En Karakteristik af de sidste 20 Aars militære Udvikling kunde blandt andet henvise til den stærke Forøgelse af Stridskræfterne i næsten alle Lande, men navnlig dog til det Fænomen, at i de store Militærstater en større og større Del af den staaende Hær allerede i Fredstid staar omtrent opmarcheret og kampberedt ved Grændserne.

I begge Retninger har Østerrig-Ungarn maaltet følge den almindelige Udvikling.

To Aar efter Krigen med Preussen indførtes almin­ delig Værnepligt, og der dannedes en Liniehær, en Re­ serve og et Landeværn. Tjenestetiden var 3 Aar under Fanen; Reserven var delt i 2 Kategorier, nemlig Liniens Reserve — som optog alle Mænd under 30 Aar, der havde tjent deres 3Aar i Linien — og «Ersatzreserven», der skulde udgjøre en Tiendedel af Linien og dennes Reserve og ikke vaabenøves i Fredstid, men først under Mobilisering indkaldes til Depoterne, uddannes der og tjene Felthæren som Komplettering. — Medens Linie og Reserve vare fælles for hele Monarkiet, bestod Lande­ værnet af en cisleithansk Milits og en ungarsk Honvedhær, af hvilke den førstnævnte kun omfattede Infanteri, den sidste derimod alle tre Vaabenarter; begge flik deres Til­ gang paa samme Maade, nemlig dels ved de 31- og 32- aarige Mænd, der overførtes fra Reserven, dels fra et særegent Rekrutkontingent, der indrulleredes direkte i Landeværnet og fik en elementær Uddannelse dér. Felt­ hærens Krigsstyrke blev fastsat til 800,000 Mand.

Da Loven blev vedtaget, skal den have været et stort Fremskridt i Forhold til, hvad man havde havt tidligere; men efterhaanden som efter 1870 de omkringliggende Landes militære Organisationer udvidedes, begyndte den østerrigske Hærlov at lide af en Del Mangler, saaledes at den trængte til Forbedringer. Fra 1868—82 søgte man da efterhaanden ved allehaande Detailbestemmelser at fuldkommengjøre Landeværnets fra Begyndelsen af mangel­ fulde Organisation, for at dette under Mobilisering kunde overtage Garnisonstjenesten og Forsvaret af Fæstningerne og derved frigjøre hele den aktive Hær til Operations- formaal. 1882 skete saa den første store Omdannelse af Liniehæren, ved at de existerende 80 Infanteriregimenters 5. Batailloner + 8 Jægerbatailloner formeredes i 22 nye Regimenter å 4 Batailloner, hvorved Linien bragtes op til 102 Infanteriregimenter (detAntal, som ogsaa findes nu); samtidig bestemte man sig til for Fremtiden at indkalde Ersatzreserven til nogle Ugers Øvelse. — Efterhaanden som Landeværnets Organisation blev fastere, opstod Tanken om under en eventuel Krig at drage større Nytte af det, og denne Tanke gav sig det følgende Aar (1883) Udslag' i en Lov, der formerede det cisleithanske Landeværns­ infanteri i 22 Regimenter, de ungarske Honvedbatailloner i 28 Halvbrigader og forberedte det Heles Inddeling i Brigader og Divisioner, med den Hensigt at opstille 14 Lande­ værnsdivisioner, af hvilke 9 bestemtes til Udrykning sam­ men med Felthæren, medens de andre 5 skulde blive til­ bage som Garnisons- og Besætningstropper. Da disse 9 Divisioner behøvede Kavalleri og Artilleri paa Krigsfod, udvidedes 1884 Linieartilleriets 13 Regimenter til 14 Bri­ gader1) og Artilleriet forøgedes med Kadrene til 9 Batteri­ divisioner (å 3 Batterier) samt 6 ridende Batteridivisioner (a 2 Batterier), medens fra 1883— 85 25 hidtil kun paa Papiret existerende Landeværnseskadroner fik baade Ram­ mer og Remonter, og Liniekavalleriet erholdt en mindre Udvidelse. — 1886 blev Værnepligten forøget, idet der dannedes en Landstorm (med 10 Aars Tjenesteforpligtelse), hvis 2 yngste Aargange skulde kunne forstærke Felthæren eller Landeværnet, medens de 3 følgende skulde danne Marcheafdelinger og de 5 sidste Territorialbatailloner. Derved blev de 5 sidste Landeværnsdivisioner ogsaa fri­ gjorte til Udrykning sammen med Liniehæren, hvad der havde til Følge, at 1888 det cisleithanske Landeværns- kavalleries Kadrer atter bleve forøgede og 5 Batteridivisioner (a 3 Batterier) samt 20 nye ungarske Honvedeskadroner oprettede. — Man kan derfor nu antage som normalt, at de østerrigske Armeekorps ville rykke i Felten med 2 Linie- og 1 Landeværnsdivision, saa meget mere som Regimentsstabene for Landeværnet, der hidtil kun fandtes paa Papiret, ogsaa bleve formerede 1888.

Da Loven blev vedtaget 1868, bestemtes det, at der aarligt til Linien skulde udskrives 94,000 Mand, til Ersatz-reserven en Tiendedel (eller 10,000 Mand) af denne Styrke, og at Landeværnets særlige Rekrutkontingent skulde dannes af alle andre, der paa Sessionerne erklæredes vaabendyglige. Men medens Landeværnet af denne Kategori i Begyndelsen aarligt modtog 40,000 Mand, sank Tallet navnlig ved det cisleithanske Landeværn efterhaanden, væsentlig ved mild Bedømmelse paa Sessionerne, samt fordi mange Mandskaber ved Værnepligtsalderens Be­ gyndelse (det 20de Aar) ikke fandtes tjenstdygtige, saaledes at det de sidste Aar kun naaede cirka 12,000 Mand (alt- saa for hele Hæren en Rekruttilgang af c. 116,000 Mand). Da Landeværnet derved løb Fare for under Mobilisering ikke at kunne optræde med den paaregnede Styrke, ved­ toges forrige Aar en ny Lov, hvorefter Værnepligten først begynder med det 21de Aar, og der fremtidig aarlig til Linien skal udskrives cirka 100,000, til Ersatzreserven 25,000 og til Landeværnet andre 25,000 Mand, ialt 150,000 Mand, hvorved den aarligt indrullerede Værnepligtsmasse altsaa er blevet forøget med 34,000 Mand.

Saaledes som den østerrigske Armee nu er for­ meret, bestaar den af en »gemeinsames Heer«, der rekruteres fra begge Monarkiets Hoveddele; ved Siden af Hæren bestaar ogsaa i Fredstid to andre, temmelig selv­ stændige Faktorer: «die K. K. oesterreichische Landwehr» og «die K. ungarische Landwehr» (Honvedség), hvilke — lige som Hæren — regelmæssigt modtage Rekruter (Remonter), der uddannes (tilrides) ved Landeværnskadrene. Ved det østerrigske Landeværn findes Kadrer for Stabe og Afdelinger indtil Regimenter, ved Honvedhæren desuden Brigade- og Divisionsstabe, kun have naturligvis Rammerne en langt ringere Fredsbestand af Officerer, Mandskab og Heste end Liniens. Hestene blive efter en 6 Maaneders Dressur udstationerede hos private Foderværter, hvis Ejendom de blive efter 6 Aars Forløb paa den Betingelse, at Foderværten stadig holder Hesten i god Kondition og, ved de større Øvelser eller Mobilisering, afleverer den senest 48 Timer efter modtagen Ordre. Endelig hører under de overordnede Landeværnsmyndigheder tillige Landstormsbataillonerne (i Ungarn endvidere Landstorms­ eskadronerne), som dog i Fredstid ingen Rammer have. — Tjenestetiden i Landeværnet er for dem, der have tjent i Linien og Reserven, 2 Aar baade i Østerrig og Ungarn. For dem derimod, der direkte indrulleres i Landeværnet, er Tjenestetiden forskjellig i de 2 Rigs­ halvdele. I Østerrig varer den 12 Aar, men Mandskaberne kunne kun det første Aar indkaldes til aktiv Tjeneste; i Praxis bliver den største Del af Landeværnsfodfolkets Rekruter uddannede 8 Uger og derefter hjemsendte; til Kavalleriet indkaldes ingen Rekruter, men frivillige Reser­ vister antages ved de 6 cisleithanske Landeværnskavalleri- regimenter som Remonteryttere og til 4 Ugers Øvelse indkaldes de fra Hæren overførte Mandskaber. Kun en ringe Brøkdel af de direkte Indrullerede (Haandværkere og intelligente Elementer, der egne sig til at blive Under­ officerer) holdes frivilligt i aktiv Tjeneste flere Aar ved Landeværnsrammerne mod at hvert i aktiv Tjeneste til­ bragt Aar regnes dobbelt. — En Del anderledes ere Forholdene ved Honvedhæren, hvor Loven udtrykkelig bestemmer, at de direkte Indrullerede skulle ligge 2 Aar til Tjeneste under Fanen og staa 10 Aar i Landeværns­ reserven. Da der tilmed for Honvedhæren findes en Ersatzreserve (lige som for Linien), som optager alle, der overføres fra Fælleshærens Ersatzreserve, da Afdelingerne besidde en langt større Fredsstyrke end de østerrigske Landeværnsafdelinger, da hvert af de 28 Regimenter alle­ rede i Fredstid har Kadre til en Depotbataillon, og da der ved forskjellige Regimenter bestaar et Antal Reserve­ kadrer, af hvilke der under en Mobilisering skal formeres Reservetropper, saa falder de ungarske Regimenters Organisation egentlig sammen med LinieInfanteriregimenternes, kun med den Forskjel, at Fredsstyrken er svagere og Tjenestetiden ved Fanen et Aar kortere. — Til det ungarske Landeværnskavalleri indkaldes og ud­ dannes Rekruter, og dygtige Underofficerer søges ved materielle Begunstigelser fastholdte i længere Tid ved Eskadronen. — Da alle Kadrer og Stabe ere forhaanden i Fredstid og Magasinerne fyldte, synes det ungarske Landeværns Krigsberedskab saaledes en god Del bedre end det østerrigske.

Under Trykket af de Troppesamlinger, Russerne have foretaget i Polen, har man i det forløbne Aar yder­ ligere søgt at udvikle den østerrigske Hær. 1. Oktober 1889 oprettedes 4 nye Batailloner Bosniakker, 1. Januar 1890 14 svære Feltbatterier og i Oktober 1889 blev 10de Armekorps forlagt fra Brunn til Przemysl og en ny Kavalleridivision samtidig formeret i Jaroslaw. Siden 1882 har man tilstræbt at bringe Rigets Inddeling i Militær­ distrikter i Samklang med Inddelingen efter Provinser; men dette er nu opgivet, idet 10de Korps har faaet den vestlige Del af Iltes (Lemberg) og den østlige Del af 1ste Korps’ (Krakau) Territorium. 10de Armeekorps’ tid­ ligere Distrikt er blevet delt imellem 1ste og 2det Korps, af hvilke 2det Armeekorps (Wien) atter har maattet afgive en Del af sit Territorium til 14de Korps (Innsbruck). En ny Fordeling af Rigets Udskrivningskredse til Armeekorpsene har været en nødvendig Følge af disse For­ andringer; men paa den anden Side holder man nu ogsaa Afdelingerne mere samlede end tidligere, hvor en stor Del af Liniens Infanteriregimenter altid havde 2 å 3 af deres Batailloner detacherede til forskjellige Punkter af Landet.

Avisrygter have i den senere Tid gjentagne Gange talt om Oprettelsen af 32 nye Infanteriregimenter; hvor­ ledes det forholder sig dermed, ved man endnu intet om; derimod er det sikkert, at Olmiitz, Josefstadt og Theresienstadt, der dannede de eneste Fæstninger imod Tyskland, nylig ere nedlagte.

I. Hærens Overbestyrelse.

Kejseren fører som øverste Krigsherre Befalingen over Monarkiets samlede Stridskræfter. I Fredstid ud­ nævner han alle Regiments- og højere Chefer; desuden behøve Tjenestebestemmelser, der referere sig til Hærens Organisation, Beklædning, Bevæbning, Uddannelse eller Forvaltning allerhøjeste Sanktion. Til de i saa Henseende fornødne Arbejder findes et «kejserligt Militærkancelli».

Højeste Forvaltningsmyndighed for Hær og Flaade dannes af Rigskrigsministeriet, i Spidsen for hvilket staar en ansvarlig Minister. Det er inddelt i:

et Præsidialbureau, direkte underlagt Ministeren ; her afgjøres blandt andet alle personelle Anliggender;

Sektion I. (Infanteriets, Kavalleriets og Trainets Or­ ganisation, Pioneervæsen, Generalstabsanliggender, Re- krutering) ;

Sektion II. (Artilleriets og Ingeniørtroppernes Organisation, Sager vedrørende Vaaben, Bygningsvæsen og Uddannelsesanstalter);

Sektion III. (Justits-, Pensions- og Sanitetsvæsen; Sjælepleje);

Sektion IV. (Budget, Regnskabsvæsen, Forplejning, Beklædning, Udrustning).

Desuden en Marinesektion.

Som Ministeriets nærmeste Organer funktionerer:

a) Hærens Generalstabschef. Han er («Organische Be­ stimmungen für den Generalstab» 1885) personlig under­ lagt Kejserens umiddelbare Befaling, men skal tillige være RigskrigsministerietsHjælpeorgan. HampaahvilerLedelsen af alle Forarbejder for Krigen, og «han skal derfor have Indflydelse paa Afgjørelsen af alle militærpolitiske Spørgs- maal, Ordre de bataille, Mobilisering, Rigsbefæstningen samt paa Jernbane- og Kommunikationsvæsenets Ordning». Generalstaben er delt i: 1 Direktions-, 1 operativt, 1 geografisk, 1 Oplysnings-, 1 Jernbane- og 1 Telegraf­ bureau. — Under Chefen for Generalstaben sorterer: Pioneerregimentet, Jernbane- og Telegrafregimentet (i militær-teknisk og videnskabelig Henseende), et militær­ geografisk Institut, Krigsskolen, Pionerkadetskolen og Krigsarkivet.

b) Generalinspektørerne for Infanteriet (først oprettet 1888), Kavalleriet, Artilleriet, Ingeniørerne, Trainet og Remonteringen.

c) Chefen for Sundhedstropperne, Chefen for Læge­ korpset, en teknisk og administrativ Militærkomitée, en militær Sundhedskomitée, en Studiekommission for Dyr- lægeinstitutet samt et apostolisk Feltvikariat.

Riget er delt i 15 Armeekorpsdistrikter (1ste Korps­ kommando: i Krakau, for Vestgalizien, Schlesien og Nord-Mähren; 2det: i Wien, for Nedre-Østerrig, Salzburg og Syd-Mähren; 3die: i Graz, for Steiermark, Kärnthen, Krain, Triest, Istrien, Gørz og Gradisca; 4de: i Budapest; 5te: i Preszburg; 6te: i Kaschau; 7de: i Temeswar; de 4 sidstnævnte for Ungarn; 8de: i Prag; 9de: i Josef- 1   stadt; begge for Bøhmen; 10de: i Przemysl, for Mellem- galizien; Ilte: i Lemberg, for Østgalizien og Bukowina; 12te: i Hermanstadt, for Ungarn; 13de: i Agram, for Slavonien og Kroatien; 14de: i Innsbruck, for Tyrol, Vorarlberg, Overøsterrig og Salzburg; 15de: i Sarajewo, for Bosnien og Herzegowina) — samt et Militærdistrikt (i Zara, for Provinsen Dalmatien). I Spidsen for hvert Armeedistrikt staar en kommanderende General, som er højeste Befalingsmand i Distriktets Territorium; alle Tropper, Kommandoer, Myndigheder og Anstalter ere derfor underlagte ham. I Tilfælde, som fordre en Opbyden af den væbnede Magt i større Omfang, vil den kommanderende General i Budapest kunne erholde Ret til tillige at disponere over Tropperne i 5te, 6te og 7de Distrikt (altsaa over hele Ungarn), den kommanderende General i Prag samme Ret for Bøhmens Vedkommende, den kommanderende General i Lemberg samme Ret over Ilte og 12te Korps1), a'.tsaa over Tropperne i Østgalizien, Bukowina og Siebenbürgen. — Korpscheferne i Prag og Lemberg paaligger det specielt at vaage over Rigsgrændsens Bevogtning, Afspærring og eventuelle Forsvar.

Til den kommanderende Generals Stab hører:

a) en Militærafdeling, som — under en Stabschefs Ledelse — besørger den militære og tekniske Bestyrelse; den er delt i et Generalstabs- og et Præsidialbureau; b) en Korpsintendantur; c) en Artilleribrigadier; d) en Ingeniørchef; e) en Justitsembedsmand, en Sundhedschef, en Præst og den ældste Trainofficer ved Armeekorpset.

Efter at Hæren er mobiliseret, erstattes den udrykkende Armeekorpskommando med en «stedfortrædende Militær­ kommando». — Armeekorpschefen har Ansvaret for en eventuel Mobilisering af alle i Distriktet existerende eller først paa Krigsfod dannede Afdelinger, for Erstatsnings- troppernes krigsdygtige Uddannelse og for at de mobiliserede Afdelingers Fornødenheder tilfredsstilles.

Monarkiet er delt i 103 Hær- og 3 Marine-Udskriv- ningskredse. De 103 førstnævnte svare til 102 Infanteri­ regimenter og 1 Tyroler-Jægerregiment; i hver Kreds findes et «Ergånzungs-Bezirkskommando», hvorunder Kredsene atter ere inddelte i mindre Afdelinger (»Stellungs- bezirke»). Chefen for Tyroler-Jægerregimentet er, i Jnns- bruck, tillige Udskrivningschef i sin Kreds, i de andre 102 Kredse er Landeværnsbataillonens Chef Udskrivnings­ chef. Han har til sin Assistance en Officer og nogle Under­ officerer, hvis Antal varierer noget efter de forskjellige Kredses Størrelse, hvilket Personale tilhører Landeværns­ bataillonens Kadre). Udskrivningscheferne ere direkte underlagte de kommanderende Generaler, skulle i Fredstid besørge alle de Forretninger, som vedrøre Hærens Kom­ plettering med Mandskab, føre Rullen over de til Hæren hørende Personer, som ikke ere i aktiv Tjeneste, med specielt Henblik paa deres Tjenesteanvendelse under Mobilisering, og paa Krigsfod hovedsagenlig medvirke ved Indkaldelse, Eftersyn og Afsendelse af Augmentationsmandskaberne. — For Landeværnet findes som 1. Instans «Landwehr-Evidenthaltung« (i Ungarn: «Landwehr-Regi- mentskommando«), der sorterer under de nedenfor omtalte 9 Landeværns-Kommandokredse (i Ungarn: »Landwehr- Distriktskommando»; i Tyrol: »Landesvertheidigungs- Oberbehørde») som anden Instans.

Foruden Rigskrigsministeriet findes 2 Forsvars­ ministerier:

a) det K. K. Ministerium for Landforsvaret, der danner den øverste Myndighed for de cisleithanske Provindsers Landeværn og Landstorm; det skal holde Rigskrigsministeriet underrettet om Landeværnets Ud­ rustning, Dislokation, Uddannelse og Disciplin; det fører Værnets Ruller, afgjør alle Spørgsmaal vedrørende Per­ sonalia, Forvaltning, Underbringelse, Forberedelserne til de periodiske Vaabenøvelser og en eventuel Anvendelse af Værnet i den offentlige Ordens Interesse; under Krigs­ forhold tager det alle Forholdsregler for en hurtig Opbyden af Landeværnet samt Vedligeholdelse af dets Kampdygtighed og assisterer ved en eventuelt af den mobiliserede Hærs Overgeneral fordret Forberedelse af Landet til Krigsskueplads. Under delte Ministerium (i Wien) findes en Landeværnsoverkommando, i Spidsen for hvilken staar en højere Generalsperson, der fører Befalingen over det cisleithanske Landeværn, har en anden Generalsperson som eventuel Stedfortræder, og som ved Inspiceringer vaager over Landerærnets Ud­ dannelse, Disciplin og Materiel. Under Overkommandoen ere de cisleithanske Provindser delte i 9 Landeværns- Kommandokredse (Wien, Graz, Prag, Josefstadt, Krakau, Przemysl, Lemberg, Innsbruck og Zara), hvis Chefer ere Cheferne for de tilsvarende Armeekorps (2°, 3°, 8°, 9°, 1°, 10°, 11°, 14° og Militærkommandanten i Dalmatien), hvilke altsaa — foruden at være Korpschefer — tillige ere højeste Befalingsmænd for de i Distriktet værende Tropper og Lokalmyndigheder af Landeværnet. Til Chefens specielle Assistance i Landeværnsanliggender er der ved Armee- korpset ansat en Stabsofficer (»Landeværns-Brigadier»), som skal vaage over Opbevaring og Konservering af Vaaben og Materiel, holde Mobiliseringsarbejderne i Orden, pleje den militære Aand, lede Værnets Uddmnelse etc. De 9 Kommandokredse ere atter paa følgende Maade inddelte i 92 Bataillonskredse, hver med et Kcntrolbureau, der sorterer under Landeværnsbataillonens Chef.

Under samme Ministerium hører ogsaa den cislei- thanske Landstorm med de ovennævnte 9 Korpsgeneraler som Landstorms-Territorialchefer. En Landstorms-Bataiilonskreds bærer i Reglen samme Nummer som den tilsvarende Landeværnsbataillon; Kommandoen over den kan i Fredstid være overdraget Landeværnsbataillonens Chef.

b) Det ungarske Landforsvarsministerium (i Budapest) for det ungarske Landeværn. Under dette Mini­ sterium findes en højere Generalsperson som Landeværns- overkommandant, hvis Myndighed er analog med den til­ svarende cisleithanske Instans. — Ungarn, Kroatien og Slavonien ere inddelte i 7 Landeværnskommandokredse (Budapest, Szegedin, Kaschau, Preszburg, Stuhlweiszenburg, Klausenburg og Agraml, hvis Chefer have samme Myndig­ hed som de tilsvarende Led i Monarkiets anden Halvdel. Kredsene ere alter inddelte i 28 Regimenter, og for hver Regimentskreds findes et Bureau, som har alle Lande­ værnsanliggender under sig, og som gjennem Regimentet er underlagt Kommandokredsen. — Under samme Mini­ sterium sorterer den ungarske Landstorm.

c) Tyrol og Vorarlberg havde fra gammel Tid specielle Privilegier, af hvilke de vigtigste vare: Fritagelse for al aktiv militær Tjeneste og egen Kontrol med den territoriale Milits. Lidt efter lidt, efterhaanden som de militære Byrder i Rigets øvrige Provindser forøgedes, maatte imidlertid disse Rettigheder forsvinde, og en Lov af 23/1 1887, der af disse Rettigheder har borttaget omtrent alt, hvad der endnu var tilbage, bestemmer, at disse Provindsers Forsvarskræfter dannes af «Landsskytter» og en Land­ storm, der begge danne en integrerende Del af Monarkiets Stridskræfter. Landsskytterne ere principmæssigt kun bestemte til Forsvaret af Tyrol, men kunne anvendes ogsaa udenfor Provindsen, naar «Omstændighederne og Landets strategiske Forsvar» fordrer det; selv om Provindsen ikke er truet, kan dog Kejseren, naar Monarkiets Forsvar fordrer det, anvende dem andetsteds; derimod skal Land­ stormens Deltagelse i et Felttog saavidt muligt begrændses til selve Tyrol.

II. Værnepligt og Udskrivning.

Værnepligten er almindelig uden Stillingstilladelse (Lov af 11/4 89 , se dog nedenfor om Bosnien og Herzegowina) og begynder med det 21de Aar. Tjenestetiden er: A.: 3 Aar i Linien og 7 Aar i Reserven; B.: i Liniens Ersatzreserve 10 Aar for dem, der umiddelbart tildeles denne; C: Landeværnet eller dennes Ersatzreserve: 2 Aar for dem, der efter endt Tjeneste i Linien og dennes Reserve (eller Liniens Ersatzreserve) overføres til Landeværnet; 2) 12 Aar for dem, der — som overskydende over Normalbudgettet — indrulleres umiddelbart i Lande- værnet; D: i Landstormen indtil det fyldte 42de Aar. — Landstormspligten for Officerer varer dog til det 60de Aar.

Med 1 Aars Tjeneste i Linien eller Landeværnet nøjes de Værnepligtige, der

a. senest den I. Marts det Aar, de møde paa Session, med godt Resultat have absolveret Examen fra et Overgymnasium, en Overrealskole eller en lignende Anstalt;

b. som ved samme Tidspunkt befandt sig i en Middelskoles øverste Klasse og inden 1. Oktober med godt Resultat have taget Afgangsexamen;

c. inden 1. Marts det Aar, de fylde 21 Aar, for en dertil nedsat Kommission have bestaaet en Prøve.

Disse etaarige Frivillige kunne indkaldes til Linien eller direkte til Ersatzreserven eller Landeværnet; de aftjene deres Værnepligt ved den Afdeling, hvortil de indkaldes, ligge i Reglen paa egen Bekostning, kun und­ tagelsesvis paa Statens, men kunne vælge den Troppe­ afdeling, hvor de ønske at gjøre Tjeneste. Den etaarige Tjeneste anvendes udelukkende til militær Uddannelse; efter Aarets Slutning aflægge de en af Staten bestemt teoretisk og praktisk Prøve, efter hvis heldige Udfald de, naar de tillige accepteres af vedkommende Offlcerskorps og have noget pekuniairt Tilskud til Lønningen, udnævnes til Reserveofficerer. — De, der ikke bestaa Prøven, tjene et Aar til ved deres Afdeling, en Bestemmelse, der toges forrige Aar, fordi det viste sig, at mange velhavende unge Mennesker gik op og lode sig falde igjennem ved Prøven.

Landeværnet tjener i Fredstid undtagelsesvis til Op­ retholdelse af den offentlige Orden og Sikkerhed, i Krigs­ tid til Understøttelse for den staaende Hær og til indre Forsvar. Ersatzreserverne skulle under Krig anvendes til at erstatte Afgangen af Mandskab i Linie og Landeværn.

Landstormen er (Lov 6/6 86) en integrerende Del af Forsvarskraften; til den hører alle vaabendygtige Stats­ borgere, som hverken staa i Liniens, Ersatzreservens, Landeværnets eller Marinens Ruller. Den deles i 2 Opbud, hvoraf I. Opbud omfatter alle indtil det 38. Aar (af dem kunne de to yngste Aargange forstærke Linien eller Lande­ værnet; de 3 følgende skulle danne «Marcheformationer«), 2. Opbud bestaar af Resten.

For Bosnien og Herzegowina findes en provisorisk Værnepligtslov med Stillingstilladelse, der forpligter alle vaabenføre Mænd til Forsvar af Provindsen og Monarkiet. Tjenestetiden er 3 Aar i Linien og 9 Aar i Reserven, men i Praxis skulle Mandskaberne kun holdes 1 Aar ved Fanen (Revue mil. 711/89).

De, der enten paa Grund af Udygtighed, Familie­ forhold eller Udvandring slippe for Værnepligten, betale en Værnepligtsskat af fra 1 til 100 Gylden.

De 102 Infanteriregimenter samt Tyroler-Jæger­ regimentet udskrive Mandskab fra de tilsvarende 103 Ud­ skrivningskredse. Alle andre Vaabenarter og Anstalter erholde Mandskab fra hele Riget (med Undtagelse af Tyrol, Bosnien og Herzegowina, der rekrutere sig selv).

I det ungarske Landeværn er Tjeneste- og Kommando­ sproget ungarsk, og Fanerne bære det magyariske Vaaben; i 7. Honveddistrikt (Kroatien og Slavonien) er Sproget kroatisk. — Ungarn har i de senere Aar til Liniehæren stillet 43% Mandskab, men kun 12% Officerer.

III. Uddannelse.

Rekruterne indkaldes 1. Oktober men kunne paa Kejserens Befaling (i Tilfælde af Krigsfare) møde tidligere. Efter Loven ere Linierekruterne forpligtede til 3 Aars uafbrudt Uddannelse; men en Del af de ældste Soldater bliver (eller blev i alt Fald tidligere) dog permitterede, naar Rekruterne møde. Efter at Infanteristerne have gjennem- gaaet en første Skole i 8 Uger, begynder Kompagni­ uddannelsen, som varer til 20. Juni; derefter holdes 3 Uger Regiments- og Brigadeøvelse, 3 Uger Øvelse sammen med andre Vaabenarter og 14 Dage Divisionsøvelser. — Ved Kavalleriet er Uddannelsen følgende]: fra 1. Oktober til 30. Juni Eskadronsskole, derefter 3 Uger Øvelse i Halv­ regiment, 3 Uger Regimentsøvelse og 5 Uger Øvelse med andre Vaabenarter. — Feltartilleristerne uddannes ved Batterierne til 30. Juni, hvorefter indtil 9. August følger Øvelser i Halvregiment og Regiment og derefter indtil 15. September Øvelser med andre Vaabenarter.

Tjenesten i Landeværnet er omtalt i Indledningen. — Liniens Ersatzreserve uddannes i Fredstid i 8 Uge» og gjenindkaldes sammen med Liniens Reserve efter Omstændighederne hvert andet eller tredie Aar til Vaaben- øvelser (i alt 3 Gange å højst 3 Uger). — Under specielle Forhold kunne første Aargang af Liniens Reserve og de 3 yngste Aargange af dens Ersatzreserve indkaldes i Fredstid. — Landeværnets Ersatzreserve uddannes som Liniens (i Ungarn sker Gjenindkaldelserne dog hvert andet Aar og Øvelserne vare 5 Uger).

Landstormen kan, naar det truer med Krig eller en saadan er udbrudt, opbydes paa Kejserens Befaling og i det Omfang, som Landets Forsvarsinteresser kræver, i Fredstid kan den derimod ikke indkaldes, hverken til Øvelse eller til Mønstring. —

12 Infanteri-, 1 Kavalleri-, 1 Artilleri-, 1 Genie- og 1 Pioneer-Kadetskole uddanne unge Mænd til Kadetter; Tjenesten varer paa Infanteri- og Artilleriskolerne 4, paa Kavalleriskolerne 3 Aar.

Endvidere findes 4 militære Underrealskoler, 1 militær Overrealskole, et Militærakademi og et teknisk Militær­ akademi. Underrealskolerne (med 4-aarigt Kursus , 860 Elever) danne Forberedelsen til Overskolen og tildels ogsaa til Kadetskolerne, Undervisningen i Overskolen varer 3 Aar (450 Elever) og danner Grundlaget for Indtrædelsen paa Akademierne, som uddanne Eleverne til Linieofficerer (det tekniske Akademi med 200 Elever og 3-aarigt Kursus: for Artillerister, Ingeniører, Jernbane- og Telegrafofficerer; Militærakademiet i Wiener-Neustadt med 300 Elever og ligeledes 3-aarigt Kursus: for Infanterister og Kavallerister).

Reserveofficerer faas fortrinsvis gjennem etaarige Frivillige.

Til Uddannelse af Landeværnsofficerer findes for Tiden i Østerrig 6 Landeværns-Kadetskoler med 2- eller 1-aarigt Kursus eftersom Vedkommende, ønsker at gjøre Tjeneste eller at hjemsendes efter endt Uddannelse; i Ungarn findes et «Ludovica-Akademi», der dels i et 4- eller 1-aarigt Kursus uddanner tjenstgjørende eller ikke tjenstgjørende Landeværnsofficerer, dels i et 1-aarigt Lærekursus uddanner aktive Landeværnsofficerer videre. Officerer af alle Grader af Landeværnet udnævnes af Kejseren og have samme Distinktioner og Aftegn som Linieofficerer.

Landstormsofficerer faas dels ved Officerer, der fra Linien eller Landeværnet træde over i Landstormen, dels ved Valg af dertil egnede Individer.

IV. Hærens Bestanddele.

1. Infanteriet bestaar af:

a. Linietropper: 1

02 Infanteriregimenter,
1 tyrolsk Jægerregiment,
32 Jægerbatailloner,
8 Batailloner Bosniakker.

Et Gardekorps i samme Forstand som i Rusland eller Tydskland findes ikke; Gardeafdelingerne bestaa af udtjente, i Reglen halvinvalide Officerer og Underofficerer.

Alle Infanteriregimenter ere paa 4 Felt-Batailloner (det tyrolske Jægerregiment paa 10); alle Batailloner paa 4 Kompagnier. Regimenterne ere i Fredstid som Regel dislocerede i det Militærdistrikt, hvorfra de udskrive Mandskab; men under alle Forhold er der i Udskrivnings­ kredsen stationeret en Liniebataillon, Kadrene til en Depotbataillon, Trainmateriellet og Augmentationsfor- raadene. — Ialt paa Krigsfod 458 Liniebatailloner.

8 Infanteriregimenter å 4, de øvrige å 3, 1 Jæger­ regiment á 5, 2 å 4, 2 å 3 Batailloner. — Pr. Infanteri­ regiment en Bataillonskadre af ca. 100 Officerer og Menige.

Det ungarske Landeværn bestaar af 28 Regimenter (10 5 4, 18 å 3 Batailloner), ialt 94 Honvedbatailloner, der paa Fredsfod bestaa af Stab og 4 Kompagnikadrer á ca. 30 Officerer og Menige. — De 7 Landeværnsdistrikskommandoer skulle under Mobilisering danne Divisionsstabe; Brigade- og Regimentsstabe findes.

Tilsammen paa Krigsfod 186 Landeværnsbatailloner.

Kadrene skulle føre Rullerne, forvalte de magasinerede  Forraad, assistere under Mobilisering og i Fredstid ud­ danne de umiddelbart til Landeværnet Udskrevne samt de til Vaabenovelser Gjenindkaldte.

c. Linie-Reservetropper. Ved Mobilisering udvikler hvert af de 102 Linieregimenter I (Tyrolerjægerregimentet 2) Reservebatailloner, hver af de 32 Jæger- batailloner 1 Reservekompagni. Ialt 112 Batailloner.

d. Landeværns-Reservetropper. Paa Krigs­ fod udvikler hver af de cisleithanske Infanteri- og Jæger­ regimenter en Reservebataillon (paa 3, 4 eller 5 Kompagnier efter Stamafdelingens Antal Batailloner); de 4 dalmatiske Batailloner udvikle hver et Reservekompagni (og en af Bataillonerne desuden en Bataillonsstab til disse 4 Kom­ pagnier), de 10 tyrolske Landsskyttebatailloner hver et Reservekompagni = ialt ca. 25 Batailloner. Det ungarske Landeværn har paa Fredsfod 11 Reservekadrer (a 1 Officeer og 6— 11 Mand), der paa Krigsfod1) udvikle det fornødne Antal Reserveafdelinger. — Landeværnets Reserve skal hovedsagelig anvendes som Besætningstropper.

e. Linie-Depottropper. Hvert Infanteriregiment udvikler 1 Depotbataillon, hvortil i Fredstid existerer 2 «Instruktionskadrer» å 3 Officerer og 40 Mand; Depot- bataillonen opstiller atter en «Stabsdeling». Tyroler- jægerregimentet formerer 2 Depotbatailloner 5. 5 Kom­ pagnier (til hvilke Kadrene ligeledes existere) samt for hver Depotbataillon 1 «Stabsdeling». Jægerbataillonerne udvikle hver 1 Depotkompagni. Stabsdelingerne formeres 4 og 4 i Stabskompagnier, der tildeles de større Stabe. — Ved Udrykning efterlades Depotbataillonen i Udskriv­ ningskredsen med det Formaal at uddanne Rekruter og Reservister samt besørge Feltafdelingernes Mandskabs­ komplettering. — Ialt paa Krigsfod: 104 Batailloner + 32 Kompagnier = 112 Batailloner.

f. Landeværns-Depottropper. Det cisleithanske Landeværn udvikler pr. Infanteri- (Jæger-)Regiment 6, 8 eller 10 Depotkompagnier (efter Stamafdelingens Stør­ relse). Af de dalmatiske Jægerbataillonér formere 2 hver 2 Depotkompagnier, alle andre Batailloner hver 1 Depot­ kompagni = 172 Kompagnier ialt. — De 28 ungarske Regimenter opstille hver 1 Bataillon (= 28 Batailloner), hvortil paa Fredsfod haves en Kadre (á 4 Officerer, 14— 16 Mand). Desuden existere Kadrene til et «Kompagni fra Fiume«. — Ialt paa Krigsfod 28 Batailloner + 173 Kompagnier = 71 Batailloner. – Landeværnets Depoter opstille ogsaa Stabsafdelinger.

Landeværnskavalleriet vil blive anvendt ved Infanteri­ divisionerne, som Besætnings- og Etapetropper; i Nøds­ fald indrangeres det i Kavalleridivisionerne; Tyrolerne og Dalmatierne ere fortrinsvis bestemte til Ordonnans-, Mel­ dings- og Spejdertjeneste. Paa Fredsfod findes pr. Dragon- (Uhlan-) Regiment 1 Regimentsstab (4 Officerer, 9 Mand) og 2 Instruktionskadrer (a ca. 40 Officerer og Menige med Heste). De ungarske Regimenter have hver 24 Officerer, 299 Mand og 211 Heste, den dalmatiske Eska­ dron 1 Officeer og 12 Mand, de tyrolske Eskadroner en Fælleskadre paa 2 Officerer og 30 Mand. Krigsbehovet af Heste siges at være tilstede, men er i Fredstid for Størstedelen udstationeret.

c. Reservetropper. Liniestyrken udvikler pr. Regiment 1 Reserveeskadron = 41 Eskadroner, der ville blive anvendte ved Armeekorpsene og som Besætningstropper, undtagelsesvis ogsaa til Tjeneste ved Stabene. — Om fornødent skal hvert Linieregiment kunne udsondre en Reserveeskadron Nr. 2.

Depotkadrenes Bestemmelse er at forvalte Augmentationsforraadene, fore Regimentets Ruller, under Mobili­sering optage alle dem, som Regimentet lader blive til­ bage, uddanne Rekruter og Reservister og tilride Reserveremonterne.

e. Landstormen. Det ungarske Kavalleri opstiller 40 Marcheeskadroner, der som Depot efterlade 20 Halv­ eskadroner. — Det cisleithanske Kavalleri kan kun yde Mandskab til Ordonnans- og Kommunikationstjeneste; Formationerne ere ikke kjendte.

Paa Fredsfod bestaa alle kjørende Batterier af 4 bespændte Kanoner (med Undtagelse af Divisionerne Nr. 29— 42, der kun have 2 1), alle ridende Batterier af 6 bespændte Kanoner; paa Krigsfod tælle alle kjørende Batterier 8 Kanoner og 8 Ammunitionsvogne, de ridende Batterier 6 Kanoner og 6 Vogne. Paa Fredsfod ere Parkene kun Kadrer; Korpsparken har 4 Officerer, 24 Mand, 11 Deste; Parkene til de 28 første Divisioner: 2 Officerer, 16 Mand, 7 Heste; til Divisionerne Nr. 29—42 ere de endnu mindre. Korpsdepotet tæller 4 Officerer, 36 Mand, 7 Heste, Divisionsdepoterne Halvdelen af denne Styrke. — Ved Mobilisering opstiller hvert Korpsartilleri- regiment en Ueservesektion, af hvilke 14 Sektioner Stammen til 14 Ammunitionskolonner dannes. Korpsparken og Korpsdepotet garnisonere stedse sammen med Regimentets Stab; Depotet uddanner Rekruter, Reservister og eventuelle Remonter. — lait paa Krigsfod: 210 kjørende, 16 ridende og 12 Bjergbatterier.

En Fæstningsartilleribataillon tæller 6 Kompagnier, hvoraf altid et er et Kadrekompagni (4 Officerer, 22 Mand). — 9. Bataillon er noget større end de andre, da den tillige indeholder Kadrene til 3 Bjergbatterier, der under Mobilisering fordoble sig. — Kadrekompagniet garnisonerer altid sammen med Bataillonsstaben. — Paa Krigsfod 12 Batailloner + 6 Bjergbatterier.

De tekniske Afdelinger mobilisere: 14 Arbejder- sektioner til Korpsartilleriparkene, 4 do. til Bjergartilleriets Parke, 3 Arbejderkompagnier til Hærens Artilleripark, 3 do. til et Ammunitions-Feltdepot og 2 do. til Belejrings- artilleriparke foruden en Del Detachementer.

b. Landeværnstropper. Det tyrolske Lande­ værn mobiliserer 6 smalsporede Batterier, der skulle betjenes af Mandskab fra de tyrolske Landsskyttebatailloner (40 Mand pr. Bataillon), som specielt ere indøvede i denne Tjeneste. Officerer afgives af Liniehæren.

c. Reservetropper. Hvert Korpsartilleriregiment udvikler 1 , hver af de 28 første Batteridivisioner 1!z Reservebatteri. — Ialt 28 Reservebatterier.

d. Depottropper. Samme Udvikling som for Reservetropperne, altsaa 28 Depotbatterier.

e. Landstorm. Landeværn og Landstorm op­ stiller baade i Østerrig og Ungarn Depotsektioner (à 2 Officerer og 150 Mand), dannede af alle dem, der have tjent i Vaabnets Liniestyrke. Disse Sektioners Antal er ikke bekjendt, men der synes ved Felttogets Begyndelse (Revue mil. 715/89) at skulle dannes 80.

Endvidere findes 2 Belejringsparke, som hver skulle indeholde 400 Piecer (40 9c/m Feltkanoner i Belejrings- affutager, 280 Belejringskanoner af 12, 15 og 18c/m Kaliber og 80 Morterer af 9, 15 og 21c/m Kaliber. Maaske ville et vist Antal Belejringsbatterier blive forenede med den aktive Hær; ved nogle i September 1888 anstillede For­ søg dannedes saaledes en mobil Belejringsparksektion (et 12c/m Kanonbatteri, to 15c/m Morterbatterier).

4. Ingeniørtropperne bestaa af:

2 Regimenter a 5 Batailloner a 4 Kompagnier. Paa Feltfod udvikler hvert Regiment I Depotbataillon og 2 Reservekompagnier. Endvidere mobiliserer første Regiment Personellet til 5 Redskabskolonner og 1 Armeeparkkommando, andet Regiment Personellet til 10 Red­ skabskolonner, 2 Armeeparkkommandoer, den store Park og Belejringsparken. — Af Landeværns- og Landstormsmænd skal der oprettes Sektioner paa 150— 180 Mand, der stilles til Depotafdelingernes Raadighed; der synes (Revuemil. 716/89) ved et Felttogs Begyndelse at skulle op­ rettes en Sektion pr. Bataillon. — Paa Krigsfod: 40 Linie-, 4 Reserve-, 10 Depotkompagnier.

5. Pionerregimentet bestaaer af 5 Batailloner å 4 Kompagnier. Desuden mobiliserer hver Bataillon et Reservekompagni , et Depotkompagni og en Reserve­ materielsektion = 20 Linie-, 5 Reserve-, o Depotkom­ pagnier. Linie- og Reservekompagnierne fordeles til Broekvipager (Reservematerielsektionen til Avantgardebrotrain). Der findes 40 Broekvipager, 16 Reserve do., 14 Avantgarde do. Desuden udvikler et i Klosterneuburg værende Etablissement 2 mobile og et fast Materieldepot. Af Broekvipager medgives hvert Armeekorps 2; de over­ skydende danne en Reserve.

6. Jernbane- og Telegrafregimentet bestaaer paa Fredsfod af 3 Batailloner å 4 Kompagnier, linder Mobi­lisering opløses Fredsinddelingen og der dannes: 1 Regiments- og 3 Bataillonsstabe, der komme til at ud- gjøre en Del af den øverste Feltjernbaneledelse.

8 Jernbanekompagnier,
3 første Linies + 3 anden Linies Telegrafdirektioner.

44 Telegrafsektioner,
I Telegrafsektion for det store Hovedkvarteer,
3 Bjerg-Telegrafsektioner,
1 Depot-Bataillonsstab + 2 Depotkompagnier.

7. Traintropperne 'udgjøre 3 Regimenter å 5 Divi­ sioner = 15 Traindivisioner, der ere fordelte med en til hvert Armeekorps og udvikle de for Korpset nødvendige Trainelementer (Korpstrainkommando, 4 Traineskadroner, en Korpspark og et mobilt Sygehestedepot). Endvidere udvikle de dannede Eskadroner 43 andre Eskadroner og 116 Førselskadrer (de første til Kavaleridivisionerne, Bro­ ekvipager og Bjergtroppernes Train, de sidstnævnte til Etape- og Konvoitjenesten etc.).

8. Specielt Train. Der existerer 16 Infirmerisektioner, som paa Krigsfod yde Personel til:

48 Infanteri- + 8Kavalleri-Divisionsambulancer,
40 Felthospitaler,
26 permanente Sundhedstraindetacliementer + 4 Fæstningsdetachementer,
og danne: 10 Reserveinfirmeri-, 2Instruktions-, 26Depot- sektioner.

Efter Behov vil der blive oprettet Reservehospitaler; men deres Antal vil dog næppe blive stort, da Regeringen ved Sundhedstjenesten i Krigen raader over Assistance fra 3 Selskaber: 1) den tydske Ridderorden, der har paataget sig Hjælpetjeneste i første Linie; 2) Maltheser- ordenen, der vil forrette Hjælpetjeneste paa Jernbanerne, og 3) det røde Kors, der virker i anden Linie — Den tydske Orden stiller til Hærens Raadighed 44 Sygetrans­ portkolonner (a 5 Vogne), det røde Kors forsyner hvert af de 40 Felthospitaler med en lignende Kolonne (a 16 Vogne); det ejer Reservekolonner, 2 Centraldepoter, et Felt­ hospital paa 200 Senge og har forberedt Organisationen af talrige faste Hospitaler og Rekonvalescent-Depoter. — Maltheserordenen stiller til Hærens Disposition 12 Syge- jernbanetog og besørger Sygetransporten mellem Wiens Banegaarde og Hospitaler.

58 Magasinetablissementer opstille Personellet til:

15 Feltbagerier,
15 Proviantmagasiner,
15 Kvægdepoter, 
53 Divisionskonvoyer,
9 Reservebagerier,
9 Reserveproviantmagasiner,
6 Reservekvægdepoter,
3 Reservearbejdersektioner.

V. Udrustning etc.

Ved alle Vaaben er Forsyningen med Levnedsmidler følgende: Manden bærer en 2 Dages Portion af Brød, Grøntsager etc. og 1 Dags Kjødportion; desuden en Reserveportion af Biscuit, konserveret Kjød etc. for 1 Dag; paa Hesten: 2 Dages Havre, 2 Dages Hø samt en Reserveration Havre for 1/3 Dag. Ved Regimentstrainet: Levnedsmidler og Fourage for 2 Dage, ved Divisions- trainet for 4, ved Korpset for 6 Dage.

Infanteri. For Tiden haves 4 Geværer i Brug: Mannlichers 8m/m Repeteergevær m/88, sammes 11m/m Repeteergevær m/86, Werndlgeværet m/73-77og Wanzlgeværet m/67; det første er antaget som Feltvaaben og under Fabrikation. Den 1/1 89 var Fordelingen følgende: m/88 3 å 4 Armeekorps, m/86 2 Armeekorps (IX og X), m/73-77 alle andre Armeekorps, Landeværnet og Landstormens Marcheafdelinger, m/67 Landstormens Territorialtropper. — Paa Finansloven for 1890 er som sidste Rate til Anskaffelse af det 8m/m Gevær forlangt 5 Millioner Gylden, og Avis­ efterretninger udsige, at alle Armeekorps nu skulle være forsynede med det, og at Reserven enten har været eller vil blive indkaldt til Øvelse med det.— Til Udrustningen hører endvidere 2 Tornystre, hvoraf den underste er meget lille og indeholder Mandens Levnedsmidler samt 60 Patroner; i 2 Patrontasker paa Livremmen bæres i hver 20 Patroner; naar Fægtning forestaaer, modtager Manden yderligere fra Kompagniets Patronkarre 20 andre Patroner. Paa Patronkarren findes 44 Skud pr. Mand, men paa Grund af Indførelsen af det nye Gevær er der næppe endnu fastsat noget om, hvor stort et Antal Patroner Parke og Ammunitionskolonner skulle medføre. Pr. Kompagni ere 4 Mand uddannede som Pionerer, 99 Mand have Linnemannske Spader. — Kompagniets Krigs­ styrke: 4 Officerer, 232 Mand (215 Geværer).

Kavalleriet bærer Sabel og Werndlkarabin (Officerer og Underofficerer Revolver), 50 Patroner (30 Revolver­ patroner) i 2 Tasker paa Livremmen. — Pr. Eskadron 5 Pionerer og desuden ved Regimentsstaben en Pioner- sektion paa 28 Mand. Eskadronens Krigsstyrke: 5 Off., 166 Mand (161 Heste).

Bjergartilleri og det kjørende Artilleri bærer Sabel (Under­ officererne Revolver), det ridende Artilleri Sabel og Revolver, Fæstningsartilleriet Werndlgevær; 30 Gevær- og 30 Revolverpatroner pr. Mand. Pr. 9c/m (8c/m, 7c/m) Batteri med­ føres pr. Kanon 128 (152, 112) Skud.

VI. Inddeling, Styrkeforhold, Stabe og Traiu.

I hvert Armeekorpsdistrikt dannes, naar Hæren rykker ud, en Territorialkommando, der afløser Korpskommandoen. De tilbageblivende Tropper stilles under Befaling af over­ ordnede Officerer, der for Infanteriets Vedkommende føre Navn af Territorial-Brigaderer, for Kavalleriets af «Inspek­tører», for Artilleri- og Ingeniørtroppernes Vedkommende udfyldes Funktionerne af de ved Territorialkommandoerne ansatte Officerer af disse Vaaben. Der synes at skulle dannes en Territorialbrigade pr. Armeekorps og 8 Kavalleriinspektioner.

Infanteribrigaderne have paa Fredsfod langt fra nogen ensartet Sammensætning; de ere formerede enten paa 2 Regimenter á 4 Batailloner eller á 2—3 Batailloner (idet de 4de Batailloner da ere bortdetacherede) eller ved For­ ening af et Regiment med Jægerbatailloner eller med 4de (detacherede) Batailloner; nogle Brigader have derfor kun 4 å 5, andre 10 Batailloner, men under Mobilisering ville dog sandsynligvis de fleste blive egaliserede til 6 å 7 Batailloner med Undtagelse af 6 Bjergbrigader (der i Fredstid høre til 15. Armeekorps i Sarajevo); de siges at skulle beholde deres nuværende Sammensætning (3 5. 5 Batailloner), hvortil vil blive føjet et Bjergbatteri og en Ingeniørsektion.

En lignende uensartet Sammensætning have Kavalleri- brigaderne, hvoraf nogle ere paa 2, andre paa 3, en enkelt paa 4 Regimenter; det cisleithanske Landeværns- kavalleri er slet ikke inddelt i Brigader. — Under Felt­ forhold vil der blive tildeelt hver Infanteridivision 4 Eskadroner, medens det øvrige Kavalleri skal holdes samlet i Divisioner.

Infanteridivisionerne ville vistnok komme til at bestaa af 2 Liniebrigader (der som Regel tilsammen tælle 14 å 15 Batailloner), en Gruppe Divisionsartilleri (3 Batterier), 4 Eskadroner (I Halvregiment + 1 Reserveeskadron) samt Stabstropper; endvidere en Artilleripark, en Ambulance og en Proviantkolonne. Ved den ene af de 2 Linie­ divisioner, der høre til et Armeekorps, findes Kavalleri- regimentets Stab og Pionerpeloton. — Landeværns­ divisionerne ville som Regel blive mindre stærke paa Infanteri (12 á 13 Batailloner); de andre Elementer der­ imod blive de samme som ved Liniedivisionerne med Undtagelse af Kavalleriet (4 Landeværnseskadroner).

Kavalleridivisionerne ville blive paa 2 Brigader å 2 eller 3 Regimenter samt 2 ridende Batterier og Stabs­ tropper. — Til hver Division hører en Ambulance og en Proviantkolonne.

I Brigade- og Divisionsstabene ere Artilleri- og Ingeniørtropperne kun repræsenterede af den ældste af de ved Brigaden (Divisionen) ansatte Officerer af ved­ kommende Vaaben.

Alle Armeekorps ville (som i Indledningen omtalt) formodentlig komme til at indeholde 3 Infanteridivisioner (2 Linie- og I Reservedivision). Da hvert af de 14 Korpsartilleriregimenter indeholder en Gruppe Divisions­ artilleri til Landeværnsdivisionen, vil denne ikke komme til at mangle Artilleri (15. Armeekorps i Bosnien og Herzegowina kan der tildeles de 18 existerende Bjerg­ batterier) ; Kavalleri vil det ikke heller mangle paa.

Arrneekorpset vil, foruden de 3 Infanteridivisioner, som Hegel bestaa af et Korpsartilleriregiment, 2 Ingeniør­ kompagnier, 2 Broekvipager, en Avantgardebroekvipage, 3 Telegrafsektioner, Stabstropper, en Artilleri- og en Ingeniørpark, en Trainkoloune og en Proviantkolonne for Hovedkvarteret. Endvidere tildeles der hvert Armeekorps et ambulant Magasin med Levnedsmidler, et Feltbageri, et Kvægdepot, og et ambulant Sygehestedepot.

Alle Ordonnansofflcerer tilhøre Reserven og staa til Disposition for vedkommende Stabs Generalstabssektion.

Styrken af et Armeekorps af den angivne Sammen­ sætning kan ikke opgives aldeles nøjagtigt, da de forskjellige cisleithanske og ungarske Afdelinger ikke ere ganske ens sammensatte. Som Exempel er valgt et Armeekorps sammensat af lutter cisleithanske Afdelinger; Forskjellen vil dog ikke blive stor.

Den formodede Sammensætning er:

Staben ved en Armee skal bestaa af:

1 Feltmarchal, 2 Personeladjutanter, 6 Ordonnansofficerer;

Chefen for Generalstaben (General); 1 «Operationssektion" med 11 Officerer, 1 Intendant, 1 Arkivar og 4 Skrivere; herunder hører ogsaa Pionerkommandoet, Jern­ banetransport- og Telegrafdirektion; 1 «Detailsektion» med 6 Officerer, 1 Intendant, 1 Arkivar, 4 Skrivere og 8 Bogtrykkere; herunder hører Adjutanter, Ordonnans­ officerer, Feltgendarmerisektionen (24 Mand, 17 Heste), Feltpost (7 Mand) og Stabstropper.

Artillerikommando: 1General, 4Officerer, 5 Skrivere, 17 Ordonnanser; ialt: 23 Mand, 27 Heste, 2 Vogne.

Ingeniørkommando: Sammensætningen er som for Artillerikommandoen, men med 18 Mand, 15 Heste, 2 Vogne.

Chefen for Sundhedsvæsenet er en overordnet Læge med en Assistent, Chefen for Armeens Justitsvæseu en overordnet Auditør.

Tilsammen bestaaer «Hovedkvarteret» af 239 Mand, 178 Heste, 14 Vogne.

Foruden «Hovedkvarteret« findes ved Armeestaben en «Generalkommando», der besørger Tjenesten bag Armeens Front og ledes af en Feltmarchalløjtnant (1 Ordonnans- officeer); den bestaaer af en «Militærsektion» (7 Officerer, 1Arkivar, 11 Skrivere og Bogtrykkere (med et Gendarmeri­ detachement (26 Mand, 20 Heste), Fængselspersonalet (2 Mand), Postbureau (8 Mand, 2 Heste, 1 Vogn) og en Telegrafdirektion af 2. Linie. Desuden findes en Inten­ dantur (6 Embedsmænd), en Kassedirektion (5 Mand), en Civilkommissair med 3 Funktionairer (9 Mand, 2 Heste, 1 Vogn), 1 Traininspektør (15 Mand, 11 Heste, 1 Vogn), 1 overordnet Auditør med Assistent, 3 Gejstlige, 2 Læger og de Delegerede fra det røde Kors (15 Mand, 3 Heste, 1 Vogn).

Tilsammen bestaaer Generalkommandoen af: 177 Mand, 77 Heste, 9 Vogne — og hele Armeestaben af  416 Mand, 255 Heste og 23 Vogne (hvorved Ingeniør­ kommando, 2 Telegrafdirektioner og Traininspektionen ere regnede fra som hørende til Tropperne).

Den Styrke (Infanteri, Kavalleri, Artilleri), der strax kan stilles op, tør vistnok beregnes som følger;

VIII. Forhold, som vedrører mobiliseringen.

a. Forskjellen mellem Freds- og Krigsstyrken.

Linieinfanteriet mangler mellem 1/2 og 2/3 af Krigs­ styrken, Jægerafdelingerne ca. 3/5; Depot-og Landeværns­ afdelingerne have kun svage Rammer (1/9— 1/10 af Krigs­ styrken), Reserve- og Landstormsafdelingerne slet ingen paa Fredsfod.

Liniekavaleriet har Krigsstyrken af Mandskab og Heste; da endel af disse imidlertid under Mobilisering altid maa drages fra, vil det ikke kunne rykke ud med fuld Styrke. Landeværnskavaleriet skal indkalde i Østerrig omtrent 7|8 af Mandskaber og udstationerede Heste, i Ungarn omtrent 3/4 af Mandskab og 4/5 af Hestene.

Det kjørende Artilleri mangler 1/2 af Mandskab og 3/4 af Hestene, det ridende Artilleri 1/3 Mandskab og 1/2 af Hestene; Parkene have kun svage Rammer. — Fæstningsbataillonerne mangle 2/3 af Mandskabet.

Hvad endelig Trainet angaaer, har Revue mil. de l'Etranger oplyst, at der mangler en betydelig Del Heste og Vogne (1889: 26000 Vogne og 63000 Heste, Trainet paa Etapelinierne ikke medregnet) og at der af Trainets Krigsstyrke (ca. 10000 Befalingsmænd og 40000 Mand) kun findes en lille Brøkdel paa Fredsfod. I den senere Tid har man søgt at forøge Antallet af Trainofficerer, men de endnu i stort Antal manglende skulle under Mobilise­ ring skaffes dels ved Indkaldelse af Reserve-Trainofficerer, dels ved Antagelse af udtjente Officerer og i fornødent Fald endelig ved Afgivelse af Officerer fra Kavaleriet og Artilleriet.

b. Jernbanerne i Østerrig og Ungarn lide af en lignende Mangel som de russiske Baner: Størsteparten af dem ejes af private Selskaber, der kun ere organiserede for økonomisk Fordels Skyld og hvem Staten i sin Tid rundhaandet har tildelt Koncessionerne, saaledes at An­ læggene — i alt Fald tidligere — hvad Soliditet, Retning og Længde angaar, ikke svarede til de Fordringer, Krigs­ bestyrelsen under en Mobilisering burde kunne stille; paa Grund af den politiske Situation har Regjeringen imidlertid i de senere Aar søgt at forbedre disse Forbold, hvad der er blevet lettet ved den Omstændighed, at en Del af de private Selskaber, navnlig i Galizien, paa Grund af pekuniære Vanskeligheder maatte overlade Regjeringen Fuldendelsen af deres Banestrækninger. I April 1886 publiceredes i :«Centralblatt fur Eisenbahnen •<et ministerielt Reskript, der fastsatte en Del Normalformer for de for- skjellige Stationer; men da Bestemmelserne kun skulde finde Anvendelse paa de under Bygning eller Omdannelse værende Stationer, vil en Del af de allerede existerende endnu i lang Tid befinde sig under mangelfulde Om­ stændigheder. 1888 blev i April Jernbanearbejdernes Antal fordoblet, i Maj næsten tripleret over hele Banenættet, for at fremskynde Arbejder vedrørende Banernes Forbedring i Retning af Troppetransporter (Anlæg af Undvigespor, Stationsudvidelser, Anlæg af Kulbeholdninger). 

Hvor meget eller hvor lidet der imidlertid er gjort vides ikke, da et ministerielt Cirkulære af Januar 1887 for­ byder Baneselskaberne alle Meddelelser om de dem under­ lagte Strækningers Transportevne eller Ressourcer paa Materiel.

Forhold, der kunne indvirke uheldigt under en Mobilisering, ere:

at en stor Del Regimenter endnu have en eller flere af deres Batailloner detacherede bort til andre Dele af Landet;

at den største Del af Banerne befinde sig i private Selskabers Hænder;

Begunstigende Forhold ville derimod være:

Linie- og Honvedkavaleriets stærke Fredsstyrke;

Landets i Forhold til Rusland større Rigdom paa Jernbaner og gode Cliausseer;

Landeværnet skal ikke — som det russiske Reserve­ infanteri — dubleres ved Bataillonernes Udvikling til Regimenter;

i Krakau, Dembica, Rzeszow, Jaroslau, Przemysl og Lemberg er anlagt en Række Magasiner med Levneds­ midler. En Bemærkning paa Finansloven for 1890 ud­ taler, at disses Beholdninger, »paa Grund af den lidet tilfredsstillende politiske Situation" , ikke kunne formind­ skes. — 1 Galizien er der bygget Barakker og Kaserner til et Beløb af 9 Millioner Gylden;

den Del af den østerrigske Hær, der allerede nu garnisonerer i Galizien, bestaaer af 6 Infanteridivisioner med 3 Artilleribrigader, og 3 Kavaleridivisioner med 6 ridende Batterier; heraf udgjør paa Krigsfod: 6 Infanteridivisioner med Artilleri . . . c. 1900 Off., 94000 Mand, 408 Kan. 3 Kavaleridivisioner

Af Landeværnsafdelinger findes i Galizien: Infanteri­ regimenterne Nr. 16 (Krakau), 17 (Rzeszow), 18 (Przemysl), 19 (Lemberg), 20 (Stanislau), 21 (Zloczow) og 22 (Czerno- witz) = 7 Infauteriregimenter; desuden 2 Kavaleri­ regimenter , Uhlanregiment Nr. 1 (Kolomea) og Nr. 3 (Sambor).

Ved hver Korpskommando (samt i Triest) er nu ansat en Jernbane-Liniekommandant.

Om den Hurtighed, hvormed der kan mobiliseres og koncentreres, vides intet bestemt. Da Jernbanerne dog maa antages at være i bedre Orden end de russiske, og da Jernbanenættet i ethvert Tilfælde er tættere, Chaus- seerne talrigere og alle Afstande mindre end de ere i Rusland, vil den østerrigske Hær dog kunne mobiliseres hurtigere end den russiske. I Lobells Jahresberichte for 1887 paastaaes, at Østerrig med Anlæget af den 1887 aabnede Banelinie Munkacz-Stryj nu har fuldendt det strategiske Banenæt over Karpatherne, saaledes at det, i Løbet af 3 Uger — medindbefattet de den Gang i Galizien stationerede Tropper — skulde kunne samle 32 Infanteri- og 5 Kavaleridivisioner dér (576000 Mand). Siden den Tid er X. Armeekorps blevet forlagt til Przemysl og en Kavaleridivision formeret i Jaroslau.

NB. I Artiklen om den russiske Hær (forrige Hæfte) er under Korrekturen faldet en Linie bort, hvorved Meningen forstyrres; der skal nemlig under ‘Specielt Train» mellem Ordene »Troppela zareth« og «(paa 75 indskydes: der danner første Forbindingsplads. Desuden har Infanteridivisionen et Divisionslazareth«.