de Kompagni af Reg. Nr. 37 hellere gik med ved Angrebet end blev staaende som unyttig Artilleribedækning, er let forklarligt, men af Generalstabens Fremstilliug synes det at fremgaae, at det er rykket frem uden at have faaet Ordre dertil, og dette maa ansees for at være urigtigt.

Havde Divisionen staaet i den ovenfor foreslaaede Opstilling, burde 1ste Træfning have rykket enstidig frem under Divisionskommandeurens Ledelse med 3 (á 4) Ba­tailloner dirigerede over Wørth — udbredende sig efter For­ holdene mere eller mindre til Høire og Venstre af Byen — I (eller 2) Batailloner over Spachbach og de øvrige holdende Forbindelsen derimellem. 2den Træfning skulde følge i en Afstand af c. 300 Skridt; 2 Batailloner gaae til Wørth og 1,5 til Spachbach, eller, da det viste sig, at denne Landsby blev inddragen i 11te Korps’s Angreb, bag Midten af 20de Brigades 1ste Træfning. Allerede før Indtrædelsen i Sauerdalen maatte 1ste Træfnings 1ste Linie helst formere spredt Orden; dog maatte den slutte sig tættere sammen paa de Steder, hvor Wørth gav Dæk­ning, og hvor Saueren frembød de bedste Overgangssteder.

7. 10de Divisions Deltagelse i Slaget ved Wørth fra Kl. c. 10,30 til Kl. 12,30.

20de Brigades forste Angreb paa den franske Stil­ ling gik for sig paa følgende Maade: Brigadekomman- deuren overtog specielt Ledelsen af de 9 Kompagnier af IVeg. Nr. 37, der gik over Wørth. 2den Bat ailion fandt atter Byen ubesat. 6te og 7de Kompagni gik over Saueren paa et Overgangssted, der hurtig blev lavet af Brædder og Humlestænger istedetfor den ødelagte Bro, og som af 5te Komp., der som Reserve var fulgt efter 6te og 7de paa Landeveien, i mindre end en halv Time ogsaa blev gjort passabelt for Hytteri. Imidlertid var allerede 8de Komp. vadet over Saueren Nord for Wørth, 4de Komp. af 1ste Bat ailion Syd for Wørth, begge Kompagnier i Vand til Brystet og det sidste udsat for en meget stærk Granat- og Geværild. — Kompagnierne satte sig først fast i Vestsiden af Byen og begyndte saa, ud­ satte for en ødelæggende Ild, at klattre op ad de foran­ liggende lløider. Det lykkedes dem til Trods for store Tab at gjøre Fremskridt, indtil Modstanderen traadte opmed stærke Reserver og under energiske Angreb kastede de tynde Linier ned ad Skraaningen. Resterne af de 5 Kompagnier tilligemed begge Bataillonsfanerne, der blev bragte tilbage af en Lieutenant, samledes i Wørtbs Vest- kant, som de besatte og forsvarede.

Af 3die Bataillon af Reg. Nr. 37 vare 10de og 11te Komp. gaaede over Saueren tæt Syd for Wørth paa en i al Hast tilveiebragt Nødbro; derefter vare de gaaede over Hagenau-Chausseen og frem til Angreb paa Høiderne. 9de og 12te Komp. fulgte sluttede bagefter og stillede sig op i Engen, dækkede af en Humleplantning. Da nu Franskmændene gik frem mod 2den Bataillon, rettede de samtidig et Angreb mod 10de og Ilte Komp., der ogsaa maatte vige paa Grund af den ringe Siyrke. Størstedelen af disse to Kompagnier trak sig tilbage til Venstre og kom i Forbindelse med 1ste og Fusilier-Bataillonen af Reg. Nr. 50, der vare gaaede over Saueren mellem Wørth og Spachbacli. En Del af Ilte Komp. blev trængt over mod Wørth, hvor det sluttede sig til Resterne af 2den Bataillon.

De to Batailloner af Reg. Nr. 50, der stod paa Brigadens venstre Fløi, blev af Regimentschefen efter den kommanderende Generals Ordre førte over Saueren mellem Wørth og Spachbacli. De rykkede først frem til Hagenau-Chausseen, hvorpaa 1ste Bataillon udviklede sig med alle 4 Kompagnikolonncr i forreste Linie til Angreb paa Galgebakken — den Bakke Syd for Wørth, der har Høidetallet 087. Dette Angreb blev specielt understøttet af 5te Korps's venstre Fløibatteri. Da Bataillonen blev flankeret af en Skyttekjæde i Niederwald, fik den Assistance af FusiUer-Bataillon en, der lod 3 af sine Kompagnier falde ned i Chausseegrøften og begynde en stærk Ild mod Niederwald, medens 12te Komp. (Hauptmann von Boguslawski) længere til Venstre trængte helt ind i Skoven, hvor det kom i Forbindelse med høire Fløi af Ilte Korps, der var gaaet frem over Spachbacli, og hvis Fægtning ved denne Assistance blev staaende en Tid. 1ste Bataillon opnaaede vel, efter med store Tab at have besteget Skraaningen, at holde sig en kort Tid paa Galgebakken, men blev saa trængt tilbage af det samme fjendtlige Angreb, der havde kastet de 2,25 Batailloner af Reg. Nr. 37. Den maatte gaae tilbage til Chausseegrøften tilligemed de 3 Fusilier Kompagnier, af hvilke det 10de var forblevet i Forbindelse med den, medens 9de og Ilte vare gaaede frem mod Skoven, som de havde nærmet sig indtil paa 200 Skridt. Chaussee­ grøften blev besat, tilhøire af 1ste Bataillon, tilvenstre af Fusiliererne, og ved en virksom Ild tilbagevistes Fjendens Fremtrængen mod den.

I denne Kamp blev Fodfolket understøttet af Artil­leriet fra fluiderne Øst for Sauer, idet dette beskød de fjendtlige Fodfolksmasser og Mitrailleusebatterierne, hver Gang disse nærmede sig. Dets Ild blev paa Grund af Terrainet ikke maskeret af Fodfolket. De franske Bat­terier vare næsten fuldstændig bragte til Taushed.

Efter dette forsie mislykkede Angreb paa Elsass-hausener Iløiderne vare de Batailloner, der havde deltaget i det, i en temmelig ødelagt Tilstand. Kl. 11,30 stod de paa følgende Punkter: I Wørth 4de, 5te og 6te, 7de, 8de og Dele af Ilte Komp. af Beg. Nr. 37; paa Engen Syd for Wørth Ode og 12te Komp. af samme Regiment. Disse 2 Kompagnier blev senere trukne op i Dieffen- bach Skov som Artilleribedækning. Længere mod Syd, N. V. for Spachbach, stod 10de og Dele af Ilte Kom­pagni af Reg. Nr. 37 samt 1ste Bataillon af Reg. Nr. 50 ved Hagenau-Chausseen; endnu længere mod Syd stod Fusilier Batailloncn af Reg. Nr. 50 ligeoverfor Niederwald.

I disse Stillinger holdt Tropperne sig kun med stor Vanskelighed mod Fjendens morderiske Ild og gjentagne heftige Angreb. Fjenden havde sat sig fast paa Skraaningen, der var tæt besaaet med Hegn, Stengjærder, Gaarde og Plantager, og hvor han overalt fandt Ledighed til at træde overraskende op mod det preussiske Fodfolk, saasnart det paany søgte at rykke frem, og til at overdænge det med en ødelæggende Kugleregn. Intet af Preussernes Forsøg paa at gaae frem fra Wørth lykkedes derfor, og efter hvert Forsøg kostede Tilbagegangen betydelig. Saaledes havde Chefen for 3die Bataillon af Reg. Nr. 37, Major v. Sydow, samlet alle kampdygtige Dele af Reg. Nr. 37 i Wørth til et Angreb; han besteg Skraaningen og trængte endnu nogle hundrede Skridt videre frem, men et Kontraangreb af Franskmændene drev ham igjen tilbage til Wørth, ved hvilken Leilighed Fjenden nær havde taget Byen.

19de Brigade greb imidlertid nu ind. Efter Be­faling af Generallieuteuant Schmidt vare 1ste og Fusilier Bataillonen af Grenaderregimentet Nr. 6 under Regimentchefens Kommando Kl. 11,30 bievne stil­lede til Raadighed for General Walther. 1ste Bataillon gik først frem over Wørth mod Frbschwiller med 3 Kompagnikolonner i 1ste Linie, 4de Komp. som Reserve. Da det viste sig vanskeligt for den at vinde Terrain, førte Oberst Flockher Fusilier Bataillonen frem til Under­ støttelse. 2 Kompagnier gik frem ad Chausseen til Froschwiller, de 2 andre tæt Syd derfor, men begge Batailloner blev drevne tilbage til Wørlh og besatte der­ efter i Kompagnikolonner Byens vestlige og sydlige Om­ givelser, medens 2den Bataillon af samme Regiment dækkede den venstre Fløi af den lange Artillerilinie. Ved Hjælp af disse friske Troppers rolige Holdning afviste man flere Angreb paa Wørth; men da Forholdene blev endnu mere truende Kl. 12,30, saae man sig nødsaget til ogsaa at trække 2den Bataillon af Beg. Nr. 46 frem. Mod Syd holdt 1ste og Fusilier Bataillonen af Reg. Nr. 50 sig med stor Vanskelighed ved Hagenau Chausseen.

Under hele denne Kamp havde 10de Division havt Øde Division bag sig i Opstillingen ved Dieffenbach.

Før Fremstillingen af 10de Divisions Kamp i dette Tidsrum sluttes, maa der tilføies, at baade Iste og 2det Komp. af Reg. Nr. 37 og 2den Bataillon af Reg. Nr. 50 imidlertid ogsaa havde været i Kamp. Ved at omtale disse Kampe faae vi Ledighed til at see Forholdene paa 10de Divisions Fløie.

1ste og 2den Komp. af Reg. Nr. 37 havde troet at mærke, at Kampen ved Wørth gik fremad. De gik derfor fra Goersdorf over Saueren ved Alte Mühle og videre over Sulzbækken mod nogle stede Høider, der vare Skuepladsen for en Kamp mellem Franskmændene og Bayrernes venstre Fløi. Til venstre gik 1ste Komp , men det stødte paa en saadan Overmagt, at det maatte trække sig tilbage til Goersdorf. 2det Komp. traadte i Forbin­ delse med Bayrerne og fortsatte Kampen, der forøvrigt her. var ifærd med at døe hen, da General Hartmann Kl. 10,30 gjennem en preussisk Ordonantsoftieer havde faaet Ordre til at afbryde Kampen. Kl. 11,30 var Størstedelen af den bayerske 4de Division trukken ud af Ilden og tag Langensulzhach, men saa kom en Meddelelse fra General Kirchbach om, at ban havde i Sinde at angribe Wørther Høiderne og derfor bad om Bayrernes Medvirk­ning. General Hartmann besluttede da at gjenoptage Angrebet, men foreløbig indskrænkede Kampen paa denne Del af Valdpladsen sig til en Fjernfægtning mellem Franskmændene og enkelte bayerske Afdelinger, hvortil 2den Komp. af Reg. Nr. 37 som sagt havde sluttet sig.

Af 2den Bataillon af Reg. Nr. 50 havde 6te Kompagni taget Del i en Fremrykning over Bruch-Mühle omtrent samtidig med det første Angreb ved Wørth. Denne Fremrykning saavel som den tidligere — Side 28 — nævnte over Spachbach af Dele af 11te Korps’s Avant­garde blev begge standsede af Franskmændene, der endog kastede næsten alle de angribende Afdelinger til­bage bag Sauer (høire Fløi maatte ordne sig bag Spach­ bach), og som gjorde et Forsøg paa at trænge frem over Broen ved Bruch-Mühle, hvilket Forsøg dog blev afvistved Ilden fra nogle preussiske Afdelinger, deriblandt 2den Bataillon af Reg. Nr. 50.

Kl. 11,30 gjorde Franskmændene et nyt Forsøg paa at tage Broen ved Bruch-Mühle, men den vel rettede preussiske lid tvang dem til at gaae tilbage.

Det 10de Division tildelte Dragonregiment Nr. 14 havde selvfølgelig ikke havt Ledighed til at skride ind under denne Del af Slaget.

8. Bemærkninger til 10de Divisions Deltagelse i Slaget ved Worth fra Kl. c 10,30 til Kl. 12,30.

Medens man maa anerkjende den Enstidighed, hvor­ med 20de Brigades oven fremstillede første Angreb paa Franskmændenes Stilling i det Hele taget foregik, og i høi Grad maa beundre den Tapperhed, der blev vist af Brigadens Afdelinger, maa man indvende Adskilligt saavel mod den høiere som hist og her mod den lavere Ledelse. Den uheldige Indflydelse af, at 1ste Træfning var gjort saa svag, spores i høi Grad, skjøndt Udstræk­ ningen af Angrebsfeltet var bleven noget mindre end oprindelig paaregnet, derved at 11te Korps inddrog Spach-bach i sit Angreb. Det Uheldige ved denne Svaghed blev endnu føleligere derved, at 2den og 3die Træfning ikke, ja et Sted ikke en Gang Bataillonsreserven, fulgte Angrebet i tilstrækkelig Nærhed, saaledes at den tynde forreste Linie stadig maatte vige, saasnart Fjendens Soutiener og Reserver traadte frem. Havde 1ste Træfning været tilstrækkelig stærk, og var 2den fulgt bag efter i tilstrækkelig Nærhed, kunde de Franskes Kontrastød, saa­ ledes som det her synes at være udfort, med forholdsvis mindre Masser mod hele Preussernes Linie, være bleveneftertrykkelig afvist og maaskee være bleven til deres Fordærvelse, idet Preusserne under en midlertidig Defen­siv kunde have udbyttet deres Ild og derefter trængt frem med de bagved værende Tropper. Vi see, at det ved det første Anløb lykkedes de preussiske 4,25 Batailloner overalt at gjøre Fremskridt mod den fjendtligeStilling, ja enkelte Steder helt at bestige Skraaningen, og kunne vel altsaa deraf slutte, at havde der istedetfor i 4,25 været 7 Batailloner, ovenikjøbet tæt efterfulgte af 3,5, kunde den vestlige Bakkekrete være bleven tagen. Var saa tilmed hele 9de Division — eller maaskee kun den ene Brigade af den — fulgt efter i en Afstand af en 500 Skridt bag 2den Træfning, kunde vel den tagne Stilling ogsaa være bleven holdt saa længe, og 5te Korps have givet Fjenden saa meget at bestille, at Ilte Korps kunde komme op paa Fløien og vinde store Frem­skridt her.

Hertil vil man nu maaskee bemærke, at 5te Armee-korps ikke saaledes kunde rykke frem med hele sin Styrke uden at efterlade nogen Reserve til at møde paakommende Tilfælde, men vi svare da, at vilde General Kirchbach ikke gjøre Skridtet fuldt ud og sætte Alt ind paa at kaste Fjenden, skulde han hellere have ladet være at engagere sit Fodfolk; og at vi iøvrigt ansee dette Skridt for at have været det Rigtigste, have vi allerede tidligere udtalt.

Hvis Stieler v. Heydekampfs Beretning om, at General Walther ved Angrebets Begyndelse specielt over­ tog Ledelsen af de 9 Kompagnier af Reg. Nr. 37, der gik over Wørth, skal forstaaes saaledes, at Brigadechefen fulgte den vigtigste Angrebslinie for særlig at regulere Forholdene her og for herfra at lede hele Brigaden, saa kan der ikke siges Noget mod Generalens Fremgangsmaade. Men Bemærkningen om, at det var den kom­ manderende General, der sendte de 2 Batailloner af Reg. Nr. 50 frem, synes at tyde paa, at General Walther alene har beskjæftiget sig med de 9 Kompagnier, og i saa Fald har han haaret sig mindre rigtig ad. Kun hvor Angre­ bets Strøm ved en eller anden sjelden Leilighed kan være bleven saaledes inddæmmet, at det nødvendigvis maa ud­ munde paa rette Sted, kan det være rigtigt, at en høiere Fører sætter sig i Spidsen for en enkelt af sine Afdelin­ger for ved sin personlige Indflydelse og sit Exempel at faae Strømmen revet rask og energisk med, men i Reg­ len maa han ikke blande sig for meget i Føringen af eet af sine Regimenter, thi da vil Overblikket over den sam­ lede Brigade nødvendigvis gaae tabt for ham. En Bri­gadechef har Andet at tage vare end en Regimentschef, og denne sidste er af Krigsherren sat paa sin Plads, fordi man har den Fortrøstning, at han kan udfylde den. Forskjellige Personligheder ville ofte paa forskjellig Maade tage fat paa den samme Sag og dog komme ens godt til Maalet; det kommer fremfor Alt an paa, konsekvent at gjennemfore den en Gang fattede Beslutning, saa længe dette blot nogenlunde er muligt — le mieux estl’ennemi du bon — og Intet er fordærveligere, end naar 2 Personer, gaaende ud fra forskjellige Synspunkter, ville overtage Ledelsen af den samme Troppeafdeling. Føler Brigadechefen en saa overvældende Tilbøielighed til at gribe ind i Detaillerne af Føringen af et af sine Regi­ menter, at han ikke kan beherske sig, saa havde det været bedre, om han aldrig var bleven mere end Re­ gimentschef.

I det her betragtede Tilfælde skulde General Walthers Brigade angribe paa en Strækning af næsten 2000 Skridt, og var det altsaa hans Sag at vaage over, at Angrebet skete enstidig, at træffe Forholdsregler, hvis Overgangen over Sauer blev forsinket mere for det ene Regiment end for det andet og at bidrage Sit til, at Af­delingerne trak Veiret og ordnede sig dels i Udkanten af Wørth, dels ved Foden af den vestre Bakkeskraaning, hvor der sikkert har været en mere eller mindre død Vinkel, og hvor i al Fald den fjendlige Ild har været saa plongerende, at den har været mindre farlig end ved Passeringen af Dalen. Intet af dette har han kunnet paasee, hvis han alene har beskjæftiget sig med Reg. Nr. 37.

Men hvad enten nu General Walther har ledet sin Brigade, som han skulde, eller det er Kommandeuren for Reg. Nr. 50, der har forstaaet paa rette Maade at slutte sig til Reg. Nr. 37, saa er som sagt Enstidigheden af Brigadens Angreb anerkendelsesværdig. Det synes som om 3die Bataillon af Reg. Nr. 37 er kommet noget senere over Saueren end den øvrige Styrke, men da denne paa en rigtig Maade benyttede henholdsvis Wørths vestlige Udkant og Hagenau-Chausseens Grøft ved Foden af Bakkeskraaningen til at ordne sig til den videre Frem­rykning, fik Bataillonen Ledighed til at komme med, ialfald med to af sine Kompagnier. At dens to andre Kompagnier — 9de og 12te — blev staaende i Engen, dækkede af en Humleplantage, kan ikke ansees for at være rigtigt. De burde sikkert være fulgt saa tæt efter de to forrste Kompagnier, at de sammen med dem kunde have taget Del i Indbrydningen eller været nær nok til at understøtte dem, da Fjendens Fremrykning indtraf. Ved at blive staaende bag Humleplantagen gjorde de al­ deles ingen Nytte, og vi see da ogsaa, at 10de og Ilte Kompagni blev aldeles sprængte, saaledes at en Del af Ilte Komp. kommer til Wørth, medens Resten af det tilligemed 10de Komp. bliver trængt over i Reg. Nr. 50. I det Hele taget maae, efterhaanden som Øieblikket for det afgjørende Angreb nærmer sig, de bagved værende Linier og Træfninger slutte stedse nærmere op bag Skyt­telinien. Her fulgtes denne Regel jo saa lidet, at 2den og 3die Træfning aldeles ikke fulgte 20de Brigades Frem­rykning, og som allerede omtalt, kunde derfor de ved Fremrykningen fremkomne Huller ikke udfyldes (af 2den Træfning) ligesaa lidet som større Kontrastød kunde mødes (af 3die Træfning).

At vi iøvrigt ansee den Angrebsformation, hvori 3die Bataillon af Reg. Nr. 37 udviklede sig, for at være den heldigste af de Formationer, der ved 20de Brigades Angreb anvendtes af Bataillonerne, fremgaaer af vore Bemærkninger Side 24. Den af Preusserne i de sidste Krige temmelig ofte og specielt her af 1ste Batail­lon af Reg. Nr. 50 anvendte Formation med alle 4 Kompagnier strax udviklede i forreste Linie synes os at være uheldig under et Angreb. I dette Tilfælde havde Manglerne ved den mindre at sige, da Svagheden af 1ste Træfning bevirkede, at Alt temmelig hurtig kom i forreste Linie, og der var Plads nok til at Forstærkningen af Skyttelinien kunde skee paa Fløiene. Fusilier Bataillonen af Reg. Nr. 50 forstærkede jo saaledes 1ste Bataillon vedat rykke ind paa dennes venstre Fløi, og det var her, hvor det til stor Skade for 10de Division viste sig, at Ilte Korps ikke kunde tage Niederwald, heldigt at kunne sende en samlet Bataillon frem til Dækning af Flanken.

Men i Almindelighed vil denne Formation let bevirke, at Bataillonen strax kommer til at udbrede sig over en for stor Strækning, saa at det bliver vanskeligt for Ba- taillonschefen at lede Angrebet; thi Kompagnierne ville let hurtig lade sig forlede til at opløse Halvdelen i Kjæde og lade den øvrige Halvdel følge efter som Soutiens. Dernæst opstaaer ved denne Formation den Ulempe — og det er den væsentligste — at Bataillonschefen ikke har nogen samlet («samlet» skal ikke betyde «sluttet») Styrke til sin umiddelbare Raadighed, navnlig til Ind­ bruddet. — Selv cm Kompagnierne undgaae Faren for en for stor Spredning og kun udvikle hver en mindre Del end Halvdelen i Kjæde, er denne Ulempe tilstede. Skal Indbruddet skee med tilstrækkelig Kraft, maa det altsaa ofte ved denne Formation foretages af 2den Træfning, hvilket er uheldigt, dels fordi Førerne i denne Træfning ikke saa godt som Førerne i 1ste kunne vide, hvor de heldigste Steder for Indbruddene ere, dels fordi det vil bevirke en Inddoublering af Mandskab af andre Batailloner. Og have Kompagnierne under Fremrykningen givet efter for Tilbøieligheden til at sprede sig for meget, vil Uordenen paa Grund af Inddoubleringen af fremmed Mand­skab allerede ofte komme før Indbruddet. Man maa nemlig vel erindre, at lige over for Bagladeren kan man i Reglen ikke forstærke ved at rykke ind paa Fløiene, da en Forskydning til Siden ikke kan foretages uden store Tab.

Vi tro altsaa, at den hyppige Brug af denne Forma­tion har bidraget til, at Mandskaber af forskjellige Batailloner, ja af forskjellige Regimenter ofte saa let blev sammenblandede; og blandt andre medvirkende Aarsager til at frembringe Uordenen i den preussiske spredte Fægt­ ning skulle vi her desuden nævne:

a) Kompagniets vexelvise Inddeling i 2 De­linger (i Grundopstilling og under Marche) og i 3 (Fægtning), hvorved Underbefalingsmænd og Mandskab faae forskjellige Delingsførere ved forskjellige Ledig­ heder, samt

b) det, at Folkene have een Korporalskabsfører, en anden Gruppefører og saa igjen paa Marchen blive inddelte i Sektioner, der ere forskjellige saavel fra Gruppen som fra Korporalskabet, to Omstændigheder, der nødvendigvis maa bevirke, at Mandskabet ikke vænnes til at slutte sig tilstrækkelig nøie om deres Delings- og Underforere, og at Samlings­ driften indenfor de mindste Underafdelinger ikke bliver tilstrækkelig udviklet.

Preusserne ere ogsaa opmærksomme paa dette For­ hold, og den Omstændighed, at Alle ere enige om, at Afgjørelsen nu i langt høiere Grad end tidligere ligger i forreste Linies Kamp i den spredte Orden, at altsaa Underafdelingstaktikken har vundet stærkt i Betydning, har bevirket, at man ofte træffer paa Undersøgelser her­ hen hørende. Anskuelserne staae dog endnu temmelig skarpt mod hinanden, og medens enkelte Forfattere saaledes som f. Ex. Scherff og Boguslawski betragte «Uor­denen» i den spredte Fægtning som noget Uundgaaeligt, tage Konsekventsen af den og ville have den indøvet i Freden, ville Andre som f. Ex. v. d. Lubst søge at undgaae den saa meget som muligt og komme derved ganske naturlig til at anbefale et Reglement som vort, nemlig til at ønske det preussiske 3die Geled afskaffet og Kompagniets Tredeling afløst af en Firdeling med Delin­ gen i 4 Sektioner.

Vi for vort Vedkommende ville, som det allerede er fremgaaet af det Foranstaaende, i al Beskedenhed stille os paa deres Side, der ere Modstandere af Systematise­ ringen af Uordenen i den spredte Fægtning. Vi troe, at Hærmaskinen kun let og sikkert kan ledes til at føre det knusende Slag, naar de enkelte Dele holdes frie for den Friktion, der opstaaer ved at de blandes ind i hverandre, og at det moralske Element i Hæren kun kan arbeides op til dets yderste Udvikling, naar kjendte Førere virke paa kjendte Underførere og Mandskaber. Vi troe, at man ved altid at foretrække Regimenternes Opstilling i en fløivis Formation; ved at holde paa, at hver Bataillon i første Træfning ved sin Udvikling til Angreb holder 2 Kompagnier tilbage som Hovedtrop (Bataillonsreserve) og ved altid at lade Kompagnierne i denne Træfnings forreste Linie selv danne deres Soutiener, at man ved en saadan Fremgangsmaade til en høi Grad kan undgaae Uordenen i den spredte Fægtning og derfor altid bør stræbe hen herimod. At der kan indtræde Tilfælde, hvor Uordenen alligevel kommer, ville vi ingenlunde nægte, men disse Tilfælde maae gjøres saa sjeldne som muligt, og vi ere tilbøielige til at paastaae, at saadanne Tilfælde aldrig bør fremtvinges under Fredsøvelserne for at faae Ledighed til at indøve Forholdet under dem. Under en saadan Uorden vil Alt let blive saa regelløst, at man vanskelig kan bringe System i det, men den fornemste Grund til, at vi ikke ønske Forholdet under den indøvet, er dog den, at vi helst ville have Alt undgaaet, der kan bevirke, at Baandene der knytte Sektio­nerne sammen om deres Førere og Delingen om sin Fører, løsnes. For at forhindre, atMandskabet under en eventuel Uorden helt taber Hovedet, kan man derimod ved den theoretiske Instruktion forklare, at Uordenen tilTrods for alle Bestræbelser kan indtræde, men kun paa Tidspunkter, hvor den ingen Skade gjør, naar saa kun Alt gaaer fremad under de Førere, der ere nærmest. Man kunde ogsaa mulig i Lærebøgerne udelade den skarpe Sondring mellem «Foresat» og «Overmand».

Det preussiske Artilleri synes at have været overordentlig vel ledet under hele denne Del af Slaget. Allerede ved Indledningskampen havde det jo forstaaet at bringe det mindre gode franske Artilleri til Taushed; nu forstod det vedvarende at tvinge dette til at bevare denne Tauslied, medens det samtidig ogsaa paa anden Maade understøttede Fodfolket, dels ved at enkelte Batterier mere direkte understøttede de dem nærmest værende Batailloners Fremrykning, og dels ved at Artilleriet i det Hele taget øjeblikkelig beskjød fjendtlige Fodfolksmasser og Mitrailleuser, saasnart saadanne blottede sig. Det preussiske Artilleri viste ogsaa her Nytten af Afdelings­inddelingen og Nytten af en dygtig samlet Ledelse af flere Afdelinger, en Ledelse, der havde Øiet aabent for, at en Del af Angrebsartilleriet maa direkte understøtte Fodfolket mod det fjendtlige Fodfolk, medens en anden Del indirekte dækker det mod det fjendtlige Artilleri. For at Arlillerichefen skal kunne lede et Angrebsartilleri paa rette Maade, maa han af den paa Stedet komman­ derende General være nøie underrettet om dennes Pla­ner. Han maa før Angrebets Begyndelse have faaet nøiagtig Underretning baade om Angrebets Hovedretning og om Detaillerne i Fodfolkets Fordeling, thi ellers vil han hverken kunne angive Maalet for sin Hovedstyrkes Virk­somhed eller instruere de Batterier (gjennem Afdelings­cheferne), der specielt skulle understøtte enkelte Dele af Fodfolket. For at Artilleri og Fodfolk paa rette Maade kunde arbeide sammen til et heldigt Resultat, maa Artil­leriet i ligesaa høi Grad ledes af den kommanderende General (Divisionsgeneralen) som en Division (Bri­gade). Artilleriets Kommandeur maa saa godt som aldrig selv tage Initiativet men efter bedste Evne ud­ føre de Befalinger, han faaer fra oven af, thi det nytter virkelig kun lidet, at Artilleriet paa Grund af en eller anden Indskydelse, dets Chef faaer, retter sit Angreb mod Øst, naar Fodfolket samtidig gaaer mod Vest.

Artilleriets Kommandeur, der med sit Vaaben under hele Slaget skal være tilstede i de forreste Linier, der under hele Slaget skal indlede eller understøtte Fodfolkets Be­vægelser, maa naturligvis staae i et helt andet Forhold til den paa Stedet Kommanderende, end Kommandeuren for en denne tildelt Rytterstyrke. Sidstnævnte er det umuligt at give nøiere Instruktion for hans Optræden, da det aldeles afhænger af Øiehlikkets Tilfældigheder, naar og hvor han skal hugge ind.

Man maa beundre den Dygtighed, hvormed de kastede preussiske Regimenter efter Angrebet satte sig fast i og forsvarede Wørths Udkant og Hagenau-Cdiausseen til Trods for Fjendens heftige Angreb. Uden den fortrinlige Aand i det preussiske Officerskorps og uden den Dis­ ciplin, der gjennem den 2 (3) aarige Tjenestetid var ind­ blæst Folkene, kunde 1ste Træfnings Tilbagegang sikkert let være udartet til Flugt bag Saueren. Nu blev dens Afdelinger ikke alene staaende det første Sted, hvor dette var muligt, men de lod sig endog derefter, decimerede som de vare, gjentagne Gange føre frem til Angreb. — Disse Angreb burde dog sikkert ikke have fundet Sted, thi de bevirkede kun, at man mistede Folk til ingen Nytte. Man maatte kunne sige sig selv, at naar det første Anløb ikke var lykkedes, vilde det være umuligt uden Forstærkning at være heldigere med senere Angreb. Medens Preusserne vare bievne stærkt svækkede, vare jo nemlig nu Franskmændene komne grundig i Stilling og havde — hvad der var en stor Fordel for dem — faaet selve den kuperede Skraaning besat. De kunde altsaa nu modtage Preussernes Forsøg paa at bestige Skraa- ningen med en ganske anderledes raserende Ild end un­ der disses første Anløb, hvor de sikkert ofte have fundet midlertidig Dækning i døde Vinkler, idet det synes, som om Franskmændene først kun havde besat Skraaningens Krete. De Fordele, en Forsvarer, der har besat Kreten af en mod Angriberen vendende nogenlunde steil Skraaning, har, ere noget tvivlsomme, naar Angriberen forstaaer at benytte de døde Vinkler paa rette Maade. Det vil i Reglen være forbundet med langt større Tab for en 1ste Træfning at rykke frem over en Slette mod en stærk besat lav Jordforhøining eller Udgravning end mod en saadan Krete, hvor Forsvareren ikke kan komme tilstræk­ kelig langt frem uden at blive stærkt beskudt. Den ra­ serende Ild vil gjore mægtig Virkning mod en paa flad Mark fremrykkende Angriber, der derfor hurtigst muligt maa passere en stor Strækning lige før Indbruddet, me­ dens han, naar han angriber en Krete, ofte ganske rolig kan standse ved Skraaningens Fod, oppebie Soutieners Indrykning, puste ud, ordne sig for saa at bestige Skraa- ningen jævnt hurtig og i Orden og endelig med fuld Kraft styrte ind paa Forsvareren.

De Fordele, en Angriber saaledes kan skaffe sig under Fremrykningen mod en Krete, synes imidlertid ikke altid at være anerkjendte, og vi mindes til Exempel at have seet en af de Stordalen ved Ilald begrændsende Kreter blive angreben paa den Maade, at 3 Batailloner i Kolonne ved Siden af hverandre styrtede fra den lige overfor værende Krete ned ad den første Skraaning, i Løb over Dalen og saa op ad den næste Skraaning uden at trække Veiret ved dens Fod. Resultatet blev da ogsaa, at kun nogle enkelte for Gymnastik godt anlagte yngre Lieutenanter opnaaede at tilbagelægge den sidste Strækning før Indbruddet i nogenlunde Fart, medens Mandskabet stønnende og halvt styrtefærdigt kun tildels naaede Kreten og da i en saadan Tilstand, at man kunde blæse dem overende.

Det var en af vore Feil i 1864, at vi ofte lagde Skyttegravene paa vore Kyster for høit (paa Brinken istedetfor i Strandkanten) og ikke sørgede for at have en raserende Ild ud over Vandet.

I det her foreliggende Tilfælde burde altsaa formentlig 10de Divisions 1ste Træfning, før den gjorde nye Angreb, have faaet Forstærkning, navnlig dirigeret over Wørth. Alt burde saa have ordnet sig i Wørth og langs Hagenauchausséen for derpaa enstidig at rykke frem med samlet Kraft.

Da Forstærkningen saa senere kom, mødte den i Form af en sukcessiv «Spæden til fra Reserven». Den ankom i Styrker, der hver for sig vare utilstrækkelige til at gjennemføre et nyt Angreb. Ikke en Gang de af Di­visionens Kommandeur først afsendte 2 Batailloner af Grenaderregimentet Nr. 6 blev sendte enstidig frem, men først den ene og saa den anden.

Efterhaanden som Forholdene udviklede sig uheldig for 5te Korps, see vi, at Artilleribedækningen bliver gjort større. Først trækkes 9de og 12te Komp. af Reg. Nr. 37 op til Dieffenbach Skov som Artilleribedækning og senere anvendes 2den Bataillon af Reg. Nr. 6 paa samme Maade. Der kunde ganske vist nu være noget mere Grund til at sikkre Artilleriet ved en særegen Bedækning end der var, da 20de Brigade gik frem til Angreb. For­holdene vare jo efterhaanden bievne saa ugunstige, at man kunde befrygte et saa stærkt Kontrastød af Franskmændene, at den tynde forreste Træfning kunde blive kastet helt tilbage over Saueren og længere mod Øst, hvorved Artilleriet da kunde blive uden Sikkring underen mulig opstaaende Forvirring. Og vil man da anvende en Fodfolksstyrke til Dækning af en saa lang Artilleri­ linie, synes det rimeligere at anvende to Batailloner end to Kompagnier. Vi ere imidlertid dog ogsaa her lige­ som Side 25 tilbøielige til at mene, at man ikke skulde anvende særlig Artilleribedækning, thi tvinges første Træf­ ning saa voldsomt tilbage, at den ikke kan holde igjen, til Kanonerne komme med, og kunne de bagved værende friske Tropper af en eller anden Grund ikke sendes frem til Optagelse af de Vigende og til Støtte for Artilleriet, saa nytter det vistnok kun lidet, om 3die, 9de og 12te Komp. af Reg. Nr. 37 samt 2den Bataillon af Reg. Nr. 6 — ialt altsaa 7 Kompagnier — gaae i Ilden for at redde Kanonerne.

Den Maade, hvorpaa Artilleribedækningen efterliaan- den blev sammensat, nemlig ved at tage Underafdelinger af forskjellige Batailloner og Regimenter, var ikke heldig, og navnlig seer det mærkværdigt ud, at 9de og 12te Kompagni af Reg. Nr. 37 blev tagne ud af deres Bataillonsforbindelse og bort fra et Terrain, hvor man skulde synes, at der maa have været stærk Brug for dem. Disse 2 Kompagniers Færden i dette Slag er i det Hele taget noget uforstaaelig. At 2den Bataillon af Reg. Nr. 6 blev anvendt til Artilleribedækning, havde vel sin Grund i, at man først troede at kunne indskrænke den til Wørth dirigerede Forstærkning til 2 Batailloner; men da saa Utilstrækkeligheden af denne Styrke blev tydelig, burde man formentlig hellere have sendt denne resterende Ba­ taillon af Reg. Nr. 6 frem og taget en Bataillon af Reg. Nr. 46 til Artilleribedækning, naar man absolut vildeliåve en saadan. Preusserne synes her som andre Ste­ der ikke at have draget tilstrækkelig Omsorg for, at Re­ gimenterne holdtes samlede. Naar Batailloner af forskjellige Regimenter anvendes i Flæng, bliver Resultatet let, at Føringen gaaer tabt. Regimentschefen opgiver rent Ledelsen af alle tre Batailloner og holder sig til en en­ kelt, hvor han saa gjør Bataillonscliefen overflødig. Naar da Brigaden paa denne Maade er bleven af med Mellem­ ledet mellem sig og sine 6 Batailloner, kan Brigade­ chefen umulig føre disse, især naar han, som i Preussen, kun har een Adjutant og ingen Stabschef. Han indskrænker sig da til at lede en Del af dem. Dette uheldige Forhold har fra preussisk Side fremkaldt forskjellige Udtalelser i Retning -af at ville betragte snart Regime'ntet snart Brigaden som overflødig, eftersom ved­ kommende Forfatter har havt mest Ledighed til at see Mangel paa Regiments- eller paa Brigadeledelse, men disse Udtalelser ere neppe vel begrundede. Fordi Regimentschefer eller Brigadechefer ikke med den nuværende Ordning kunne gjøre tilstrækkelig Nytte, ere dog ingen af dem til at undvære. Man maa tværtimod sørge for, at de kunne virke, ved at give Brigadechefen en Stabs­ chef foruden Adjutanten og ved at slaae fast, at han i Regelen bør anvende sine Regimenter saaledes, at de kunne have deres tre Batailloner indenfor Regiments­ chefens Raaderum.

Kampen paa 10de Divisions Fløie giver ikke synderlig Anledning til Bemærkninger. 1ste og 2den Kompagni af Reg. Nr. 37 løste ikke den Opgave, de paa en Maade havde, nemlig at holde Forbindelse mellem 5te Korps og 2den bayerske, men de kunde rimeligvis heller ikke løse den, da Saueren og den brede Sauerdal vist have forhin­ dret dem i at rykke frem imellem de 2 Korps. Det var ganske naturligt, at de gik fremad, naar de troede at see deres Kammerater avancere, thi under en almindelig Fremrykning havde de jo ingen Gavn gjort ved at blive staaende i Goersdorf. Da de nu formentlig ikke kunde gaae ligefrem, maatte de slutte op til Høire eller tilVenstre; rigtigst havde de vistnok handlet, hvis de havde valgt sidstnævnte Retning, da de derved vare komne i Forbindelse med deres Regiment.

9. 10de Divisions Deltagelse i Slaget ved Wørth fra Kl. henimod 1 til Kl. 3.

Paa Grund af forskjellige Omstændigheder havde 5te Korps under Størstedelen af den foran beskrevne Kamp savnet tilstrækkelig Understøttelse paa Fløiene, navnlig paa høire Fløi. Det var oprindelig imod Armeekommandoens Ønske, at Korpset indlod sig i den vidtgaaende Kamp. Der var endogsaa tilgaaet General Kirchbach en bestemt Befaling til at undgaae Kampen, men han var da allerede saa stærkt engageret, at han ikke troede at kunne rette sig derefter. Denne Befaling blev af en Feiltagelse ogsaa bragt til 2det bayerske Korps og be­ virkede, som vi have seet Side 30 en Tilbagegang af dette, der paa Grund heraf ikke med tilstrækkelig Hur­ tighed og Kraft kunde efterkomme General Kirchbachs Anmodning om Assistance. Klokken henimod 1 indsaae Armeekommandoen, at Kampen ikke længere kunde af­ brydes. Dels paa Grund heraf, dels paa Grund af andre Omstændigheder, der raadede til en Gjennemførelse af Kampen, besluttedes en saadan, og Kl. 1 udgav kronprindsen derfor en Befaling, der disponerede over samt­ lige Korps. Denne Befaling lød saaledes: «2det bayerske Korps skal tvinge sig saaledes ind paa Fjendens venstre Flankestilling, at det i Retning af Reichshoffen kommer til at staae bagved denne. 1ste bayerske Korps skal, efterladende en Division som Reserve, hurtigst muligskyde sig ind mellem 2den bayerske og 5te Korps. 11te Korps gaaer over Elsassliausen og forbi Niederwald ener­ gisk frem mod Frøschwiller. Af Korps Werder følger den wurtembergske Division efter Ilte Korps mod Gunstett og over Saueren; den badensiske Division gaaer foreløbig til Surburg«. — 5te Korps fik Meddelelse om disse Befalinger og samtidig Tilhold om at tøve med at angribe de foran liggende Iløider, da man ikke kunde vente, at 1ste bayerske og Ilte Korps kunde gribe ind før om 1 til 2 Timer, Korps Werder før om 3 Timer.

Før General Kirchbach modtog denne Meddelelse havde han imidlertid til Sikkring af Besiddelsen af Wørth skudt 1ste og Fusilier Bataillonen af Reg. Nr. 46 frem til Saueren, hvor disse 2 Batailloner stillede sig op paa den østlige Bred som Reserve. Der var altsaa nu dis­ poneret over alt 10de Divisions Fodfolk. 9de Division var ogsaa allerede beordret frem med een Brigade over Wørth og een over Spachbach.

De to Batailloner af 9de Division, der først passerede Saueren Vest for Spachbach, blev en velkommen For­ stærkning for 1ste og Fusilier Bataillonen af Reg. Nr. 50, der fra Chauseegroften havde en haard Kamp at bestaae, under hvilken al Kraft maatte opbydes og hvori Regimentets Chef, Oberst Michelmann blev haardt saaret. I rette Tid — Kl. henimod 1 — kom dernæst til Hjælp her 10 Kompagnier af et andet af 9de Divisions Regi­menter samt 2den Balaillon af Reg. Nr. 50, der benyt­ tede 11te Korps’s fornyede Fremrykning til fra Gunstett ad Hagenau-Wørth-Chausseen at slutte sig til sit Regi­ ment, saaledes at dettes tre Batailloner nu kæmpede i Forening. 1,5 Bataillon af 9de Division opstilledes der­ hos tæt Øst for Saueren som Reserve for de her kæm­pende 7,5 Batailloner. Galgebakken blev nu af Kompagnier af 9de Division tagen og holdt, og kort Tid efter kjørte et af 11te Korps’s ridende Batterier op paa dette Punkt, hvorfra saa Elsasshausen blev beskudt. 10de Divisions Sapeur-Kompagni havdefundet Anvendelse i denne Kamp ved først at slaae Bro for Afde­lingerne af 9de Division og dernæst grave Skyttegrave for de 6 Kompagnier, der stod i Reserve Øst for Sauern.

Da 1ste Division af 1ste bayerske Korps rykkede ind 1 Fægtningslinien, ansaae General Kirchbach det for mu­ ligt at undvære en særegen Reserve ved 5te' Korps og besluttede at lade alle sine paa den vestlige Sauerbred værende Tropper tilligemed 1ste og Fusilier Bataillonen af Reg. Nr. 46 gaae frem til Angreb paa Iløiderne. Kl. 2 om Eftermiddagen begyndte Angrebet. Øieblikket var heldig valgt, idet Franskmændene da just vare bievne kastede tilbage med stort Tab efter et af deres hyppige Angreb mod Wørth. I Angrebet gjennem og i Nær­ heden af denne By deltog af 10de Division: Reg. Nr. 46 (alle 3 Batailloner), 1ste og Fusilier Bataillonen af Reg. Nr. 6 (2den Bataillon af dette Regiment var jo Årtilleribedækning) samt 3die og 4deKomp. af Reg. Nr. 37. 1ste Komp. af dette Regiment stod ved Goersdorf, 2det Komp. kæmpede i Forening med enkelte Afdelinger af 2det bayerske Korps, og 2den og 3die Bataillon synes dels at have været med her, dels — rimeligvis paa Grund af de uhyre Tab, de tidligere havde lidt, navnlig af Befalingsmænd — at være bievne tilbage i Wørth, og dels at være trængte hen imod Stedet, hvor Reg. Nr. 50 kæmpede. 9de og 12te Komp. synes ikke længere at have været Artilleribedækning. Til denne Styrke af 10de Division var føiet to Batailloner af 9de, og som Reserve for Angrebsstyrken vare to andre Batailloner af denne Division stillede op tæt Øst for Saueren. De resterende to Batailloner af den her omhandlede Brigade af 9de Division stod ved Goersdorf.

De to førstnævnte Batailloner af 9de Division dan­ nede Angrebets høire Fløi. Til venstre for dem gik paa og ved Siden af Froschwiller Chausseen 19de Brigades 5 Batailloner, til venstre for dem igjen 3die og 4de Komp. af Reg. Nr. 37. Den første Strækning udenfor Wørth overskredes i Kompagnikolonner under en heftig Ild fra Fjenden. Det lykkedes Skytterne at sætte sig fast paa Skraaningen, men alle Angrebene paa Høideranden mis­ lykkedes, indtil en for Preusserne heldig Vending indtraf paa 19de Brigades høire Fløi. Her førte Stabschefen ved 5te Korps, Oberst v. d. Esch, Fusilier Bataillonen af Reg. Nr. 46 ud af Wørths nordlige Udgang til et om­ fattende Angreb paa de to nærmest liggende, med Vin­ haver bedækkede fremspringende Bakkeskraaninger, hvoraf den sydligste allerede tildels var besat af en Skyttekjæde fra en af de ovenfor omtalte Batailloner af 9de Division.

Fusilierbalaillonen gik frem med 12te Komp. foran, helt opløst i Kjæde; bag efter fulgte de øvrige tre Kompag­ nier i een Kolonne. Kun en lille Del af 9de Komp. blev tilbage ved Fanen og beskyttede derved tillige 5 andre Faner, der hørte til Troppedele, der havde opløst sig helt i Kampen. Først fulgtes en Vei paa en smal Dæm­ ning mellem en Vandgrøft og nogle Humlehaver; derpaa kastede Fusilierne de fjendtlige Tirailleurer foran sig opad Bakkeskraaningen og naaede næsten samtidig med dem Bakkekanten. i Stormskridt. Iler blev Angriberne paa kort Hold modtagne af en morderisk Ild fra to halvmaaneformede Brystværn, men efter at denne Bd en Tid lang var bleven besvaret med Hurtigskydning, satte Bataillonskommandeuren, Major Campe, tilligemed samtlige kampdygtige Officerer sig i Spidsen for Afdelingen ogtog Skandsen med Storm. Franskmændene flygtede mod Nordvest, haardt forfulgte af Fusilierne, det Hele i en vild Uorden, indtil Ilden fra en foranliggende Bakkekam tvang disse til at gjøre omkring. Da hele det øverste Parti af det af disse tagne Terrain blev virksomt beskudt af Franskmændene, og da Slugten mellem begge Bakkefremspringene blev behersket af nogle Mitrailleuser, kunde Fusilier Bataillonen foreløbig ikke tænke paa at gjøre videre Fremskridt. En staaende Skydefægtning udviklede sig, men Preusserne holdt Bakkeranden og de erobredeBrystværn.

Paa 19de Brigades venstre Fløi havde Hauptmannv. Wolff med 9de og 12te Komp. af Reg. Nr. 6 tilbage­ vist nye Angreb af Franskmændene mod Wørths sydvest­ lige Udgang. Han samlede nu alle her kæmpende Af­delinger og førte dem, skjøndt saaret, med Fanen i Haanden, mod de igjen fremrykkende Franskmænd. Den Sydvest for Wørth fremspringende Bakke blev naaet. Her blev Hauptmann Wolff anden Gang saaret. Til dette resolute Angreb havde de to høire Fløikompagnier (1ste og 4de) af 1ste Bataillon af Reg. Nr. 46 sluttet sig, medens denne Bataillons to andre Kompagnier tilligemed 3die og 4de Kompagni af Reg. Nr. 37 længere tilvenstre søgte at bane sig Vei henimod Elsasshausen.

Medens disse Resultater opnaaedes paa Fløiene af Brigaden, lykkedes det i Centrum 1ste Bataillon af Reg. Nr. 6 og 2den Bataillon af Reg. Nr. 46 at kaste Fjenden paa Chausseen, saaledes at hele den øverste Rand af de Vest for Wørth fremspringende Vinbjerge nu var om­ klamret af preussiske Skyttelinier.

For at holde det med meget store Offre saaledes vundne Terrain lod General Rirchbach nu ogsaa sine sidste Reserver gaae over Saueren. Det gjaldt især om, igjen at faae Artilleriet, hvis Ild nu var maskeret, i Virksomhed. 10de Divisions Batterier og Halv­ delen af Korpsartilleriet gik over Broen i Wørth, der var gjort i Stand af et Pontoneerkompagni (af 9de Division) og søgte, saa godt de kunde, at komme igjennem de næsten helt tilspærrede Gader. 5te Korps’s øvrige Ar­tilleri gik under Bedækning af et Kompagni af 2den Ba­taillon af Reg. Nr. 6 frem til Veien fra Wørth til Goersdorf og blev her forstærket af Batterier fra 1ste bay­erske Korps.

Dernæst blev næsten alt Fodfolket trukket frem iforreste Fægtningslinie. Reg. Nr. 50 og de øvrige ved Galgebakken kæmpende Afdelinger blev forstærket med tre af de bag dem, Øst for Sauern i Reserve opstillede 6 Kompagnier. De tre andre af disse gik over Wørth og sluttede sig til de Syd for Frøschwiller-Wørth Veien kæmpende Tropper. 2den Bataillon af Reg. Nr. 6 (med Undtagelse af det ovenfor omtalte Kompagni, der var Bedækning for Artilleriet ved Wørth-Goersdorf Veien) og de to hidtil i Reserve bag Wørth holdte Batailloner af 9de Division gik over Saueren paa en Løbebro Syd for Wørth. 2den Bataillon af Reg. Nr. 6 gik derefter frem i Retning mod Frøschwiller.

Ved saaledes at sætte Alt ind haabede 5te Korps at kunne holde sig paa den vestlige Side af Saueren og at beskjæftige Fjenden i Fronten, indtil Sidekorpserne kunde føre et afgjørende Angreb i hans Flanker. Klokken var nu henimod 3. Kampen havde hidtil bestaaet af en Mængde stadig gjentagne Offensivstød fra begge Parter. Under disse led stadig Angriberen uhyre Tab paa Grund af Terrainformationen og Bagladevaabnene, medens For­ svareren i Regelen hævdede sin Stilling. Kun lidt efter lidt og med store Anstrængelser lykkedes det de preus­ siske Afdelinger at gjøre Fremskridt. Deres Batailloner vare sammensmeltede og Størstedelen af Officererne faldne eller saarede — saaledes Kommandeuren for Reg. Nr. 46, Oberst v. Stosch, Majorerne Heugel af Reg. Nr. 6 og Campe af Reg. Nr. 46 — medens Modstanderen uophør­ lig førte friske Reserver frem. «Zum Ausharren unter solchen Umständen bedurfte es der ganzen Zuversicht des kommandirenden Generals, der Energie aller Führer und der äussersten Hingebung der Truppen.«

Men saa kom ogsaa den længselsfuldt ventede Under­støttelse.

Vi have Side 31 omtalt, at General Kirchbach om­ trent Kl. 11,30 havde anmodet 2det bayerske Korps om Assistance. En lignende Anmodning sendte han samtidig til Ilte Korps, der ogsaa besluttede sig til at gaae frem paany og allerede før Modtagelsen af den af Armeekommandoen Kl. 1 udgivne Befaling ordnede sig til et kraf­ tigt Angreb mod Franskmændenes høire Fløi. Efter en heftig og opløsende Kamp lykkedes dette Angreb. Gan­ gen i det var følgende:

Kl. lidt før 1 toges Albreclitshäuser Hof og Morsbronn. Noget før var den østlige Del af Nordranden af Niederwald besat med Front mod Nord.

Kl. 2,30 var den vestlige Del af denne Nordrand besat og høire Fløi af Ilte Korps traadt i Forbindelse med den ved Galgebakken kæmpende Styrke af 5te Korps, deriblandt Reg. Nr. 50 af 10de Division. Kort efter toges Krattet mellem Niederwald og Elsasshausen og saa gik det fremad mod denne By. Den toges, et Kontrastød af fransk Fodfolk tilbagevistes, og derpaa afsloges et Angreb af den franske Kavalleridivision Bonnemain. Under disse Kampe vare 2det og Bdie Komp. af Reg. Nr. 46 bievne blandede helt ind i 11te Korps, paa hvis høire Fløi Reg. Nr. 50 og de med det forenede Afde­ linger af 9de Division stadig gik frem i Retning fra Galgebakken mod den østlige Del af Elsasshausen. Disse Dele af 5te Korps tilligemed 5te og 7de Komp. af 2den Bataillon af Reg. Nr. 6, der jo vare under Fremrykning, kom derved til at tage Del i Kampen mod det franske Rytteri. Dettes Angreb tilbagevistes med største Lethed, næsten overalt uden saa meget som at formere Kredse, og Franskmændenes Tab var overordent­ lig stort. Terrainet var saa uheldigt for Franskmændene, at de næsten blev helt ødelagte af Ilden fra Preusserne, medens de søgte Steder, hvor de kunde komme frem og attakere dem.

Under denne her i Korthed angivne Fremrykning mod Elsasshausen af Ilte og Dele af 5te Korps fortsatte Resten af dette sit Frontalangreb og gjorde Fremskridt. Paa dets høire Fløi var imidlertid Iste bayerske Korps’s ene Division kommen op, og Kl. 3 hævdede den tydske Hær de paa Plan 2, 2det Moment, an­ givne Stillinger.

Man seer af Planen, at 10de Divisions Afdelinger nu vare saaledes opstillede: 19de Brigade var helt samlet med Undtagelse af 2det og 3die Komp. af Reg. Nr. 46, der kæmpede med Ilte Korps, og af det Kompagni af Reg. Nr. 6, der stod som Skytsbedækning Øst for Saueren. Paa Brigadens høire Fløi kæmpede som før Füsilier Ba­ taillonen af Reg. Nr. 46; tilvenstre for den 2den Batail­lon af samme Regiment. 1ste og 4de Comp. af Regi­ mentet stod syd for Worth-Frøsclnviller Chausseen og skiltes fra den øvrige Del af Regimentet ved et Pioneerkompagni (af 9de Division),. der stod paa selve Chausseen. Endelig stod paa Brigadens venstre Fløi 2den Bataillon af Reg. Nr. 6. Disse her nævnte Afdelinger dannede Brigadens 1ste Træfning; i 2den Træfning stod 1ste og Fusilier Bataillonen af Reg. Nr. 6, hin Nord,denne Syd for Chausseen.

Af 20de Brigade kæmpede 1ste og 2detKomp. afReg. Nr. 37 i Forening med Bayrerne. 1ste Kompagni havde nemlig sluttet sig til 1ste bayerske Korps’s Frem­ rykning og var traadt i Forbindelse med 2det Kompagni, da 1ste bayerske Korps greb ind i den Kamp, der er omtalt Side 31. Resterne af 3die og 4de Komp. samt af 2den og 3die Bataillon af Reg. Nr. 37 havde samlet sig ved den vestlige Udgang af Wørth. Endelig kæm­ pede Reg. Nr. 50 paa 5te Korps’s yderste venstre Fløi.

Alle de i første Linie kæmpende Batailloner vare næsten helt opløste i Skyttesværme, saaledes at Signa­ turerne paa Planen nærmest antyde Stederne, hvor Størstedelen af Bataillonerne befandt sig Kl. 3.Divisionens fire Batterier havde efter Passe­ ringen af Wørth taget Stilling helt Vest for Elsasshausen med Front mod Frøschwiller.

Dragonregiment Nr. 14 var i Bevægelse henimod Siige Muhle.

10. Bemærkninger tii 10de Divisions Deltagelse i Slaget ved Wørth fra Kl. henimod 1 til Kl. 3.

De uheldige Følger af, at General Kirchbach uden Overkommandoens Billigelse havde hidført et Slag, vise sig i Begyndelsen af den foran fremstillede Kamp. 5te Korps var i dette Tidsrum temmelig farligt stillet, da de andre Korps ikke kunde understøtte det tilstrækkelig tidlig. Det havde ikke (Kl. lidt før 10,30) kunnet efter­ komme Kronprindsens Ordre til at afbryde Kampen uden at give Fjenden Berettigelse til at tilskrive sig en Seir, Noget, der lige ved Begyndelsen af Felttoget kunde have havt temmelig uheldige Følger for Preusserne, navnlig i moralsk Henseende. Korpset var altsaa nødt til at fort­ sætte Kampen og maatte efterhaanden drage flere og flere Tropper ind i 1ste Træfning. Det var beldigt for det, at Ilte Korps saa villig besluttede sig til at under­ støtte det, derimod uheldigt, at 2det bayerske Korps var trukket helt bort fra Kamppladsen, men atter i høi Grad heldigt, at Kronprindsen Kl. 1 bestemte sig til at gjennemføre Slaget. Man faaer Indtrykket af, at Preusserne med en Del færre Offre vilde have vundet Slaget ved Wørth, hvis de enkelte Korps havde givet Overkomman­ doen Tid til at lede deres Bevægelser efter en samlet Plan. Selv efter Kl. 1 kunde 5te Korps kun tildels rette sig efter Overkommaedoens Befalinger til det om at af­ vente 1ste bayerske og Ilte Korps’s Indgriben, da det før det Tidspunkt havde været nødsaget til at trække næsten alle sine Tropper frem i Kampen.

Wørth og Spachbach vare ganske naturlig atter nu de Punkter, hvorimod Forstærkningerne bleve dirigerede. Mellem Wørth og Spachbach har den stærke Besætning, der kan antages at have været paa Galgebakken, rimelig­ vis vanskeliggjort Overgangen over Saueren.

Hvad Kampen N. V. for Spachbach angaaer, da var det overordentlig rigtigt af 2den Bataillon af Reg. Nr. 50 at benytte den første sig tilbydende Ledighed til at støde til sit Regiment. Der er naturligvis eri ganske anderledes samlet Kraft i et Regiments Angreb end i et Angreb af 3 Batailloner, hørende til forskjellige Regi­ menter. Kampen om Galgebakken bliver nu ogsaa hel­ digere for Preusserne, dels paa Grund heraf, dels paa Grund af at en samlet Brigade af 9de Division kommer til Assistance, baade ved at deltage i 1ste Træfnings Kamp og ved i Nærheden af denne at danne en Reserve. 10de Divisions Sapeurkompagni tager paa en dygtig Maade Del i Kampen her. Kunde man altid være sikker paa en saa heldig Indgriben af Ingenieurtropper i Fod­folks- og Artillerikampen, kunde man vel tænke paa at at skatte Fodfolksspaden, der dog altid generer Mandskabet Noget i dets Bevægelser. Men det kan man naturligvis ikke, og det er jo ogsaa overalt anerkjendt, at Fodfolket selv maa kunne skaffe sig Dækning, hvad enten man nu til Brug hertil vil foretrække Fodfolksspaden eller som i Preussen ved Kompagnierne medføre almindelige Pioneerredskaber, idet man forøvrigt stoler paa, at Fodfolket ofte ved Hjælp af Sabelen i kort Tid kan skaffe sig en ret anstændig Dækning.

Ved Fremføringen af Forstærkningen til Kampen ved Wørth toges vedvarende ikke tilstrækkelig Hensyn til Regiments- og Brigadeinddelingen, idet to Batailloner af 9de Division sendtes over Saueren før 1ste og Fusilier Bataillonen af Reg. Nr. 46, og idet 2den Bataillon af Reg. Nr. 6 endnu længe holdtes tilbage som Artilleri­ bedækning. Divisionerne blev herved ligeledes i høiere Grad end nødvendigt blandede ind i hinanden, og man mærker ikke synderlig til Divisionskommandoen ved 10de Division.

Vi udtalte Side 42 at 10de Divisions 1ste Træfning burde have afventet Forstærkning og ordnet sig, før den foretog nye Angreb. Det synes ogsaa som om Styrken i Wørth væsentlig har holdt sig til Defensiven i Perioden fra Kl. 12,30 til henimod Kl. 2, Noget, den vistnok for­ øvrigt har været temmelig nødsaget til. Da nu Kl. 2 fire Batailloner (1ste og Fus. Bat. af Reg. Nr. 46 og 2 Ba­ tailloner af 9de Division) vare rykkede over Saueren som Forstærkning, da to andre vare stillede op i tilstrækkelig Nærhed til at kunne tjene som Reserve under et Angreb, og da Overkommandoens Ledelse begyndte at vise sig paa en heldig Maade, var Øieblikket kommet til at gjøre et nyt Angreb.

Det maa have været forbundet med særegne Vanske­ ligheder at udvikle sig til dette Angreb. Over 7,5 Batailloner stod ophobede i Wørth og skulde saa samlede og enstidig som muligt føres frem mod en Fjende, der stod tæt foran og havde indrettet hver Fold i Terrainet til Forsvar. Man manglede altsaa Plads til at udvikle sig. Af Generalstabens Beretning synes næsten at fremgaae, at alle 7,5 Batailioner — eller ialfald idet mu­ lig Fusilier Bataillonen af Reg. Nr. 46 strax har været holdt tilbage — udviklede i Kompagnikolonner, ere gaaede frem i een Træfning paa en Strækning, der knap kan have været en 800 Skridt lang; men rimeligst er det vel at antage, at alle Bataillonerne uden nogen egentlig Træf­ ningsinddeling ere førte ud af Wørth og strax frem mod Fjenden, saa hurtig som de for Ilaanden værende Ud­ gange tillod det, og at Fusilier Bataillonen af Reg. Nr. 46 da har været den sidste.

Hvad enten nu det Ene eller det Andet har været Tilfældet, saa maa en saa stærk Sammenhoben af Trop­per ved et saadant Angreb have gjort et uhyre Tab uundgaaeligt og — hvad der næsten er værre — have i høi Grad forhindret Manoeuvreringen, da Mandskaberne jo bogstavelig maae være faldne over hverandre. Vi see ogsaa, at medens det lykkedes de foran værende Skytter at sætte sig fast paa Bjergskraaningen, har det ikke været muligt at føre Angrebet videre frem. De bagved værende Kompagni; og Bataillonsreserver have aabenbart meget hurtig maattet opløse sig i «Sværme» og et Kaos er fremkommet, hvor al Føring tildels har været umulig. Det havde sikkert været rigtigere at holde mindst 3 Batailloner tilbage i Wørths Udkant, medens de øvrige gik frem. Vi troe, at fire Batailioner lige saa godt, eller — om man vil — lige saa lidt som sex kunde have gjort Fremskridt ved Frontalangrebet, og saa kunde man have ladet de øvrige tre gjøre et omfløiende Angreb under hines fortvivlede Kamp i Fronten. Vi sige «fortvivlede», thi vi antage, at et gjennembrydende Angreb mod en saa stærk og med Tropper saa stærkt besat Stilling lige­ frem er umuligt. Et Angreb med 6 á 7 Batailloner i Kompagnikolonner, tæt sammenpakkede paa en 800 Skridt, er i vore Dage noget endnu mere Abnormt, end Macdonalds bekjendte Kolonne i Slaget ved Wagram var det paa den første Napoleons Tid.

Det var derfor ogsaa en heldig Idee af Oberst v. d. Esch at dirigere Fusilier Bataillonen af Reg. Nr. 46 udenom Frontalangrebets høire Fløi. Kun burde — som allerede antydet — formentlig et Regiment istedetfor en Bataillon have været anvendt til dette Ilverv og derfor strax være bleven holdt tilbage ved Angrebets Begyndelse, medens de øvrige 4 Batailloner ved et energisk Angreb holdt Fjenden fast i Fronten og dannede det Slør, bag hvilket Regimentet kunde komme op paa høire Fløi. — Naar den preussiske Generalstab beretter, at Oberst v. d.Esch «førte» Fusilier Bataillonen frem, da maa det vel forstaaes saaledes, at han angav den Maalet og Retnin­ gen for dens Angreb. (Heydekampf bruger ogsaa Ud­ trykket «liess das Bataillon vorgehen»). En Stabschef har nemlig under en Kamp saa meget at tage vare, at han ikke maa beskjæftige sig for meget med en enkelt Bataillon, men overlade Føringen af denne til dens Chef, der maa antages at kunne gjøre Fyldest i den Stilling, han er sat i.

Den Formation, Fusilier Bataillonen af Reg. Nr. 46 antog under Fremrykningen til Angreb, maa ansees for at være rigtig. Bataillonen skulde bevæge sig til Flan­ ken bag en hidsig Frontalfægtning, der skjulte dens Frem­ rykning, og saa efter at have passeret Fløien kaste sig mod et Punkt eller to med al mulig Kraft. Der var der­ for foreløbig ingen Grund til at opløse mere end eet Kompagni, der derhos ikke behøvede helt at spredes, og havde man da tre Kompagnier samlede til Anvendelse mod det Punkt, der vilde vise sig som det heldigste Angrebsobjekt. Det er altsaa, de her for Haanden værende særlige Omstændigheder, der bringe os til ved denne Leilighed at foretrække en anden Formation end den,- om hvilken vi tidligere — Side 35 — have udtalt, at den i Reglen vil være den heldigste Angrebsformation for en Bataillon.

Gangen i Bataillonens Angreb var ogsaa rigtig indtil et vist Punkt. Det var rigtigt at følge de vigende fjendt­ lige Tirailleurer saa hurtig som muligt til Bakkekanten var tagen. Det var rigtigt her at give sig en kort Tid til en Hurtigskydning og til at samle sig en Smule, og endejig var det ogsaa rigtigt saa at storme de to halvmaaneformede Brystværn, da de laae saa tæt foran Bakke­ kammen, at man ikke kunde holde sig her uden at tage dem. Havde Bataillonen været fulgt af en 2den (efterScherffs Terminologi «3die») Træfning, burde vel iøvrigt denne have stormet Brystværnene, medens 1ste ordnede sig bag Bakkekammen; men man havde den ikke, og det var heller ikke endnu saa nødvendigt, da Brystværnene laae saa tæt foran Bakkekammen, at de kunde inddrages i det samme Angreb.

Men længere end til Brystværnene burde Bataillonen ikke have udstrakt sit Angreb. Det havde under den hurtige Fremrykning og hidsige Kamp ikke kunnet undgaaes, at Uorden var indtraadt, og at storme videre i en saadan Uorden var at give sig til Pris for den første ordnede Afdeling, der kom Fjenden til Understøttelse Efter at have taget Brystværnene maa Bataillonen haardt have følt Savnet af en 2den Træfning, der kunde for­ følge de vundne Fordele, medens man ordnede sig i Brystværnene og bag Bakkekammen, og det maa ansees baade for et Held for Bataillonen og for et Vidnesbyrd om dens Dygtighed, at den ikke, efter at være bleven standset i sin uordnede Fremtrængen, blev helt sprængt. Der burde altsaa, som tidligere nævnt, mindst have været anvendt et Regiment til dette Flankeangreb, og vi have her et Exempel, der taler for Rigtigheden af den af en anseet ældre Kammerat nys i et Foredrag fremsatte Sæt­ning, at i vor Tid maa Regimentet betragtes som tak­ tisk Enhed, som den Enhed, der, samtidig med at den endnu kan «føres» («føres» i Modsætning til «ledes») af een Mand, i sig har Styrke nok, med Ilensyn til Dyb ­ den, til at kunne løse saadanne Hverv, som nu ofte ville stilles til den taktiske Enhed, medens Rataillonen kun kan betragtes som taktisk Enhed i Parallelkommandoen, da den ikke kan udsondre en 2den Træfning og derfor i Reglen ikke kan udføre noget selvstændigt Hverv i Nutidens Slag.

Saavel den Omstændighed at det var Armeekorpsstabschefen, der dirigerede Fusilier Rataillonen af Reg. Nr. 46 frem, som den stærke Sammenblanden af 19de Brigades Batailloner og Kompagnier under Brigadens venstre Fløis og Centrums samtidige Kamp synes at tyde paa, at Regimentscheferne ikke have ført deres Batailloner, og at Brigade- og Divisionsledelsen ikke har været stor. At Bakkerandene Vest for Wørth tilsidst alligevel blev tagne og holdte, taler atter i høi Grad til Fordel for den fortrinlige Aand i den preussiske Hær.Ved dette Angreb fulgte Reserverne efter paa rette Maade, og navnlig er Artilleriets Fremrykning gjennem Wørth, saasnart Fodfolket maskerede Ilden fra dets tid­ligere Stilling og næsten førend Bakkerandene Vest for Wørth vare decideret tagne, et af de mange Vidnesbyrd fra Krigen 1870—71 om Preussernes elegante Artilleritaktik og om de store Fordele, der kunne opnaaes, naar Fodfolk og Artilleri forstaae paa rette Maade at gribe ind i hinandens Kamp og have fuld Tillid til hinanden.

Det var naturligvis rigtigt, at de Dele af Divisionen, der blev angrebne af det franske Rytteri, afviste Angrebet i de Formationer, hvori de vare, og ikke indlode sig paa at gaae i Kredse eller søgte at danne Karrée. I et Terrain som det ved Wørth kan Rytteri aldeles Intet udrette mod Fodfolk, der er forsynet med llagladegeværer. Rytteriet kan i det Hele taget nu kun under ganske sær­ lige for det heldige Omstændigheder udrette Noget mod Fodfolk under Slaget før Forfølgningen. De forskjelligeLandes Rytterofficerer ville jo imidlertid nødig gaae ind paa den Tanke, at Vaabenets Optræden under selve den afgjørende Kamp nu skulde være uden Nytte i Sammen­ ligning med de uhyre Tab, det nødvendigvis maa lide ligeoverfor det forbedrede Skyts, og de lade ikke til at finde tilstrækkelig Erstatning for Opgivelsen af denne Optræden i den udmærket smukke Anvendelse, de nu i langt høiere Grad end før faae ved Sikkrings- og Efter­ retningstjenesten paa Grund af de overordentlig store Fordringer, denne stiller til den ældre og yngre Rytterofficers taktiske og strategiske Rlik, til hans Terrainsands og til hans resolute Optræden i de talrige Kampe, der ville forefalde i den. Man seer og hører saaledes ofte ældre og yngre Rytterofficerer fastholde, at Rytteriet endnu som før kan lægge et tungt Sværd i Kampplad­sens Vægtskaal, ikke alene ved som Divisionsrytteri at hjælpe paa Fodfolket ved opofl'rende Attaker, men ogsaa ved i Masse at gribe ind som Hovedfaktor under Afgjørelsen, og Midlerne til at bevare denne Vaabenets Betyd­ ning fra Seydlitz’s Dage skulde da være: Formation i Masse og en i høi Grad forøget Hurtighed.

Og det er ikke alene Rylterofficerer, der ville fast­ holde denne Del af Vaabenets Betydning; man seer ogsaa Generalstabsofficerer, der nødig ville opgive et af de Midler, man tidligere havde til at fremtvinge Afgjørelsen eller til at forhale den; der nødig ville undvære paa Kamppladsen det Vaaben, der ved Zorndorf vandt Slaget og ved Eylau forhindrede Nederlaget. Sclierff mener saaledes, at der i hans normale «Flügelschlacht» vil være to Momenter, hvor man med Fordel kan anvende Ryt­teri. Det ene er under Forberedelsen til Stormen; det andet under selve Stormen.

Hvad det første Moment angaaer, kunde det dog mulig være noget tvivlsomt, hvorvidt Rytteriet kan an­ vendes der. Scherff mener, at naar den defensiv-offen­ sive Part er bleven saa overrystet af Angriberens Forbe­redelsesild, at han knapt længere vover at besvare Ilden, da bliver det Øieblikket for hans Rytteri til at styrte sig mod Angriberens opløste lange Skyttekjæder for at standse dem, medens Forsvarerens Fodfolk trækker Veiret. Hanmener, at en Ryttermasse ved sin imponerende Frem- brusen vil kunne udføre denne Standsning, og at der tilmed ikke haves Andet end Rytteri til at tilveiebringe den. Han gaaer ud fra, at Forsvarerens til Kontrastød bestemte Tropper — 3die Træfning — endnu ikke maa rykke frem, lige saa lidt som 2den Træfning eller 1ste Træfnings Reserve endnu tør træde i Virksomhed, me­ dens som sagt 1ste Træfnings 1ste Linie med dens Soutienser ere bragte til Taushed, thi han vil kun have Rytteriet frem, naar dette ikke længer kan maskere et eneste Skud. Men hvad vil det saa egentlig kunne nytte, om en Ryttermasse offrer sig? Den vil jo dog i Løbet af meget kort Tid være spredt som Avner for Vinden, selv om det er lykkedes den at ride Modstanderens 1ste Linie overende. Denne vil saaledes meget snart kunne rykke frem igjen og tilmed vist have faaet en forhøiet Stemning ved at see, hvor lille det Tab er, den har lidt, navnlig i Sammenligning med det umaadelige, det fjendlige Rytteri vil lide, naar det saaledes stormer ned mod seirrigt fremtrængende Fodfolk og Artilleri. Og Stem­ ningen hos den defensiv-offensive Part vil neppe blive synderlig forhøiet, ved at dens Rytteri saaledes bliver henveiret. Situationen vil for den ofte være lige saa for­ tvivlet efter som før et saadant Rytterangreb. Her gaae vi ovenikjøbet ud fra, at Terrainet ikke vil lægge væsent­ lige Hindringer i Veien for en saadan Attake med en Ryttermasse. Saa er der endnu den Vanskelighed, rigtig at bestemme det Moment, da Angrebet skal finde Sted. Scherff omtaler det Uheldige i den defensiv-offensive Kampform paa Grund af det Vanskelige i at bestemmeØieblikket for Kontrastødet. Men det Vanskeligste af Alt bliver dog at bestemme Øieblikket for et saadant Rytter­ angreb. Den kommanderende General vil ofte være saa beskjæftiget med at lede Infanteri- og Artillerikampen i dens Hovedtræk over hele Linien, at ban ikke kan give Tegnet til Rytterangrebet paa det enkelte Sted. Det er vel ogsaa almindelig anerkjendt, at det er Ryttergeneralen,der bestemmer Øieblikket. Men, som Scherff siger: «Es gehört ein feiner Kenner des Artilleri- und Infanteri- kampfes dazu, diese Augenblicke richtig zu erkennen und richtig auszunutzen.» Angriber Rytteriet, før Forsvarerens 1ste Linie er bragt til Taushed, gjør det som ovenfor omtalt galt, og kommer det blot et Kvarter for sent, har Angriberen fæstnet og ordnet sig til Storm, inden det kan attakere. Ryltermassen maa sikkert ofte i et saadant Terrain, hvor der overhovedet kan være Tale om at an­ vende Ryttermasser, under Begyndelsen afForberedelses­ kampen staae en 3000 Skridt bag sit Partis Fodfolk. Selv om den — hvad der vel bliver nødvendigt — nær­ mer sig i Trav og passerer de sidste 1800 Skridt af Attaken i Galop, vil der gaae en Del Tid efter at Rytter­ generalen, der maa opholde sig i Nærheden af Hoved­ kampen, har seet: Nu kommer Øieblikket, og til han har faaet sit Rytteri hentet frem.

Vi mene derfor, at man maa opgive Tanken om at anvende Ryttermasser i dette Moment, og i Konsekvens heraf antage vi dernæst, at man under Indledningskam­ pen til Slaget bør placere Massen af sit Rytteri bag Fløiene og kun have Divisionsrytteri bag Fronten, idet man strax gjør sig klart, at Attaker med Ryttermasser under Afgjørelsen af Slaget kun kunne anvendes i det andet af Scherff omtalte Moment, det nemlig, da Angri­ beren skrider til Storm.

Aldeles afseet fra Gangen i et Slag maa man jo altid have Rytteri paa sine Fløie for at udspeide Fjenden og for at sikkre sig imod omgaaende Bevægelser. Naar det nu betragtes som Regel, at man bør angribe en af den fjendtlige Stillings Fløie, maa Rytteriet under Indlednings­ kampen placeres hovedsagelig bag den Fløi, hvor Af­gjørelsen skal fremtvinges. Det maa da gaae over til Attake samtidig med Fodfolket, idet det omklamrer Fjendens yderste Fløi, og paa den defensiv-offensive Side maa det gaae frem samtidig med det til Kontrastødet bestemte Fodfolk og Artilleri. Der vil herved fremkomme en Kamp af Rytteri mod Rytteri, ved Siden af hvilken det defensiv-offensive Partis Rytteri dog maa søge at attakere det stormende Fodfolk, der i denne Periodehovedsagelig vil have sin Opmærksomhed henvendt paa den fjendtlige Stilling og den fjendtlige 3die Træfning Fodfolk. Hvis ikke Angriberens Rytteri holder det mod­ satte Parties Rytteri i Skak, kan dette blive gene­ rende her. — Endnu en anden Grund har Angri­ beren til at lade sit Rytteri gaae frem samtidig med Fodfolket, nemlig den, at han kun paa den Maade kan have det tilstrækkelig nær ved Haanden til hurtig at kunne anvende det til en virksom Forfølgning, saasnart Fjenden viger.

11te Korps’s seirrige Fremtrængen sees strax at gjøre sin Indflydelse gjældende paa 5te Korps’s Kamp. Denne gaaer atter fremad, og den Stilling 10de Division indtog Kl. 3 viser, at den overordnede Ledelse maa have begyndt at bringe Orden i Masserne. 19de Brigade er bleven ordnet i to Træfninger, Regimenterne dog ikke i den fløivise Formation, og Resterne af Reg. Nr. 37 samle sig som en Reserve i Wørth. 2den Træfning har paa Grund af Dækningen fra de foranværende Bakker kunnet stille sig tæt bag 1ste Træfning, en Fordel, som man naturligvis benytter, hvor man kan.

Divisionsartilleriet, der har forstaaet at holde sig samlet, er ganske vist blevet skilt fra den øvrige Division, men bar rimeligvis været nødt heriil paa Grund af de særlige Forhold. Det er kommet gjennem Wørth, før Frontalangrebet har vundet saa meget Terrain, at det her kunde finde Plads til at gribe ind, og har saa rime­ligvis af Hensyn til Terrain- og Fægtningsforhold med Divisionens Tilladelse fulgt Veien fra Wørth til Elsasshausen, indtil det har fundet en fortrinlig Plads i Fægt­ ningslinien. Paa Bakken Vest for Flsasshausen, á chevai paa Veien til Froschwiller, har det havt særlig heldige Betingelser forat kunne, i Forening med 11te Korps’s Artilleri, understøtte Fremrykningen mod sidstnævnte By.

Dragonregimentet har under de for Haanden værende Omstændigheder ikke havt nogen Anledning til at nærme sig, før Fodfolks- og Artillerikampen decideret gik fremad. Men henimod Kl. 3 seer det, at Seiren nærmer sig. Det veed, at det Fodfolk, der har taget Fjendens sidste Hovedstilling, er saa udmattet, at det ikke strax kan forfølge paa anden eller bedre Maade end ved en vel rettet Hurtigskydning, medens hele An­griberens Artilleri kjører op i den tagne Stilling for at føie sin Ild til Fodfolkets. Det veed, at saa er Øieblikket kommet for hele Angriberens Rytteri, baade Rytter­ divisionerne og Divisionsrytteriet, til at falde over den vigende Fjende som Samson over Philisterne, at det der­ for maa være ved Haanden, og at: »Die Cavallerie darf sich niemals rufen Iassen.» Det maa i fri Trav og Galop frem forbi den tagne Stilling, udenom mulige Terrainforhindringer og i Flanken paa den vigende Fjende. Det var ganske naturligt, at Regimentet dirigerede sin Frem­ rykning over Egnen ved Säge Mulde, da det navnlig kunde vente at faae Leilighed til at gribe ind udenom Divisionens Floi, og da Overgangene ved Wørth desuden vare saa belemrede, at det vilde have været mindre rig­tigt at søge dem.

11. 10de Sirisions Deltagelse i Slaget red Wørth fra Kl1 3 til Slagets Slutning.

Under denne Del af Slaget vare Afdelingerne stærkt Jdandede imellem hverandre. Alt gik hensynsløst frem mod Froschwiller, Bayrerne fra Nord, 5te Korps fra Øst og 11te Korps fra Syd. Würtembergerne (Korps Werder) vare ogsaa komne frem og rykkede navnlig ind i Ilte Korps’s Fægtningslinie. Alle Korpserne fik Leilighed til at plukke af Seirens Frugter. 19de Brigades Kommandeur, Oberst v. Henning, førte personlig Dele af 5te og Ilte Korps frem ad Wørth-Veien. Froschwiller blev omtrent samtidig naaet baade fra Nord, Øst og Syd, og Franskmændene led paa Grund heraf et umaadeligt Tab. De førte endnu en fortvivlet Kamp i Landsbyen, da ogsaa dennes Vestside blev besat af preussiske Tropper. Kl. 5 var Kampen i Froschwiller endt, men for denne Kamp imellem 3 og 5 haves ingen bestemte Tidsangivel­ ser, og de enkelte Afdelinger kunne ikke særskilt følges.

Den Eskadron af Dragonregimentet Nr. 14, der ved Begyndelsen af Slaget stod i Gunstett, havde senere sluttet sig til et preussisk Husarregiment og tog nu Del i Forfølgningen, idet den gik frem over Eberbach mod Gundershoffen. Nord for sidstnævnte By tog disse 5 Eskadroner ved et samtidigt Angreb i Qveue og Flanke 13 Officerer og Læger, 186 Mand, 240 Heste, 1 Kanon, 4 Ammunitionsvogne og 16 andre Kjøretøier. Et Forsøg af nogle fjendtlige Afdelinger paa at befrie disse tagne Tropper og Kjøretøier blev afvist ved Uden fra et Batteri, der var kjørt op Øst for Gundershoffen. Om Aftenen blev Eskadronen af Dragonregimentet Nr. 14 dirigeret tilbage til 10de Division i Froschwiller.

Den øvrige Del af Dragonregimentet var ifølge Heydekampf ogsaa fremme under Forfølgningen, men nærmere Oplysning om dens Virksomhed mangler.

løvrigt tog 10de Division ingen Del i Forfølgningen, der jo ganske naturlig blev overladt til de friskeste Trop­per, navnlig til würtembergsk og bayersk Rytteri og Ar­tilleri samt til Fodfolk af 2det bayerske Korps. Gundershoffen, Reichshotfen og Niederbronn vare besatte om Aftenen.

10de Division bivouakerede om Aftenen tilligemed den øvrige Del af 5te Korps ved Froschwiller. Dens Tab i Slaget sees af nedenstaaende Tabel:

12. Slutningsbemærkninger.

Den Uorden, hvori den tydske Hær kæmpede mellem Kl. 3 og Kl. 5, var dels en Følge af den haarde Kamp før Kl. 3, hvor Alt maatte sættes ind for at vinde Seiren, dels en Følge af den almindelige Tilbøielighed til at storme efter en vigende Fjende. Franskmændenes Sag var saa grundig tabt Kl. 3, at Uordenen her ingen Skade gjorde, men — vi gjentage det — Uorden bør altid søges undgaaet, Masserne bør føres, den vilde Fremstormen bør tøiles. Vi ere tilbøielige til at antage, at det næste Fremskridt i Krigskunstens Udvikling bliver: Orden i den spredte Fægtning.

Forfølgningen giver et Exempel paa det store Bytte, en forholdsvis ringe Rytterstyrke kan gjøre fra en vigende Fjende. «Jeg forfølger, om jeg saa kun har ti Husarer ved Haanden», skal en polsk Ryttergeneral have sagt, og det er ganske vist en fuldstændig'magisk Virkning, frem- stormende Ryttere kunne have paa en i Opløsning flyg­tende Fjende. Imidlertid kunne Tilfælde let indtræde, hvor det forfølgende Rytteri kan trænge til en Støtte, og Artilleri maa derfor følge det saa hurtig som muligt. Bat­ teriet, der var kjørt op Øst for Gundershoffen, giver et Exempel. Have vi tidligere — Side 39 — udtalt os om den Maade, hvorpaa Fodfolk og Artilleri maae føies sam­ men under Slaget, saa ville vi her blot bemærke, at under Forfølgningen saa vel som under hele den strate­ giske Sikkringstjeneste er det Foreningen af Rytteri og Artilleri — helst ridende — , der spiller Hovedrollen.

Af Tabstabellen sees, at Divisionen har havt et Tab af 3198 døde eller saarede Kombattanter. Antallet af dens Kombattanter før Slaget var c. 13100, altsaa er næsten hver 4de Mand bleven dræbt eller saaret. Dette betydelige Tab kan ikke forundre, naar man be­ tænker, at Divisionen havde kæmpet i et Frontalangreb, under stadig gjentagne Offensivstød, mod en stærk og stærkt besat Stilling, uafbrudt fra Kl. før 10 om Formid­dagen til Kl. 5 om Eftermiddagen. Divisionsartilleriels ringe Tab vidner om det franske Artilleris middelmaadige Tilstand i Krigen 1870—71.

Til Sammenligning skal anføres, at Forholdet mellem Døde og Saarede og den hele kæmpende Styrke var:

Kaster man nu et Tilbageblik paa 10de Divisions hele Optræden i Slaget ved Wørth og gjør sig Rede for det Indtryk, man har modtaget af den, da forekommer det os, at Beundringen for Divisionens Tapperhed og Seighed bliver den overveiende Følelse. Kan man der­ hos ikke billige Ledelsen eller Føringen overalt og blandt Andet ikke, at General Kirchbach hidførte Slaget, før Armeekommandoen ønskede det, maa man dog i høi Grad anerkjende, at Generalen energisk gjennemførte Kampen, da han nu en Gang havde paabegyndt den; at han gjen­nemførte den til Trods for undertiden temmelig fortviv­lede Forhold, ja til Trods for Armeekommandoens Ønske om at opgive den. Det- var derfor ogsaa naturligt og fortjent, at han og hans Tropper efter Slagets Slutning, paa den erobrede Valplads modtoge den hjerteligste Tak af Kronprindsen.

Vil man dernæst spørge: Hvad er den fornemste Grund til at den preussiske Hær kæmpede saa fortrinlig ved Wørth og i alle senere Slag? da svare vi dertil: Aanden i det preussiske Officerskorps.

Man seer tydelig af Slaget ved Wørth, at det ikke er de geniale taktiske Dispositioner, der have sikkret Seiren; heller ikke noget ualmindeligt Brillant i Afdelin­ gernes og Underafdelingernes Formationer og Manøvrer. Men den Dygtighed, hvormed Officererne i det Hele taget ved Hjælp af det i. Freden og i tidligere Krige uddannede militære Blik have forstaaet overalt at finde sig tilrette paa Kampens forskjellige Stadier; den ridderlige Tapperhed, hvormed de overalt ere gaaede fremad, saa længe der var Liv i dem, og den Pligtens og Diciplinens Aand, de gjennem Uddannelsen have forstaaet at indblæse Folkene, have fuldført den Bygning, hvis Grund er lagt af en fortrinlig Hærordning og Strategi.

Der er bleven sagt, at det er de preussiske Skole­ lærere, der have vundet Nutidens store Slag, men dette forholder sig ikke saaledes. Dog have de sikkert havt deres Andel i Seirene, idel Officerskorpset kan virke ganske anderledes heldig paa en oplyst Udskrivnings­ masse end paa en uvidende.

Nutildags kan Aanden i Nationerne ikke sikkre Seiren. Atheniensere, Spartanere, Romere, Schweitzere kunde i sin Tid seire væsentlig paa Grund af denne Aand, thi Samfundene vare saa smaa, Isolationen saa stor og Krigskunsten saa lidet udviklet, at en glødende Patrio­tisme kunde fremstaae og rive hver Mand i Nationen med sig samt strax danne ham til et fuldtfærdigt Led af den hele Hær. Den krigerske og let bevægelige galliske Nation kunde endnu i Revolutionsrusen i Slutningen af det forrige Aarhundrede under geniale Hærførere vælte sig i en Strøm af Seire ud over Landets Grændser, men i vor Tid viser Gambettas fortvivlede Forsøg paa at seire gjennem en Folkekamp, at Patriotismen ikke i den Grad som tidligere kan rive Masserne med, at uøvede Folk ikke kunne føres til Seir men kun til et unyttigt Slagteri, at Egennytte benytter Leiligheden til at bedrage Fædre­ landet, der er i Fare. I vor Tid have Jernbaner og Telegrafer bragt Nationerne i al for nær Berøring med hverandre, til at ikke Nationalitetsforskjellighederne hist og her skulle blive udviskede, til at ikke kosmopolitiske Anskuelser hist og her skulle trænge igjennem. Socia­lisme og Materialisme gjennemsyre efterhaanden de nedre Lag, samtidig med at Krigskunstens Udvikling fordrer en stedse større Uddannelse hos Soldaten. Vel vil Aanden i Nationen endnu have stor Betydning med Hensyn til atskaffe Hæren Seiren, men der maa i Hæren selv være et fast Holdepunkt, hvorigjennem Traditionerne kunne be­ vares, hvor Kjærligheden til Æren, til Konge og Fødeland kan holdes fri for materialistiske Paavirkninger, hvor Krigskunsten kan udvikles, og som kan uddanne og føre Masserne.

Den preussiske Hær har et saadant fortrinligt Holde­ punkt i sit Offlcerskorps. Udgaaet af Landets bedste Familier indeslutler det i sig saa megen Dannelse, at det kan indtage en sikker Holdning lige over for de forskel­ ligartede Elementer, den almindelige Værnepligt fører til Fanen; ledet af Traditionen har det vidst baade gjenpem Studier at holde sig á jour med Krigskunstens Udvikling og gjennem en streng Iagttagelse af Former, der ikke ere saa ubetydelige for Aanden i Hæren, som man i andre Lande er tilbøielig til at mene, at bringe det kam­ meratlige Liv ind i et Disciplinen og den rette Aand ud­ viklende Spor.

Det vilde være ganske naturligt, om vi Danske be­ betragtede Tydskerne som vore Fjender; om der hos os var et Nationalitetshad mod den Nation, der har under­ støttet Forrædere og Oprørere mod vort Fædreland og senere lemlæstet det. Og dog er denne Følelse maaskee ikke tilstede i nogen synderlig høi Grad hos en stor Del af Nationen. En anden Del af Nationen, navnlig Syd- og Vestsjællands og omliggende Øers Befolkning, er der­ hos ikke videre oplagt for Soldaterstanden. Vort Land vil derfor særlig behøve et fast sammensluttet og dygtigt Officerskorps og en nogenlunde lang Uddannelsestid for Soldaten, hvis Hæren skal kunne blive saaledes indøvet og ført, at den under en kommende Krig enten i For­ ening med andre Magter kan tage en hæderlig Del i Kampen, eller, hvis den skal kæmpe alene, kan falde med Ære.

Vor nuværende Hærordning borger ikke i nogen særegen høi Grad for Dannelse og Sammenslutning i Officerskorpset, og saa længe det ikke lykkes llegjeringen at skaffe en bedre, er der særlig Grund for Hærens Of­ ficerer til selv at søge at skabe den rette Aand. Lad os da stræbe her henimod; lad os udvikle et kammeratligt Samliv, i Ly af hvilket dannende Studier, især krigs­ videnskabelige, kunne trives, hvor Formerne strengt kunne overholdes, og hvor en livlig og munter Selskabelighed kan hævde en berettiget og nødvendig Plads.

(Afhandlingen blev indleveret i April 1875.)