Når konjunktursituationen i U. S. A. for tiden påkalder så stor interesse, skyldes det, at de økonomiske forhold i Amerika ikke alene er afgørende for amerikanerne selv; de er også i høj grad bestemmende for udviklingen i den øvrige del af verden.

Fortsat højkonjunktur i U. S. A. skulle muliggøre økonomisk fremgang i lande som de vesteuropæiske, hvorimod depressive tendenser i Amerika uundgåeligt synes at føre til nedgang i Vest­ europas økonomiske aktivitet.

Allerede inden den anden verdenskrig var forbi, hævdede mange, at der ville indtræffe en økonomisk krise i overgangen mellem krig og fred. Sidenhen er det ofte gentaget, at de senere års amerikanske højkonjunktur ikke ville vare ved.

Det er blevet fremhævet, at arbejdet med dækningen af krigs­ tidens umættede behov, hjælpen til udlandet og oprustningen si­ den udbruddet af Koreakrigen har forlænget højkonjunkturen. Efterhånden som disse faktorer fik mindre betydning, ville høj­ konjunkturen ebbe ud eller måske endda slå om i sin modsætning.

Krigstidens opsparede behov er nu i det væsentlige mættede, hjælpen til udlandet er af stærkt aftagende betydning, og siden våbenhvilen i Korea er der sket en mærkbar formindskelse af de amerikanske forsvarsudgifter. Virkningen af de tre forhold, der hyppigst er nævnt som årsager til den fortsatte højkonjunktur, er således ved at fortage sig. Da der samtidig er tydelige tegn til en afmatning af højkonjunkturen, er det forståeligt, at mange heri ser begyndelsen til en kriseagtig udvikling.

Den amerikanske industriproduktion nåede sit hidtil højeste niveau i maj 1953. Efter en lille nedgang i juni nåedes samme produktionsom fang i ju li måned. Men siden da har produktions­ kurven været faldende måned for måned. Samtidig har arbejdsløs­ hedstallet været stigende. Amerikansk landbrug har gennem det sidste par år været inde i en nedgangsperiode; farmernes indtæg­ ter er efterhånden faldet med godt en halv snes procent.

Det er nærliggende at sammenligne de sidste måneders udvik­ ling med den nedgang, der ramte amerikansk økonomi i 1948— 49. Dengang blev års stærk fremgang afbrudt i oktober 1948, og i den følgende halve snes måneder faldt industriproduktionen med i alt godt 10 pct. Samtidig faldt engrospriserne med seks procent, og arbejdsløsheden steg ret væsentligt.

Der er givet mange forklaringer på denne nedgang. Forkla­ ringerne kan måske sammenfattes i, at den økonomiske udvikling var gået så hurtigt i årene siden krigens afslutning, at forløbet ikke var ganske harmonisk, specielt skete der i flere industrigrene en lagerophobning, som hindrede videre fremgang. Dette gjaldt især brancher, der siden krigen havde arbejdet hektisk for at dække efterspørgselen efter mindre varige forbrugsvarer, som van­skeligt havde kunnet fås under krigen og i de første efterkrigsår.

Nedgangen i 1948— 49 førte til en nedgang i forbruget, og dette gik særligt ud over importen, som faldt væsentligt stærkere end forbruget. Importnedgangen ramte Vesteuropa hårdt. Landenes dollarindtægter og spinkle reserver mindskedes katastrofalt, og de fleste af disse stater — deriblandt Danmark — så sig nødsaget til at nedskrive deres valutaers dollarværdi med en trediedel.

Fra eftersommeren 1949 gik den amerikanske industriproduk­tion imidlertid frem igen. Det er værd at mærke sig, at konjunk- lurnedgangen var overvundet trefjerdingår, før Koreakrigen be­gyndte.

Der er flere fællestræk mellem udviklingen dengang og nu. Først og fremmest er nedgangen i industriproduktionen nu lige så stor, som den var i bunden af den sidste nedgangsperiode. Stig­ ningen i arbejdsløshedstallet er af nogenlunde samme omfang som sidst. Årsagen til nedgangen kan måske også findes i lagerophob­ ning — denne gang dog især af varige forbrugsgoder (såsom biler) — men også nedgangen i rustningsudgifterne er af stor betydning. Det vigtigste fællestræk er måske, at nedgangen heller ikke denne gang — i hvert fald ikke endnu — har haft den selvforstærkende karakter, som er depressionens fremmeste kendemærke.

Hermed hører lighederne i det væsentlige op. Prisniveauet har ikke givet efter, således som det gjorde i 1948— 49. Forbrugernes køb er kun gået ganske lidt ned, hvilket formentlig skyldes, at svigtende indtægter er suppleret med træk på forbrugernes for­ holdsvis store bankkonti. Erhvervslivets investeringer synes kun at ligge en ubetydelighed under rekordniveauet. Heri — og i at nedgangen er sket fra et væsentligt større velstandsniveau end i 1948 — kan man måske finde forklaringen på, at importen de sid­ ste måneder til stadighed har ligget på et højere niveau end under nedgangen i 1948— 49. Skønt im porten er faldet noget (til­ syneladende især fra sterlingområdet, men slet ikke fra Danmark, hvis dollareksport længe har været stadigt stigende), har dette hidtil ikke haft uheldssvangre følger for Vesteuropa.

Det ser ud til, at tilvæksten i arbejdsløshedstallet er aftagen­ de; dette peger i retning af, at nedgangsperioden nu er ved at være forbi. Det er også interessant, at New York-børsen — efter en forbigående svækkelse — synes at have fuld tillid til, at det kun er et spørgsmål om tid, inden konjunkturnedgangen er over­ vundet. Det vejer imidlertid til i den anden vægtskål, at hverken producenternes eller handelens lagre er gået ned, ligesom der endnu ikke er noget tegn til, at nedgangen i produktion og ordre- bestand er ved at være forbi.

Det mest bemærkelsesværdige er måske, at ikke alene det officielle Amerika, men også erhvervslivet og forbrugerne viser en klart optimistisk holdning og disponerer, som om det økono­ miske resultat i 1954 kun vil blive lidt ringere end i 1953, det hidtil bedste år. Den samme optimistiske holdning finder man tilsyneladende hos flere vesteuropæiske regeringer. Således har England, Holland og Vesttyskland i slutningen af marts måned i år afviklet en del restriktioner på valutahandel og kapitalover­ førsler. Dette ville næppe være sket, hvis man regnede med fort­ sat nedgang i U. S. A.s økonom i.

En af årsagerne til denne optimisme er måske bevidstheden om, at den amerikanske kongres og regering er så vel rustede til at tage kampen op med en egentlig depression, at alle kyndige synes enige om, at en krise, som den, verden oplevede i årene efter 1929, er utænkelig.

Gennem skattenedsættelser, iværksættelse af offentlige arbej­ der og lempelse af pengepolitikken har U. S. A. i dag store mulig­ heder for at øge forbruget og stimulere investeringsvirksomheden.

Amerika har her — i modsætning til praktisk taget alle lande i Vesteuropa — den fordel, at en sådan politik kan gennemføres uden skelen til valutareserverne, der nærmest forekommer uud­tømmelige.

Sammenfattende kan det siges, at nedgangen i den amerikan­ ske økonomi ser ud til at ville blive dybere og mere varig end i 1948, men at der ikke i dag er tilstrækkelige holdepunkter til at danne sig en mening om, hvorvidt nedgangen vil gå over i en kriseagtig udvikling eller i en ny opgangsperiode.

Sven Reiermann.